Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 12

Erik Gnupsson af Upsi
_____ Grønlands første biskop - en gådefuld skikkelse _
„Udi Vesterbygd stander en stuor
kircke, som heder Stensnes kircke,
then kircke vor en stund domkircke
och biscops sedet..
Således skriver forstanderen for
Gardar bispesæde, Ivar Baardsson, i
sin kendte Grønlandsbeskrivelse fra
ca. 1350, da han havde været en tur
i Vesterbygden, hvor han konstatere-
de, at bygdens folk var borte.
Når jeg nu mener at have fundet
denne kirke, som altså må hedde
Stensnes kirke, er det nærliggende at
prøve at finde ud af, hvornår og hvor-
dan den blev domkirke, og hvem der
var biskop dér.
Nu må jeg bekende, at jeg har ladet
mig påvirke af den meget norske for-
fatter Helge Ingstad, idet jeg hidtil
har kaldt kirken Steinsnes. Det ser
altså ud til, at Stensnes er nok så
korrekt — men det spørgsmål må jeg
lade sprog- og kildeforskerne afgøre.
TIL GRØNLAND 1112
I mine oplysninger til „Grønlands-
posten", som dannede grundlag for
artiklen om mit fund, i julenummeret,
har jeg bl. a. meddelt, at Grønland
blev bispedømme i 1165.
Også på dette punkt må jeg tilstå,
at jeg har været for hastig — men jeg
er dog i stand til at give skylden
videre. De pågældende oplysninger
blev samlet og noteret med kuglepen
under en ferie i Danmark, da kun be-
grænset kildemateriale stod til min
rådighed, og derfor tyede jeg til et
kendt leksikon på dette ene punkt, da
jeg ikke tidligere havde beskæftiget
mig med dette spørgsmål. Desværre
viste det sig altså, at selv et anset
leksikon kan bringe fejlagtige oplys-
ninger!
Nærmere undersøgelser har vist, at
det ikke skal være 1165, men allerede
1112, d. v. s. 14 år før den biskop
Arnald, som ellers altid regnes for at
være Grønlands første biskop.
Om denne første grønlandske biskop
meddeles der i den islandske saga-
samling Landnåmabok, at han rejste
til Grønland i 1112, men der står ikke
noget om, hvor han rejste fra. Man
plejer at gætte på Island. Sagaen si-
ger også, at han var grønlændingenes
Af RASMUS BJØRGMOSE
første biskop. Vi hører, at han blev
viet til biskop, men ellers er der noget
gådefuldt ved denne mand og hans
liv.
Når sagaen overhovedet nævner
ham, er det tilsyneladende ikke alene
fordi han blev biskop i Grønland, det
har man vel forudsat, at de menne-
sker, der skulle læse eller høre sagaen,
vidste i forvejen. Det er åbenbart nok
så meget for at fortælle, at han i året
1121 drog af sted for at opsøge Vin-
land.
Hvad han skulle dér, og hvordan
det siden gik, hører vi intet om. Har
der på daværende tidspunkt boet
mennesker af nordisk afstamning i
Amerika, som han ville opsøge („for
a leita Vinlands"), har han slået sig
ned hos dem, er ekspeditionen ude-
blevet eller formodet forulykket, eller
er han måske vendt hjem til Europa
med en rig last af Vinlands kostbare
skind (sort bjørn, zobel, mår o. a.)?
Vi kan opstille en lang række
spørgsmål, men næppe nogen sinde
regne med at få dem besvaret.
Derfor må vi nøjes med at konsta-
tere, at allerede i 1123 drøftedes på
Altinget ved Gardar spørgsmålet om
kirkens ledelse i Grønland. Var det
måske så magtpåliggende at få sin
egen biskop, fordi man ville være sig
selv i den da eksisterende grønlandske
fristat? Eller ventede man en sikrere
besejling?
Var Erik af Upsi tilkaldt fra Grøn-
land, eller var han påduttet en treven
og hjemmegroet befolkning delvis mod
dens ønske?
DANSK „INFILTRATION" I
GRØNLAND
Et sådant spørgsmål kan vi ikke
vente besvaret af samtidige kilder.
Men det forekommer mig påfalden-
de, at han kommer til Grønland få år
efter, at det første nordiske ærke-
bispesæde blev oprettet i Lund i
Skåne (Danmark).
