Atuagagdliutit - 19.12.1963, Blaðsíða 14

iluliarssuaK aserortOK
danskip teknikerip Tunume loranstationime „K’utdler“me su-
lissup OKalugpalåriga iluliarssup aser orneran ik issigingnarnine
uvdlup KerKa KångilårtoK pujortu-
lérårKamik Pentamik autdlarpugut
seKineK kissartoK xuleralugo urniar-
ssualivigdlo KaKuartunik tungujuar-
tunik sikorasårtitdlugo. tåssalo Kådtip
uvdluisa kingugdlit ilåt puissiniiimit
„Opo“mit Oslomit pissumit angerdlåu-
neKarnigssaminik utanunarmat u-
miarssup tikinigsså erinigineKardlune.
ukioK måna umiarssuavta sujugdler-
sarissugssauvåt.
stationeicarfingme sulissut ilåt, kyst-
skipper Flemming Nielsen taineKar-
tartoK „Plyds", Pentame aicugtoK.
Et af stationens medlemmer, kyst-
skipper Flemming Nielsen, kaldet
„Plyds", ved roret i Penta'en.
Kådt, lederassistent, Per uvangalo,
loranteknikerit Kingmivutdlo mar-
dluk, Tuborg åma Trold uvdlune ki-
ngugdlerne Pentamik, pujortulérKa-
mik 18 foditut talkitigissumik, Kalåt-
dlit-nunåta nunavigtånut angalaortar-
simåput sivisumik ingerdlaortardlu-
tik. Kåumatine 11-ne KeKertame so-
Kångitsume, K’utdlerme, uningatine-
Karsimavugut, tåssane loranstationip
umiarssuit tingmissartutdlo sumivfig-
siornerine ikiortardlugit. mardluvi-
ngordluta angerdlartineKartugssauvu-
gut Kåymat atauseK imalunit mardluk
Kångiugpata.
★
Kådtip saniane Per sujumipoK pui-
ssinik tingmissanigdlo tamanut Kiner-
dlune; uvanga nangmineK aKugtuvu-
nga motorivdlo pissorpalånguanit su-
kasumik ingerdlåneKardluta ikera-
sangme ikardluit akornisigut sikutdlo
akunisiordlugit nunaviup tungånut i-
ngerdlarKigdluta Anoritup kanger-
dluata sarKåtungånut.
sapåtip akunerane Kångiutume uv-
dlut tamaisa unuarsiortfissarsimavu-
nga, kisiåne seKinarigssuarme sivisu-
mik atorsimassavtine imarsiortarni-
vut nuånersut siningma aserortariaKå-
ngilai. tamatuma nalåne Per ama
Kådt umiarssualivingme najugaKar-
put, uvdlåkut nal. 8 pigårtunera Kå~
ngidkångat KåKåkordlunga aterfigi-
ssarpåka; KåKaK avKutigiuminarsiar-
torpoK ilånile sule aput ivssuvdlune
aKitdlunilo pisugfigiuminaitdlune. Kå-
Kap Kane uvdlåralånguaK taimåitoK
alianaitdluinartumik nunavtinisorpa-
lungajagtumigdlunit aussarpalårsi-
naussarpoK ivigkat kanersimatitdlu-
git, måssa sut tamarmik ujaråinauv-
dlutigdlo sermimik apumigdlo Kiåu-
minaraluartut.
★
kisiåne oKautigineKarérsutut uv-
dloK tåuna ingmikut malungnautilik
Anoritup sermisa tungånut inger-
dlaorfigårput. ingerdlaorfigigpoK, i-
maK manigdlune sikoKarpatdlåranilo.
tåssalume akunerit mardlugsuit Kå-
ngiutinartut sermip sujugdliup nuna-
tånut sermip mardlungordlune avitsi-
ssuanut pujortulérarput pisiparput.
tåssane nunamut pivugut ujarKanut-
dlo seKernuip kissagtitainut ingitdlu-
ta spegepølsemik, savingmik igfia-
migdlo nagsardluta nerinialerdluta.
Kårsitdlarnigssavtale tungånut ig-
siångilagut. tamåna ipernat najuga-
vigssuaråt, tuaviuinardlo utertaria-
Karpugut kangerdlungmutdlo 50 me-
terit migssåne avasigtigissumut ava-
lagdluta. tamåne erKigsisinaulerpu-
gut; tupingnaraluartumik sugdlinerit
augtorusugtut taima avasigtigissumut
sapiserumångitdlat.
umiarssualiviup igdluanititdluta pi-
lertortumik malugisimavaiput isersi-
måinardluta igalåt magperdlugit se-
KineK silåinarigdlo alianaitsumik pi-
sinaussarpavut „kisortunit" akornu-
sersorneKarata. suna patsisaugaluar-
nerpa, imaKale igdlup iluane gasoliep,
spritip, atissat Kausersut, OKorutit pi-
sorKat avdlatdlo såkortut tivkat pi-
ssutaussarsimavoK.
ukiup taimailinerane sikorssuaKarta- Storisen lå tæt på den årstid. Billedet
KaoK. una åssilissauvoK Kap Rant- er fra Kap Rantzau.
zaume.
