Atuagagdliutit - 17.12.1964, Blaðsíða 6

Canada-eskimoen er
efter grønlænderen
Den moderne skole i Brougtlion Island. atuarl'ik nutåliaussok Brougtlion Islandime.
Overlærer Tyge Nielsen, Realskolen, Godthåb, har i sidste vinter været
gæstelærer på en canadisk boplads. — Ud fra sine erfaringer som eneste
lærer på et grønlandsk udsted, sammenligner han her forholdene blandt
de canadiske eskimoer og grønlænderne.
dels på hurtige visitter på forskellige
steder, dels som gæstelærer på en en-
kelt skole og har derved fået et lille
indblik i deres arbejdsformer.
Lad det være sagt med det samme:
Canada og dets eskimoer er langt til-
50 år
bage i forhold til Grønland og dets
befolkning. På alle områder så nær
som det tekniske er de — især i de
østlige distrikter — mindst 50 år bag-
efter, men lad det samtidig også
være sagt, at grunden ikke er dårlig
vilje eller dårligt arbejde. Der gøres
fra D.N.A.’s (Department of Northern
Affairs’) side et meget stort arbejde,
og der anvendes store summer på ud-
viklingen af landet og befolkningen i
Canadas nordlige distrikter. Men ar-
bejdet kom sent i gang. Der har kun
været arbejdet mellem Canadas eski-
moer i de sidste 10 år.
GRAVID ENKE MED TO BØRN
I LILLE TELT HELE ÅRET
I de vestlige dele af NWT (North-
west Territories) er skolevæsenet ud-
mærket udbygget med store moderne
skoler med kostafdelinger for fjernt-
boende elever, og i disse egne står
det ikke ringe til. Dér er man nået
lige så langt som i Grønland ikke
mindst i sprogmæssig henseende. Men
såvel befolkningen som landet er ikke
det samme som Grønland. Det rum-
mer bl. a. store skovområder med in-
diansk befolkning.
Lad os tage ud til et lille sted i
Eastern Arctic og sammenligne det
med et tilsvarende sted i Grønland.
Stedet hedder Broughton Island og
ligger på en lille ø tæt ved Baffins
Islands østligste punkt, kun ca. 400
km fra Holsteinsborg. På selve stedet
bor knap 200 eskimoer samt fire ud-
sendte: to lærere, en mekanisk assi-
stent og en Hudson’s Bay Co. mana-
ger. Ved første øjekast ser det loven-
de ud. Elektriske ledninger og „gade“-
belysning vidner om moderne udstyr.
Skolen er en, måske ikke særlig køn,
men stor og velindrettet barak med
alle moderne bekvemmeligheder. Tæt
ved ligger tre små skolehjem hver
med plads til otte skolebørn fra plad-
ser, der ligger så langt væk, at bør-
nene ikke daglig kan gå til og fra
skole. Endvidere er der et par lige så
moderne huse til de udsendte at bo i.
Som en mod himlen skrigende kon-
trast er så alt dette omgivet af eski-
moernes usle telte og hytter. De bed-
ste af disse telte er ca. 4X4 meter
og forsynet med gulv og gode op-
varmningsmidler, men må alligevel
siges at være ringere end det ringeste
boligstøttehus i Grønland. Jeg var i
et af de dårligste for at måle det op
med henblik på hjælp til et nyt. Det
var 2X2 meter og ca. 1 meter højt
i midten. I det boede en gravid enke
med to små børn, og hele herligheden
var opvarmet af en primus. De boede
der hele året — også i 40 graders
kulde.
Der fandtes på stedet fem såkaldte
„lowcoasthouses", det er huse, der
præfabrikerede sendes op og kan kø-
bes af eskimoerne forholdsvis billigt
og med statslån (ikke statsstøtte). De
er nok efter canadiske forhold billige.
Et hus ca. 8X3 meter med kun ét
rum, med oliekakkelovn, men uden
vand, kloak eller toilet koster 1000
dollars, altså 7000 kr. De er absolut
bedre end et telt, men det er meget
vanskeligt for en eskimo at samle så
mange penge sammen. Huset skal be-
tales over 10 år. Canadiernes politik
er den, at kun når en familie er nået
ned under det absolutte eksistens-
minimum, kan der ydes hjælp og da
nærmest som en fattighjælp fra hån-
den og i munden. Hvis en familie er
absolut hjælpeløs, kan der bygges et
sådant hus til dem, men midlerne her-
til er langt fra tilstrækkelige, og be-
hovet er enormt.
Er skolen end teknisk og materielt
veludstyret, så er til gengæld børnene
i den det ikke i kundskabsmæssig
henseende. Skolen er en toklasset
skole med børn i 6—10 års alderen
i yngste klasse og fra 10 år og opefter
i ældste. Jeg underviste udelukkende
i ældste klasse, men bortset fra en
Selv om det ikke bringer os et
skridt længere frem, så giver det alli-
gevel en vis tilfredsstillelse at kon-
statere, at naboen ikke har evnet at
komme så langt frem, som vi selv.
Jeg tænker her på den megen kritik,
der har været såvel fra dansk som
fra grønlandsk side af resultaterne i
vort store „udviklingsland".
Jeg har nu efter at have undervist
i fem år i Grønland tilbragt et halvt
års tid i Canadas nordlige territorier,
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
Kernesundt dansk smør og ost
Jeg ved, hvad det betyder for min arbejdsindsats,
at jeg spiser smør og ost hver morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo
Kingnarnisitsut
uvanga nalungitdluarpara uvdlåt tamaisa punersor-
tardlungalo imugssuartortarnera sulinivnut KanoK
pingåruteKartigissoK!
per-
LURMÆRKET
S M O Ff
Overlærer Tyge Nielsen sammen med en af sine elever. iliniartitsissfineK Tyge Nielsen atuartitaisalo ilåt.
ALPHA DIESEL A/S
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
pitsaussusé pissufåuput
<4*
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKdngitsut Kalåtdlit-nunåne atu-
gauleriartuinarput.
mdnakut motorit 14 kalåtdlit aulisartuinit
piumaneKarérput.
KVALITETEN TÆLLER
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem i
Grønland.
NU 14 MOTORER I ORDRE
TIL GRØNLANDSKE
FISKERE.
6