Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 6

Den kirkelige strid i Danmark
I efteråret udgav 11 danske præster
en lille pjece: „Kirkens Ja og Nej“,
hvori de vendte sig imod de senere
års udvikling inden for den danske
kirke og opfordrede meningsfæller til
at melde sig, så at man i fællesskab
kunne organisere kampen imod det,
man ville bekæmpe.
Pjecen har siden været diskuteret
meget voldsomt i alle kirkelige kredse,
aviser og tidsskrifter i landet, og vi
vil prøve at forklare lidt om, hvad der
ligger bag dette „oprør", og hvor
skillelinjerne går inden for den dan-
ske kirke i dag.
Skal man forstå det, er det nødven-
digt først at fortælle lidt om de kirke-
lige retninger, som i de sidste gene-
rationer har præget kirken derhjem-
me.
I sidste århundrede gennemlevede
Danmark en vækkelse, som det skete
i de fleste protestantiske kirker, en
vækkelse som på mange måder var en
reaktion fra de almindelige menig-
hedsmedlemmers side imod præste-
og embedsmandsvældet inden for kir-
ken. Lægfolk samlede sig i de såkaldte
gudelige forsamlinger — uden om
præsterne, og hovedtonen i forsamlin-
gerne var pietistisk. Det vil sige, at
man skilte sig ud fra hoben og kræ-
vede ikke blot en virkelig omvendelse
men også derefter et fromt liv for at
anerkende et menneske som virkelig
kristent. Jordelivet og dets glæder
blev betragtet som et prøvested, hvor
det skulle afgøres, om mennesker var
stærke nok til at stå imod djævelens
fristelser, så de kunne blive frelst og
belønnes med paradiset efter døden.
Det var ikke tilfældigt, at disse tan-
ker fandt stærkest genklang i de fat-
tige dele af befolkningen, for hvem
der ikke var ret meget tillokkende ved
jordelivet — og som trøstede sig med,
at lønnen for jordelivets afsavn og
forsagelser kom bagefter. I disse kred-
se kom moralen til at spille en stor
rolle — og man var hurtig til at døm-
me dem, der ikke levede efter den
strenge fromme moral som ugudelige
og verdens børn.
Som sagt fandtes tilsvarende be-
vægelser i andre lande. I Sverige og
Norge var de også meget stærke. Den
norske kirke er den dag i dag stærkt
behersket af disse kredse, mens be-
vægelsen i Sverige førte til store fri-
kirkedannelser i protest mod den stive
statskirke, og flere af de samfund fra
Norge og Sverige, som i disse år ar-
bejder i Grønland, kommer fra denne
vækkelse.
I Danmark kom bevægelsen også til
at præge kirken meget og resulterede
bl. a. i den store kirkelige retning
Indre Mission, som endnu i dag spil-
ler en meget stor rolle — så stor, at
mange mennesker, som ikke kender
så meget til kirkens forhold, uden
videre mener, at kirken er Indre Mis-
sion.
Men i Danmark blev bevægelsen
udsat for en helt anden påvirkning,
som gjorde, at udviklingen kom til at
forme sig meget anderledes end i de
andre kirker. Salmedigteren og folke-
oplysningsmanden Grundtvig blev en
slags leder for en stor del af vækkel-
sens folk og prægede ikke blot dem
men hele vækkelsen dybt. Det endte
med et brud, hvor Indre Mission skilte
sig ud som en særlig retning, mens
Grundtvigs tilhængere efterhånden
kom til at udgøre et andet kirkeligt
parti, grundtvigianerne.
I modsætning til den pietistiske ret-
ning lagde Grundtvig vægt på selve
menneskelivet som en gave fra Gud
og betragtede livet som kristen ikke
som noget i modsætning til det al-
mindelige menneskeliv, men som en
uadskillelig del af det, som det fuld-
komne menneskeliv. Samtidig lagde
han stærk vægt på, at det bærende i
kirken ikke var skriften, som Indre
Mission anså for det egentlige grund-
lag — og heller ikke omvendelse og
fromhed, men selve det, der skete i
kirken i menighedens forsamling, når
Guds ord blev forkyndt og mødte
mennesker gennem prædiken og dåb
og nadver.
Rundt i landet erobrede nu de to
retninger kirkelivet — de ydre sym-
boler blev missionens missionshuse og
de grundtvigske højskoler.
