Atuagagdliutit - 19.12.1963, Blaðsíða 3

Helt nye opdagelser fra
eskimoernes forhistorie
X Den gyldne, \
S smidige OMA margarine ^
er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavningl — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kOItiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpox! OKaullgiuk ateic: j
O M A margarinel
I Canada har arkæologer fundet nye beviser på eskimoernes vandrin-
ger fra Alaska via Canada til Grønland og foretaget udgravninger, som
viser, at eskimoerne levede i de arktiske egne for ca. 4000 år siden.
hvorfra de nulevende eskimoer di-
rekte nedstammer.
Ved Bernhard harbour fandt arkæ-
ologholdet en sommer-fiskelejr fra
den tidlige Dorset-kultur, dateret til
omkring 200 år før Kristus. Syv andre
bopladser blev afdækket i arealet om-
kring Wellington-bugt og Cambridge-
bugt på den sydøstlige del af Victoria-
øen.
Udgravninger blev også foretaget
på en righoldig præ-historisk eskimo-
plads på Bylot-øen tæt ved Baffin-
lands kyst og omkring 2500 km nord
for Ottawa.
Det må kunne interessere eskimoer-
nes efterkommere, grønlænderne, at
man nu også i Canada øver en meget
betydelig indsats fra arkæologisk og
etnografisk side for at studere eski-
moernes præ-historiske fortid, og
spændende er det så, om den canadiske
forskning og dens resultater kommer
til at stemme overens med dansk
forskning og hvad denne har fundet
ud af — kort sagt, om de mange små
mosaikdele kan komme til at passe
sammen og danne et helt billede.
sic.
arktiske område efter at de store
gletchere havde trukket sig tilbage.
Fundet fortæller vigtige ting om
eskimoernes rute fra Alaska tværs
over Canada til Grønland og til Un-
gava-bugt-området.
Præ-Dorset-bopladser blev også fun-
det i Ungava-området i 1959 omkring
1400 km sydvest for Wellington-bug-
ten.
Under sommerens udgravninger
fandt arkæolog-holdet talrige boplad-
ser og omkring 2000 fund af rester af
redskaber og brugsgenstande fremstil-
let af eskimoer. Ved Cape Parry ud-
gravede man et hus, bygget og beboet
så sent som for omkring 800 år siden.
De eskimoer, der har bygget dette
hus, repræsenterer imidlertid den be-
folkningsspredning, som gjorde sig
gældende gennem århundrede fra det
nordlige Alaska tværs over det ark-
tiske Canada til Grønland, den kultur,
der betegnes som Thule-kulturen, og
Den arkæologiske videnskab får
stadig flere og flere beviser på rigtig-
heden af den fremsatte formodning
om eskimoernes vandring fra Alaska
via Canada til Grønland.
I det arktiske Canada har man i
sommer fundet et næsten 700 km
langt område, som indtil da havde
været ukendt som eskimoisk land.
Her har man fundet adskillige sikre
Trods modgang og skuffelser
J. F. Det er ikke let at skrive om
julefreden i disse dage. Fornylig blev
verden rystet over mordet på præ-
sident Kennedy. I den anledning sagde
paven, at der er megen had og ond-
skab i verden. Situationen i verden
på tærskelen til julen 1963 er alt an-
det end lys. Det var den heller ikke
sidste år. Der har altid hersket ufred
på jorden, fordi vi mennesker har
svært ved at acceptere, at vi har lige-
ret og at vi allesammen kommer hin-
anden ved.
Også i vort lille samfund er der
ufred. Sammenholdet mellem danske
og grønlændere kom ud for en svær
prøvelse, da en grønlandsk lærer of-
fentligt fremkom med en række syns-
punkter, som af de førende grøn-
landske politikere blev stemplet som
direkte skadelige for det dansk-grøn-
landske forhold. Samtidig beklagedes
det, at Grønlands Radio og Grønlands-
posten viderebragte foredraget til en
større offentlighed på en udfordrende
måde.
Med hvilken ret kan Grønlands-
posten skrive om julefreden, når den
øverste kirkelige myndighed i Grøn-
land ikke vil kendes ved bladets linie,
og når han ikke vil have med bladets
juleleder at gøre?
Skal vi til at fejre julen i splittel-
sens tegn? Er dansk-grønlandsk sam-
arbejde og sammenhold virkelig så
skrøbeligt, at det ikke tåler svære
rystelser, som radiofonichef Frederk
Nielsen sagde?