Tidligere havde de nordiske kirker
været styret af tyske ærkebisper, der
drage til gennem en henvendelse til
den norske konge — som da ikke hav-
de noget at skulle have sagt i Grøn-
land, men var konge for hovedparten
af grønlændingenes, „moderland" —
om at få en biskop.
Det vil være umuligt i dag at ud-
rede det spind af tråde, som må ligge
bag disse handlingsforløb. Jeg har kun
opstillet disse åbne spørgsmål for at
prøve at få rede på, hvad der måske
kan ligge bag den mærkelige beret-
ning om biskop Erik af Upsi. Med
mindre kirkelige arkiver i Norden el-
ler Vatikanet kan bringe oplysninger
om sagen?
Vi skal dog være varsomme med
at tænke i alt for nationale baner
trælle, som efterhånden blev frigivet
og gled ind i helheden.
Som det vil ses var Stensnes kun
domkirke et kort åremål. Så gled
førerstillingen over til Østerbygden,
som naturligt var. Vi kan kun gisne
om, hvorfor Erik af Upsi boede i
Vesterbygden. Måske kan der have
været tale om slægtsskabsforhold,
måske regulært køb af den betydelige
gård med ting- og kirkerettighederne
— for den slags rettigheder var i da-
tiden personlig ejendom, der kunne
handles som al anden ejendom, idet
man ikke i germansk ret kendte nu-
tidens begreb „juridisk person".
Man skal dog ikke på dette grund-
lag undervurdere en sådan kirkes be-
tydning. Den har uden tvivl bevaret
en stilling som bygdens hovedkirke,
det naturligste samlingssted, også
fordi tinget lå her. Stedet er da også
placeret på et sted, der kan betegnes
som naturligt centrum for Vesterbyg-
den med datidens transportmidler —
derom senere.
Det ser ud til, at Stensnes var Grøn-
lands eneste kirke med apsis, den
runde udbygning på koret. Domkirken
i Gardar har ifølge grundplanerne
DET BEDSTE ER IKKE FOR GODT TIL HÅRET
Hårlak i forstøverflaske. Æg- og olieshampoo. Skælshampoo
fjerner skæl effektivt.
— og prisen er rigtig —
Ødelagt hår genopbygges med Kadus Balsam.
nutsanut låke maKitagkamik pulik. Kuliutit æg- åma olieshampoo. KaKor-
tualuiaut skælshampoo KaKortualungnik nungutitsissarpoK.
Lp-jU&t jiAuJcf'

t
Hov -d C ttiknSJLw&j
i~—....—

wCtCø\\
Vesterbygdip ataut-
simitartoKarfiane
perKumausiviup tor-
Kavia.
4st
djutw Ud
CmAfoiX
©«4«
. ---
— akimingnut na'erxuluf —
nujardluleråine Kadus Balsamimik nutsat iluarsisineKarsinåuput.
En gros: EGEDE & CO., MellemtofteveJ 11, København, Valby.
Repr.: B. Ingerslev Petersen, Rømersgade 11, København K.
ikke kunne kende nordiske forhold
særlig godt. Da Island i år 1000 vedtog
at indføre kristendommen ved en Al-
tings-beslutning, fulgte Grønland efter
i løbet af et par år. Det var da kun
ca. 15 år siden Erik Rødes landnam.
På dette tidspunkt stod den nordiske
kirke under ærkebiskoppen i det fjer-
ne Bremen. Så i 1055 kom Nordens
kirker under Hamborg. Det betød
allerede visse betydningsfulde frem-
stød, men først i 1104 oprettedes en
særskilt nordisk ærkebispestol så i
Lund. Den første ærkebiskop virkede
1104—30 og må have viet både Erik og
Arnald.
Vi ved fra kilderne, at der i hvert
fald var enkelte grønlændinge af
dansk afstamning. Det er ikke helt
utænkeligt, at en dansk ærkebiskop,
som stod kongen nær, eller som ville
udbrede kirkens indflydelse, på eget
initiativ kan have udsendt Erik af
Upsi som biskop til det fjerne Grøn-
land. At han er af norsk eller islandsk
herkomst, betyder mindre i denne
sammenhæng. Ærkebispen var øverste
for hele Nordens kirke. Måske er det
derfor, sagaen er så forholdsvis tavs
om ham, altså fordi han var udsendt,
mens først Arnald i 1126 kom som
tilkaldt.