Det mærkelige ved kirken i Dan-
mark var, at den kunne rumme alle
disse store modsætninger. Ellers
plejer det jo at være sådan, at det
stærkeste parti kvæler det svageste,
men folkekirken var og er jo en bor-
gerlig indretning, som styres af folke-
tinget, og derfor fik alle forskellige
opfattelser lov til at trives side om
side, og samtidig mistede selve det
kirkelige embede meget af sin myn-
dighed, især bispeembedet, fordi
bisperne kun meget vanskeligt kunne
håndhæve nogen kristelig justits in-
den for denne meget frie og runde
folkekirke.
Resultatet er blevet det mærkelige
fænomen, som den danske folkekirke
er i dag — og som ingen udefra rig-
tigt kan forstå. En institution, som
rummer næsten hele befolkningen —
og betales af den uden vrøvl — men
som dog kan støttes aktivt af et lille
mindretal — en institution, hvor de
allermest forskellige kirkelige menin-
ger kan findes side om side, og hvor
der kun i meget ringe udstrækning
føres kontrol med forkyndelsen. En
institution, hvor det verdslige folke-
ting giver love, som tit er imod øn-
skerne hos de stærkeste kirkelige par-
tier. Et typisk eksempel herpå var
loven om de kvindelige præster, som
mødte stærk modstand i vide kredse
inden for kirken men alligevel blev
gennemført af folketinget med det re-
sultat, at der nu arbejder et hurtigt
stigende antal kvinder som præster i
folkekirken.
Inden for dette århundrede er der
opstået nye gruppedannelser inden for
kirken. En gruppe af præster, de så-
kaldte tidehvervspræster, har — i ret
nær forbindelse med grundtvigske
tanker — reageret stærkt imod den
Indre missionske fromhed og moral-
forkyndelse og har meget stærkt un-
derstreget, at kristendom ikke er
moral, men alene Guds nåde til frelse
for mennesker der ikke selv gennem
fromhed kan hæve sig op.
En anden — og hurtigt voksende
gruppe også af præster har reageret
imod løsheden og fladheden inden for
folkekirken ved stærkt at understrege
selve kirkeinstitutionens og traditio-
nens betydning og embedets myndig-
hed. Man kalder denne retning for den
højkirkelige retning, og den spiller i
dag en stor rolle blandt præster og får
dem f. eks. til at lægge stor vægt på
de gamle kirkelige former, som går
helt tilbage til urkirkens dage — altså
på det, som er fast i modsætning til
alt rodet i folkekirken.
Endelig er arbejderklassen begyndt
at blande sig aktivt i kirkepolitikken.
I Danmark er der jo overalt menig-
hedsråd, som vælges ved almindelig
afstemning og som vælger præst og
biskop — og tildels lønner dem. Efter
i flere årtier at have været køligt eller
fjendtligt stemt over for kirken, er de
mange socialdemokratiske vælgere i
de senere år begyndt at deltage i me-
nighedsvalgene og har dermed fået
stor indflydelse inden for kirken.
Disse nye kredse befinder sig godt
i den vide folkekirke, hvor der er
plads til alle, hvorimod de reagerer
imod ethvert forsøg på at afgrænse
de helliges skare, som f. eks. Indre
Mission ofte har prøvet på. Social-
demokraterne har derfor fundet sam-
men med grundtvigianerne og sam-
arbejdet med dem i kirkepolitikken,
fordi begge parter i de spørgsmål var
enige. Dermed har de to partier næ-
sten overalt kunnet erobre flertallet,
fordi socialdemokraterne jo er landets
største parti, og resultatet er, at der i
de senere år f. eks. er blevet valgt
flere bisper tilhørende denne fløj —
også i stifter, hvor Indre Mission altid
tidligere har kunnet vælge en af deres.
Og i mange sogne kan de to partier
vælge præster, som de kan lide, hvor
før de indremissionske kunne bestem-
me valget.
Imod denne nye stærke alliance
reagerer nu de kredse inden for kir-
ken, som ikke synes om den store
folkekirke. Det er dels de højkirke-
lige, altså mest et præsteparti, samt
Indre Mission. Og det er fra disse
kredse de 11 oprørere kommer. — Og
hvad er det da, de protesterer imod?
De hævder, at den egentlige kirke
ikke er folkekirken med alle de døbte,
men at der kræves en levende over-
bevisning og deltagelse i kirkens liv,
og de finder det urimeligt, at de kred-
se, som tit næsten ikke benytter kir-
ken, nu har taget magten i den.
