Atuagagdliutit - 17.12.1964, Blaðsíða 4

Grønlænder jul i syd og nord
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsåt tassa kussagtinartut
silarssuaK tamåkerdlugo TOKALONlt
arnartavut ingagdlugit kussag-
tltitarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — llingnut atugagsslat.
TOKALON akisOJdngltdlat
talmåitumlk uvdlut tamåklavdluglt
atortariånguåkit.
En gros:
amerdlasOngordlugit akiklnerussu-
migdlo uvane pinejcarslnduput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø ParkaUe 111 . København l
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauly Cream — Pudder
Efter Hedtoft-forliset er man blevet
forsigtig med vintersejladsen på Grøn-
land; indtil da var lokal-flyvning næ-
sten ukendt heroppe, og når jeg nu
her op til den store højtid sidder og
tænker på gamle dage — og det vil
altså sige før lovændringerne i 1953 og
årene efter indtil for fem år siden —
ja, så synes den grønlandske jul noget
på afstand. Flyvemaskinernes hurtige
kommen og gåen har lavet om på me-
get af det, som var før. Men alligevel
kan man nå at møde glæde og for-
ventning på en ganske særlig måde.
Der kommer stadig mange kort fra
børnene i USA; de vil minde Santa-
Claus om deres eksistens, og kontorer-
ne rundt om har ikke så lidt at be-
stille i den anledning.
Mens jeg som lærer sad i Sydgrøn-
land, husker jeg, at der allerede i det
tidlige efterår kom nogle småfyre med
deres spareskillinger og en masse ka-
taloger af forskellig slags. Børnene
vidste, at jeg kunne skrive dansk, og
de bad mig derfor „hjemskrive“ en
god del af de mange strålende ting,
som katalogerne talte om. Jeg var
imidlertid ikke til sinds at gøre denne
tjeneste for dem allerede før de nye
julekataloger var kommet op til os,
og bad dem derfor om at gå hjem og
tænke nøjere over deres ordrer; det
var nemlig ikke sådan, at børnenes
kapital stod blot i nogenlunde rime-
ligt forhold til den store bestillings-
liste.
En uges tid efter kom de igen. Nu
skulle det være. Jeg skulle skrive, som
de ville have det, og så skulle de nok
betale. Deres næsten ulæselige små-
sedler blev dog lagt i skuffen, og jeg
sagde, at vi kunne tales ved, når det
blev rigtigt efterår i Danmark, altså
medio oktober. — De kom på dagen,
og vi skrev så gaverne op på fine lister
— for det meste småting, som nok
kunne fås i den lokale butik, men som
Josef sagde til mig: „Nu skal mit hus’
far altså ha’ et par sokker, der passer
— du skrive efter sokker, jeg betale,
og du kommer til kaffemik hos os og
min far“.
Javel, jeg skriver nu, sagde jeg lidt
anstrengt — og gaverne nåede op, helt
borte fra den by, hvor den store konge
og hans kone bor.
Godthåb radios ønskekoncert var
også tidlig på færde, når det gjaldt
julen. Heroppe ønskede man hinanden
glædelig jul gennem æteren, og over-
alt, hvor man kom og gik, mærkedes
en stadig dybere forventning. Alle gik
rundt og talte om ekstra forplejning,
og nede på sygehuset i den store træ-
bygning kunne man næsten ikke kom-
me frem for guirlander og snore i alle
regnbuens farver, og da gamle „Disko“
— som årets sidste skib — kom ude i
den mørke eftermiddag, troede man en
kort stund, at kajen nede ved anløbet
skulle blive trampet ned i havet; man
stod virkelig oven på hinanden her
den 15. dag i julens måned- Men ski-
bet havde selvfølgelig også en værdi-
fuld last med: nye til kolonien, frem-
mede til gæstehjemmet, hjemskrevne
gaver og post i læssevis. Sådan en
aften går man så sært rundt i sit hus.
Man kan ikke rigtig samle sig om no-
get. Postmesteren mente, der kunne
være udsorteret en god bid ved 21-
tiden, og vi mødte op, alle som kunne
— og næste morgen var man der igen
for at få resten. Jovist, glæde og for-
ventning besjælede os alle, selv fol-
kene fra skurene nede i bugten mødte
op. Ingen blev hjemme, når skibet
havde væltet sin maves indhold ud i
kolonien.
Dagene gik langsomt op til den 24.