Baggrunden for Arnalds tilkaldelse
bliver lettere at forstå, hvis denne for-
klaring er rigtig. Arnald bliver til-
kaldt ved et tingmøde, hvor det ser
ud til, at man har vedtaget alle at bi-
TUNEJOLLEN
Længde Største bredde Midter- højde Bredde agter Bord- tykkelse Lakeret Ulakeret
14 fod 152 cm 52 cm 116 cm 14 mm Kr. 2.400 Kr. 2.200
15 fod 159 cm 55 cm 120 cm 15 mm Kr. 2.550 Kr. 2.350
1672 fod 166 cm 59 cm 126 cm 16 mm Kr. 2.900 Kr. 2.700
Tunejollen er den helt rigtige jagt- og
fiskejolle af knastfrit og imprægneret fyr
på egespant, fineste bådbyggerarbejde,
kobberklinker og messingskruer overalt.
Egetræskøl og essing, maghognitofter,
praktiske stuverum for og agter. Tager
motorer op til 20 hk. Alle både til Grøn-
land er forsynet med messingliste på kølen.
Denne kraftige bådkonstruktion er fortrin-
lig til sejlads i grønlandske farvande.
JOHNSON, MERCURY OG CRESCENT
motorer. Forlang brochure.
A/S Hundige pr. Greve
Strand. Tlf. 90 0115

BADE
vedrørende disse spørgsmål, middel-
alderens kirke var international, eller
måske rettere overnational.
Men det kunne være fristende lige
at nævne, at blandt andre Johs. V.
Jensen har været inde på, at der mu-
ligvis har været tale om en dansk
indvandring (jysk som Johs. V. selv)
til Vestnorge umiddelbart før vikinge-
tidens store fremstød fra disse egne.
Og det skulle således være folk af
jysk herkomst, der søgte ud over
oceanet! Man skal endog have påvist
visse træk, der kunne tyde på særlige
fælles slægtsejendommeligheder i de
to egne. Og Johs. V. Jensen kan vist
med omtrent samme ret tale om lighed
med jyske landsbykirker som Helge
Ingstad med norske. Forskellen er vel
ikke så overvældende.
Spørgsmålet får stå hen, det ville
kræve meget omfattende undersøgel-
ser — og disse atter med rige mulig-
heder for fortolkninger.
Man kommer nok sandheden nær-
mest ved at sige, at nordboerne i
Grønland eller grønlændingene var et
bonde-, fisker- og fangerfolk, som
hovedsagelig stammede fra Norge,
men havde visse indslag af danske og
svenske slægter plus irske og skotske
ikke en sådan, og andre så vidt vides
heller ikke. Det er f. eks. ikke tilfæl-
det med den mindre Sandnes, der er
bygget i samme tidsstil.
Grønlands nordbokirker kan grovt
inddeles i to typer. Den ældre har en
særlig korbygning, ret smal og ven-
dende mod øst, mens vestgavlen synes
at være åben i de fleste — om den er
det ved Stensnes, må udgravningerne
afgøre, ligeså om der faktisk er tale
om en apsis. Man mener, at der har
været en trægavl mod vest i denne
kirketype.
Den nyere type, som f. eks. Hvalsø,
er rektangulær med længden lig dob-
belt bredde. Det er f. eks. tilfældet
med Hvalsø (K’aKortoK). Gardar var
oprindelig af en grundplan svarende
til Stensnes, men er siden udbygget
med et par kapeller til koret. Dens
rette mål er derfor ikke, som de of-
test opgives, 16 gange 27 meter, men
i selve kirkens ydre mål nærmere 13
gange 27 meter, længden lig med dob-
belt bredde plus en meter, ligeså
Stensnes: 9 gange 19 meter (uden
apsis).
Som sagt skal man ikke undervur-
dere kirkens betydning. Hvis den er
opført omkring 1100 eller umiddelbart
(Fortsættes side 22)
Rasmus Bjørgmose foran koret i Stensnes kirke.
Rasmus Bjørgmose Stensnesip onalugfiata tungaviata sujoråne.
12