Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 9

atuartartut
agdlagait
___
Slædehunde ■
Nordgrønlands gamle landsfoged
Ph. Rosendahl forsvarer fangerne
og slædehundene.
I Berlingske Tidende den 20. decem-
ber 1964 skriver malerinden Andrea
E. Sørensen, Holbæk, at børn ikke
helt sjældent bides ihjel af hunde,
fordi grønlænderne ikke skaffer foder
til dem, hvorfor de ulykkelige dyr er
forsultne, at slædehundene udeluk-
kende holdes for at arrangere slæde-
ture for danske håndværkere og tu-
rister, at slædehundene derfor i vore
dage er uden praktisk nytte i Grøn-
land, samt at hunde om sommeren
sættes ud på en øde ø uden noget spi-
seligt, og at hundene i øvrigt bliver
dårligt behandlet, hvorfor indsenderen
finder det rimeligt at få slædehunde-
hold forbudt.
Det er rigtigt, at det kan hænde, at
et barn, der er uden opsigt, ihjelbides.
Men Grønlands 13.000 slædehunde er
nu engang fangernes nødvendige tra-
fik- og erhvervsmiddel. Uden hundene
var fangerne ikke i stand til om vinte-
ren at fange de 50.000 sæler, de skal
leve af på den årstid. Også her i Dan-
mark frembyder dog trafik- og er-
hvervsmidler farer — tænk blot på
alle dem, der dræbes eller kvæstes i
trafikken hvert år her i landet.
Det er selvfølgelig meget sørgeligt,
når et barn er ihjelbidt, men lige så
lidt som man kan forbyde automobil-
kørsel her, kan man forbyde hunde-
hold til fangst.
Under visse forhold kan det være
nødvendigt for en fanger at sætte sit
hundespand ud på en ø, men den sted-
lige kommunefoged vil rejse påtale,
hvis hunde sættes ud på så små øer,
at der ikke er tilstrækkelig føde for
dem at bjærge i stranden, og ejeren
Radioen er
for svag
Det er altid interessant at lytte til
Grønlands Radio. Der er mange gode
udsendelser i radioen. Men sommeti-
der kan man ikke lade være med at
ærgre sig og spørge: Hvorfor er Grøn-
lands Radio så svag? Det sker tit, at
vi lyttere i den sydlige del af Grøn-
land, lukker for radioen, når en en-
gelsksproget station overdøver udsen-
delserne fra Grønlands Radio. Man
misunder ligefrem de lyttere, der har
så kraftige stationer.
Styrken i Grønlands Radio svarer
ikke mere til kravene i det nye Grøn-
land. Vi, der bor ved Kap Farvel må
kræve, at Grønlands Radio får en sen-
der, der kan høres i den sydlige del
af landet. Eller må man benytte en
anden bølgelængde, der ikke ligger
ved siden af en kraftig udenlandsk
station.
Politikerne må tage sig af dette
spørgsmål. Det kan godt være, at mod-
tagerforholdene er ganske udmærkede
i Midtgrønland, men det samme er
ikke tilfældet i yderdistrikterne. Vi vil
også gerne høre skoleradioens udsen-
delser, men det er vi tit afskåret fra.
Det er synd for den lærelystne ung-
dom.
Man må håbe, at man vil arbejde
videre med dette spørgsmål.
Salterileder A. S. Møller,
Nanortalik.
så undlader at kaste fisk o. a. på land
til dem, når han passerer øen.
Men i Danmark sker det da også, at
der må rejses tiltale mod mennesker,
der misrøgter deres dyr; men mærke-
ligt nok tiltaler man ikke her familier
og enlige, der forkæler og overfodrer
deres skødehunde med alskens lække-
rier, så de bliver uformlige — nogle
endog så de dårligt kan vralte afsted.
Sådanne skødehunde har alle pineful-
de nyrelidelser og andre smertefulde
stofskiftesygdomme og hjertelidelser.
