Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 14
Lærebog i fangst for Syd- og Nordgrønland Genudgivelse af en gammel grønlandsk lærebog i fangst, denne gang på dansk, fordi flere og flere kan sproget. I årene 1922 og 1923 blev der, base- ret på landsrådenes beslutning udgi- vet nogle bøger på grønlandsk om fangstforhold i Syd- og Nordgrønland. I Grønland er disse bøger blevet læst og studeret i en sådan grad, at Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerKufårKaf uvavtfnut suliarititarniaruk årdlerKutiginago... sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårnat issarussatitdlu- nit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig der nu kun er ganske få eksemplarer tilbage. Afdøde kolonibestyrer Aage Bistrup, der var stærkt interesseret i de grøn- landske erhverv, oversatte imidlertid de pågældende bøger til dansk, og et eksemplar af denne hans maskin- skrevne oversættelse har gennem åre- ne været opbevaret af kontorchef P. H. Rosendahl, Ministeriet for Grøn- land. Nu har Den kongelige grønlandske Handel ladet oversættelsen stencilere og duplikere, og resultatet er blevet en bog af udseende som en ministeriel betænkning, men med et indhold, der i enhver henseende er overraskende. Man kunne nok, når man får bogen i hånden, spørge, hvorfor nu på dansk? Kun få danske har vel brug for at lære noget om grønlandsk fangst og fangstmetoder for 40 år siden. Men tager man fat på bogen og be- gynder læsningen, vil man blive i den grad grebet af dens indhold også uden at være fanger og jæger, og man vil hurtigt opdage, at man her er blevet stillet overfor et kulturhistorisk doku- ment af allerstørste værdi. Der åbnes BESKYT DEM — Brug kun ABIS kondomer. I hver pakke indlagt vejledning på dansk og grønlandsk. Føres i „Handelen“s butikker. Forlang blot 3 stk. grøn eller guld. med isbjørnen. ilingnut uvgQfigsslor- navérsårniarit — ABISip pujutai kisia atortåkit. portat tamarmik Kav- dlunåtut kalåtdlisutdlo ilitsersutitaKarput. handelip pisiniarfine pisiarineKarsinåuput. pisiniarångavit oKåinar- tåsautit „nanortalingnik pingasunik — Korsungnik imalunit sungårtunik". - det ideelle befordringsmiddel i snerigt terræn Enkel, robust konstruktion, god plads til 2 personer, pålidelig totakts- motor, startsikker selv ved meget lave temperaturer, let at betjene og manøvrere, tophastighed 40 km i timen. Pris kr. 6000,- excl. fragt. Reservedele til kr. 500,- Inkluderef I prisen. Anvendes f. eks. at militær, redningskorps, læger m. v. bl. a. i Norge, Sverige, Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergfuldt terræn og sne. - aputeicardluar- tartume angatdlat nalernutoK Kajangnaifsumik sanåx mardlungnut inigssalik, iufsuviginartumik foiakt- imik moforilik, Issigkaluatdlarångafdluntt autdlartlkuminartoic, ingerdla- nera axuneralo pissarifsoK, angnerpåmik akunermut 40 km ingerdlasl- naussoK. akia kr. 6000, nagsiunera ilångunago, kingorårfigssai 500 kr. naligdllf aklanut ilénguncKarsimåput. aforneKarfarpoK sordlo sékufunif, énåussiniartartunif nakorsanif avdlanif- dlo Norgeme, Sverigime, Canadame Østrigimilo, fåssa nunane Kaxar- tune aputeKardluarfariune tamane. KLIP HER ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS- NINGER . SEND DA BLOT KUPO- NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR: Automobilforretningen Ici A/S fc o B- S afd. MASKINER Glostrup - Tlf. (01) 96 19 00 SEND MIG UFORBINDENDE BRO- CHURE PA SKI-DO O NAVN: ...................... STILLING: .................. ADRESSE: .................. en verden for læsere, ukendt og im- ponerende, fordi bogen er skrevet af grønlandske fangere selv, som hermed giver videre, hvad de på fangstens område har arvet af viden og erfaring fra deres