Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.12.1964, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 17.12.1964, Blaðsíða 4
Grønlænder jul i syd og nord Fuldendt skønhedspleje Verden over gør TOKALON det smukke køn endnu smukkere. TOKALON er cremer og pudder — til Dem. TOKALON er Ikke kostbar og gør derfor daglig skønhedspleje til en selvfølge. aitsåt tassa kussagtinartut silarssuaK tamåkerdlugo TOKALONlt arnartavut ingagdlugit kussag- tltitarpai. TOKALON tåssa cremet puddet- dlo — llingnut atugagsslat. TOKALON akisOJdngltdlat talmåitumlk uvdlut tamåklavdluglt atortariånguåkit. En gros: amerdlasOngordlugit akiklnerussu- migdlo uvane pinejcarslnduput: WILLY RASMUSSEN & CO. Lersø ParkaUe 111 . København l Dagcreme — Skin Food — Skin Beauly Cream — Pudder Efter Hedtoft-forliset er man blevet forsigtig med vintersejladsen på Grøn- land; indtil da var lokal-flyvning næ- sten ukendt heroppe, og når jeg nu her op til den store højtid sidder og tænker på gamle dage — og det vil altså sige før lovændringerne i 1953 og årene efter indtil for fem år siden — ja, så synes den grønlandske jul noget på afstand. Flyvemaskinernes hurtige kommen og gåen har lavet om på me- get af det, som var før. Men alligevel kan man nå at møde glæde og for- ventning på en ganske særlig måde. Der kommer stadig mange kort fra børnene i USA; de vil minde Santa- Claus om deres eksistens, og kontorer- ne rundt om har ikke så lidt at be- stille i den anledning. Mens jeg som lærer sad i Sydgrøn- land, husker jeg, at der allerede i det tidlige efterår kom nogle småfyre med deres spareskillinger og en masse ka- taloger af forskellig slags. Børnene vidste, at jeg kunne skrive dansk, og de bad mig derfor „hjemskrive“ en god del af de mange strålende ting, som katalogerne talte om. Jeg var imidlertid ikke til sinds at gøre denne tjeneste for dem allerede før de nye julekataloger var kommet op til os, og bad dem derfor om at gå hjem og tænke nøjere over deres ordrer; det var nemlig ikke sådan, at børnenes kapital stod blot i nogenlunde rime- ligt forhold til den store bestillings- liste. En uges tid efter kom de igen. Nu skulle det være. Jeg skulle skrive, som de ville have det, og så skulle de nok betale. Deres næsten ulæselige små- sedler blev dog lagt i skuffen, og jeg sagde, at vi kunne tales ved, når det blev rigtigt efterår i Danmark, altså medio oktober. — De kom på dagen, og vi skrev så gaverne op på fine lister — for det meste småting, som nok kunne fås i den lokale butik, men som Josef sagde til mig: „Nu skal mit hus’ far altså ha’ et par sokker, der passer — du skrive efter sokker, jeg betale, og du kommer til kaffemik hos os og min far“. Javel, jeg skriver nu, sagde jeg lidt anstrengt — og gaverne nåede op, helt borte fra den by, hvor den store konge og hans kone bor. Godthåb radios ønskekoncert var også tidlig på færde, når det gjaldt julen. Heroppe ønskede man hinanden glædelig jul gennem æteren, og over- alt, hvor man kom og gik, mærkedes en stadig dybere forventning. Alle gik rundt og talte om ekstra forplejning, og nede på sygehuset i den store træ- bygning kunne man næsten ikke kom- me frem for guirlander og snore i alle regnbuens farver, og da gamle „Disko“ — som årets sidste skib — kom ude i den mørke eftermiddag, troede man en kort stund, at kajen nede ved anløbet skulle blive trampet ned i havet; man stod virkelig oven på hinanden her den 15. dag i julens måned- Men ski- bet havde selvfølgelig også en værdi- fuld last med: nye til kolonien, frem- mede til gæstehjemmet, hjemskrevne gaver og post i læssevis. Sådan en aften går man så sært rundt i sit hus. Man kan ikke rigtig samle sig om no- get. Postmesteren mente, der kunne være udsorteret en god bid ved 21- tiden, og vi mødte op, alle som kunne — og næste morgen var man der igen for at få resten. Jovist, glæde og for- ventning besjælede os alle, selv fol- kene fra skurene