Her kunne grønlænderne med rette
spørge disse mange hernede, om de
Avangnåta nålagatOKåta Ph. Ro-
sendahlip piniartut Kingmitdlo kx-
mugtut igdlersorai
Berlingske Tidenderne decemberip
20-åne 1964-ime sarKumersume Kali-
paissoK Andrea E. Sørensen, Holbæk,
agdlautigissaKarpoK kalåtdlit Kingmi-
mingnik nerissakilårtitsinerat pissuv-
dlune Kingmit akugtungitsumik mér-
Kanik uiartuissartut, tamåna nereru-
sungnerånik pissuteKarnerardlugo,
KingmeKarnerdlo Kavdlunåt suliar-
tortut takornariatdlo Kimugserarti-
nigssåinait pivdlugo Kimugtut pigine-
Karnerardlugit, taimåitumigdlo uv-
dlumikut Kalåtdlit-nunåne Kimugtut
iluaKutaujungnaivigsimassut, kisalo
Kingmit aussaunerane KeKertanut so-
Kångitsunut nugterneKartartut neruv-
kautigssalernagit ajortumigdlo pine-
Kartardlutik, tamåko pissutigalugit o-
KauseKartup pissariaKalersorå Kimug-
tunik KingmiuteKarnigssaK inerterKU-
tingortariaKartoK.
miserratigineKarsmåungilaK ilané-
riardlune mérKat Kingminit uiartor-
neKartarnerat. Kalåtdlit-nunanile Ki-
mugtut 13.000-ussut piniartut anga-
laornermingne inussutigssarsiorner-
mingnilo plngitsorsin'åungitdluinar-
pait ukiunerane inussutigissagssatik
puissit 50.000-it pigssarsiariniåsagunf-
kik. månisaoK Danmarkime angatdlå-
nerme inussutigssarsiornermilo ator-
tussut navianartorsiortitsisinåuput —
erKaiginariartigingme ukiut tamaisa
nuname måne angatdlånerme ajunår-
tartut arKunartiterneKartartutdlunit.
soruname mérKat Kingminit uiar-
torneKartarnerat alianartuvoK, kisiå-
nile bilinik angatdlåneK inerterKuti-
gisinåungikåine piniarniardlune Ki-
mugtoKarsinaunertaoK inertericutigi-
neKarsinåungilaK.
piniartup pivfigssap ilåtigut pissa-
riaKartilersarpå Kingmine KeKertanut
inoKångitsunut nugtisavdlugit, nuna-
Karfingmile kommunefogediussoK pi-
sinautitauvoK Kingmit KeKertanut mi-
kivatdlånut nerissagssarsiorfiusinåu-
ngitsunutdlo nugterneKarpata Smålo
nerdlersorneKarneK ajorpata uparuåi-
savdlune.
månile Danmarkime inuit umassu-
timingnik någdliugtitsissutut taissa-
riaKartut ardlaligssuput, erKumigi-
narsinaussumigdle ilaKutarit inuit-
dlunit atausiåkåt någdliugtitsissune-
rardlugit unerdlutigineKarneK ajorput,
nauk Kingmitik igdlumiutat nukagti-
patdlårdlugit mamarunarnersiugåi-
narnigdlo nerissaKarpatdlårtitdlugit
pissusigssaringisamigtut ilertartut —
ilame agdlåt ilaisa pitsordlutigissånik.
Kingmit tamåko tartumingnik åniau-
tilerujugssuångortarput, nåpautigiler-
er så uvidende, at de ikke forstår, at
de faktisk er afskyelige dyrplagere.
Endelig spørger indsenderen:
„Hvor er dyrebeskyttelsens repræsen-
tanter?"
Den, der ønsker saglig viden herom,
kan på ethvert bibliotek læse tids-
skriftet „Grønland", februar 1960, hvor
dyrlæge Espen Larsen beskriver sin
rejse til Grønlands slædehunde-di-
strikter. Dyrlægen var udsendt af
„Danske Dyrebeskyttelsesforeningers
Fællesråd" for at bedømme slædehun-
denes forhold ud fra et dyrebeskyttel-
sessynspunkt.