forfædre måske gennem hundreder af år. Den gamle grønlandske kultur har for danske i væsentlig grad givet sig til kende gennem sagn og gennem ar- kæologiens afsløringer, i denne bog berettes om fangstmetoder på en så- dan måde, at det bliver lettere at for- stå hvorfor og hvordan eskimoerne kunne klare sig og overleve i en ofte hård og brutal natur. ☆ Bogen er naturligt delt i to dele, så- dan at man først kan sætte sig ind i sydgrønlandske fangstforhold og fan- gernes fortællinger er samlet af pastor Karl Chemnitz. De tre fangere Johannes Kreutz- mann fra Kangåmiut, Albrecht Pla- tou fra NapassoK og Iver Mathæussen fra Godthåb distrikt har skildret fangst fra kajak af blåside og sortside, og fangerne Peter Rosing, Kangåmiut og Amos Jakobsen, SårdloK ved Godt- håb, beretter om hvidhvalfangst fra kajak, så spændende det overhovedet kan gøres. Jens og Daniel Lyberth fra Sukker- toppen har fortalt om garnsætning ved hvidfiske- og blåsidefangst, fotograf John Møller skildrer hvidfiskefangst ved K’aKuk og Josva Kleist, NarssaK kujatdleK, beskriver bjørnej agten. Beretningen om rævefangst er ba- seret på bidrag fra fangerne Nathan Josefsen, K’agssinguaK, Mikael Lynge, K’ornoK, Sebulon Egede og Amos Ege- de, Igaliko, og Enok Motzfeldt, NarssaK avangnardleK. Marius Olsen, Sarfå- nguaK, og David Sommer, KangeK, for- tæller om rensjagten, Ove Evaldsen, K’errortussoK, Otto Berthelsen, Sår- dloK ved Julianehåb, og Johannes Mathiassen, SagdleK, beskæftiger sig med hajfangsten. Fotograf John Møller har tillige McCULLOCH PÅHÆNGSMOTORER i størrelser fra 31/a til 75 HK. Let og robust, med automatisk lænse- pumpe. Skriv efter brochure. Carl F. Motor Gasværksvej 9, København V. skrevet om fangst af knølhvaler, og Karl Sivertsen, Holsteinsborg, skildrer laksefangsten. Men også fangst af havtorsk har man drevet dengang, sådan som den er beskrevet af fanger Elias Olsen og udstedsbestyrer David J. Olsen, Sar- fånguaK, samt overkateket Hans Motz- feldt. Om hellefiskefangst med langline har fisker Gideon Nikolajsen, Ang- magssivik, og Louis Lund, Sarfat, for- talt, og Christian Nielsen fra K’ornoK, har berettet om rødfiskefangsten. Endelig har John Møller skrevet om edderfuglejagt, Kristian Tobiassen, KangeK, om alkejagt og over kateket Jens Kleist, Sydprøven, om rypefangst med snare. ☆ Såvidt de sydgrønlandske fangstfor- hold og de navne, der har berettet her- om. Hver enkelt skildring rummer in- teressante oplysninger om fangstred- skaber og om dyrenes livsvaner. Der gives gode råd til fangere, utvivlsomt baseret på arv fra far til søn gennem mange generationer. Alle afsnit er præget af dyb respekt for fangerhver- vet og af en umiddelbarhed, som røber at fortællerne virkelig gennem deres beretninger har ønsket at give deres umådelige viden og erfaring videre. I en beretning om sælfangst hedder det bl. a.: „Ingen kan benægte bøssens betydning som et anvendeligt og nyt- tigt fangstredskab, dog må man ind- rømme rigtigheden af følgende: Bøs- sernes anvendelse kan ved sælfangst ikke måle sig med harpunen." Man får også at vide, at nogle sæler som ikke kan flyde efter harpunerin- gen må gøres klar til bugsering ved at man puster luft i dem gennem vinge- benet af en ørn. Der findes i beretningerne adskil- lige interessante oplysninger om kø- dets anvendelse og opbevaring, ja man får endog at vide, hvor man skal bygge et hus, hvis man inden døre vil vente på hvidhvaltræk. Naturlig- vis kan man tænke sig til, at lapper på kajakbetrækket hæmmer farten, men at lapperne også gør støj, når der bliver roet hurtigt, det skulle man nok være fanger for at vide. Der findes også beretninger om be- stemte og særligt minderige fangst- oplevelser, givet videre