Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.12.1963, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 19.12.1963, Blaðsíða 4
De grønlandske spejdere fik succes under verdensjamboreen i Athen Hundepiskenummeref vakte jubel i Athen. ★ Hjertelig hilsen med hjem fra den græske kongefamilie til landsrådet. ★ Mange venskaber knyttet på jamboreen. Poul Madsen Poul Madsen kom til Grønland for 13 år siden. I januar 1952 startede han spejderbevægelsen i Holsteinsborg og var tropsfører for spejderne i Hol- steinsborg lige til sin afrejse i den for- løbne sommer. På hans initiativ blev i Holsteinsborg opført den smukkeste spejderhytte i Grønland. Poul Madsen gik meget og i sit arbejde blandt spej- derne. Han kom til at beherske det grønlandske sprog særdeles godt, og han blev meget afholdt både af spej- dere og forældre. Ved hans afrejse blev der overrakt ham en takkegave fra landsrådet for hans indsats for spejderbevægelsen i Grønland. Poul Madsen er nu forstander på grønlænder- hjemmet i København. Poul Madsen nunavtinut pivok ukiut 13 matuma sujornagut. januarime 1952 autdlarnivok Sisimiune spejderinik tåukunanllo sujulerssortauvdlune au- ssan KångiutoK autdlarnigssane tikit- dlugo. sulissutigingningneratigut Sisi- miune sananekarpok nunavtine spej- derit igdluisa kussanarnerssåt. Poul Madsen spejderit akornåne suliniar- dluaKaok. kalåtdlisut OKautsivut ilikar- dluarpai agsutdlo nuånarinekalerdlune spejderinit angajorkånitdlo. autdlaler- nermine landsrådimit tunissuteKarfigi- nekarpok nunavtine spejderekarnerup tungåtigut sulisimanine pivdlugo. Poul Madsen måna Københavnime kalatdlit igdluåne sujuligtaissflvok. Holsteinborgspejdernes eventyrrejse til verdensspejder-jamboreen i Græ- ken land begyndte med catalina fra Holsteinsborg til Sdr. Strømfjord, hvor spejderne opholdt sig et døgn. Her- fra fløj drengene med privat flyve- maskine til NarssarssuaK, hvor de op- holdt sig det næste døgn, og venlige mennesker sørgede så for at få spej- derne med den rigtige maskine til København — via Island. Efter 3 dages ophold i København, hvor spejderne var indkvarteret hos danske spejderkammerater, startede 2. etape af den store eventyrrejse. Sammen med 672 danske spejdere rejste vi med et langt spejdertog i 75 timer — ned gennem Danmark, Tysk- land, Østrig, Jugoslavien og Græken- land. Da vi vågnede efter første nats søvn, var vi allerede langt nede i Tyskland, og inden aften var vi i Salzburg i Østrig, hvor vi havde et døgns ophold. Vi blev indkvarteret 15 km uden for Salzburg på et gods tilhørende en her- tug. Næste dag tog vi med en svæve- bane op til et 1500 m højt bjerg, hvor der var den skønneste udsigt ud over det østrigske alpelandskab, og om ef- termiddagen var vi på rundtur i den gamle by Salzburg, og vi fik lejlig- hed til at tage en svømmetur i byens dejlige swimmingpool. Om aftenen fortsatte vi rejsen — uden afbrydelse —• til Athen, det var to dages togrejse. Turen gik over bjerge, gennem mange tuneller, der skinnede fra bjerglands- byerne — snart dybt nede i dalene, snart oppe på bjergskråningerne. VAR I SKOPLJE KORT FØR JORDSKÆLVET Osdag eftermiddag den 26. juli nåede vi Athen, og her hørte vi om den frygtelige jordskælvskatastrofe i byen Skoplje i Jugoslavien. Vi havde holdt på Skoplje banegård i 1 time for at skifte lokomotiv og mindre end tre timer efter, vi havde forladt byen, var banegården og store dele af byen lagt i ruiner. Det var et stort chok for os at høre derom. Da vi på til- bageturen fra jamboreen igen pas- Udsmykning af indgangsporfalen til de grønlandske spejderes lejr. kalatdlit spejderit lejreicarfiata iserta- ria pmersarsimassoK. serede Skoplje, mødte der os et fryg- teligt syn. Byen så ud, som var den blevet ramt af bomber. Ca. 1000 men- nesker var omkommet, og mere end 100.000 var blevet hjemløse. Det var en dyster oplevelse, som vi sent vil glemme. Efter et døgns ophold i Athen, hvor vi var på rundtur i byen og besøgte det berømte Akropolis, startede vi på en 4 dages rundtur i Grækenland. Det blev en meget interessant tur og de mange gamle byer og ruiner, vi be- søgte, svarede fuldt ud til vore for- ventninger. Vi følte, at vi fik et ind- blik i en tid, da Grækenland ikke alene var en stor krigsmagt, men også havde tid og magt til at frembringe kolossale kunstværker. Selv om man i dag ikke bygger på samme måde — og måske slet ikke kunne—■ er det dog tydeligt, at man selv i vore dage tilstræber at efter- ligne de rene linier, der går igen i næsten al græsk byggeri fra længe før vor tidsregning. BESØGTE GAMLE KULTURBYER I Athens museum så vi mandshøje vaser med billeder af gravscener, guldmasker og relieffer med billeder af tyregudsdyrkelsen fra Kreta, samt mange skulpturer — bl. a. den kendte lansebærer. Vi passerede den berømte Ko- rinthkanal, som er gravet gennem landet og som kan besejles af store skibe. Den første by, vi besøgte var havnebyen Korinth og gammel Korinth, sortl har et Apollontempel og rester af en by, som stammer fra romertiden. Herfra kørte vi til Mykene og så Agamemnos borg med løveporten og Agamemnos grav fra det 14. århun- drede før Kristi fødsel. Her er også fundet store guldskatte ved udgrav- ninger. Senere på dagen kom vi til Epidaurus, hvor der er