Det vil være for naivt at tro, at ju-
len vil glatte uoverensstemmelserne
ud. Vi kan ikke betragte julen som et
J. F. jutdlime erKigsineK agdlautigi-
savdlugo uvdlune måkunane ajornait-
sungilaK. Kanigtunguåkut silarssuar-
miut tamarmik sajugpitdlagtineKarput
præsident Kennedyp inuartarineKar-
nera tutsiungmat. tamatumunga tu-
ngatitdlugo ipåve onarpoK silarssuar-
■me akerartorneKaKalunilo isumapit-
dlersimaneitaKissoK. 1963-ime jutdli-
mut isilernivtine silarssuarme pissut-
sit isumavdluarnångeKaut, sujorname
åma taimåisimåput. nunarssuarme er-
KigsineKångituarsimavoK uvagut inuit
akuerssorneK ajornakusortitaravtigo
naligingmik pisinautitaunerput ing-
mivtinutdlo sussagssareKatigingner-
put.
nunavtine inoKatiglnguit akornåne
åma endgsivéruneKarpoK. danskit
kalåtdlitdlo penatigingnerat ungasi-
ngitsukut angnertumik misiligauvoK
kalåleK iliniartitsissoK isumanik sar-
KumiussaKarmat, kalåtdlit danskitdlo
akornåne pissutsinut ajoKutaussug-
ssatut kalåtdlit politikerit sujuartu-
ssut OKautigissfinik. peKatigalugo a-
jussårutigineKarpoK nunavtine radiup
Atuagagdliutitdlo taima aulagsagså-
reripalugtigissumik OKalugiaut tåuna
siaruarsimangmåssuk.
KanoK ilivdlune jutdlime erKigsineK
Atuagagdliutine agdlautigineKarsinau-
va nunavtine ilagit Kutdlersåta avisip
torKamavia akueriumångigpago jut-
dlivdlo normoruane agdlautigissat pi-
ngårnerssånik agdlagkumasimångig-
pat?
jutdlisiusanerpugut avigsårtortitau-
nermik sunigausimavdluta? kalåtdlit
danskitdlo suleKatigingnerat peKati-
gingneratdlo taima Kajangnartiginer-
poK, sordlo radiup pissortå Frederik
Nielsen OKartoK?
imérarpalungneruvatdlåsaKaoK isu-
maKåsagåine årKiagingissutit tamaisa
jutdlip iluarsiumårai. jutdle issigisi-
nåungilarput sut tamarmik iluarsine-
Karnigssånut såkussugssatut.
nunavtine jutdle mana Kangatut i-
kungnaersimavoK. peKatigingnigssa-
mik misigisimaneK nuånårnerdlo Ka-
nga jutdlime kalåtdline pilersineKar-
tartoK måna taimatut malungnarti-
giungnaerpoK. nunavtine jutdle unau-
lersimavoK ilaKutarit jutdliat. timi-
kut pigssanik siporutoKardlune jut-
universalmiddel for, at alt skal blive
godt.
Julen i Grønland er ikke mere, som
den var før. Den stemning af sammen-
hold og glæde, som julen skabte hos
det grønlandske folk, er ikke så frem-
herskende mere, som det var tilfældet
i gamle dage. Julen i Grønland er
blevet reduceret til en familiejul. Vel-
færdsjulen er så småt begyndt at gøre
sig gældende. Julehandelen blomstrer
mere end nogen sinde. Det egentlige
ved julen er ved at blegne, også i
Grønland.
Dog er julen i Grønland stadig mere
personlig end de fleste andre steder.
Trods den store omvæltning, som den
nye materialistiske tid forårsagede, er
det grønlandske folk forblevet hengi-
ven mod kirken. Præsterne heroppe
kan endnu glæde sig over de fyldte
kirker, også udenfor de store højtider
i denne teknikkens tidsalder.
Der skulle således ikke være nogen
grund til for en dansk præst at for-
lade Grønland, fordi der er opstået
gnidninger i det dansk-grønlandske
samarbejde.
Julens budskab om menneskelig-
hed og tolerance vil være evigt og
bestandigt i denne foranderlige og
forkrænkelige verden. Hvis vi kan
give hinanden håndslag på, at vi hal-
en ærlig vilje til at komme til for-
ståelse med hinanden, at vi i fælles-
skab vil prøve på at rette skævhe-
derne, og hvis vi erkender, at vi no-
gensinde trænger til hinanden, kan
vi trods modgang og skuffelser også i
år fejre julen med fred i sindet.
dlisiortarneK misingnarsiartulerpoK.
jutdlilernerane niuvfåtarneK aitsåt
taima angnertutigilerpoK. jutdlip pi-
viussortå nunavtinisaoK asingalerpoK.
taimaitordle nunavtine jutdlip i-
nungne atausiåkåne sdnissarnera su-
le avdlanit malungnarneruvoK. avdlå-
ngornerssuaKarsimagaluartOK, uvdlut,
timip pinik pingårtitsivfit nagsatari-
ssånik, månamut kalåtdlit ugperissa-
mut ilumortuarsimåput. palasit måne
sule nuånårutigisinauvåt nagdliutor-
ssuit avatåne agdlåt OKalugfit uliv-
kårtarmata, nalivtine teknikimut tu-
ngassut pingårtineKarfine.
