Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.12.1964, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 17.12.1964, Blaðsíða 21
® STATIONÆRE- OG MARINEDIELSELMOTORER 17 til 565 HK GENERÅTORIT (ingerdlatigssiOM 1000 kVA tikitdlugif såkortussusigdlit) Scandinavian Engineering Limited A/S Teglgårdsfræde 5 — København K Telf. Minerva 31 70 optog og flere andre af juletidens op- tog. Det er i Sverige, at „stjerneoptoge- ne“ fremfor alt blev til hele drama- tiske „stjarngossespel", og naturligvis var de tre hellige konger med i disse spil, men det var dog kong Herodes, der var hovedpersonen. Han var hele tiden „på scenen", og han var den drivende kraft i handlingen, ja, Hil- ding Celander går i sit store værk om disse spil så vidt, at han siger, at man i virkeligheden med føje kunne kalde dem Herodesspel. De tre hellige konger er sangerne, de er „stjernespillet“s kernetrop. Den eneste gang, hvor en af dem alene skal sige noget, foregår det gennem en sangstrofe. Og det er Caspar, moren, den sorte af de tre konger. Allerede siden 1400-tallet havde det i den kirkelige kunst været almindeligt at male en af de vise mænd med sort hudfarve, og sådan havde man før den tid fremstillet Caspar i de tyske julespil, hvor han i øvrigt lidt efter lidt blev til den „lystige fyr" af de tre. Men Caspar bliver endnu mere spæn- dende derved, at man i de svenske „stjarngossespel" ofte ser, at han ved sit særpræg skiller sig helt ud fra de to andre konger — eller rettere: vise mænd. Sådan kalder man dem nemlig næsten altid i Sverige — kun Caspar glemmer man aldrig er konge. Under- tiden kaldes han for Judakongen — en betegnelse, der jo rettelig tilkom- mer kong Herodes, undertiden slet og ret Svarte kungen. I forbindelse med helligtrekonger- dag — eller i det mindste hvert år på et eller andet tidspunkt i julen — har mange mennesker igennem århundre- der set de tre hellige konger „lysleven- de" for sig i sådanne „stjerneoptog"- Men netop helligtrekongeraftenen har der også altid været mange, som an- råbte de tre konger, og det kunne fore- gå på forskellig måde. Fra Danmark har man således en særlig udførlig beretning om, hvordan folkene på en gård på Fyn i begyndelsen af 1800- tallet gik uden for porten, efter at de havde spist deres nadver, og de råbte så: „Caspar, Balthasar og Melchior, de hellige tre konger! Hvo, som hører, han svarer!" Og folkene fra de andre gårde sva- rede da: „Vi svarer: Caspar, Balthasar og Melchior, de hellige tre konger! Hvo, som hører, han svarer!" Og på den måde gik råbet fra gård til gård hele byen igennem, og man sagde, at denne skik skulle bevare byen mod ildebrand. Samme aften satte unge piger med kærester og kærlighed i hovedet sig ved midnatstid hen foran spejlet med et lys i hver hånd og sagde: Jeg beder jer, I hellige konger tre, I mig i nat vil lade se, den hvis dug jeg skal brede, den hvis seng jeg skal rede. den hvis navn jeg skal bære, den hvis brud jeg skal være. Det kan for moderne mennesker synes aldeles meningsløst, at man med det formål at afværge ildebrand og at få kærester at se netop anråbte de tre vise mænd. Men som det så tit går inden for folketroen, så er der i det mindste en vis mening med det. Den finder man imidlertid ikke i den folke- lige legende om de hellige konger, men i evangeliets egen korte beretning om magerne. Denne beretning er nemlig i løbet af middelalderen så at sige blevet „stykket ud" i en række trylle- sulissugssat pitsaunerpåt. ★ ingerdlarnge avdléngujaifsut ★ atuinikifsut ★ inikitsut piniarneKarångafa sut pisiagssaunersut piniarneKarslnaussutdlo titartarnere a- kigssaisalo nautsorssornere nagsiune- Kartarpuf. MERCEDES-BENZ motorit Kalåtdlit-nu- Type MB ms a, 225 hk. nane atorneKalerérput. tuninlalssut plngårnerssåt: Det afbildede byggeri er LOUISIANA I Humlebæk. De tre hellige konger er afbildet på et utal af kalkmalerier lige siden middelalderen, og det kan af afbildningerne ses, i hvilken tidsperiode de er blevet malet. Deres klædedragt fulgte nemlig tidens mode. I Danmark mo- der man vel nok den smukkeste gengivelse fra ca. 1464 i Roskilde Domkirkes Helligtrekongerkapel, hvor maleren især har gjort meget ud af den yngste konges fornemme pelsbræmmede modedragt. — Fot. Nationalmuseet, Kø- benhavn. ukiunit