PERSISKE TÆPPER I DE KVALITE-
TER DER ER BERØMTE OG EFTER-
SPURGTE VERDEN OVER KAN DE
KØBE UDEN TOLD OG OMSÆT-
NINGSAFGIFT. SKRIV DERES ØN-
SKE TIL:
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KØBENHAVN K.
- OG VI SENDER DEM ENHVER
OPLYSNING
nereréravta kangerdlup påtungånut
ingerdlarKilårpugut tamåne iluliarpå-
luit imame tungujuartume, ulianga-
ssume arritsumik uvårussårtitdlugit.
iluliarssuit ilåt KanoK iliatdlagkune
agssakartugssatut issikoKarpoK. tåssa-
me igsiavdluta erKartorpavut ilulissat
aserortarnere navianartut angnertoKi-
ssumut magdlilersitsissartut åmalo
danskiussumut ukio« atausinaK må-
nltartumut taméko KanoK KaKutigor-
tigissumik takugssaussartut, taimåi-
neranilo ilulissap erKumitsup tungå-
nut ingerdlavugut.
50 meterit migssåne ungasigtigiler-
sugut tåssångåinaK igdluatungåne mi-
kissumik ukarpoK, iluliarssuardlo
malungnångingajagtumik uveriartu-
lerpoK. navianartorsiorumanata Penta
sangoriatårtipara. kauj atdlangniar-
nerput sordlo nåsångitsoK iluliaK por-
toralugtuinardlune Kanigdliartuina-
lermatigut. pissorpaloKissumik tåsså-
ngåinaK Kuliminit KupivoK; ilamine-
rujugssualo sukagtikalugtuinartumik
uveriartordlune angnerssarssuarmi-
nit ikångardlune imånut nåkanpoK.
iluliarssuaK ingmånguaK kaujatdlau-
mivoK tauvalo uveriartulerdlune.
arritsumik atarKinartumigdle ersinar-
tortå imånut morssugpoK maligssua-
Kalersitdlugo. igdluatungåne tama-
viårdluta Kimåvfigissavtine imaK
atarKingnigdlune iterssivoK sermit
tonsinik tusintiligpagssuarnik OKi-
måissusigdlit sukaKalutik ingerdlaor-
tut mitdlugussinerånit.
★
agssakarnerujugssuaK arrlkaluartu-
mik maligteKardlune agssakarnernik
amilårnartunik mardlungnik uvavti-
nut agssakarnerit tamaisa 50 mete-
rinik KanigdleriartarpoK. ersinermit
nukérupunga iluliardlo uvavtinik se-
KumisitsiniarsorinartoK issigalugo.
malerujugssuit aKut ipigkuminaitdli-
sipåt, Kimångåtsiåsaguvta sermer-
ssuaK ivnårKigsoK KéumarigsoK a-
portugssauvariput sanguguvtalo iluliaK
atausiardlune agssakarpat angune-
Kartugssauvugut. pavungarssuaK ku-
langerdluta makipoK. någssåungitsu-
milusoK anerneKarata igsiavugut —
OKimåissutsime kigdlinga Kångerpå —
Kångerujugssuarpå — tauva toKO pi-
ssorpaloKalune uteriarpoK kangerdlup
imåne aulaKissume tamanut avgor-
dlune.
nikuikaluarpunga, erngerdlungale
ingerKigdlunga. niuka sapilersimåput.
inussama sajugtut sikarite ikipåt. mo-
tore agfåinarmik ingerdlatineKaler-
poK, sanguvugutdlo iluliaK Kimåkiar-
tordlugo, issigissardlo pinersorssuaK
tåssdguinarmut pissaunerssua tamå-
kerdlugo issigingnårsimassarput.
Per imalunit Kådt sunerneKarsima-
gunångitdlat. Kådt igsiavoK filmiliu-
ne sardlissiutdlugo. atausiåinardluni-
lunit kivisimångilå. filmile tamåki-
ngajagdlune kåvigsimavoK, taima o-
KarpoK.
Keld Johannessen.
K’aKortoK
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaernutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
ersaimajuk atit sumiuneritdlo
__________agdlåsagagkit_________
Skal det bare
glemmes?
t 'ilan Ya '
■r*.
4c* i CCM&
4* i CLLtJt
iiM ULt—/ -4 eil -
cym
\cyyJ ■

„Grønlandsposten“ har beskæftiget sig med museumssagen, som nu skrider
godt frem, i hvert fald fra Nationalmuseets side. Tanken fortjener at blive
støttet også af grønlænderne selv. Tænk, hvor stor værdi, museet kan have
i fremtiden. I disse hektiske udviklingsår i Grønland må et landsdelsmuseum
være det rigtige med hensyn til bevarelse af den snart forsvundne fanger-
kultur.