taimaingmat palase KavdlunåK pi-
ssutigssaKångilaK nunarput Kimåsav-
dlugo, kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKa-
tigingneråne isumaKatigingitoKalersi-
manera pinardlugo.
jutdlip nalunaerutå kamagigtaKati-
gingnermik sussagssareKatigingner-
.migdlo tåunaujuartugssauvoK, silar-
ssuarme avdlångujassume ajuatdlaja-
ssoKarfiussumilo. ingmivtinut eKitdlu-
talusoK neriorssoKatigigsinauguvta i-
lungersordluta norKåissuteKartugut
påseKatigingnigssamik, peKatigigdluta
eKungåssutaussut iluarsiniarumaguv-
tigik miserratigingikuvtigulo aitsåt
taima ingmivtinut pissariaKartigiler-
simassugut, tauva ajornartorsiuteKa-
raluartoK pakatsinartoKaraluartordlo
ukioK måna åma jutdle nagdliussisi-
nauvarput isumavtine endgsinermik
pigissaKardluta.
beviser på, at området har været be-
boet af eskimoer for omkring 4000 år
siden.
Udgravningerne er blevet gennem-
ført i den svundne sommer af Ca-
nadas Nationalmuseum som et led i
museets feltarkæologiske arbejde; det
var det tyvende arkæologiske forsk-
ningshold i disse nordlige egne siden
2. verdenskrig, og det var ledet af
museets arktiske specialist W. E. Tay-
lor. Undersøgelserne dækkede arealet
fra Cape Parry til Cambridge-bug-
ten.
Ved mundingen af Wellington-bug-
ten på den sydlige kyst af Victoria-
øen og mere end 2000 km nord for
Regina, fandt holdet en boplads fra
Præ-Dorset-kulturen, den tidligste
eskimoiske periode i det centrale og
østlige arktiske område.
Man regner med, at bopladsen har
været beboet omkring år 2000 til år
1500 før Kristus.
Præ-Dorset-folket var det første fol-
keslag, der okkuperede det centrale
nagdliupoK
jutdlerput
erin.: unuauvoK.
v. 1. nagdliupoK
tikiupoK
måna jutdlerput.
Kujangårta
tugsiarta
Jiso pivdlugo.
ornigungmat måna
erniungmat unuaK.
pigssarårput såimåuneK
Gutivtinit.
v. 2. nikalersut
Kasulersut
nunap inue.
tårsingårpoK
sila måna
fssingårdlune.
unuåinartut fpoK
kaperdlaup pilermane.
Kaumanerdle Gutivnit
Jisumit pivoK.
v. 3. nalunaerut
tutsiupoK
måna jutdlime.
neriorssut
tuniussaK
Gutip arKanit.
tåssa måna KåumarKut
sujulerssortigissaK.
seKinertut KingorpoK
ugpilersunut.
v. 4. aggeritse
savssaritse
Jisup såvanut.
umatigkut
någdliutit
tåssa pisavoK.
jutdle taima nagsarpoK
erKigsisitsivdlune.
sordlo ingile pingmat
narssamitunut.
Siorapaluk, 10. dec. 1962.
David Gabrielsen.
FISKEFARTØJER
KØB OG SALG
Søger De fiskefartøjer 1 størrelsen fra 5 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer
1 denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnagelister med tilbud.
Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. VI ordner alle lånesa-
ger 1 forbindelse med nybygning.
AULISARIUTIT pisissarneK tunissaKartarnerdlo
aullsarlutigssarsloruvlt 5-lnlt 100 ton-lnut anglssuslllngnlk angatdlatinik taima
anglssuslllngnlk Ingmikut tunlssagssaicarpugut. tunlssaicartarnermut agdlagartat
nalunaerssOtltagdlit plniarnlåklt.
umlarssualiorflt pltsaunerpårtålnlt nutållagssat IsumakatlglssuteKarflglssarpavut.
taorslgagssarslnernut tungassut tamaisa lluarsartatarpavut, nutållanut atatltdluglt.
Firma N. B. FERDINANDSEN
GILLELEJE — TELF. 150
nauk pakatsinartoKaraluartOK
--------------------—-------------------------------------—
JkllMiåilHiflf
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. ancigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ......... kr. 25,00 sinerissap
Løssalgspris...........kr. 1,00 kujatdliup naiciteriviane
pissarfagakarnek uk....kr. 25,00 naKitigkat
pisiarinekarnerane ... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
_________________________
tuberkulose akloniardlugo suliniartut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
3