akugdlernit kalkimik italipagkane amerdlasorparujugssuarnc kii- ngit iluartut pingasut ilångutdlugit KaUpangnoKnrtarsimåput, Kalipagkanilo takuncuarsinaussarpoK ukiune sune Kalipangneuarsimanersut. kungime atissaisa atissat avdlångorarnerat maligpåt. Danmarkime Kalipagkat kussa- narnerssarigunarpåt 1494-ip migssånérsoK Roskildip okalugfissårssuane ku- ngit iluartut pingasut „inåne“ itou. ualipaissup angnermik kussanarsårsi- mava kungit inusungnerssåta atisså modemen amermik sinakutilersugan. — Købcnhavnimc katerssugausivigssuit angnerssåne sulissunit åssilissak. formler, som folk kunne bruge dels til at afværge sygdomme, farer og alt ondt og dels til at se ind i fremtiden. Nu er der nogle videnskabsmænd, der har ment, at grunden til, at man til- lagde de vise mænd disse evner, er en tydelig mindelse om, at de tre kon- ger egentlig er magere, altså mænd, som var kyndige i overtroiske sager. Det er dog ikke rigtigt. Sagen er den, at alle de formler, der er tale om, bærer et ganske tydeligt præg af at være af kirkelig legitim oprindelse. Og når der i formlerne selv gives en begrundelse for, hvorfor det netop er Caspar, Melchior og Balthasar, der skal anråbes, så er det aldrig disse vise mænds egen viden og magt, der betones. Det er derimod Guds førel- ser med dem, der er det afgørende. For nu at kunne se efter hvilket princip helligtrekongerformlerne i det hele taget er blevet til, lønner det sig at udgå fra Mathæusevangeliets 2. kap., v. 11. Heri hedder det, at straks, da magerne så Jesusbarnet, „faldt de ned" — derfor kan de i overensstem- melse med en enkel og primitiv tanke- gang hjælpe dem, der pludselig falder om, og derfor anråbes de i et stort antal formler mod epilepsi, „den fal- dende syge" eller „ligfald", som man også kaldte denne sygdom- Allerede fra 1100-tallet kender man sådanne formler i Tyskland, og fra samme tid ved man, at de vise mænd blev be- tragtet som skytspatroner netop for epileptikere. I mange af de gamle nordiske læge- bøger får man anvisninger på, hvor- dan man skal bære sig ad for at fore- bygge denne sygdom ved de tre hellige kongers hjælp. I en svensk lægebog fra begyndelsen af 1500-tallet hedder det til eksempel: „For brotfallingha sot (epilepsi). Enhver som bærer de hel- lige tre kongers navne på sig, det hjælper altid vel." Og i et latinsk skrift fra 1575, skrevet af den danske teolog Niels Hemmingsen får man til- med et vidnesbyrd om både en hel- bredende og en forebyggende formel mod samme sygdom: Til helbredelse af ligfald råbes ind i den syges øre: Balthasar, Melchior et Caspar te sanent! (Må B., M. og C. helbrede dig!). For at forebygge nye anfald bærer den helbredte de hellige tre kongers navne bundet om halsen, Også mod fødselsveer nar Kongerne måttet holde for. I en islandsk sort- kunstbog fra 1500-tallet hedder det således, at man — for en sikkerheds skyld i forbindelse med Fadervor — skal nævne kongernes navne på latin 3 gange både forlæns og baglæns ind i øret på den kvinde, som ikke kan blive forløst. I det hele taget er der næsten ingen grænser for, hvilke ubehagelige ting, kongerne kan hjælpe imod — fordi de altså selv engang var blevet reddet ud af en ubehagelig situation. Mange mennesker har derfor foretrukket altid at gå med deres navne på sig på en seddel. Det gjorde for eksempel en mand, som til daglig må siges at have levet livet endog særdeles farligt, nemlig den engelske morder og smug- ler Jackson- Da han i 1749 døde i fængslet, fandt man en seddel på ham, hvorpå der stod: „Ye three holy kings, Caspar, Melchior and Balthasar, pray for me, now, and to the hour of death (I tre hellige konger, C., M. og B. bed for mig nu — og indtil min dødstime)", og der stod yderligere, at denne seddel havde rørt ved kongernes relikvier, som ligger i Kolnerdomen, og at den derfor kunne skærme mod farer på rejser, hovedpine, epilepsi, feber, hek- seri og al slags ondt overhovedet. Sådanne sedler er blevet trykt i enorme oplag og er dermed talende vidnesbyrd om, hvordan kommercielt begavede medborgere har set deres fordel i at slå plat af religionen. Men man tillagde de tre konger end- nu et sæt evner, nemlig dem pigerne benyttede sig af helligtrekongeraften, og som man også kunne få brug for, når man ville se, hvem der havde stjålet et eller andet fra én. Disse evner til henholdsvis fremsyn (at vise en kommende kæreste) og til fjernsyn (at vise hvor en tyv befandt sig) be- grundes med, at magerne netop af Gud gennem syner og drømme fik kund- skab om det, som andre mennesker på samme tid ikke kunne se (Matth. 