Atuagagdliutit - 17.12.1964, Blaðsíða 21

® STATIONÆRE- OG MARINEDIELSELMOTORER
17 til 565 HK
GENERÅTORIT (ingerdlatigssiOM 1000 kVA
tikitdlugif såkortussusigdlit)
Scandinavian Engineering Limited A/S
Teglgårdsfræde 5 — København K
Telf. Minerva 31 70
optog og flere andre af juletidens op-
tog.
Det er i Sverige, at „stjerneoptoge-
ne“ fremfor alt blev til hele drama-
tiske „stjarngossespel", og naturligvis
var de tre hellige konger med i disse
spil, men det var dog kong Herodes,
der var hovedpersonen. Han var hele
tiden „på scenen", og han var den
drivende kraft i handlingen, ja, Hil-
ding Celander går i sit store værk om
disse spil så vidt, at han siger, at man
i virkeligheden med føje kunne kalde
dem Herodesspel.
De tre hellige konger er sangerne,
de er „stjernespillet“s kernetrop. Den
eneste gang, hvor en af dem alene
skal sige noget, foregår det gennem
en sangstrofe. Og det er Caspar,
moren, den sorte af de tre konger.
Allerede siden 1400-tallet havde det i
den kirkelige kunst været almindeligt
at male en af de vise mænd med sort
hudfarve, og sådan havde man før
den tid fremstillet Caspar i de tyske
julespil, hvor han i øvrigt lidt efter
lidt blev til den „lystige fyr" af de tre.
Men Caspar bliver endnu mere spæn-
dende derved, at man i de svenske
„stjarngossespel" ofte ser, at han ved
sit særpræg skiller sig helt ud fra de
to andre konger — eller rettere: vise
mænd. Sådan kalder man dem nemlig
næsten altid i Sverige — kun Caspar
glemmer man aldrig er konge. Under-
tiden kaldes han for Judakongen —
en betegnelse, der jo rettelig tilkom-
mer kong Herodes, undertiden slet og
ret Svarte kungen.
I forbindelse med helligtrekonger-
dag — eller i det mindste hvert år på
et eller andet tidspunkt i julen — har
mange mennesker igennem århundre-
der set de tre hellige konger „lysleven-
de" for sig i sådanne „stjerneoptog"-
Men netop helligtrekongeraftenen har
der også altid været mange, som an-
råbte de tre konger, og det kunne fore-
gå på forskellig måde. Fra Danmark
har man således en særlig udførlig
beretning om, hvordan folkene på en
gård på Fyn i begyndelsen af 1800-
tallet gik uden for porten, efter at de
havde spist deres nadver, og de råbte
så:
„Caspar, Balthasar og Melchior, de
hellige tre konger! Hvo, som hører,
han svarer!"
Og folkene fra de andre gårde sva-
rede da:
„Vi svarer: Caspar, Balthasar og
Melchior, de hellige tre konger! Hvo,
som hører, han svarer!"
Og på den måde gik råbet fra gård
til gård hele byen igennem, og man
sagde, at denne skik skulle bevare
byen mod ildebrand.
Samme aften satte unge piger med
kærester og kærlighed i hovedet sig
ved midnatstid hen foran spejlet med
et lys i hver hånd og sagde:
Jeg beder jer, I hellige konger tre,
I mig i nat vil lade se,
den hvis dug jeg skal brede,
den hvis seng jeg skal rede.
den hvis navn jeg skal bære,
den hvis brud jeg skal være.
Det kan for moderne mennesker
synes aldeles meningsløst, at man med
det formål at afværge ildebrand og at
få kærester at se netop anråbte de tre
vise mænd. Men som det så tit går
inden for folketroen, så er der i det
mindste en vis mening med det. Den
finder man imidlertid ikke i den folke-
lige legende om de hellige konger, men
i evangeliets egen korte beretning om
magerne. Denne beretning er nemlig
i løbet af middelalderen så at sige
blevet „stykket ud" i en række trylle-

sulissugssat pitsaunerpåt.
★ ingerdlarnge avdléngujaifsut
★ atuinikifsut
★ inikitsut
piniarneKarångafa sut pisiagssaunersut
piniarneKarslnaussutdlo titartarnere a-
kigssaisalo nautsorssornere nagsiune-
Kartarpuf.
MERCEDES-BENZ motorit Kalåtdlit-nu-
Type MB ms a, 225 hk. nane atorneKalerérput.
tuninlalssut plngårnerssåt:
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
I Humlebæk.
