Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 2

Gaven fra de islandske bønder
Hos FOSS i Odense
går kvaliteten
forud for alt andet...
Lige siden 1884, da vi afsluttede vor første ordre, har vi bestræbt os på at
stille ufravigelige krav fil kvaliteten af vore varer.
Kvalitetskravet — og omhyggelig ordreekspedition — har ikke mindst betyd-
ning på Grønland og en stadig voksende handel her er udelukkende skabt
på grundlag af et oparbejdet, gensidigt tillidsforhold — en samarbejdsform,
der har vist sig af være den eneste rigtige, når der skal handles på så lang
afstand. Det bedste bevis er den trofaste kundekreds, vi har på Grønland i dag.
1884-imTtdle pisiniarfigineKartalernivtinit ilungersufigingnigdluta niorKutivta
pitsaussunigssåt sultssutigilersimavarput.
A/S O. Foss' Fabriker (etableret 1884) er Danmarks første og ældste skjorte-
fabrik, men produktionsområdet omfatter i dag bl. a. de yndigste mode-
betonede nyheder i kjoler, nederdele m. m.
A/S O. Foss' Fabriker (1884-ime aufdlarfitut) Danmarkime ilugdliliorftt sujug-
dlersaralugulo pisoKauna'ssaråt, uvdlumikutdle niorKutigssiornermigut kjolit,
afeKufif il. il. kussanardlutnarfut suliarissaierdlugit.
Dette mærke er Deres garantt for
modeaktuelle modeller
gennemført, kontrolleret kvalitet
fornuftige priser.
naklssut tåuna ugpernarsautigssauvok
atissanut piumaneKarnerpånut
tugdluartunut, pitsaussdnlgssånik
nåkutigigdluagkanut akimlngnutdlo
nalerKtitunut.
sÆtttfo,
FOn
niorkutigssaf pitsaussunigssåt — amalo nåmaginartumik pisinigssaK — Kalåt-
dlif-nunåntsaoK pingåruteKarpok niuveKatigingnerdlo pifsångorsaineK fafige-
xatigmgnerdlo avxutigalugit angnertusiartortarpox — sulexatigingnerme pissu-
sex erKortutuaussox ungasigdlune niuveKafigmgnerme. tamånauna pissutigalu-
go Kalåtdlit-nunåne uvavttnut aulajaitsunit piniarfigineKartarfugut.
De ved, hvad De får, når De forlanger FOSSi butikken.
FIKSE KITLER — LÆKKERT NATTØJ
RAFFINEREDE VÆRTINDEFORKLÆDER
FEMININE BLUSER
DET NYESTE I KJOLER og NEDERDELE
kltilit pitsaussut — slnguslt okortut
såliaKutit alutornartut
blusit arnarpalugtut
kjolit ateKutitdlo nutåjunerpåt
I dag producerer O. FOSS* FABRIKKER
MANCHETSKJORTER
SPORTSSKJORTER
til herrer og drenge
O. FOSSip sulivfigssuisa uvdlumikut nior-
Kutigssiarissartagait ilugdlit manchetiussut
ilugdlit tugdluartut
angutinut nukagpiarnanutdlo
niuvertarfingme FOSS plslarigugko nalusångilat suna pisiaralugo.
Kun salg en gros.
Repr.: ingerslev Petersen, Rømersgade 11, København K.
Tlf. Byen 4374 og CE 59 og 1 55 59.
A/S O. FOSS' FABRIKKER — ODENSE — TELEFON (09) 11 11 33.
Telegramadresse: „OFOSS Odense" — GIRO: 6777.
til de grønlandske fåreholdere
Den ca. 3 år gamle hingst, der ventede et års tid på en passende lejlig-
hed, blev fløjet til NarssarssuaK sammen med 250 mink.
Som bekendt forærede Islands land-
brugsforbund (Bunadarfelag Islands)
Fåreholderforeningen i Grønland en
hingst under de grønlandske fårehol-
deres besøg på naboøen i efteråret
1963. Fåreavlsbestyrer L. A. Jensen,
Julianehåb, skriver bl. a. følgende om
den ca. 3 år gamle hingst i „Savau-
tilik“:
„KGH, som, havde lovet at sørge
for, at hingsten kom til Grønland,
har haft en del besværligheder
med at finde ud af, hvordan dette
bedst kunne ske, idet det jo ikke
er almindeligt, at KGH’s skibe an-
løber Island på vejen herop. Men
så havde det amerikanske luftvå-
ben lovet, at ville tage hingsten
med fly til Sdr. Strømfjord, når
der blev en passende lejlighed.
