Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 10

naoralaortitsivingnut tungassut
A/G-me januar 1965-ime sarxu-
mersume atuartartut agdlagaisigut
naoralaortitsiveKamermut pissortaK
Møller agdlagaKarpOK A. Munch-El-
lingsenip A/G-me naoralaortitsive-
KarneK ukiumilo angatdlaviusinaussut
nunap åsseKarnigssåt pivdlugo ag-
dlautigissånut akissutitut, tamånalo
nåikaluartumik oxausexarfiginiarpa-
ra.
naoralaortitsivit angisut mikissutdlo
igdloKarfingme aulisarfiussume Ma-
nitsume pingåruteKaKaut, aulisartui-
nåungitsunut angalassunutdle åma
avdlanut. aperKut tamåna atåne atsi-
ortup kommunalbestyrelsip 1964-ime
atautsimlnerane sarxumiusimavå, o-
Kautigalugo naoralaortitsiveKarneK
sinerissap ilåne tamåne pissariaxar-
dluinartoK. sarxumiussinex tamåna
kinguneKarpoK kommunalbestyrelsip,
aulisariutine nålagaussunik ama ilau-
ssortaKartup, Kalåtdlit-nunåne xut-
dlersaKarfik Danmarkimilo naora-
laortitsiveKarnermut oxartugssaussut
aperKutip tamatuma pingårutexame-
ranik nalunaerfigisimangmagit.
tamatumunga pissutaussoK naora-
laortitsiveKarnerme direktøriussup
påsivdluarungnarsivå, sinerissap ilåne
måne ukiunerane angatdlaviussartu-
me naoralaortitsivérKanik atorfigssa-
KartitsineKarmat. anorerssuit aulisar-
tut avatåne (Davisstrædime) aulisar-
titdlugit tikiunerisigut, sordlo taima
pissartut, nunamut orxiniamigssax
pingåruteKarpoK. anorerssuarnerane
nivtåinerssuanilo tårsineratigutdlo
pulariarfigssat navssåriniamigssåt a-
jornaitsuinaunex ajorpoK. sordlo nao-
ralaortitsiveKarnerme direktørip na-
lugunångikå sinerissame KeKertat, xe-
xertårxat ikardluitdlo åmåtaox imap
iluanitut amerdlasupilorujugssungma-
ta. taimåitumik Manitsup avatåne
Kitdliarax naoralaortitsivilernexarsi-
mangmat xujanåtdlaginexaxaox, ta-
matumuna aulisartut angalassutdlo
avdlat sinerissap ulorianartoKaKissup
pulariå ajornånginerussumik navsså-
risinångormåssuk. Kitdliarxavdle nao-
ralaortitsivia nåmångilaK. ulorianar-
torsiordlune ximånex inunerup toxuv-
dlo akornånitarpox, taimåitumik kig-
sautiginaxaox naoralaortitsivérxat ar-
dlaxarnerussut åssiglngitsunut iverti-
ssornigssåt.
avatåningånit takuneKarsinaussunik
naoralaortitsivilersuinigssax pingår-
nerutitariaxarpox nunap iluanut or-
Kuivfiusinaussunutdlo nalunaerxut-
sersutaussugssanik.
naoralaortitsiveKarnerme direktø-
riussup igdloxarfingne aulisartut pe-
xatigigfé ilisimassortaussartutdlo a-
tåssutexarfigissarunigit naoralaortit-
siviligagssat pingåmerit ajornartor-
siutiginago ivertitsivigiortorsinauvai,
sordlo Kangerdlugssuarmit Atang-
miup tungånut nunap iluatigut avxu-
tåne.
uvdlumikut kalåtdlit aulisarnerat
avatåsiornermut nugtinexariartorpox.
A/G nr. 3, 4. februar sarxumersu-
me Peter Mørch, K’utdligssat, agdla-
gaxarpox nunavtine piårpatdlåmik å-
ssigingmik akigssautexartitsilisagalu-
aråine ulorianautaussut erxartordlu-
git.
isumaxatigexigavko tapersilårusug-
para, nauk sujornatigut taimatunga-
jagdluinax isumalingnik agdlautigi-
ssaxartaréraluardlunga.