Jeg ved, at der i Godthåb findes et museum, som jo er for lille og må udvides
med henblik på det landsmuseum, som er planlagt. I Umanak findes der et
lille lokalt museum, der har til huse i den gamle smedie. Men museet er
forsømt. Genstandene samler bare støv, og jeg har indtryk af, at man ikke
gør særlig meget for at friske dem op. Man må håbe, at tanken om landsdels-
museum også kommer til at inspirere og opmuntre de lokale kræfter, der har
med museer at gøre. Der burde også findes flere lokale museer, når man tager
i betragtning, at man ikke så godt kan tage en klasse i skolen i Upernavik
med på en tur på museet i Godthåb i løbet af en undervisningstime. Men det
er godt, at der nu er kommet røre om museumssagen. Det er en god og eksem-
plarisk begyndelse. Det er nemlig ikke nok, at den kommende generation
kun hører, hvordan man har levet under primitive forhold, de må også se de
ting, der har haft tilknytning til levevilkårene. Bare tag fangstredskaberne
som eksempel. Der kan man se, hvor højt udviklet fangerkulturen har været.
Det er ikke nok, at børn hører om de personer, der har haft stor betydning
for Grønland gennem tiderne; deres interesse for disse folk vil måske øges, når
de ser ting, der har tilhørt dem, eller har haft tilknytning til disse. Og mange
andre værdifulde ting vil få deres plads på museet.
På Nationalmuseet i København finder vi en enestående samling af kul-
turhistoriske værdier fra Grønland. Der finder vi fra de ældste tiders brugs-
genstande til de nuværende grønlandske ting. Der er konebåde, kajakker med
tilhørende redskaber. Et skindtelt er rejst med alt, hvad der hører til. Når
man har set alle de ting, der er bevaret på 'Nationalmuseet, kan man ikke lade
være med at tænke på, at der ikke findes nogen tilsvarende samling på Grøn-
land. Derfor må vi støtte museumssagen og gøre den til virkelighed. Vi må
håbe, at landsrådet denne gang må vise mere forståelse af værdien og tænke
længere ind i fremtiden end ellers og støtte tanken om opførelse af et grøn-
landsk museum. Karl Kruse, Frederikshåb.
nunavtme tåmåinåsåpat?
„Atuagagdliutit“ katerssugausivigtårnigssaK pivdlugo sarKumiussaKartarér-
poK. erKarsaut nutåjungilaK, månale piviussungortinigsså Kanganit tuaviunarne-
ruvdlune. pingårtumik ukiune måkunane nunavtine nutarterineK autdlarterug-
tortitdlugo kalåtdlit piniutait, atissait, uvdluinarne atortuvut avdlatdlo kultu-
rimi'k taissartagkavtinik takutitsissut katerssornigssåt pingårtuvoK tåmatsailior-
neKarnigssåt erKarsautigalugo.
Nungrne katerssugausivingmik autdlarKautaussumik pekarérpoK, tåussumalo
agdlisineKarnigsså nunavtine tamåkissumik katerssugausivingordlune erKar-
sautigineKarpoK. Omåname katerssugausivinguaKarpoK, imatorssuardle ukati-
gineKångitsumik. imaKa månåkut nunamik tamåkissumik katerssugausiveKa-
lernigssamik erKarsaut igdloKarfingne taimatut ingerdlatitsiniartunut kaju-
migsautausinaujumårpoK. nåmångilaK kinguligssavta Kanga piniartutut inusi-
maneK tusaruniko, takussagssaKartariaKarputaoK piniarnerup såkut tungaisigut
KanoK sujuarsimatigissusiånut. nåmångilaK inuit nunavtinut pingåruteKarsi-
massut atuagkame atuaråine, tåukunungale tungassunik ninik takussaKarsinau-
gåine sule soKutiginarnerusåput. avdlatdlo nunavta OKalugtuarissauneranut tu-
ngassut katerssugausivigtågssame inigssaKartugssåusåput.
taimatut katerssugausivigtårnigssamik entarsautip imaKa igdloKarfingne
atausiåkåne KaKugo mikissungugaluanik katerssugausiveKalernigssaK piviu-
ssungoriartortisinauvå. taimåitumik peKarnigssaK ardlaligtigut iluaKutausinau-
vok, sordlo atuartitsinerme. mérKåme tusagkamingnik „inugtarsivdlutik“ atua-
rusungnerat imalunit avdlatut soKutigingningnerat såkortusarneKarsinauvoK.
taimatutaoK åma inersimassut erKarsautigissariaKarput.
Københavnime katerssugausivigssuarme Nationalmuseumime nunavtinit it-
sarnitsanik erKåissutigssat amerdlaKissut takussagssåuput. tamåssa Kangar-
ssuarmit uvdlumikumut piniutit uvdluinarnilo atortut. atissat, umiat, tupeK
Kåinat Kamutitdlo, tåukualo pisatait tamarmiussut takuneK ajornångitdlat. ta-
måko Københavnime takussarérsimavdlugit nunavtine iluamik katerssugausi-
veKånginera erKåingitsorneK ajornaKaoK; taimåitumik månåkut piler^sårutau-
ssok piviussungortitariaKarpoK. neriusaugutdlo landsrådip tamatumunåkut på-
singningneruvdlune sujunigssardlo ungasingnerussoK erKarsautigineruvdlugo
katerssugausiveKalernigssaK tapersersorumårå.
Karl Kruse, Påmiut.
14