nede i bugten mødte op. Ingen blev hjemme, når skibet havde væltet sin maves indhold ud i kolonien. Dagene gik langsomt op til den 24. — alt gik langsomt; det var, som om der ikke rigtig kunne komme skub i noget. Endelig kom så dagen. Alle havde købt ind, hentet vand ved brønden, og i husene rundt om, fra fjeldets hytter til de mindste brædde- skure i dalen, kunne man se lysene skinne om kap med stjernerne og frostsneen på fjeldsiderne. Der er denne dag en egen andagt over de mange hjem, hvor man nu går rundt og rigger klar til kirkegang og senere festmåltid — alle i stiveste puds og rensede kamikker. Og når præludiet lyder ud i den næsten for tæt pakkede trækirke, er der ro rundt om på bænkeraderne, men stilheden er først mærkbar, når organisten i hvid anorak og sorte benklæder trækker manualer- ne ud til „Julen har bragt velsignet bud“. Da synes man at kunne fornem- me ét stort sug, for at der rigtig kan samles luft til de dejlige toner. Her synger alle med — de gamle, med tandløse gummer, og børnene, som kun kender melodien og enkelte ord. — Efter gudstjenesten samles man uden for kirken; man må jo høre nyt — hvem der har hørt fra hvem, . •. ja-h, selvfølgelig har Ruth husket os, hører man; hun er altså ikke blevet for fin, selv om hun er blandt de dyg- tigste jordemødre på Rigshospitalet... jo, hun vil da komme tilbage, mumler hendes gamle far — for hun bor da kun i København, mens hun lærer faget. Og nede i de små hytter ved fjorden går man ind med lidt ekstra til den blinde Helene og gamle Bertel. Gigt er en slem ting, men Bertel vil være ved havnen igen til sommer med det gode vejs komme; værre er det med Helene — hun er blind, enke — og drengen, der såmænd var svær nok at få i sin tid, er ikke hos os mere. Vejr og vind er for søens folk altid noget uvist. Imaxa: måske! Dusør 35.000 kroner ialt til dem, der finder disse frimærker! Dette frimærke betales med 5.000 kr. Dette frimærke betales med 100 kr. I MEDOVA te* og tebrev-pak- kerne gemmer der sig for tiden i nogle af pakkerne særligt vær* difulde frimærker! De er op* klæbet - overstemplet med enten 100 shillings eller 5.000 shillings • og hver gang, De finder et af disse frimærker og indsender det til Medova A/S, får De om- gående tilsendt 5.000 eller 100 kroner kontant. ■ Hent en pakke MEDOVA idag! Medova ta’r trætheden - og gi’r gevinst I AGFA SILETTE II Deres barn skal have det bedste! Plumrose børnemad giver den lille ny den sundeste kost med tilskud af uundværlige vitaminer og protein. mérarse pitsaunerpånik nerissaKartariakarpoK! PLUMROSE mérKanut mikissunut nerissagssiai nerisitarugkit nålungiat nerissagssanik perKingnarnerpånik åmalo vitaminenik proteininigdlo pingitsérneKarsfnåungitsunik akulingnik nerissakartlsavat. mikissunik åssillssut ator- neKaKissoK Kaumanersiu- titalik. åssillssut pissarit- sok KalipauteKångitsunut Kalipautilingnutdlo. Det populære småbilled- kamera med lysramme- søger. Det nemme kamera til både sorthvid og farve. Jeg begyndte med at fortælle om børnene i Sydgrønland, fordi det var mine bedste venner. Men jeg vil også fortælle om julen på vor nordligste militærstation, i Thule, hvor jeg holdt til i tre år, på det nærmeste. Heroppe er reklamerne fremme i de store bu- tikker, Exchange-Stores, allerede i september. Militærets folk skal have lejlighed til at købe det rigtige ind til hustru og børn „back home in the States", og har man ikke præcis den ønskede artikel, så skaffes den fra — USA. Frem og tilbage er lige langt, men gaven skal nu engang sendes fra Thule med speciel-mærkat etc., og så må man selvfølgelig fragte varen de 8—10.000 km. Min sidste tur fra basen blev gjort til fods — over isen, til Knud Ras- mussens Hus, 6—7 km borte. Efter middagen i den udmærkede club — kalkun, suppe og ferskner med portu- gisisk rødvin på stenkrukke — tog man afsted; tre mand var vi, som øn- skede at lægge basens larm bag os- Det