Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 23

Det nye skolelovsforslag
- et kulturelt selvmord?
Vi må hurtigst muligt nå dertil, at enhver afgørelse, der ikke vedrører
det rent tekniske og materielle, bevidst underordnes det synspunkt, at
den grønlandske kultur skal bevares.
Af sfud. ieol. JONATHAN MOTZFELDT
Den ellers så udmærkede grønlæn-
der skoledirektør Chr. Berthelsen har
i et par store artikler i A/G gennem-
gået forslaget til en ny skolelov for
Grønland, og han har gjort det på en
måde, så man forstår, at han helt og
fuldt går ind for dette forslag, ja, på
en sådan måde at artiklerne bærer
præg af at være propaganda for for-
slaget snarere end en saglig gennem-
gang ai det. Bevares, man kender
andre eksempler på, at man bruger
visse embedsmænd som propagandi-
ster for den officielle Grønlands-poli-
tik. Men det er en bitter skuffelse, at
en grønlænder, der indtager en så
fremskudt plads i den kulturelle for-
valtning, — og man plejer jo ved en-
hver lejlighed al slå på, at der her
sidder en grønlænder i toppen — er så
fuldstændig blind for den katastrofale
fejl som lovforslaget lider af.
Derimod var det glædeligt i A/G
nr. 3 at læse hvad en anden topfigur i
det grønlandske kulturliv havde at si-
ge. Under den store overskrift „Vi må
ikke miste vort grønlandske særken-
de" sagde Frederik Nielsen bl. a.:
„Hvis vi her i Grønland nogensinde
kommer så vidt, at vi mister vort
grønlandske særkende, vil vi blive et
underligt udefinerligt folk, der lever
som fremmede i deres eget land. Det
er svært at tænke sig en sådan frem-
tid. Derfor må vi ikke blive ensidige,
hvor meget vi end er tilhængere af
den moderne udvikling. Vi skal ikke
ofre værdierne i den eskimoisk-grøn-
landske kultur. Vi skal bevare og
dyrke disse uden at betragte dem som
en nødtvungen byrde." Dette er toner,
som man hidtil stort set har savnet i
debatten. Her berøres noget som er
centralt og uhyre vigtigt netop på det
trin i udviklingen, hvor Grønlasd lige
nu befinder sig. Det er nemlig nu, der
skal vælges, hvilken vej den kultu-
relle udvikling skal gå. Dette vil jeg
gerne understrege så stærkt, det er
mig muligt, og sige til mine lands-
mænd: „Dette valg skal tages nu, og
det er jer, der skal vælge!" Hvis blot
man gør sig klart, at der kræves dette
valg, så kan jeg iøvrigt ikke forestille
mig, andet end at enhver grønlænder
straks vil være klar over, at kun den
ene mulighed kommer i betragtning,
nemlig den som Frederik Nielsen har
udtrykt.
„Ja, ja, selvfølgelig" vil nu alle au-
toriteter smilende og huldsaligt nik-
kende sige. Men ikke nok så mange
forsikringer om, at man sandelig vil
bevare det særlige grønlandske kul-
turpræg, kan redde det. De mundtlige
forsikringer skal sættes om til hand-
ling. Vi må hurtigst muligt nå dertil,
at enhver afgørelse, der ikke vedrører
det rent tekniske og materielle som
industri, vejanlæg og fiskekuttere, be-
vidst underordnes det synspunkt, at
den grønlandske kultur skal bevares.
☆
For at bevare det grønlandske sær-
præg, er der én ting, der er uomgæn-
gelig nødvendig, og det er at bevare
det grønlandske sprog. Når et barn
lærer sit modersmål, så træder det
derved i forbindelse med andre men-
nesker, det kan udveksle tanker og
følelser med andre. Det er faktisk
først ved at tilegne sig sproget, at det
blev medlem af det samfund, som det
blev født i. Men sprogtilegnelsen har
et endnu videre perspektiv. I sproget
har utallige generationer nedlagt deres
erfaringer og anskuelser. Disse erfa-
ringer og anskuelser tilegner vi os
ved at lære modersmålet, og vi træder
derved i levende kontakt med vore
forfædre og den kultur, de har at
overgive os. Og det er kun ved at lære
sproget at vi overhovedet kan over-
tage kulturarven fra vore forfædre.
Og det er kun ved at pleje sproget,
og give det videre til vore efterkom-
mere, at vi kan give kulturarven vi-
dere. Folks sprog er det bånd, der
holder sammen på folkets åndelige liv
og som muliggør kontinuiteten i det.
u er det grønlandske samfund et
to-sproget samfund. Det er dette fak-
tum, der gør, at det overhovedet er
nødvendigt at henlede opmærksomhe-
den på sprogforholdene i den kultu-
relle debat. To-sprogede samfund har
man set mange af i historiens løb.