De tre hellige konger er afbildet på et utal af kalkmalerier lige siden
middelalderen, og det kan af afbildningerne ses, i hvilken tidsperiode de er
blevet malet. Deres klædedragt fulgte nemlig tidens mode. I Danmark mo-
der man vel nok den smukkeste gengivelse fra ca. 1464 i Roskilde Domkirkes
Helligtrekongerkapel, hvor maleren især har gjort meget ud af den yngste
konges fornemme pelsbræmmede modedragt. — Fot. Nationalmuseet, Kø-
benhavn.
ukiunit akugdlernit kalkimik italipagkane amerdlasorparujugssuarnc kii-
ngit iluartut pingasut ilångutdlugit KaUpangnoKnrtarsimåput, Kalipagkanilo
takuncuarsinaussarpoK ukiune sune Kalipangneuarsimanersut. kungime
atissaisa atissat avdlångorarnerat maligpåt. Danmarkime Kalipagkat kussa-
narnerssarigunarpåt 1494-ip migssånérsoK Roskildip okalugfissårssuane ku-
ngit iluartut pingasut „inåne“ itou. ualipaissup angnermik kussanarsårsi-
mava kungit inusungnerssåta atisså modemen amermik sinakutilersugan. —
Købcnhavnimc katerssugausivigssuit angnerssåne sulissunit åssilissak.
formler, som folk kunne bruge dels
til at afværge sygdomme, farer og alt
ondt og dels til at se ind i fremtiden.
Nu er der nogle videnskabsmænd, der
har ment, at grunden til, at man til-
lagde de vise mænd disse evner, er
en tydelig mindelse om, at de tre kon-
ger egentlig er magere, altså mænd,
som var kyndige i overtroiske sager.
Det er dog ikke rigtigt. Sagen er den,
at alle de formler, der er tale om,
bærer et ganske tydeligt præg af at
være af kirkelig legitim oprindelse.
Og når der i formlerne selv gives en
begrundelse for, hvorfor det netop er
Caspar, Melchior og Balthasar, der
skal anråbes, så er det aldrig disse
vise mænds egen viden og magt, der
betones. Det er derimod Guds førel-
ser med dem, der er det afgørende.
For nu at kunne se efter hvilket
princip helligtrekongerformlerne i det
hele taget er blevet til, lønner det sig
at udgå fra Mathæusevangeliets 2.
kap., v. 11. Heri hedder det, at straks,
da magerne så Jesusbarnet, „faldt de
ned" — derfor kan de i overensstem-
melse med en enkel og primitiv tanke-
gang hjælpe dem, der pludselig falder
om, og derfor anråbes de i et stort
antal formler mod epilepsi, „den fal-
dende syge" eller „ligfald", som man
også kaldte denne sygdom- Allerede
fra 1100-tallet kender man sådanne
formler i Tyskland, og fra samme tid
ved man, at de vise mænd blev be-
tragtet som skytspatroner netop for
epileptikere.
I mange af de gamle nordiske læge-
bøger får man anvisninger på, hvor-
dan man skal bære sig ad for at fore-
bygge denne sygdom ved de tre hellige
kongers hjælp. I en svensk lægebog
fra begyndelsen af 1500-tallet hedder
det til eksempel: „For brotfallingha sot
(epilepsi). Enhver som bærer de hel-
lige tre kongers navne på sig, det
hjælper altid vel." Og i et latinsk
skrift fra 1575, skrevet af den danske
teolog Niels Hemmingsen får man til-
med et vidnesbyrd om både en hel-
bredende og en forebyggende formel
mod samme sygdom:
Til helbredelse af ligfald råbes ind
i den syges øre: Balthasar, Melchior et
Caspar te sanent! (Må B., M. og C.
helbrede dig!). For at forebygge nye
anfald bærer den helbredte de hellige
tre kongers navne bundet om halsen,
Også mod fødselsveer nar Kongerne
måttet holde for. I en islandsk sort-
kunstbog fra 1500-tallet hedder det
således, at man — for en sikkerheds
skyld i forbindelse med Fadervor —
skal nævne kongernes navne på latin
3 gange både forlæns og baglæns ind
i øret på den kvinde, som ikke kan
blive forløst.
I det hele taget er der næsten ingen
grænser for, hvilke ubehagelige ting,
kongerne kan hjælpe imod — fordi de
altså selv engang var blevet reddet ud
af en ubehagelig situation. Mange
mennesker har derfor foretrukket
altid at gå med deres navne på sig på
en seddel. Det gjorde for eksempel en
mand, som til daglig må siges at have
levet livet endog særdeles farligt,
nemlig den engelske morder og smug-
ler Jackson- Da han i 1749 døde i
fængslet, fandt man en seddel på ham,
hvorpå der stod: „Ye three holy kings,
Caspar, Melchior and Balthasar, pray
for me, now, and to the hour of death
(I tre hellige konger, C., M. og B. bed
for mig nu — og indtil min dødstime)",
og der stod yderligere, at denne seddel
havde rørt ved kongernes relikvier,
som ligger i Kolnerdomen, og at den
derfor kunne skærme mod farer på
rejser, hovedpine, epilepsi, feber, hek-
seri og al slags ondt overhovedet.