isumaxarpunga erxarsardlualåråine
påsiuminåsagaluartox sox xavdlunå-
tut akigssautexalernigssarput måsså-
kut norxåissutigissariaxångikatdlarig-
put. tupigissagssåungilardle isuma-
xarxajåsinaussaravta Danmarkip i-
nuisut avdlatutdle akigssautexartaria-
xartugut. atagule aningaussatigut pi-
ssugssauvfivut inuiaxativta Dan-
markime pissugssauvfigissåinut naler-
xiuteriartigit. tåssanilo misigssuiv-
dlualåruvta takusinåusagunarparput
måssåkorpiax akigssautit tungåtigut
angnertumik ajorusutigssaxarata.
angatdlatitdie amerdlanerit angisflju-
ssånginamik anorerssualerneratigut
silavdlo ajorsineratigut sinerissamut
ximåssariaxartarput. kisalo aulisariu-
tit angisut xanigtukut ikånerssuarne
aulisartinexalersugssat erxarsautiga-
lugit årxigssutdluarsimassunik nao-
ralaortitsivexarnigssax pingårtuvox.
umiarssuårxat nålagait aulisartut-
dlo misiligtagaxardluaraluartutdlunit
ajutornermik nalåinexarsinaussarput
inup inuneranik nalexarsinaussumik.
ajunårneritdlo taimåitut kinguneri-
ssarpåt ilaxutarit ximataussut ajor-
nartorsiutexalersarnerat. taimatut pi-
ssartut xångernexarsinautitdlugit pi-
navérsårtariaxarput.
tamåna anersårulutauvox ukiunera-
ne Kalåtdlit-nunåne angalavfiusinau-
ssut pitsaunerussumik naoralaortitsi-
vilersornexarnigssånik neriutigingnig-
tox.
Hans Christiansen
Manitsume kommunalbestyrelsimut
ilaussortax.
åssersutigalugule oxariarta nunar-
put tigoriardlugo Jyllandip xerxanut
ilinexarpox. taimailivdlunilo uvdlui-
narne inunerput pissutsivutdlo avdlå-
ngorput, aitsåtdlo taimailivdluta Dan-
markip inuisut avdlatutdle pissug-
ssauvfexalerdluta, tauva tåssane ait-
såt oxartariaxalisagaluarpugut: „ima-
tut imatutdlo akigssausernexartaria-
xarpugut".
oxausex „sume inungorsimanex", i-
sumaxaranilo tusarnexaox, pérdlugo
oxåinartarniarta: „sume najugaxar-
nerput tungavigalugo" akigssauser-
nexartartugut, xaxugo nunavtine ani-
ngaussarsiornikut pissutsit Danmarki-
me pissutsinut xaningnerulernigssåt
tikitdlugo. tamåkule pissutsit akig-
ssautit autdlarxausiutigalugit årxing-
niarnexåsagpata ulorianautiligtut o-
xautigissariaxarpox.
nåmagigtaitdliutivut imaxa mikine-
rumårsimasinaugaluarput nunarput i-
natsisigut Danmarkimut ilångutitau-
pasissariaKarparput
Holger Jensen
DAO HAMMERSKJOLDS ALLÉ 38 KØBENHAVN 0 ØBRO 1313 A 2727 QIRO 72028
Gtmmél KongaveJ 14S KabanhtvnV VmUt 7070
Eiportlagar: Dampfargava] 8' Frihavnan Byan 2737
Vaatari 7 Alborg Talafon (081) 37077
EN GROS - EN DETAIL
Flere og flere danske i Grønland har gennem årene benyttet sig af
muligheden for afgiftsfri indførsel af de eftertragtede orientalske
tæpper. De besparelser, der herved opnås, ligger tæt ved 40 %.
Vi kunne tænke os, at De ville gøre brug af denne fordel, og tillader
os derfor at fremkomme med denne henvendelse.
Som følge af vore store direkte opkøb i orienten kan vi fra vort
velassorterede frihavnslager levere virkelige kvalitetstæpper til
særdeles konkurrencedygtige priser. Og som særlig garanti, yder vi
fuld ombytningsret indtil 2 år efter købet.
De behøver blot at skrive Deres ønsker, hvad angår størrelser, farver,
kvalitet og prislag, og vi sender Dem gerne et udvalg uden forbin-
dende. De kan også lade familie eller venner i Danmark vælge for
Dem på vort lager.
Køb af gode orientalske tæpper er en sund og fornuftig investering,
og det er en æressag for os at betjene Dem på bedst tænkelige måde.