Denne lejlighed kom dog ikke, og
så blev der truffet aftale om, at
den skulle sendes med skib til Kø-
benhavn og derfra videre hertil
med skib. Men så bød der sig hel-
digvis pludselig en meget fin lej-
lighed, idet der til den nye pels-
farm i Narssan skulle opsendes
250 mink, og de skulle med fly over
Island.
Her fik hingsten lov at komme med,
og det skete søndag den 29. november.
Flyveturen tog ikke mange timer, og
det gik fint. Inde ved NarssarssuaK lå
„Søkongen" og Jens Simonsen fra
Igaliko, der hentede hingsten og ven-
tede. „Søkongen" sejlede straks sam-
me aften. Men det havde jo været
koldt i længere tid, så isen havde lagt
sig på fjorden. Selvom der nok var
en sejlrende gennem isen, så var isen
selv i denne rende blevet for tyk til,
at „Søkongen" kunne klare den. Et
kort stykke vej fra NarssarssuaK
måtte „Søkongen" give op og ventede
så her, indtil „TåteråK" den næste dag
kom ind og hjalp den fri. Hingsten
skulle ind til Jens Simonsen, som har
Om nogle år vil der muligvis blive
opført en stor mineby ved Kvane-
fejldet i Sydgrønland. Geologer har
sidste sommer konstateret, at der fin-
des dobbelt så megen uran i fjeldet
som hidtil antaget, at uranen er for-
holdsvis let tilgængelig, og at den
udvindingsmetode, man har opfundet
på atomforsøgsstationen Risø vil kun-
ne gøre en brydning rentabel, når
verdensmarkedsprisen på uran, som
har været holdt kunstigt nede på
grund af den kolde krig, stiger.
De første uranforekomster i Grøn-
land blev fundet efter krigen af For-
svarets Forskningsråd i samarbejde
med Grønlands Geologiske Undersø-
gelse, og i 1958 foretog man den før-
ste dybdeboring i Kvanefjeldet. Her-
ved blev man klar over, at uranfore-
komsterne i de dybere lag adskiller
sig betydeligt fra overfladelagene.
Man skønnede dengang, at Kvanefjel-
det rummede 4000 tons uran og 10,000
tons thorium, men med de hidtil kend-
te udvingsmetoder, ville en brydning
næppe kunne etableres. På Risø har
man siden udviklet en ny udvindings-
metode, og i sommeren 1962 hjem-
sendte man 186 tons malm fra fjeldet.
NY UDVINDINGSMETODE
Et hold under ledelse af dr. Cecil
Jacobsen og civilingeniørerne Emil
Sørensen og Thorkild Lundgaard
fandt løsningen. De havde først for-
søgt med alle de metoder, der hidtil
har været anvendt, men resultatet
var nedslående. Den grønlandske uran
er ringere i mængde pr. ton, og den
er vanskeligere at udtrække. I de sid-
ste to år har man imidlertid udviklet
en ny udvingsmetode, og desuden er
det lykkedes at sortere malmen i en
uranrig og en næsten uranfri del.
Fremgangsmåden er bl. a., at man
imprægnerer selve mineralkomene,
hvortil uranen er knyttet. Imprægne-
ringsmidlet minder om sæbe, og, og
resultatet er, at kornene bliver vand-
skyende. Derefter pisker man luft ind
i opslemningen af det pulveriserede
fjeld, og de korn, man er interesserede
i, hænger ved skummet, fordi de er
lovet at passe den i vinter. Men selv
om der blev sejlet forbi ItivdleK på
vej ud af fjorden, så turde vi alligevel
ikke sætte hingsten af på isen og lade
den gå ind. Den måtte derfor gøre
turen over NarssaK til Julianehåb og
her lå så „Jane" og ventede på at
sejle videre ind til Igaliko, hvortil den
endelig ankom tirsdag aften.
