Atuagagdliutit - 17.12.1964, Blaðsíða 20

Cect! er altid
ensartet rulleti
Cecil’lt dssiglårdluartu-
mik imussaussarputl
— derfor er der
bedre træk i Cecill
— taimdltumik Cecil’lt
mitdluaruminartdssar-
putl
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecill
asulo tdssa Cecil'it tu-
pasungnerrårig-
dlutlk
samme smagfulde
indre!
kussanavingmik pOrtugaic nutdmik
— iluanltoK Kangatut ila mamatcl
ilingnut Klmagsartlglt —
atago mlslllguk „Succes"
angisflic tungujortumlk pflllk, tu-
ngusungnltdluångltsOK .... 2,70 kr.
mlkissoK tungujortumlk pdllk, tu-
ngusungnltdluångltsoK .. 1,35 kr.
mlkissoK augpalugtumlk pdllk, i-
mullk ................ 1,35 kr.
„Succes" nutåk kå tunlssutlgdk, a-
nglsdt, mlklssut agsut tugdldtlklt.
julespil, Ludus de Stella (Spillet om
stjernen), og fra 1300-tallet rykkede
dette og andre kirkelige skuespil —
mysteriespil som de kaldtes — uden
for kirken — dog kun i de sydeuro-
pæiske lande, hvor klimaet var gun-
stigt dertil i juletiden.
Helligtrekongerspillene var nu ble-
vet til folkelige forlystelser. Ikke blot
præsterne deltog. Alle kunne være
med, ja visse steder mistede de helt
kontakten med kirken, og det indebar,
at folk selv rigtigt gav sig til at dyrke
den „kulørte" og verdslige side af
denne oprindeligt dybt religiøse frem-
stilling af legenden om de tre hellige
konger og deres fromme tilbedelse af
det nyfødte Jesusbam.
Ved de kirkelige højtider har man
også igennem århundrederne kendt en
anden form for folkelig religiøs under-
holdning: visse grupper af mennesker
gik rundt og sang for folks døre — og
fik en skilling for det. Oprindelig var
det de fattige kordrenges privilegium
bl. a. at „gå med stjernen" aftenen før
helligtrekongerdag, senere fik også
latinskolernes elever lov til det. Og
de holdt strengt på deres ret. I 1609
klagede katedralskolen i Bergen så-
ledes til øvrigheden over, at skræd-
dersvendene det år også havde over-
taget skikken, og det lykkedes virkelig
skolen at få idømt de unge håndvær-
kere bøder for dette formastelige ran
af en af latinskolens gamle og ind-
bringende traditioner- Det var imidler-
tid ikke blot i Bergen, at de unge, ikke
særligt velbeslåede håndværkere alle-
rede tidligt begyndte at konkurrere'
med skoleeleverne. Det blev i byerne
snart almindeligt, at stjernesangerne
blev rekrutteret fra de fattigere sam-
fundsklassers ungdom i det hele taget,
og disse „stjernetrupper" drog oprin-
deligt også ud på landet — indtil
landsbyernes egen ungdom fandt ud
af, at når man bare havde en finger-
nem mand til at lave en stjerne af
papir med lys i, så var det hele ikke
mere kompliceret, end at man selv
kunne overtage skikken med de dertil
hørende viser.
De, der gik rundt med stjernen, dra-
matiserede efterhånden helligtrekon-
gervisernes fremstilling af legenden
mere og mere — på lignende måde
som præsterne i sin tid havde gjort
det med messen. Og det kunne under-
tiden være hele små skuespil, som de
ungdommelige, hellige konger under-
holdt folk med. Man klædte sig ud,
og man gjorde efter behag optoget
større eller mindre, og det hele kom
til at tage sig overmåde festligt ud.
Det har været skik i hele Norden,
og længe var skikken knyttet til hel-
ligtrekongerdag, men når „stjårngån-
gen“ uden sammenligning har haft en
betydelig større livskraft i Sverige end
i Norge og Danmark, så mener den
svenske forsker Hilding Celander, at
det sikkert hænger sammen med, at
helligtrekongerdag altid har været
helligdag i Sverige. I Danmark og
Norge blev den afskaffet af Struensee
i 1770. Men fra 1800-tallet har man
dog fra Sverige mange vidnesbyrd om,
at ungdommen gik omkring med stjer-
nen lige fra Luciadag til og med hel-
ligtrekongerdag, ligesom det ikke er
ualmindeligt at se, at de oprindelige
helligtrekongeroptog bliver blandet
sammen med Luciaoptog, Staffans-
Kasuersatsiardlune .... sangmerujordlune ..
cigarlte ikitdlugo .. soruname Cecil: lmuv-
dluagauvoK tupatarigsQvdlune. taimaingma-
nuna, Cecil tangneK UuarineKaleralugtulnar-
toK. tamanilo tusarssaussarpoK .... Cecilltor-
figssaK nagdllupoicl
En lille pause før arbejdet går videre .. en
hyggelig sludder .. ild på cigaretten — selv-
følgelig en Cecil: den er altid perfekt rullet
af fyldige, maettende blended-tobakker. Det
er derfor, den lange Cecil bliver mere og
mere populær, og alle vegne hører man: ..
«<i er der tid til en Cecill
...så er der tid til en Cecil
Det er ikke meget, der står i Biblen
om de hellige tre konger, Caspar, Mel-
chior og Balthasar. Deres navne næv-
nes ikke, og der står hverken, at de
var konger eller at de var hellige. Ej-
heller står der, at det netop var tre
mænd. I Matthæus-evangeliets 2. ka-
pitel står der kun, at det var et ikke
nærmere angivet antal magere, d. v. s-
mænd, som var kyndige i drømmetyd-
ning og stjernekundskab, der ledet af
den lysende Bethlehems-stjeme drog
den lange vej for at tilbede det ny-
fødte Jesusbarn.