De 11 er bekymrede over løsheden
— den manglende fasthed i folkekir-
ken. Man ønsker klart at kunne sige,
hvad der er kirkens lære — og altså
at kunne gribe ind over for enhver
præst, der lærer anderledes. Det be-
tyder igen, at biskoppernes myndig-
hed må være større, da det er dem,
der må gribe ind.
Man ønsker i det hele taget at styr-
ke det kirkelige embede og under-,
strege dets særlige betydning. Man
ønsker ikke et ukirkeligt folketing til
at bestemme inden for kirken, men
mener, at kirken selv må ordne sine
egne sager. Man nævner netop loven
om de kvindelige præster som eksem-
pel — og deri ligger også, at de 11 er
imod kvindelige præster — sikkert;
fordi man mener at det strider imod
gammel kirkelig tradition og imod
bibelens lære.
Som det faste punkt i kirken frem-
hæver de 11 bibelen — og i nogen
grad de lutherske bekendelsesskrifter
— mens de kirkelige myndigheder,
som repræsenterer den anden gruppe
i kirken, erkender, at netop disse
gamle skrifter på så mange måder
repræsenterer middelalder og oldtid,
at man nødvendigvis må give præster-
ne et friere forhold til dem, hvis kir-
ken skal overleve.
ukiarme danskit palasisa antanig-
dlit atuagkiånguaK sarKumersipåt tai-
guteKartoK ilagit angernerånik någ-
gårnerånigdlo. tåssane sågfigisimav-
dlugo ukiune kingugdlerne danskit i-
lagit iluåne inerikiartorneK agssuara-
lugo, isumaKatigisimassatigdlo per-
Kuvdlugit nalunaerKUvdlugit peicati-
gigdluardlutik akiortariaKartumut a-
kiuneK ingerdlåniarniåsagamiko.
atuagåraK kingoma ilagingnut ilau-
ssune ingmikortukutåne, avisimilo
nunamilo tamarme atuagagssiane a-
kugtunerussumik naidtartune agsut
agssortussutigineKartarpoK. månalo
OKåtårniaraluåsavarput „pikititsiu-
ssarnerup" tamatuma suna tunulerigå
uvdlumikutdlo danskit ilagit iluåne a-
vigsångåssutit sumitut erssersiniar-
dlugit.
tamåna påsisagåine pissariaKarpoK
ilagit åssigingissutait kinguåringne
kingugdlerne Danmarkime ilagingne
suniuteKarsimassut OKalugtuarilårKå-
savdlugit.
ukiune hundrene kingugdlerne Dan-
markip atorsimavå eKérsagauneK ila-
gingne någgårtune amerdlanerpåne
pisimassutut itoK, eKérsagauneK Kav-
sitigut ilagingnut ilaussut inuinait tu-
ngåninganit palasit ilagitdlo iluåne a-
torfigdlit nålagauvatdlåssusiånut a-
kerdlilériarneruvoK. inuinait kater-
ssutalerput Gfitip pinut tungassunik
atautsimissuteKardlutik palasertaKa-
ratik, katisimaneritdlo malungnauti-
gissartagåt tåssa pietisterpalugkamik.
(piuaitsuniarpalussuseK). tåssa ilagit
amerdlanerssarssuinit ingmikårtitdlu-
tik, ilumut avdlamik isumatårsima-
nigssaK piumassarinarnago, åmåtaor-
dle tamatuma kingorna piuaitsutut i-
nunigssaK piumassaralugo inuk ilu-
mut kristumiussutut OKautigineKarsi-
nåusagpat. nuname inuneK nuånåru-
tailo misiligauvfigtut issigineKarput,
aulajangivfigssatut inuit KanoK na-
kutiginersut Diåvulup lissiniutai ag-
Som sagt — de 11 er kun 11, men
mener, at de repræsenterer vide
kredse inden for den aktive del af
folkekirkens medlemmer — og nu an-
moder de altså alle disse menings-
fæller om at melde sig — og man må
måske så vente dannelse af en særlig
kirkelig front på de lis linje. Nogle
taler om, at der kan blive tale om
en udtrædelse af den brede folkekirke
og dannelse af en stor frikirke.
Det er svært at sige. Men så meget
kan altså i hvert fald siges, at en ny
front nu begynder at tegne sig helt
klart i den danske kirke — en front
mellem to store grupper, den ene en
bred, åben folkekirkelig gruppe med
rødder tilbage til så forskellige ophav
som socialismen og Grundtvig — og
tidehverv — den anden gruppe den
nys omtalte, som repræsenterer især
Indre Mission og den højkirkelige fløj.
