Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 15

Kommentarer til indlæg om det
grønlandske sprog
I A/G nr. 3 den 4. februar 1965 var
der en artikel på grønlandsk af Isak
Heilmann om bevarelsen af det grøn-
landske sprog og i A/G nr. 4 af 18.
februar en anden artikel af Steffen
Heilmann på begge sprog om under-
visning i grønlandsk. Jeg har i A/G
nr. 4 af 18. februar gjort rede for de
tanker, der ligger til grund for skole-
lovsudkastet. Det er derfor overflø-
digt at gentage de i den omtalte ar-
tikel udtrykte grundsynspunkter om
forsøgsundervisningen og hele uddan-
nelsesspørgsmålet. Jeg mener også, at
jeg i denne artikel har gjort tilstræk-
keligt klart, at ingen ønsker at kom-
me det grønlandske sprog til livs.
Dermed skulle Steffen Heilmanns be-
mærkning om, at „myndighederne
prøver på at snakke sig udenom", også
være besvaret. Jeg skal herefter ind-
skrænke mig til at knytte enkelte
kommentarer til de to ovenfor nævnte
Her kommer faget grønlandsk til at
spille en særlig rolle.
Isak Heilmann citerer endvidere et
brudstykke af min artikel i „Skole og
Kirke" nr. 3, 1962 om udgivelse af
børnebøger. Det havde nu været rart,
hvis min slutbemærkning i artiklen
også var blevet citeret, idet jeg her
har understreget, at forlagets formåen
Af skoledirektør
CHR. BERTHELSEN
er begrænset alene af økonomiske
grunde, hvilket vanskeliggør udgivelse
af et større antal børnebøger. Jeg
gjorde ligeledes opmærksom på, at op
imod halvdelen af forlagets udgivelser
med fordel kan læses af større børn
og unge mennesker. Netop udgivelse
af bøger med attraktive illustrationer
for små børn er meget dyr. Forlagets
begrænsede midler har hidtil kun
kunnet klare enkelte udgivelser af
den art. Isak Heilmann kunne imid-
lertid ikke vide, at Det grønlandske
Forlag arbejder med planer om at
kontakte danske forlag med henblik
på tilvejebringelse af klichémateriale
til dette formål, ligesom man — som
tidligere — er interesserede i at mod-
tage originale grønlandske børnebogs-
manuskripter til udgivelse.
Jeg ønsker meget gerne ligesom
Steffen Heilmann at se flere originale
manuskripter på det grønlandske
sprog. Også det skal vel have sin gro-
tid, og man må erindre, at ikke alt
hvad der overhovedet frembringes på
grønlandsk kan antages kritikløst,
hvis man samtidig skal forsøge at
holde en vis standard. I øvrigt kan
jeg oplyse, at Det grønlandske Forlag
honorerer de modtagne manuskripter.
Chr. Berthelsen.
artikler.
Når Isak Heilmann skriver, at grøn-
landsk er udeladt i de 3 yngste klas-
ser, må det bero på en misforståelse.
I den omtalte forsøgsundervisning er
grønlandsk udeladt i 1. og 2. klasse.
Undervisningen i fagene religion og
anskuelse foregår i øvrigt også på
grønlandsk i 1. og 2. klasse.
Både Isak Heilmann og Steffen
Heilmann omtaler Ole Brandts artikel
i „Skole og Kirke" nr. 7—8, 1964, hvor
skoledirektionen beskyldes for at
ignorere behovet for grønlandske un-
dervisningsmidler. Ingen af artikel-
skriverne har fundet ulejligheden
værd at nævne mit svar til Ole Brandt
i.samme nummer af „Skole og Kirke",
hvor jeg tilbageviste den meget kraf-
tige kritik. Det er desværre tit sådan,
at artikler, der er skrevet på et sag-
ligt grundlag og i behersket tone, bli-
ver overset. Det vil føre for vidt at
komme med en detaljeret redegørelse
for, hvad der i øjeblikket er under
udgivelse af hjælpemidler i faget
grønlandsk, og hvad der arbejdes med
af planer. Det vil forhåbentlig være
tilstrækkeligt, at jeg herigennem kan
berolige læserne med, at udgivelse af
hjælpemidler ikke har stået stille. En
del læsere i Grønland har formentlig
også lyttet til min redegørelse herom
i Grønlands Radio den 16. februar.