Det er alt, men evangeliets korte be-
retning om disse magere har i den
grad optaget folk, at både læg og lærd
har broderet videre herpå, og på den
måde er legenden om de tre hellige
konger så langsomt opstået.
Allerede i 200-tallet begyndte nogle
at kalde magere for konger, og andre
af Iørn Piø
tre hellige konger, deres spændende
forhistorie og lange rejse fra Øster-
land til Bethlehem.
Deres dag på kalenderen er den 6.
januar, trettendedagen efter juledag,
og helligtrekongerdag er i virkelig-
heden den dag, hvor man i oldkirken
først fejrede Jesu fødsel. I år 354 be-
sluttede man imidlertid at flytte festen
for fødslen fra den 6. januar til den
25. december, og helligtrekongerdag
fejrede man derefter i kirkerne først
og fremmest ved at celebrere messen
Officium stellæ (Højmessen for stjer-
nen). Denne messe blev snart mere og
mere dramatiseret: præsterne klædte
sig ud som de tre hellige konger. En
af dem bar en lysende stjerne foran
sig, og i procession drog de derpå gen-
nem kirkerummet op mod alteret,
hvor krybben med Jesusbamet var
fremstillet. Messen blev til et helt lille
KONGER
HELLIGE
Biblen bringer kun en kort beretning om de hellige konger, der drog den
lange vej for af tilbede det nyfødte jesusbarn. Til gengæld har læg og lærd
gennem tiderne broderet videre på denne beretning, hvorved legenden om
Caspar, Melchior og Balthasar er opstået. De hellige tre konger ophøjedes i
folks bevidsthed fil skytspatroner, og i denne egenskab har de haft en stor
magt over sindene — ikke alene i middelalderen men helt op fil vor tid.
Hvad der gør denne artikel af magister Iørn Piø særlig interessant, er
hans indgående studie og begrundelse af en række helligtrekongerformler,
der dels har været brugt til afværgelse af sygdomme, farer og alf andet, dels
til af se ind i fremtiden. Bedst kendes sikkert den gamle skik, hvor de unge
piger helligtrekongeraften med lys i hånd anbringer sig foran spejlet og an-
råber de hellige konger tre om af lade dem i spejlet se-----------deres til-
kommende.
var enige om, at der måtte være tre
magere. 3-tallet kan være valgt, fordi
gavernes antal ifølge evangeliet er tre
(guld, røgelse og myrra), og kongevær-
digheden har magerne sikkert fået,
idet de er blevet identificeret med de
konger, som ifølge spådommen i Sal-
mernes Bog, kap. 72, v. 10, skulle
frembære gaver for Guds folks konge,
d. v. s. Messias. Fra 500-tallet synes
disse traditioner at have været almin-
delig udbredt, og fra omkring 600 be-
gynder man at kalde de tre konger
hellige. Dermed var de af den folke-
lige bevidsthed blevet anerkendt som
helgener og skytspatroner, skønt ro-
merkirken aldrig har kanoniseret dem.
Navnene på dem nævnes første gang
i Vesteuropa i 1100-tallet. Man skal
helt frem til år 1376, før man møder
dem i en nordisk kilde, men så gen-
giver en lærd islænding dem til gen-
gæld også både på hebræisk, græsk
og latin: Damaskus, Amethus, Apollius
— Galgalath, Malasath, Serachim —
Gespar (Caspar), Balthasar, Melchior.
De hellige tre kongers folkelige yn-
dest blev meget stor. Man dyrkede
dem og tilbad dem. Man anråbte dem
i en lang række trylleformularer, man
sang viser, hvori man priste dem, man
fremstillede dem hvert år i juletiden
i de såkaldte „stjerneoptog", og drif-
tige folk har igennem århundrederne
optrykt en folkebog om dem- Vel kal-
des denne populære „billigbog", der
kunne købes på markederne og i da-
tidens kiosker, for Jesu Barndoms Bog,
men den handlede ligeså meget om de
Den ældste nordiske billedlige fremstilling af de tre hellige konger møder
man på denne norske runesten fra ca. 1040. Det er den såkaldte Dynna-
sten fra Gran i Oppland. Øverst ses det nyfødte Jesusbarn og Bethlehems-
stjernen. Derunder ses de tre konger til hest og nederst har runeristeren på den
anden led af stenen indhugget et billede af stalden. Man ser to af kongerne
give den nyfødte gaver, og udenfor står en af hestene. — Universitete Olsaks-
samling, Oslo.
nunane avangnardlerne kungit iluartut åssilineKarnerat pisoKaunerpåK tåssau-
vok norgemiut ujarautåt runinik agdlangnilik 1040 migssiliortumit pissoK Dyn-
nastenimik tainenartarpoK, Granimit Opplandimitumit pissoK. autdliuvdlutik
takuneaarsinåuput Jisuse inordlåK Bitdlimivdlo uvdloriå. tåuko atane takunc-
Karsinåuput kungit pingasut hestersut. atdlerpautitdlugitdlo runinik kigartui-
ssup tukisitdlugo kigartorsimavå nerssutautit inåta åssinga — takuneitarsi-
nauvdlutik kungit ilaisa mardluk inordlåK tunissutinik tunigåt, silatånipordlo
hestit ilåt. — Oslome iliniarnertut atuarfiåne katerssugausivingmit ujarak
pigineKarpoK.
~fåå
DE TRE