Foreløbig går diskussionen videre
overalt, og nu har vi altså prøvet at
få lidt af dens baggrund klarlagt, så
man kan vide, hvad den egentlig
drejer sig om.
ssortusavdlugit, ånåuneKarsinaorKuv-
dlutik toKuvdlo kingornagut paradisi-
mik akilerneKarsinaorKuvdlutik. na-
lautsornerinåungilaK isumat tamåko
inuiait pitsortéinit tiguneKarnerung-
mata nuname inunermik ugsagsåru-
tigssaKartitsinginerussunit, ingming-
nigdlo tugpatdlersartunit nuname i-
nunerme maKaississatik asiginagkatig-
dlo kingornagut akilerneKarumårtut.
ilagit ingmikortuine tåukunane iler-
KoringneK pingårtineKartorujugssu-
vok. — eminårdlo ugpertutut ilerKO-
rigsårnigssamik sukangnersumik i-
nuvfigingningniångitsut iluaitsutut si-
larssuvdlo Kitornaisut erKartuniarta-
lerdlugit.
sordlo oKautigineKarérsoK eKérsa-
gaunerit taimåitut åssinge nunane av-
dlane pisimåput. Sverigime Norgemi-
lo tåukutaoK nakoKaut. norgemiut ila-
git sule uvdlume ingmikortunit tåu-
kunånga agsut sunigåuput. Sverigimi-
le tåukunatigut aulatigauneK ilaging-
nit avigsårtiternerssuamik kingune-
KarpoK ilagit nålagauvfingmut ata-
ssut Keratavatdlåt akerdlilerdlugit.
ugpeKatigitdlo tamåkua ilait Norge-
mit Sverigimitdlo pissut, ukiune må-
kunane Kalåtdlit-nunåne sulissut au-
latigaunermit taimåitumit pissuput.
aulatigauneK (imalunit eKérsagau-
neK) tamåna DanmarkimisaoK ila-
gingnut misingnauteKaKaoK ilagitdlo
ingmikorutaisa ilanik indre Mission-
imik (ilagit iluåne eKérsainiarnermik)
kinguneKardlune sule uvdlume pingå-
ruteKaKissumik, — imame pingårute-
Kartigissumik inugpagssuit ilagingne
pissutsinik påsisimassaKarpatdlångit-
sut isumaKalersitardlugit ilagissuseK
tamarme tåssaussoK indre Mission.
Danmarkimile eKérsagauneK av-
dlardluinarmit sunivigissauvoK, tama-
tumalo eKérsagaunerup ingerdlarna
nunat avdlat ilagivine sunineranit av-
dlauneruvdluinartumik ilusitårtipå.
tugsiusiortoK inuiangnigdlo eKérsai-
ssok Grundtvig aulatigaunerup inug-
taisa ilarpagssuinut sujulerssuissussu-
tungajak ilerpoK, tåukuinait sånivigi-
nagit aulatigaunerdle tamåt itisumik
sunivigigamiuk. tamåna maggateKar-
poK avigsårnermik, indre mission ing-
mikulermat ingmikut ilagissutsip ilu-
ane ingmikorutingordlune (retning),
Grundtvigivdlo isumaKatai åma ig-
dluagut ilagissutsime ingmikorutingo-
riartordlutik grundtvigianerinik tai-
ssat.
pietisterpalugtut issigingningnerå-
nut akerdliussumik Grundtvigip pi-
ngårtipå inup inunera nangmineK
Gutimit tunissutaussoK, inunerdlo
kristumiup piatut issigalugo, imåi-
ngitsutut inunerup nalinginaussup a-
kerdliatut, kisiånile inunerup tamar-
miussup ilåtut. tamatumunga ilångut-
dlugo Grundtvigip pingårteKå ilaging-
ne atåssutaussoK tåssåinéungitsoK ag-
dlagkat iluartut, sordlo indre mission-
ip taima issigigaluarå. amåtaoK tåssåi-
nåungitsoK avdlamik isumatårneK ug-
perdluarniartututdlo inuneK. tåssauv-
dluinile ilagingne pissartoK ilagit ka-
terssoKatigigkångata: Gutip oxausia
nalunaiautigineKarångat, tamatumalo
inuit OKalutsikut nåpikångagit, åmå-
taoK kuissutikut nerdlivikutdlo. tå-
ssanitipå atåssutaussoK.
ilagingne ingmikorutit tåukua mar-
dluk nuna tamåkerdlugo ilagit inune-
rat ajugauvfigiartorpåt, Kagdlikut
malungnautait tåssauvdlutik: indre-
missioninut atautsimitarfit eKérsaiv-
dlune suliniarfiussut, grundtvigiane-
rinutdlo højskolit malungnautauvdlu-
tik.