Jeg skal her blot nævne, at udarbej-
delsen af hjælpemidler i grønlandsk
for ungdomsskolerne, som blev på-
begyndt for et par år siden, forhåbent-
lig kan forventes snart at ville bære
frugt. Hensigten er at styrke faget
grønlandsk i skolen samtidig med, at
danskundervisningen intensiveres.
Lærebogsmanuskripterne bliver hono-
reret, hvilket Steffen Heilmann for-
mentlig ikke har været klar over.
Isak Heilmann beklager, at faget
grønlandsk har haft en meget ringe
tilslutning i aftenskolen ifølge de tal,
der er opgivet i skoleberetningen. Jeg
beklager også den ringe tilslutning.
Det er et forhold, som skolen ikke har
haft indflydelse på, eftersom det er
ganske frit for aftenskolens elever,
hvilket fag de vil melde sig til. Grøn-
landsk plejer at figurere blandt de
fag, der bliver tilbudt de unge. Den
store tilslutning til faget dansk be-
tragter jeg som et tegn på, at de unge
føler, at de har et udpræget behov for
at forbedre deres danskkundskaber,
da dansk er et vigtigt redskab til bed-
re uddannelse. Når faget grønlandsk
ikke figurerer i handelsskolen, skyl-
des det, at der faktisk skal bruges
al den tid, der er til rådighed, for at
kunne nå det krævede stof igennem —
vel at mærke, hvis man af grønland-
ske handelselever, som i forvejen er
svage i dansk, skal kræve det samme
som det, der forlanges af tilsvarende
elever i Danmark. Jeg kan oplyse,
at der i forbindelse med handels-
skoleundervisningen er planer om at
etablere tolkeuddannelse for de elever,
der kan tilstrækkeligt meget dansk.
BRYDESENP^
Jernstærk brun
°g sort box
herresko med
skindfoer og
ARMY såler.
Fra 40—47
Alle nr.
42,85
90 dages garanti
Danmarks bedsfe sko fil prisen
Provinsordrer pr. efterkrav med
returret.
SMALLEGADE 12—14 - KBH. F.
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusérujugssuit
amernik ilupaKutigdlit såkutiltdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimingnut nalerKutut
kalåtdlit oicausé
pivdlugit OKauserissat
Atuagagdliutine nr. 3-me februarip
sisamåne Isak Heilmann agdlagaxar-
poK KuleKutaKartumik kalåtdlit o-
kautsivut igdlersortariaKarpavut, ama
nr. 4-me 18. februar Steffen Heil-
mann: kalåtdlisut atuartitsineK. Atua-
gagdliutine nr. 5-me 4. marts atuar-
titaunermut inatsisigssatut migssiliu-
tit tungavigissåt navsuiarpara. tai-
måitumik OKåtårutaussumik atuartit-
sineK iliniartitaunerdlo pivdlugo tå-
ssane oKausererigkåka nangendgtari-
aKångilåka. isumaKarpungalo agdlau-
tigissavne tåssane erssentigsardlua-
rérdlugo kiavdlunit kalåtdlit OKausi-
sa nungutineKarnigssåt kigsautigi-
ngingmago. taimailivdlunga Steffen
Heilmannip OKauserisså — pissortå-
ngoK uiarteriniarnerat — akissutexar-
figerérpara. taimåitumik måne ag-
simpelthen
en bedre kaffe
mIMescafé
dlautigissat OKauseKarfigissariaKar-
tortåinavé sangmisavåka.
Isak Heilmann agdlagkame klasse-
ne pingasune nukardlerne kalåtdli-
sortitsineKartånginerardlugo oKåtåri-
nerme periauserissavut paitsorsima-
gunarpai. oKåtårivdlune atuartitsiner-
me taimågdlåt 1. åma 2. klasserne a-
tuartut kalåtdlisortineKartångitdlat,
kisiåne ugperissarsiornermut tunga-
ssut (religion) issigissaKartitsivdluni-
lo atuartitsineK (anskuelse) kalåtdli-
sut atuartitsissutaussarput.