Hingsten skal nu virke heroppe og
give nyt blod til vore heste. Da Walsøe
i 1915 kom med fårene fra Island,
havde han også islandske heste med
hertil. Siden er der et par gange kom-
met en ny islandsk hingst herop. Sid-
ste gang var efter krigen, men det er
nu flere år siden. Som det måske vil
huskes, kom der også for et par år
siden to norske hingste herop til
Landbrugsstationen. Meningen var og-
så her at skaffe nyt blod og samtidig
se, om en krydsning med de norske
hingste ville give os større og måske
bedre heste. Desværre nåede de to
norske hingste ikke at gøre megen
gavn, idet de begge kom galt afsted
og måtte nedslagtes. Men der går nogle
føl fra dem i K’agssiarssuk og Uper-
niviarssuk. De islandske heste kender
vi. De er måske ikke så store, men de
er dygtige og sikre til. at færdes i fjel-
det, og vi glæder os nu til at se føllene
efter den nye hingst.
Som bekendt var der også en anden
hingst, der kom ud på en længere
rejse i sommer. Det var „UNGOR-
TOK’“, som Haninng Høegh forærede
Hendes kongelige Højhed, prinsesse
Benedikte ved besøget i sommer inde
hos ham og Petrine. „UngortoK" sej-
lede med „Frida Dan" fra NarssaK.
Også denne rejse gik fint, så det la-
der til, at de islandske heste er rejse-
vante, både når det gælder fly og skib.
Nu går „UngortoK" på en gård på
Sjælland og skal være kongelig ride-
hest. Prinsesse Benedikte har også i
vandskyende. Ved hele tiden af af-
skumme indholdet får man fat i det,
man har brug for, mens resten kan
smides væk.
Metoden er under stadige forbedrin-
ger på Risø, og dr. Cecil Jacobsen
regner med, at en industriel virksom-
hed en dag foretager en detailprojek-
tering og bygger en fabrik i Grønland.
Der vil sikkert gå en del år, før Kva-
nefejledets uran bliver udnyttet, men
det forekommer sandsynligt, at der en
dag ved fjeldet vil opstå en stor grøn-
landsk mineby.
ukiut ardlanångitsut rcångiugpata
Kuånerssuarne augtitagssarsiorfigssu-
armik igdloicarfeKalerumårsimavoK.
ujaragsiut sujorna aussåkut påsisima-
våt sujornagut isumanar simag aluar-
nermit mardloriåumik angnertuneru-
ssumik uranenartoK tikikuminåipat-
dlangitsume, Risømilo atomip nuki-
nganik misiligaivfingme navssårine-
k arsimassoK uranimik akuiainerme
periauseK nutåic, tamatumunåkut pi-
ainen ingminut akilersinaulersug-
ssauvoK, silarssuarme uranip akia,
sorssungneK nigdlertumik pissagåt pi-
ssutigalugo åpasigtineKarsimassoK,
nagfagpat.
Kalåtdlit-nunåne uraneKarfit su-
jugdlit navssårineKarput sorssungne-
rup kingorna igdlersomeKarnigssåkut
misigssuissarfingmit ujaragsiåt sule-
Katigalugit, 1958-imilo sujugdlermér-
dlune itisumik Kuånerssuarne Kivdle-
rineKarpoic. tamatumuna påsineKar-
poK itinerussume uraneKarfik Kag-
dliunerussumitunit avdlaussoK. tai-
mane migssingiuneKarpoK Kungnåne
uraneKartoK 4000 tonsimik thoriume-
Kardlunilo 10.000 tonsimik, påsineKar-
simavordlo taimane akuiainerme pe-
riautsit atordlugit piaissoKarsinåu-
ngitsoK. kingorna Risøme navssårine-
KarsimavoK akuiainerme periauseK
Danmark fået en anden hest foræren-
de. Det er en væddeløbshest, og den
har allerede vundet præmie.
Der er i øvrigt megen interesse
i Danmark for islandske heste til
ridebrug. Island har således i
mange år solgt heste derned. Det
var måske muligt, at vi kunne
komme til at konkurrere med Is-
land her og sælge grønlandske „is-
landske" heste til Danmark. Hvem
ved, nu vi har fået den nye hingst,"
slutter L. A. Jensen.