Venlig hilsen

DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNINS IM PO RT - EX P O RT
nialermat navsuiåunexardlutalo tai-
manikutdle aulaj angernexarsimassug-
pat akigssautit tungåtigut xanox pi-
nexåsassugut.
kigsautiginiartigo Grønlandsrådip
xanigtukut atautsimmigssamine akig-
ssautit suliarilerunikik uvdlume axa-
gulo pissutsit kisisa erxarsautiginagit
ungasingnerussumut erxarsautexaru-
mårtut.
Severin Johansen,
Holstebro.
Otto Rosingimut tapersiussas
tapersissox erxumisagaluarmigame!
— „Atuagagdliutit“igut agdlagaxarå-
ngavit agsut soxutigissaravkit nunau-
tinigdlo erxartuissarnitit påsissaxar-
figissaravkit — tauva måna tapersiu-
mik agdlagaxalårniarpunga ima: — i-
lingnut ivdlit nautsorssutigisångilatit
erxarsartautsigkut utorxaunernik. ki-
name tamåko pivdlugo agdlåssagame?
pingikuvit-ngikuvse — inusugtut ili-
simanermik soxutigingilåt agdlang-
nigssartik. —
agdlagaxaravit hr. Eigil Heckscher
agdlagpox: „inatsisit tungaviussut er-
xaissariaxångikivut, Kalåtdlit-nunåne
nunaminermik pigissaxartoxånging-
mat“. — taimalo ajuatdlagtoxåsana-
ne. — uvangale taimak agdlagtox a-
kiniarpara:
uvagut måne igdloxarfingme Nar-
ssame nunautiminermik pisiaxaravta
uk. 1945. tåssa taimanikut tuninia-
gaussumik (K’axortume savautexar-
fiup pissortånit). — sornguname so-
xutigalugo pisiarårput. nunåumik tåu-
ssuminga akilinivta ugpernarsautå
agdlangnexångilax åtartugagssaK. ag-
dlagartardle atsiugarput agdlagsima-
vox ima: salget af Kirkemosen ved
NarssaK.
taimåitumik uvanga nunaut tåuna
agsut piginiartarpara, akilerérsima-
gavtigume kontantimik. — kisiånile
måssåkut nunavtine angnertat igdlo-
xarfingmilo pissortautitat oxartuåi-
narput: pigingilarpungox! nålagauv-
fiuvngox-una pia! — uvfale uvagut
nangminex akilersimassarput. —
taimanikutdlo nunåumik tåussumi-
nga pisexatigisimassavut ilåtigut toxo-
rérsimåput uvigdlarnerile sule inuv-
dlutik. — kiavme påsitisavåtigut
taima itut pivdlugit? — nunåumik pi-
siaxarsimassugut agdlagartå pigår-
put!
uvangame ajuatdlautigisavara, uv-
dlut ardlåne orningnexaruvta oxar-
figinexardluta: „umåk-å! nunaut pi-
gingilarse“. — neriugpungale inutit-
dluta nunautexarnerput påsinexaru-
mårtox imalunit påsitinexarumårtox.
Thora Høegh, Narssax.
issigissaK KaKutigortoK
den 6-2-65. arfiningornex „angala-
ssarnerit nåsatdlo" Bolethe åma Adolf
Holm K’exertarssuatsiait. tusarnårav-
kit takussåt xanga takusimassavti-
nut åssingoxissox pivdlugo „nigdlu-
nginerane“ naitsungugaluamik taku-
ssarput erxainiarpara (tamåko piuku-
taraluaravkit imiussissartunut xulå-
suginexéinartaravta pasinångexigav-
tame).
ukiox 1934 novembere xåumatau-
ssox Ujarasugssungme K’utdligssat
kangiåne (måna inuerupox) sexerngup
nuissaréråtigut uvdlup xerxata sujor-
na nal. xulip erxåne atuartitsivdlunga
inérånguame oxalugfinguavta xaliane
xilalugarssuarmik napitumik tulåu-
ssivdlutik pilagtut alartaiserugtuler-
dlugit pileriaxåka sussut-uko! pila-
garssuartik pinago xumut kujåmut
xåxarssuit tungåinåinut ukissiuångu-
artut pingitsoxaratik. issiginaralua-
ravkit avdlamut sågkumångingmata
igalårissavkut issigivfiat nuisånging-
mat anivunga alartaisigåt påsiumav-
dlugo. takusagivse xåxarssuit xulaut-
dlugit atdlårxigssuax kikarigsungua-
mik kiparexatigigdluinarmik angmar-
simavox sordlo imex xåumarigsox
minutit 3 migssåine issigerérivne uiso-
rernermit sukanerussumik pérupox
nautsorssupara 10 minutit sivnexalu-
git takorxårneranit issiginexartox. i-
lumut issigissax erxarsarnartox nuiå-
5
Frederik
samler på
lyspunkter!