— alt gik langsomt; det var, som om
der ikke rigtig kunne komme skub i
noget. Endelig kom så dagen. Alle
havde købt ind, hentet vand ved
brønden, og i husene rundt om, fra
fjeldets hytter til de mindste brædde-
skure i dalen, kunne man se lysene
skinne om kap med stjernerne og
frostsneen på fjeldsiderne. Der er
denne dag en egen andagt over de
mange hjem, hvor man nu går rundt
og rigger klar til kirkegang og senere
festmåltid — alle i stiveste puds og
rensede kamikker. Og når præludiet
lyder ud i den næsten for tæt pakkede
trækirke, er der ro rundt om på
bænkeraderne, men stilheden er først
mærkbar, når organisten i hvid anorak
og sorte benklæder trækker manualer-
ne ud til „Julen har bragt velsignet
bud“. Da synes man at kunne fornem-
me ét stort sug, for at der rigtig kan
samles luft til de dejlige toner. Her
synger alle med — de gamle, med
tandløse gummer, og børnene, som
kun kender melodien og enkelte ord.
— Efter gudstjenesten samles man
uden for kirken; man må jo høre nyt
— hvem der har hørt fra hvem, . •.
ja-h, selvfølgelig har Ruth husket os,
hører man; hun er altså ikke blevet
for fin, selv om hun er blandt de dyg-
tigste jordemødre på Rigshospitalet...
jo, hun vil da komme tilbage, mumler
hendes gamle far — for hun bor da
kun i København, mens hun lærer
faget.
Og nede i de små hytter ved fjorden
går man ind med lidt ekstra til den
blinde Helene og gamle Bertel. Gigt
er en slem ting, men Bertel vil være
ved havnen igen til sommer med det
gode vejs komme; værre er det med
Helene — hun er blind, enke — og
drengen, der såmænd var svær nok
at få i sin tid, er ikke hos os mere.
Vejr og vind er for søens folk altid
noget uvist. Imaxa: måske!
Dusør
35.000
kroner
ialt
til dem, der finder
disse frimærker!
Dette frimærke betales med
5.000 kr.
Dette frimærke betales med
100 kr.
I MEDOVA te* og tebrev-pak-
kerne gemmer der sig for tiden
i nogle af pakkerne særligt vær*
difulde frimærker! De er op*
klæbet - overstemplet med enten
100 shillings eller 5.000 shillings
• og hver gang, De finder et af
disse frimærker og indsender
det til Medova A/S, får De om-
gående tilsendt 5.000 eller 100
kroner kontant. ■ Hent en pakke
MEDOVA idag!
Medova ta’r trætheden
- og gi’r gevinst I
AGFA SILETTE II
Deres barn skal have det bedste!
Plumrose børnemad giver den lille ny den sundeste kost
med tilskud af uundværlige vitaminer og protein.
mérarse pitsaunerpånik nerissaKartariakarpoK!
PLUMROSE mérKanut mikissunut nerissagssiai nerisitarugkit
nålungiat nerissagssanik perKingnarnerpånik åmalo
vitaminenik proteininigdlo pingitsérneKarsfnåungitsunik
akulingnik nerissakartlsavat.
mikissunik åssillssut ator-
neKaKissoK Kaumanersiu-
titalik. åssillssut pissarit-
sok KalipauteKångitsunut
Kalipautilingnutdlo.
Det populære småbilled-
kamera med lysramme-
søger. Det nemme kamera
til både sorthvid og farve.
Jeg begyndte med at fortælle om
børnene i Sydgrønland, fordi det var
mine bedste venner. Men jeg vil også
fortælle om julen på vor nordligste
militærstation, i Thule, hvor jeg holdt
til i tre år, på det nærmeste. Heroppe
er reklamerne fremme i de store bu-
tikker, Exchange-Stores, allerede i
september. Militærets folk skal have
lejlighed til at købe det rigtige ind til
hustru og børn „back home in the
States", og har man ikke præcis den
ønskede artikel, så skaffes den fra —
USA. Frem og tilbage er lige langt,
men gaven skal nu engang sendes fra
Thule med speciel-mærkat etc., og så
må man selvfølgelig fragte varen de
8—10.000 km.
Min sidste tur fra basen blev gjort
til fods — over isen, til Knud Ras-
mussens Hus, 6—7 km borte. Efter
middagen i den udmærkede club —
kalkun, suppe og ferskner med portu-
gisisk rødvin på stenkrukke — tog
man afsted; tre mand var vi, som øn-
skede at lægge basens larm bag os-
Det var en aften så stjerneklar som
nogensinde; den mørke nat var plud-
selig blevet lys på det tilisede hav,
Objektiv:
Agfa Color-Agnar 2,8/45
mm.