Danmarkime ilagingne erKuméKU-
taussoK tåssa akerdlerigssuit tåukua
tamarmik ilagingnisinaunerat. imåi-
kajugtaraluarmåme mukigtunerup nu-
kineK ipitisinaussarå. folkekirkele Ka-
nga månalo tåssauvoK inugtaussutut,
Kagdlikut årccigssussivik inatsissartu-
nit aicuneKartoK, taimaitumigdlo på-
singningnerit åssigingitsut tamarmik
sanilerigtut ingerdlaKatigigsinauti-
tauvfiat, tamatumunale ilagingne a-
torfik piginåussutsiminik ånaissaKa-
ngåtsiarpoK, pingårtumik biskorpitut
atorfik, tåssa biskorpit ajornartorsior-
pasigdlutik kisiåne kristumiutut per-
Kussutinik atortåtsiniarsinaussarmata
folkekirkep kivfåungitsup tamanutdlo
tungassup iluåne.
kingunerisså tåssaulerpoK danskit
folkekirkeata uvdlumisut erKumitdlu-
ne erssernera, avatånitutdlo påsivdlu-
artångisåt. sulivfeKarfik inuiait tamå-
kingajagdlugit inugtaralugit, — tåu-
kunånga pinaiserfigineKarnane aki-
lersorneKardlune, — taimåitordle ilåi-
naralånguinit sulinikut tapersersome-
Kardlune. — sulivfeKarfik ilagissutsi-
kut isumat åssigingeKissut sanileriår-
figisinaussåt, angnertungitsunguåi-
narmigdlo nalunaiainikut misigssuiv-
fiusinaussoK. sulivfeKarfik inatsissar-
tut silamiussut inatsisiliorfigissartagåt
Kavsinik ilagissutsikut ingmikortut
nakunerussut kigsautigissåinut aker-
dliussunik. tamatumunga åssersutauv-
dluarsinaussoK tåssa arnat palasi-
ngortitaussalernerånik inatsit, ilagit
iluåne ingmikortunit Kavsinit aker-
dlerineKaKissoK, inatsissartunitdle a-
tortugsséngortitaussoK irna kinguni-
lingmik mama arnat amerdliartuinar-
tut folkekirkerne palasitut sulilerdlu-
tik.
ukiut hundredit atugkavta iluåne
ingmikortortanik mingnemik nutånik
pilersoKartarsimavoK ilagit iluåne.
palaserpåluit ingmikortut uvdlut av-
dlångoriartulerfisa palasinik (tide-
hvervspræstenik) taissut grundtvigia-
nerit isumåinut Kanigtuput, indremis-
sionilo akerdlileKalugo ilerKoringnig-
ssamik OKalussinigssap ugpertorpalår-
nigssavdlo tungågut, erssersikamiko
kristumiussuseK ilerKorigsårniarneri-
nåungitsoK, unåinauvdlunile: Gutip
såimåunera inungnut ånåssutigssaK
nangmingneK ugperdluartorpalåssut-
simikut ingmingnik KagfagtineK sa-
persut ilagsissagssåt.
palasit ingmikortuat avdla agdliar-
tupatdlagtorujugssuaK tåssa folkekir-
kep iluåne soKutigissaKångissutsimut
isumakissutsimutdlo akerdlilissoK ag-
sut pingårtitdlugo ilagingne sulivfiup
nangmineK maligagssarsiatdlo kingor-
nutat pingåruteKåssusiat, atorfiuvdlo
nålagtariaKartutut perKUssissugssau-
nera pingårtitdlugo ingmikorut tåuna
højkirkeligiussusermik taineKartar-
poK. uvdlumikutdlo tåuna palasit a-
kornåne pingåruteKaKaoK palasertane
pingårtitsilersitdlugit ilagingne pi-
ssarnitorKanik ilagit sujugdlerpåt ma-
lånile agdlåt atortartunik. tåssa au-
låukaussut pingårtitdlugit, folkekirke-
rne tamardlissanut akerdliussumik.
kisalo sulissartoKatigit ilagingne
nålagkersuinikut peKatauvigdlutik a-
kuliusimåput. Danmarkime tamaging-
ne menighedsrådeKarpoK (ilagit siv-
(Kilp. 22-me nangisaon)
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Danmarkime ilagingne
isumaKatigingmeK
6