på en sådan måde, at man lever med som om man var deltager i jagtturen. Josva Kleist giver det gode råd til bjørnejægeren, som er alene på havet, at han skal betragte bjørnens ører. Hvis ørerne er lagt tilbage, vil bjør- nen flygte, men står de ret op, bør man ikke komme den for nær. ☆ Bogens afsnit om de nordgrønland- ske fangstforhold er også en lærebog i fangst og dens metoder. Der indledes med et ualmindeligt smukt og char- merende bidrag med titlen „Om at lære at ro i kajak". Det er fanger James Petersen, Godhavn, der er for- tælleren. Han slutter sin belæring med ordene: „Selv om der ofte bydes på farefulde forhold, skal du altid gå ud uden at ængste dig. Om det bliver din vej ind i evigheden, da frygt ikke, thi det er noget, der kan hænde enhver, der går i kajak og driver sit erhverv derved". Det er også James Petersen, der har berettet om fjordsælfangst, klapmyds- fangst og om fangst fra iskant. Blandt de øvrige nordgrønlandske fortællere om fangst og fangstforhold er William Broberg og Pele Danielsen, Godhavn, Ole Olsen fra NugssuaK, Manasse Svane fra Agto, Aron Kri- stiansen, Jakobshavn, Johan Henning- sen, Umanak, Jonas Kristiansen, Kangerssuatsiak, Peter Dalager, God- havn, Salomon Karlsen, Sdr. Uperna- vik, Johan Samuelsen, Akugdlit og Adam Broberg, Godhavn. Bogens sidste afsnit er uhyre in- teressant, det er skrevet af Johan Henningsen, OmånaK, og Peter Dal- ager, Godhavn, og handler om våben og redskaber til sommer- og vinter- fangst, forfærdigelse og pasning af disse. I dette afsnit kan man lære adskil- ligt om fingernemhed og grønlandsk snilde, om grønlændernes pasning og opdragelse af hunde, om kajakken, dens fremstilling og pasning, om telte, rifler, harpuner, langliner m. m. Lærebog i fangst for Syd- og Nord- grønland er en herlig bog, fordi den er så fjern fra teoretisk og tør doce- ren, men fortalt og skrevet af rigtige gamle og erfarne fangere med stolthed over deres erhverv og med kærlighed til deres land. Man må håbe, at også unge grøn- lændere, som måske på grund af nu- tidens erhverv og fangstmetoder er ved at miste respekten for deres for- fædre, og hvad de formåede, vil læse denne bog og glæde sig over den. sic. Ingen uenighed i GFI Bestyrelsesmedlem i GFI, speditør Poul Nielsen, Skagen, erklærer, at den samlede bestyrelse står bag ved direktør Hans C. Christiansens redegø- relse. I et interview i Vendsyssel Tidende udtaler bestyrelsesmedlem Poul Niel- sen, at selskabets bestyrelse står bag formandens redegørelse, og at der ikke er tale om en personlig fejde mellem direktør Christiansen og civilingeniør Munch Ellingsen. — Ellingsens afskedigelse var uund- gåelig, det var kun spørgsmål om tid, og da han selv sagde op, kunne vi ef- fektuere det med glæde, udtaler Poul Nielsen, der fortsætter: — Hvad Ellingsen nu som forhen- værende kan finde på at sige af usandheder, kan vi sådan set ikke for- byde ham — ud over at vi må påpege det illoyale i hans optræden og så iøvrigt konstatere, hvor beklage- ligt det er, at en nordmand vil skabe splid mellem danske og færøske fiske- riinteresser for Grønland. Få har som Ellingsen haft så frie hænder til udføre sine planer, men sandheden er, at han forpassede sit job. Først da han havde sagt op, kom han med sine konstruktive forslag. Jeg kunne ønske for ham, at han ville hol- de op med at beklage sig over det ar- bejde, han fik lønforhøjelse for, men som han ikke udførte. -garanteret fri for sukker gør gule tænder hvide KELVIN HUGHES Trans Lslorradar type 17 Eneagent for Danmark DANSK RADIO AKTIESELSKAB Amaliegade 33 — København K Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258 Telegram: DARIOSE 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.