„Er konen sur? Er chefen
mut? Spring det over! Se på de
lyse sider — begynd dagen med
den lille, undergørende dosis
Kruschen Salt, kys konen, tag
trappen i firspring, gå på Deres
ben, træk frisk luft ind i lun-
gerne — og vend altid ansigtet
mod solen."
Ja, ja, kære læser. Frederik
er ikke dum — han er Kru-
schen-klogl
Frederik nuénersorfarsiorpoKl
„nuliax kamagsimagame? pi-
ssortax narragsimårpa? ilaginå-
kit. nuånersortaussut issiginiå-
kit — uvdlox autdlarneruk Kru-
schen Saltimininguanik tuping-
nartuliortartunik, nuliat kuni-
guk, majuartarfigtigut majua-
patdlagit, nisutit atukit, silåina-
rik puangnut isåtiguk — klnat-
dlo sexinermut sågsimatitua-
ruk.“
åp, ilå, atuartutit asassara.
Frederik sianitsungilax Kru-
scheninik sianisujuvox!
nguaxångitdluinartume taimåitox i-
ssigalugo. soruname perxautånit inuit
issigissut tamarmik oxåssardlersimå-
put. xujanaxaordle tåuna nåsåjungilax
issigalugule soxutiginaxaox måna u-
kiorpålunguit xångiukaluartut erxai-
gångavko issigissussissarpara. nalunå-
ngilax tåukuinåusångikaluartut taku-
nexarsimassut. issigissatorxavut uv-
dloriarpagssuit takornaråine tuping-
naraluaxissut ilisimatut avxutigalugit
nunarssussut påsisimavavut tamåku-
ningale ingerdlatsissup pissaunera er-
xarsautigingåsanago. imale xaxuti-
gortigissumik issigissaxardlune sungi-
ssusex misiginginex ajornarpox.
Lars Hansen,
Ilimanax.
Må politiet
anvende vold?
I Frederikshåb lokalblad „Pujor-
siut“ skriver Arxaluk Petersen
følgende:
Vores traditionelle samfundsorden
eksisterer ikke længere. Vi har i ste-
det fået nye, heriblandt den dømmen-
de og udøvende magt, som vi ikke
kan undvære. Især i de hurtigt ud-
viklende byer har vi behov herfor.
Blandt den udøvende magts dispo-
sitioner oplever vi arrestationer af
urostiftere i byen. Noget som ofte
misforstås af mange borgere. En skræk
som næres af både „berusede" som
„ikke-berusede“ personer, skønt de in-
gen grund har hertil. Denne skræk
behøver ingen have, og hvis de har
den, er det fordi de ikke har forstået
deres borgerrettigheder.
Imidlertid har jeg adskillige gange
set politiet i aktion på åben gade. Ak-
tionerne er sandsynligvis hidkaldt ved
urostiftere, som man ikke behøver
have alt for megen medlidenhed med,
men jeg vil dog mene, at politiet tager
for hårdt fat. Måske med fare for at
skade vedkommende urostifters før-
lighed. En sådan behandling kan læg-
ge grunden til et begyndende had til
politiet.
Har disse mennesker ikke samme
medborgerlige ret til at blive behand-
let ordentligt? Hvis man anvendte
„lighed for loven" ville had til politiet
blive undgået. Kan det være muligt at
politiet, med loven i ryggen, kan an-
vende vold? Jeg er overbevist om, at
der ikke findes mange som vover at
protestere imod politiets behandling,
selvom de er uskyldige.
Alle borgere har krav på lovens
beskyttelse. Påkalder de sig ikke den,
kan vi forvente flere mishandlinger.
Der kan skelnes imellem faglærte
og ufaglærte betjente her. Den første
kategori har været på politiskole, og
er rigtig betjent. Den anden er hjæl-
pere eller elever, eftersom de ikke har
fået en teoretisk uddannelse endnu.
Det er muligt, at faglærte betjente
med deres erfaring kan foretage ar-
restationer uden brug af vold. De ken-
der „håndjernets" anvendelighed,
mens de ufaglærtes aktioner kan fore-
komme ureglementerede.
Det er ikke menneskeværdigt at bli-
ve mishandlet under arrestation. Det
burde politiet indse.
Arualuk Petersen.
10