Isak Heilmannip Steffen Heil-
mannivdlo erKartorpåt Ole Brandtip
„atuarfit ilagitdlo“me nr. 7—8, 1964
agdlagå skoledirektione kalåtdlisortit-
sinerme iliniusiorniarnerme sumigi-
nainerardlugo. ardlåinåtalunit erxåi-
ngilå normume tåssane akissutigissa-
ra erKortungitsortainik uparuaissoK
iliniusiorniarnerdlo pivdlugo navsui-
autaussoic, tåssame taimåikajugtara-
me agdlautigissat tungaveKartumik
navsuiautaussut såssutåringitsutdlo
KånginarneKarumanerussaramik. pi-
ssariaKarsoringilara mauna nalunaer-
ssusavdlugit kalåtdlisut atuartitsiner-
me atortugssat sut mana naKiteme-
Kartut naKiterneKagssamårtutdlo. ne-
riugpunga agdlautigissamik urninga a-
tuartugssat nåmagisagåt ilisimatitsi-
ssutigiguvko tamatumunåtaoK agssa-
vut sardliåinångikivut. Atuagagdliu-
tinik atuartartut Kalåtdlit-nunåne na-
jugaKartut ilaisa februarip 16-iåne
Kalåtdlit-nunåta radioatigut kalåtdli-
sornerme iliniutit pivdlugit navsuiau-
tiga tusarnårsimajungnarsivåt. tai-
mågdlåt tåisavara inusugtut atuarfine
atortugssatut suliap sujornångorpor-
dle autdlartineKartup inernigsså ili-
manauteKalerunarmat. sujunertauvoK
Kavdlunåtut atuartitsinerup angner-
tusineKarneranut ilutigititdlugo ka-
låtdlisornerup atuarfingme nakussag-
tinigsså. iliniusiortut akigssarsissar-
put. tamåna Steffen Heilmannip na-
lusimagunarpå.
Isak Heilmannip målaorutigå skole-
direktionip nalunaerutå maligdlugo
aftenskolerne kalåtdlisornerme peKa-
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godfhåbsve| 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
, J.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tamutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkckate-
kdngitsut.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A'S
Amaliegade 6 - København K
taussut ikigtuinausimangmata. uva-
ngåtaoK tamåna ajussårutigåra. kisiå-
ne tamatumunga atuarfiup suniute-
Karsinaunera kigdleKarpoK aftensko-
lerne atuartut piumassartik nåpertor-
dlugo pingitsailineKarnatik peKatauv-
figiumassatik aulajangertarmatigik.
kalåtdlisomeK atuartitsissutinut pe-
Katauvfiusinaussunut ilauvdlune u-
nersuneKartarpoK. Kavdlunåtornerup
peKatauvfigineKardluarsimanera nalu-
naerKutautipara iliniartut Kavdlunå-
tut pisinaussamik angnertunerulerta-
riaKarnerånik misigisimanerånut,
icavdlunåtume pisinaussaKarneK ilini-
amingnigssamut såkuvdluarmat. ka-
låtdlisornerup handelsskolerne ilångu-
neKarsimångineranut pissutauvoK ili-
niartut Kavdlunåtut pisinaussamikut
kinguserérsut handelsskolerne angu-
ssagssamingnut pivfigssaK tamåt a-
torniartariaKarmassuk Danmarkime
angussagssautitaussut taimaeKatait a-
nguniåsagunikik. nalunaerutigisinau-
vara pilerssårutigineKarmat iliniartut
Kavdlunåtut pisinaussaKarnerussut
handelsskolerne atuarnermut atatit-
dlugo OKalugtigssatut sungiusarsinau-
nigssåt. taimailivdlune kalåtdlisomeK
pingåruteKartutut ilausinaulisaoK.