Skandinavisk
St. Gabriels-Union
I 1940 startede pater Anheuser i
Tyskland en klub for samlere af fri-
mærker med religiøst motiv: Set. Gab-
riels Gilde. Hurtigt kom der i mange
katolske lande lignende klubber og i
1947 oprettedes Verdensunionen St.
Gabriel (Union Philatélique Chrétien-
ne Mondiale).
Først i 1960 stiftedes en sådan klub
her i Norden: Skandinavisk St. Gab-
riels-Union (S. S. G. U.), den første
og hidtil eneste protestantiske klub i
Verdensunionen. SSGU har nu med-
lemmer og landsrepræsentant i Dan-
mark, Island, Norge og Sverige, og
dens stifter og leder er undertegnede.
Vi udsender hver måned et tysk med-
lemsblad og hvert kvartal et dansk
„Gabriel Borealis" til alle medlemmer.
Vi har også dubletcirkulation, hvor
alle kan købe andres eller sælge egne
dubletter, og vi hjælper hinanden pr.
brev med vor interessante hobby. Års-
bidraget for alt dette er 20 kr.. Des-
værre savner vi repræsentanter i Fin-
land og Grønland. Om nogen i Grøn-
land ville slutte sig til os, bedes man
skrive til undertegnede, og det ville
glæde os alle at have en medarbejder
i det høje Nord!
Grønlands frimærker (Knud Ras-
mussen, Hans Egede, Kleinschmidt) er
af stor interesse for mange i SSGU,
og oplysninger om dem stærkt efter-
spurgt i Verdensorganisationens man-
ge Gabrielsblade (dette lykkedes det
mig ikke at få med i den grønlandske
tekst, desværre). Vær derfor velkom-
men i klubben, der „forkynder Kristus
ved hjælp af frimærker og poststemp-
ler!"
Frode Hallundsted.
Kapelvej 25 B, Kbh. N.
nutåK, 1962-imilo aussåkut augtitag-
ssaK 186 tons avalagtineKarpoK.
akuiaineK nutåK
ujaragsiut dr. Cecil Jacobsenimit fi-
met Emil Sørensenimit Thorkild Lund-
gaardimitdlo sujulerssuissoKartut Ka-
non iliornigssaK navssåråt. sujugdler-
mik månamut periausiusimassut ator-
dlugit misilinenaraluarmat inernere i-
sumavdluarnartoKarsimångitdlat. ka-
låtdlit uraniat akonarneruvoK akuiar-
niarneralo ajornakusorneruvdlune. u-
kiunile kingugdlerne mardlungne a-
kuiainerme periauseK nutåK navssåri-
nenarsimavoK taimalo pissariuvatdla-
ngitsumik uran akuiarneKarsinångor-
simavdlune.
akuiainerme atorneKartoK KaKor-
sautitut ipoK. augtitagssaK seKUgtersi-
nardlugo KaKorsautaussamut akuliu-
neKartarpoK uranertailo tåssunga ni-
pitardlutik. periauseK taména Risøme
pitsångorsarneKartuarpoK, månalo dr.
Cecil Jacobsenip nautsorssfitigilerpå
Kalåtdlit-nunåne uranimik piaivfig-
ssaic pilerssårusiorneKarsinångortoK.
sule ukiut ardlaKaratdlåsagunarput
Kuånerssuarne uranip iluaKutigine-
Karnigssånut, KUlarissariaKarunångi-
lardle taimaitdlune Kuånerssuarne
augtitagssarsiorfigssuaKalerumårtoK.
Stor mineby ved Kvanefjeldet?
Der er konstateret dobbelt så meget uran I fjeldet end hidtil antaget.
Uranen er forholdsvis tilgængelig og en brydning vil kunne blive ren-
tabel.
Kuånerssuarne uranisiorjik?
Kuånerssuarne månamut ilimagineKartumit mardloriåumik
angnerussumik uraneuartoK påsineKartoK. urane tikikuminait-
sungitsumitoK piarneKamigssålo akilersinåusagunardlune

2