Lukker:
Prontor 125.
Hurtigoptræk, selvudløser,
tilbagespolingssving, blitz-
tilslutning til midterkon-
takt.
Jul på basen i Thule. Træet består af et 15 meter højt stålskelet, der er over-
sprøjtet med vand, så hele træet bliver dækket til med is. Træet er forsynet
med 200 elektriske lys.
Pitugfingme såkutOKarfingme jutdlisiornen. orpilian 15 meterisut portutigissok
savimincrmik sanauvon imermik tigssalukårfigititdlugo sikumik xagdligait. or-
piup KåumarKutigai ingnåtdlagissamik Kutdlit 200-ussut.
AGFA
ISI-
blifzer M
blitzer mikissoK pitsauv-
dluinartoK, ajoicutaugi-
narsinaussumik kabelexå-
ngitsoK (15 V).
AGFA ISI-bliizer M
Den lille effektive blitzer,
der er helt fri for gene-
rende kabel. (15 V).
fordi månen med sit skin oplyste den
store isflage og gjorde vore skygger
behageligt lange. Vi fulgte laksebæk-
ken, tommetyk is, og nåede frem til
medesporene fra de slæder, som havde
været nede fra det ny Thule efter post
og pynt. Hin julenat, hvor alt liv syn-
tes at være i pagt med det bedste, gik
vi frem mod Karlsvognen, som Cæsar
gjorde det med sine soldater mod Bri-
tannien. Her var de syv øxenhoveder
blevet nord, Septemtrioens en vejvi-
ser for os — med kurs mod Knuds
Hus. Det var den gamle kurs, vi fulgte,
som andre før os havde gjort det:
Peter Freuchen, Birket Smith, Therkel
Mathiassen, OdaK — alle skulle de
træffe Knud.
Vi gik ind i huset. Uaflåst stod det,
som man ofte gør det heroppe i men-
neskenes land, for hvem skulle vel
være interesseret i at berige sig ved
tyveri fra andre! Og Knuds Hus var
gæstfrit. Fra vore piber, der var blevet
tændt på den åbne terrasse, stod røgen
nu op — man kunne følge skyggerne
langt over mod Canada.
Hjemme på basen holdtes de første
gudstjenester ved midnatstid. Vi nåede
ind og overværede, hvordan man kan
feste for mange tusind mænd under
Nordpolens tag. For nogle havde brev-
posten svigtet. Man så det i øjnene på
dem rundt om; jeg ved ikke, hvordan
det kan være, men tårer i mandsøjne
heroppe taler til én på en egen måde.
At være ensom, at føle sig forladt
— der er forskel. Og alle ved, at der
er medicin i klubben til spotpris —
scotch og canadisk; men det er, som
om whisky ikke mætter alligevel, når
man er helt alene. — Sådan landede
jeg, i min glæde over den megen post
hjemmefra, hos en ene og forladt
negersoldat fra Virginia; hans kone
var ugen før blevet dræbt ved en bil-
ulykke derhjemme. Hvad siger man til
en sådan fyr — en julenat, mens han
gemmer hovedet i sine store hænder
og bare hulker?
Jeg ved næppe nu, hvordan vi kom
på talefod, men jeg tror, det var et
ord af min gamle chef på „Jutlandia",
Kai Hammerich, da vi lå og fejrede
højtid i krigens Korea- Han sagde:
„Ser du Boie — vi kan ikke gøre så
forfærdelig meget ved al denne elen-
dighed, men der er én, som kan — og
når hans time er inde, så sker det;
men vi skal selvfølgelig hjælpe til".
Joe og jeg fejrede vores jul, og vi
fik et dejligt forår sammen på base-
ball banen; det hele begyndte med,
at han kunne synge. — Selv i polar-
nattens mørke kan man nå at blive
besjælet af den forventning og glæde,
som hyrderne på Bethlehems marker
oplevede. Man behøver ikke at være
hverken sentimental eller kedelig, for-
di man sammen kan glæde sig over
noget verdenshistorisk — ja, noget for
hele jorden, til alle tider. Og en stor,
stærk neger midt i ismarken kan så-
ledes, selv med smertens tårer i sig,
komme til at danne rammen om julen,
som man helst vil opleve den: sam-
men med andre, der som vore børn
kan glædes, virkelig glædes — trods
alt!
Bent B. Boisen.
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Var foran
l fotO.. • med
4