et gammelt teater, som kan rumme 15.000 menne- sker. Det er berømt for sin fine aku- stik, og her opføres endnu de gamle græske tragedier. Besøget i Olympia var vel nok rund- turens største oplevelse. Det var her, de olympiske lege fandt sted, første gang 776 før Kristi fødsel. Her kæm- pede alle frie grækere i både sports- lige og militære dicipliner. Mange døde under disse lege, men sejrher- rerne bespistes på Olympias rådhus. På Olympias museum fandtes meget store friser med kampscener samt fra senere tider skulpturer af romerske kejsere. Fra havnebyen Aigion sejlede vi en dejlig tur på Middelhavet til byen Ittia. Herfra kørte vi en pragtfuld tur op gennem bjergene til Delf i, hvor det kendte orakel fandtes. Her sad i Grækenlands storhedstid en præstinde, som udtalte oraklets svar og spådomme, når statsmænd og andre skulle tage vigtige afgørelser i krigssager o. 1. I museet så vi også den kendte skulptur „vognstyreren“, og vi så endvidere i Delfi et Apollon- tempel og nogle skatkamre. Fra Delfi kørte vi til Athen og derfra videre til jamboreelejrpladsen, hvortil vi an- kom den 31. juli ved midnatstid. 14.000 SPEJDERE FRA 86 LANDE Vi fik anvist vor lejrplads i sub- camp Hippotontis, og straks efter lå vi i vore soveposer. Vi var dødtrætte efter den lange rejse, den 4 dages bus- tur, varmen og de mange indtryk. Det var med en forunderlig for- nemmelse, vi vågnede næste morgen, omgivet af tusinder af telte og de mange forskellige tungemål, der lød rudt omkring. 14.000 spejdere fra 86 Kronprins Konstantin og prinsesse Anne Marie ankommer til åbnings- højtideligheden. nationer havde sat hinanden stævne på den berømte Marathonslette. Det var her, grækerne i året 490 før Kristus besejrede en overlegen persisk hær, og det var herfra, den berømte Marathonløber løb de 42 km til Athen med sejrsbudskabet. Vi kunne næsten ikke fatte, at vi efter flere års forberedelse nu virkelig stod på Marathonsletten blandt tusinder af spejdere fra alverdens lande. Vi havde opnået det, vi havde stræbt efter — at se Grønland repræsenteret i det internationale broderskabsar- bejde. Nok havde vi set og oplevet meget på den lange rejse og under rundturen i Grækenland, men ankomsten til denne enorme teltby tog fuldstændig pusten fra os. Det var helt overvæl- dende at se de mange tusinde telte, flag og de talrige veje og gader, der snoede sig ud og ind i denne fanta- stiske teltby, som havdé rejst sig på et par dage. Åbningshøjtideligheden blev en smuk og uforglemmelig oplevelse. Under stor jubel og i skæret af olym- piske fakler ankom kronprins Kon- stantin til det store amfiteater, som efter gammelt græsk mønster var bygget op af en fjeldskråning. Kron- prinsen var ledsaget af sin forlovede, prinsesse Anne Marie, og af sin søster, prinsesse Irene, som er spejderchef for de græske pigespejdere. I sin egenskab af græsk spejderchef holdt den 23-årige kronprins åbnings- talen. En engelsk spejder tændte der- efter en fakkel fra den symbolske ild, kungigssaK Konstantin åma prinsesse Anne Marie angmainigssamut tikiutut. der brændte under hele jamboreen. Faklen blev derefter givet videre til en spejder fra hver af de 12 subeamps, som jamboreen var delt op i. En spej- der fra Philipinerne var den sidste, der modtog faklen, han lod den gå videre til kronprinsen, som derefter erklærede jamboreen for åbnet. Kronprinsen udtalte nogle gri- bende mindeord over de 26 phili- pinske spejdere, der styrtede ned med en flyvemaskine ved Bombay, da de var på vej til jamboreen. Under hele lejrperioden vajede det philipinske flag på halv stang på den lejrplads, hvor de philipinske spejdere skulle have ligget. TROEDE GRØNLAND VAR STAT I SIBIRIEN Vor lejrplads lå det bedst tænkelige sted — nær alle tiders bedste bade- strand ved den blå Marathonbugt. Sandet var til tider så brændende varmt, at vi måtte løbe over det for ikke at brænde fødderne. Lige ved siden af vor lejrplads havde vi butiks- torvet, udstillingspladsen, postkontoret og banken, så vi blev sparet for mange busture. Det skal ingen hemmelighed være, at de grønlandske spejdere blev me- get populære i lejren. Mange, mange spejdere kendte intet til Grønland. Nogle troede, at Grønland var en stat i Sibirien, andre at vi var ameri- kanere fra Nordalaska, ja, det var de mærkeligste steder, de ville have os anbragt på verdenskortet. Eneste forhandler af disse sko 1 Danmark RESTPARTI SKO for mandfolk! Den helt rigtige „Manne-sko“ med de 4 fordele Kraftige tanfarvede box skind. Fineste pasform. Skindforede. Helstøbte Greyhound såler med 3 mdr.s garanti Enhedspris sfr. 40—46 JAGTVEJ 41 . 28.50 . efterkrav m. returret KØBENHAVN N. mand imellem . ...............................................................................................................................................................................................................................................................................' ..................................................................................................................... PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS Columbus Emballage als Holmbladsgade 126 København S Telefon *SU. 9700 Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.