Isak Heilmannip issuarpåitaoK „A-
tuarfit ilagitdlo“me nr. 3-me 1962 o-
Kauserissama ilait atuagkat mérarsiu-
tit pivdlugit. pitsaorKajaraluaKaoK
naggasissutitut okauserissåka ilångut-
dlugit taineKarsimagaluarpata, ag-
dlagkamame naggatåtigut erssendg-
sarniarsimagavko naKiterisitsissarfiup
aningaussatigut kigdleKartumik ator-
tugssaKarnine pivdlugo mérarsiutit a-
merdlanerussut naKitertisinausså-
ngingmagit. erssendgsarparåtaoK na-
Kiteritsitsissarfiup naKitertitagaisa
agfait tikitdlugit mérKanit angnernit
inusugtunitdlo pigssarsiaKautaussu-
mik atuameKarsinaungmata. mérar-
siutinik åssiliartarigsårtunik naKiteri-
neK akisoKaoK. aningaussat patsisauv-
dlutik naKiterisitsissarfiup måna ti-
kitdlugo ikigtuinait naKitertisinau-
ssarsimavai. Isak Heilmannip nalugu-
narpå naKiterisitsissarfiup Danmarki-
me naKiterisitsissarfit ilait atåssute-
Karfiginiarssaringmagit atuagkat mé-
rarsiutit åssiliartarigsårtut naKiterne-
Kartarnerat iluagtitdlugo åssiliartaisa
kalåtdlisut atuagagssartalersinaunig-
ssåt sujunertaralugo. åma naKiterisit-
sissarfik mérarsiutinik avatånit na-
Kitigagssatut sujunersutaussunik su-
jornatigutut alaitsinåupoK.
Steffen Heilmannitutdle uvangå-
taoK kigsautigåra atuagkiat kalåtdli-
nit agdlagaussut amerdlanerussut sar-
Kumersinaunigssåt. tamåna åma ine-
riartorfigssaKartariaKarpoK. kalåtdli-
nitaoK suliaussut pitsaussunigssåt su-
junertarisaguvtigo sugaluartutdlunit
tamaisa Kujarusinåungilavut. ilisima-
titsissutigisavara atuagkiortut naxite-
risitsissarfingmit akigssarsissarmata.
Chr. Berthelsen.
-søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
Bekendtgørelse
Man skal herved meddele, at der er ledige pladser på lærlingehjemmene
i Godthåb, således 3 pladser på drengelærlingehjemmet og 2 pladser på
pigelærlingehjemmet. Eventuelle ansøgere bedes rette henvendelse til
kæmnerkontoret i Godthåb. Der gøres dog opmærksom på, at udenbys
ansøgere vil få fortrinsret.
Kæmnerkontoret i Godthåb, den 15. februar 1965.
nalunaerut
matumuna nalunaerutigineKarpoK Nungme lærlingehjemime inigssar-
sineK ajornångingmat, tåssa nukagpiarKat lærlingit angerdlarsimavfiåne
inigssat pingasut niviarsissatdlo angerdlarsimavfiåne inigssat mardluk.
tåukununga inigssarsiumavdlutik KinuteKamiartut Nungme kæmnere-
Karfingmut sågfigingnigtarsinåuput. ersseraigsarneKåsaordle igdloKar-
fingmiungitsut pingårnerutiniameKåsangmata.
Nungme kæmnerip agdlagfia.
De sparer penge og „red tape"
ved at købe feriebil i Danmark
Familie og venner over hele Danmark glæder sig til at hilse på
Dem i ferien, og i egen bil kan De nå at besøge dem alle og endda
også få tid til en tur uden for landets grænser.
Lad os give Dem et tilbud på en af de elegante Opel modeller,
indregistreret på røde grænsenumre, De vil forbavses over, hvor
billigt det er.
Skriv allerede nu, så bilen kan stå klar til Dem på kajen eller, i
lufthavnen, hvor i Europa De end lander.
Kredit på gode vilkår.
ANDERSEN
& MARTI NI
VESTERPORT • KØBENHAVN V • TELEGRAMADR.
CM
GENERAL
MOTORS
„JETCARS’ • TELEFON (01) 151711
15