Sådanne sedler er blevet trykt i
enorme oplag og er dermed talende
vidnesbyrd om, hvordan kommercielt
begavede medborgere har set deres
fordel i at slå plat af religionen.
Men man tillagde de tre konger end-
nu et sæt evner, nemlig dem pigerne
benyttede sig af helligtrekongeraften,
og som man også kunne få brug for,
når man ville se, hvem der havde
stjålet et eller andet fra én. Disse
evner til henholdsvis fremsyn (at vise
en kommende kæreste) og til fjernsyn
(at vise hvor en tyv befandt sig) be-
grundes med, at magerne netop af Gud
gennem syner og drømme fik kund-
skab om det, som andre mennesker
på samme tid ikke kunne se (Matth.
2. kap., v. 2 og v. 12).
Læser man således evangeliet grun-
digt og „rigtigt", er der altså al mulig
grund til at anråbe de tre hellige kon-
ger i en lang række af dagliglivets
situationer. Sjældent er det imidlertid
at finde vidnesbyrd om, at Caspar,
Melchior og Balthasar virkelig har
kunnet hjælpe én for eksempel med at
vise, hvem man skulle giftes med. Men
det findes:
I midten af 1800-tallet sad to unge
danske piger helligtrekongernat og
fremsagde verset til de tre hellige kon-
ger for at få deres tilkommende mænd
at se. Det skete også. Den ene af pi-
gerne så sin senere mand med en pibe
i munden, og samme pibe genkendte
hun, da hun mødte ham første gang.
Og det er jo den slags ting, der styr-
ker troen på overtroen i almindelighed
og tilliden til de tre hellige konger i
særdeleshed-
Det
er kunst
at bygge...
hvorfor man har lavet disse pæne
vers, fortsætter Niels Hemmingsen;
Caspar bringer myrra, Melchior
røgelse, Balthasar guld,
enhver, som bærer de tre
kongers navne på sig,
udfries ved Herrens nåde af den
faldende syge.
Som ved andre kunstarter lægger
man Inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges
med største omhu. — Blandt andet
derfor vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større Indpas I det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget i betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
I Matthæusevangeliets 2. kap., v. 12,
hedder det, at magerne blev befriet
for en stor fare, da de „i en drøm blev
advaret af Gud mod at vende tilbage
til Herodes." Derfor regnes de tre vidt-
berejste konger for at være velegnede
som værnere mod farer og alt ondt,
ikke mindst netop på rejser. I en af
de mange kirkeligt godkendte rejse-
bønner hedder det til eksempel i en
dansk bønnebog fra omkring 1500:
„Konge Jasper, konge Melchior, konge
Balthasar, jeg beder eder, såsom vor
Herre han frelste eder med sin engels
advarelse, at I skulle ej komme igen
til Herodes, så frelse mig i dag og
hver dag fra alle mine uvenner, fra
pludselig død o. s. v-“
De tre konger tilbedtes som rejse-
patroner dels fordi de kunne beskytte
én, og dels fordi de selv rejste sær-
deles hurtigt. Ja, i en af versionerne
af legenden om dem hedder det, at de
— som det sig hør og bør for øster-
lændinge — red på dromedarer, og det
er dyr, „som på én dag løber, hvad
én hest bruger tre om.“
I Frankrig puttede man derfor un-
dertiden en lille seddel med deres
navne på i en af sine sko — for at man
kunne komme til at gå noget hurtige-
re! Og blandt smedene har det igen-
nem århundreder været skik, at man
hviskede denne beslagformel ind i
hestens øre, når man skulle sko den:
„Gid Caspar vil holde dig, Balthasar
binde dig, Melchior lede dig." Og den-
ne formel er kalkeret over den almin-
delige helligtrekongerformel, hvorved
man signede sig selv, når man skulle
rejse: „Gid Caspar vil lede mig, Bal-
thasar beherske mig, Melchior frelse
mig."
En bedre „rejseforsikring" kunne
man ikke tegne dengang. Og som en
mindelse om, hvilken betydning de tre
hellige konger har haft for rejselivet,
kan man endnu ude omkring i Europa
se adskillige landevejskroer, som er
opkaldt efter dem.
Helligtrekongerformler, der kunne
beskytte mod alskens ondt, kender
man mange af, og hertil må også reg-
nes det ovenfor anførte helligtrekon-
gerråb, som svarer både til, at man i
middelalderen undertiden indridsede
de tre kongers navne på kirkeklokker-
ne, og til at man helt op imod vor
egen tid slet og ret skrev C. M. B. på
ladeporten eller på stalddøren hellig-
trekongeraften. Endnu gør mange det
i de katolske lande — og det er lige så
virksomt, som hvis man hænger en
funden hestesko op i stedet!
21