Ofte har man da set, at det ene af de
to sprog bliver forlenet med større
social anseelse end det andet, kun det
ene sprog bruges af „de fine", kun det
ene bruges til „alvorlige" formål i det
offentlige liv. Og hvergang er det gået
sådan, at det sprog, der på denne må-
de var blevet degraderet til blot at
være almindeligt dagligt talesprog,
hurtigt forsvandt, døde, og med det
døde også det kulturelle særpræg som
det havde været bærer af. Det er en
falsk fortrøstning, som har været
fremherskende i Grønlandsdebatten,
at man skulle kunne bevare det grøn-
landske sprog som talesprog; man
mindes en formulering i retning af,
at når man lægger arbejdstøjet, kan
man begynde at pludre grønlandsk,
så vil det jo blive bevaret. Nej, så dør
det!
☆
Jeg kan nu præcisere den katastro-
fale fejl i skolelovsforslaget, som jeg
nævnte i indledningen. Jeg tænker
ikke på den paragraf om realskolen
som siger, at grønlandsk og fransk
skal være valgfrie fag. Det er kun
godt at andre har fremdraget den,
men for mig er den ikke det væsent-
lige, den er kun et grotesk symptom
på den virkelig tilgrundliggende ska-
vank i forslaget. Det alvorlige er, at
denne bestemmelse sammen med alle
de andre sprogbestemmelser i forsla-
get tjener til at bringe det grønland-
ske sprog i den stilling, som fører ti!
sprogets død. At foreslå et folk at ved-
tage en skoleordning, hvorefter fol-
kets modersmål kun skal dyrkes i
nogle enkelte timer om ugen fra 3.
til 7. skoleår, og ellers ikke bruges,
det er at opfordre folket til kulturelt
selvmord!
Det fremgår tydeligt af den grøn-
landske skoledirektør Chr. Berthelsens
artikler, at det er skoledirektionens
synspunkt, at der bør være så meget
dansk og så lidt grønlandsk som mu-
ligt i den grønlandske skole. Karak-
teristisk er det således, at den be-
stemmelse som Chr. Berthelsen i A/G
nr. 1 refererede således: „.. under-
visning i faget grønlandsk kan udsky-
des til begyndelsen af 3-de skoleår,
såfremt et flertal af forældrene er
indforstået hermed", den formulerede
han i en udtalelse til Dagbladet Poli-
tiken således, at meningen var, at der
i de to første skoleår kun skulle un-
dervises i grønlandsk, såfremt et fler-
tal af forældrene ønskede det. Ten-
densen er tydelig. Det er åbenbart i
det hele taget skoledirektionens me-
ning, at man vil byde det grønlandske
folk en skole, hvor folkets sprog kun
optræder som undervisningsgenstand.
Det mener jeg er utilstedeligt!
Jeg skal nu skitsere de sprogbestem-
melser, som jeg mener bør indbygges
i en grønlandsk skolelov. I den grøn-
landske folkeskole skal undervisnings-
sproget principielt være grønlandsk.
Naturligvis skal faget dansk have en
stærk og solid stilling i folkeskolen og
her skal der også undervises på dansk.
Eleverne skal opnå sikker beherskelse
af det danske sprog og kendskab til
dansk kultur. Også i en række andre
fag, som har særlig tilknytning til ele-
vernes eventuelle senere faglige ud-
dannelse vil det sikkert være en for-
del, at undervise på dansk. Jeg tæn-
ker fag som regning, matematik, fysik
og fremmed sprog. Men det må være
sådan, at folkeskolen er præget af
modersmålet. I realskolen må dansk
naturligt indtage en mere fremtræ-
dende plads som undervisningssprog,
fordi det er meningen, at eleverne skal
føres frem til en dansk eksamen. At
fjerne grønlandsk som fag i realskolen
forekommer mig at være en absurd
tanke og for min skyld må man gerne
stryge fransk for at få plads til grøn-
landsk. Jeg mener, at det vil være
naturligt også i realskolen at under-
vise på grønlandsk i kristendoms-
kundskab og i det mindste delvis i
historie.
☆
Når de kloge hoveder i skoledirek-
tionen læser disse linier, så vil de
ryste medlidende på deres grånende
hoveder og sige: „Herregud, mand.
Det kan jo slet ikke lade sig gøre. Vi
har slet ikke lærere nok, som kan
undervise på grønlandsk. Og vi har
heller ingen lærebøger." Hertil er at
svare: nej, det er rigtigt, det kan ikke
lade sig gøre — i øjeblikket. Men det
gælder jo for hele lovforslaget, at dets
bestemmelser slet ikke kan gennem-
føres den dag, det bliver vedtaget.