var en aften så stjerneklar som nogensinde; den mørke nat var plud- selig blevet lys på det tilisede hav, Objektiv: Agfa Color-Agnar 2,8/45 mm. Lukker: Prontor 125. Hurtigoptræk, selvudløser, tilbagespolingssving, blitz- tilslutning til midterkon- takt. Jul på basen i Thule. Træet består af et 15 meter højt stålskelet, der er over- sprøjtet med vand, så hele træet bliver dækket til med is. Træet er forsynet med 200 elektriske lys. Pitugfingme såkutOKarfingme jutdlisiornen. orpilian 15 meterisut portutigissok savimincrmik sanauvon imermik tigssalukårfigititdlugo sikumik xagdligait. or- piup KåumarKutigai ingnåtdlagissamik Kutdlit 200-ussut. AGFA ISI- blifzer M blitzer mikissoK pitsauv- dluinartoK, ajoicutaugi- narsinaussumik kabelexå- ngitsoK (15 V). AGFA ISI-bliizer M Den lille effektive blitzer, der er helt fri for gene- rende kabel. (15 V). fordi månen med sit skin oplyste den store isflage og gjorde vore skygger behageligt lange. Vi fulgte laksebæk- ken, tommetyk is, og nåede frem til medesporene fra de slæder, som havde været nede fra det ny Thule efter post og pynt. Hin julenat, hvor alt liv syn- tes at være i pagt med det bedste, gik vi frem mod Karlsvognen, som Cæsar gjorde det med sine soldater mod Bri- tannien. Her var de syv øxenhoveder blevet nord, Septemtrioens en vejvi- ser for os — med kurs mod Knuds Hus. Det var den gamle kurs, vi fulgte, som andre før os havde gjort det: Peter Freuchen, Birket Smith, Therkel Mathiassen, OdaK — alle skulle de træffe Knud. Vi gik ind i huset. Uaflåst stod det, som man ofte gør det heroppe i men- neskenes land, for hvem skulle vel være interesseret i at berige sig ved tyveri fra andre! Og Knuds Hus var gæstfrit. Fra vore piber, der var blevet tændt på den åbne terrasse, stod røgen nu op — man kunne følge skyggerne langt over mod Canada. Hjemme på basen holdtes de første gudstjenester ved midnatstid. Vi nåede ind og overværede, hvordan man kan feste for mange tusind mænd under Nordpolens tag. For nogle havde brev- posten svigtet. Man så det i øjnene på dem rundt om; jeg ved ikke, hvordan det kan være, men tårer i mandsøjne heroppe taler til én på en egen måde. At være ensom, at føle sig forladt — der er forskel. Og alle ved, at der er medicin i klubben til spotpris — scotch og canadisk; men det er, som om whisky ikke mætter alligevel, når man er helt alene. — Sådan landede jeg, i min glæde over den megen post hjemmefra, hos en ene og forladt negersoldat fra Virginia; hans kone var ugen før blevet dræbt ved en bil- ulykke derhjemme. Hvad siger man til en sådan fyr — en julenat, mens han gemmer hovedet i sine store hænder og bare hulker? Jeg ved næppe nu, hvordan vi kom på talefod, men jeg tror, det var et ord af min gamle chef på „Jutlandia", Kai Hammerich, da vi lå og fejrede højtid i krigens Korea- Han sagde: „Ser du Boie — vi kan ikke gøre så forfærdelig meget ved al denne elen- dighed, men der er én, som kan — og når hans time er inde, så sker det; men vi skal selvfølgelig hjælpe til". Joe og jeg fejrede vores jul, og vi fik et dejligt forår sammen på base- ball banen; det hele begyndte med, at han kunne synge. — Selv i polar- nattens mørke kan man nå at blive besjælet af den forventning og glæde, som hyrderne på Bethlehems marker oplevede. Man behøver ikke at være hverken sentimental eller kedelig, for- di man sammen kan glæde sig over noget verdenshistorisk — ja, noget for hele jorden, til alle tider. Og en stor, stærk neger midt i ismarken kan så- ledes, selv med smertens tårer i sig, komme til at danne rammen om julen, som man helst vil opleve den: sam- men med andre, der som vore børn kan glædes, virkelig glædes — trods alt! Bent B. Boisen. EM. Z. SVITZER Trælastforretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiorner- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo Var foran l fotO.. • med 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.