2. kap., v. 2 og v. 12). Læser man således evangeliet grun- digt og „rigtigt", er der altså al mulig grund til at anråbe de tre hellige kon- ger i en lang række af dagliglivets situationer. Sjældent er det imidlertid at finde vidnesbyrd om, at Caspar, Melchior og Balthasar virkelig har kunnet hjælpe én for eksempel med at vise, hvem man skulle giftes med. Men det findes: I midten af 1800-tallet sad to unge danske piger helligtrekongernat og fremsagde verset til de tre hellige kon- ger for at få deres tilkommende mænd at se. Det skete også. Den ene af pi- gerne så sin senere mand med en pibe i munden, og samme pibe genkendte hun, da hun mødte ham første gang. Og det er jo den slags ting, der styr- ker troen på overtroen i almindelighed og tilliden til de tre hellige konger i særdeleshed- Det er kunst at bygge... hvorfor man har lavet disse pæne vers, fortsætter Niels Hemmingsen; Caspar bringer myrra, Melchior røgelse, Balthasar guld, enhver, som bærer de tre kongers navne på sig, udfries ved Herrens nåde af den faldende syge. Som ved andre kunstarter lægger man Inden for arkitekturen naturlig- vis stor vægt på det æstetiske — Men lige så naturligt må arkitekten tage hensyn til de funktionelle og praktiske kvaliteter. Og selv om det færdige byggeri betragtes og kriti- seres som en helhed, må materialer og byggemetoder altid udvælges med største omhu. — Blandt andet derfor vinder PHØNIX TAGDÆK- NINGER stadig større Indpas I det moderne byggeri. Såvel på tegne- stuer som på byggepladser har man indset, at der — alt taget i betragt- ning — er mange arkitektonisk rig- tige muligheder med PHØNIX TAG- DÆKNINGER. I Matthæusevangeliets 2. kap., v. 12, hedder det, at magerne blev befriet for en stor fare, da de „i en drøm blev advaret af Gud mod at vende tilbage til Herodes." Derfor regnes de tre vidt- berejste konger for at være velegnede som værnere mod farer og alt ondt, ikke mindst netop på rejser. I en af de mange kirkeligt godkendte rejse- bønner hedder det til eksempel i en dansk bønnebog fra omkring 1500: „Konge Jasper, konge Melchior, konge Balthasar, jeg beder eder, såsom vor Herre han frelste eder med sin engels advarelse, at I skulle ej komme igen til Herodes, så frelse mig i dag og hver dag fra alle mine uvenner, fra pludselig død o. s. v-“ De tre konger tilbedtes som rejse- patroner dels fordi de kunne beskytte én, og dels fordi de selv rejste sær- deles hurtigt. Ja, i en af versionerne af legenden om dem hedder det, at de — som det sig hør og bør for øster- lændinge — red på dromedarer, og det er dyr, „som på én dag løber, hvad én hest bruger tre om.“ I Frankrig puttede man derfor un- dertiden en lille seddel med deres navne på i en af sine sko — for at man kunne komme til at gå noget hurtige- re! Og blandt smedene har det igen- nem århundreder været skik, at man hviskede denne beslagformel ind i hestens øre, når man skulle sko den: „Gid Caspar vil holde dig, Balthasar binde dig, Melchior lede dig." Og den- ne formel er kalkeret over den almin- delige helligtrekongerformel, hvorved man signede sig selv, når man skulle rejse: „Gid Caspar vil lede mig, Bal- thasar beherske mig, Melchior frelse mig." En bedre „rejseforsikring" kunne man ikke tegne dengang. Og som en mindelse om, hvilken betydning de tre hellige konger har haft for rejselivet, kan man endnu ude omkring i Europa se adskillige landevejskroer, som er opkaldt efter dem. Helligtrekongerformler, der kunne beskytte mod alskens ondt, kender man mange af, og hertil må også reg- nes det ovenfor anførte helligtrekon- gerråb, som svarer både til, at man i middelalderen undertiden indridsede de tre kongers navne på kirkeklokker- ne, og til at man helt op imod vor egen tid slet og ret skrev C. M. B. på ladeporten eller på stalddøren hellig- trekongeraften. Endnu gør mange det i de katolske lande — og det er lige så virksomt, som hvis man hænger en funden hestesko op i stedet! 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.