Hele forslaget er udtryk for en mål-
sætning; der sættes et mål, som man
vil stræbe efter. Og jeg mener, at det
er vigtigt, afgørende vigtigt, netop på
dette tidspunkt, at der også for skole-
sprogets vedkommende sættes et mål,
som man skal stræbe efter at nå. Hvis
der vedtages en skolelov med bestem-
melser som de her skitserede, så vil
det være skoledirektionens pligt at
drage omsorg for, at loven bliver ført
ud i livet. Her er stedet til at minde
om, at der findes en reserve af grøn-
landske lærere i Danmark, og det er
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOlVIPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
HOULBERG’S PØLSER
HOULBERG pølslf nerlssagssancIgsOput
mod KULDE-VARME-IYD
A/S Dansk glasuldfabrikimit igalåmemgit amutdlamerinik uvsigsaustat tsslmut, kissamut ntpimutdlo pltarnavérsautlglssarnlåklt
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri)
en naturlig opgave for skoledirektio-
nene at gøre sin indflydelse gældende
for at skaffe politiske muligheder for
at denne reserve kan udnyttes til for-
del for Grønland (fødestedskriteriet).
Jeg vil indstændigt advare imod, at
man i diskussion om skolelovsforsla-
get stirrer sig blind på tekniske og
organisatoriske problemer. Skolen er
en så afgørende faktor i et folks kul-
turliv, at man ved at vedtage en sko-
lelov i den ene eller den anden form
faktisk bestemmer, hvilken vej Grøn-
lands kultur skal gå i fremtiden. Af-
gørelsen af skolelovsforslagets skæbne
må i ganske særlig grad finde sted
under det synspunkt: skal Grønlands
kultur bevares eller ej!
Jonathan Motzfeldt.
Skandinavisk
St. Gabriels-Union
1940-me palasip katuliussup An-
heuserimik atigdlup autdlartipå fri-
mærkeklub Tysklandime. frimærkit
åssiliartai ugpernerup åssiliartarai.
tåuna Tysklandime klub atserpå Set.
Gabriels Gilde. sivitsungitsoK Kångi-
ungmat nunane katuliussune klubit
taimåitut autdlartineKarput, kisalo
1947-me silarssuarme tamarme peKa-
tigigfit frimærkinik katerssuiniaKati-
git autdlartineKarput (Union Philaté-
lique Chrétienne Mondiale).
aitsåtdlo 1960-ime peKatigigfik tai-
måitoK måne avangnåne autdlartine-
KanpoK: Skandinavisk Set. Gabriels-
Union (S.S.G.U.), peKatigigfik luthe-
rikussut klubiat sujugdlerpåK måna-
mutdlo sule kisermåjussoK måne a-
vangnåne. SSGU ilaussortaKangåtsiar-
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København, 0.
Pok nunane åssigingitsune. atausinar-
migdle sujulerssuissoKardlune Dan-
markime, Islandime, Norgeme, Sve-
rigimilo. autdlartitsissussoK sujuler-
ssuissusordlo tåssa atåne atsiortoK.
Kåumåmut atausiardluta avisérå-
nguaK tyskisoK sarKiimersitarparput.
kisalo ukiumut sisamariardluta „Ga-
briel Borealis" sarKumersitarparput.
tåssa aviserput ilaussortanik tamanik
pineKarsinauvoK. uvagutdlo frimærkit
katerssugkavut ilaussortaKativtinut
nagsiusinaussarpavut. tåukua nang-
mingnik pimingnik taorserdlugit pisi-
nauvåt imalunit pisiaralugit. taimai-
livdluta ilaussortat ingmivtinut ikio-
Katigigsinaussarpugut sordlo agdlag-
kat avKutigalugit. ilaussortanut aki-
liutigssaK ukiumut 20 kr.-uvoK.
ajoraluartumigdle Kalåtdlit-nunånit
Finlandimitdlo ilaussortaKångilagut.
Kalåtdlit-nunånit ilaussortångortoKa-
rusugkune uvavnut agdlåinarsinau-
vok. agsut nuånårutigisagaluarparput
tagpavane Avangnårssuane ilaussor-
tartåraluaruvta suleKatigisinaussavti-
nik.
kalåtdlit frimærke agsut peKatigig-
fivtine soKutigineKaramik. kinalunit
klubivtinut tikitdluamuneKarpoK. fri-
mærkit naKitsisitdlo avKutigalugit
Kristuse nalunaerutigineKarpoK.
Frode Hallundsted,
Kapelvej 25 B
København N.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaerKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKaimajuk atit sumidneritdlo
agdlåsagagkit
HESS
Nånup
kissarssGtå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
\ SOLSKINSREJSER
!
Er vejret dårligt - humøret sløjt -
så flyv på ferie med Aero-Lloyd!
GARDASØEN ......................... fra 398
ØSTRIG ........................... fra 595
MALLORCA .......................... fra 595
RHODOS ............................ fra 695
KANARISKE ØER .................... fra 845
SICILIEN .......................... fra 895
GRÆKENLAND ........................ fra 1360
NORDAFRIKA......................... fra 1735
ÆGYPTEN ........................... fra 1750
GRØNLAND .......................... fra 2200
Få nærmere oplysninger hos
AERO-LLOYD
Ski. Pederstr. 38, København K, Telefon Ml 4008 — Ml 3890
Åbent 9—17, forsdag til 18, lørdag 9—14 og søndag 14—16
Medlem af Dansk Rejsebureau Forbund
23