I sin beretning understreger dyrlæ-
gen: Uden hunde — ingen samfærdsel,
ingen fangst, ingen chance for at over-
leve. Flertallet af fangerne sørger der-
for i egen interesse for, at ingen hunde
har overflødig vægt, men er musku-
løse og stærke.
Dyrlægen finder gennemgående, at
hundene er yderst disciplinerede.
Blandt flere tusind hunde, han har
set på rejsen, har ikke én eneste sner-
ret efter ham eller vist tegn på bidsk-
hed. Der skal derfor særlige omstæn-
digheder til, når bidskhedsulykke fin-
der sted.
Bør> vi ikke — i stedet for at rejse
beskyldninger mod fangerne — be-
undre disse for, at deres forfædre og
de selv ved rationel avl gennem år-
tusinder har kunnet udvikle en race,
der for dem er det bærende i deres
erhverv, og som af karakter er yderst
disciplineret. Ph. Rosendahl.
sardlugulo nerissatik iluaKutigiung-
naerdlugit puatdlaralugtutiginartar-
nerat, umatdlugtungortardlutigdlo.
tamåna tungavigalugo ericortumik
kalåtdlit inugpagssuarnut taima King-
meKarnerdlugtigissunut aperisinåu-
put, ilumut taima påsisiméngitsigisi-
nauneramik agdlåt någdliutitsinertik
maluginago.
agdlautigingnigtoK åma aperivoK:
„nauk-uko umassunik igdlersuiniaKa-
tigit autdlartitait?"
aperKumik tamatuminga tamåki-
ssumik påsingnigkusugtut atuagkanik
atorniartarfingme sumilunit atuagag-
ssiaK „Grønland" februar 1960 atuåi-
narsinauvåt, tåssane umassut nakor-
såt Espen Larsen Kalåtdlit-nunåta i-
låne KimugtoKarfiussune angalaner-
mine- påsissaminik agdlautigissaKar-
poK. umassut nakorsåt tauna „Danske
Dyrebeskyttelsesforeningers Fælles-
råd“imit misigssuiartortineKarsimavoK
Kimugtut KanoK pineKarnerånik påsi-
niaisitdlugo.
navsuiautimine umassut nakorsåt
ersserKigsaivoK: KimugtoKångigpat —
atåssuteKaKatigigtoKåsångilaK, pini-
arniartOKarane, inuniarnigssamut pe-
riarfigssaKarane. tamåna pissutigalu-
go piniartut amerdlanerpagssuit
nangmingneK piumåssutsimingnik
Kingmitik pissariaKartoK sivnernago
OKimåissuseKartitarpåt, maigtujutitar-
dlugit nukigtujutitardlugitdlo.
umassut nakorsåta påsivdluinarsi-
mavå Kimugtut nålagarsiortussut. a-
ngalanermine Kimugtut tikisarpag-
ssuisa ersagfiginagulunit ajortumik
piniartarsimångilåt. taimåitumigdlo
Kimugtut ajortumérisimassut av-
dlauvdluinartumik sassussinerming-
nut pissuteKartartugssåuput.
piniartut pasigdlerniarnerinut taor-
siutdlugo tupigusutigissariaKarpavut,
ukiut tusintiligpagssuit ingerdlanerå-
ne sujulimik nangminerdlo angnertu-
ngitsumik inussuteKartitsinermikut
KingmeK KimugtoK sujuaissainit pigl-
narsinaungmåssuk perorsarneKarne-
ragutdlo ajungitsumik piumåssuse-
Kartitdlugo.
Ph. Rosendahl.
KGL. HOFLEVERANDØR
i. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssua k
Vlmmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
- skødehunde
Kimugtut Kingmitdlo igdlumiutat
GRØNLANDSKE FISKERE
Skal I bruge laksegarn eller rejetrawl, så
bestil dem nu hos mig.
Mine redskaber er altid bedst og billigst ef-
ter kvaliteten. Leverer både laksedrivgarn
og store grønlandske laksegarn.
Vodbinder Ejner Buch,
KOLBY KAAS, SAMSØ
kapisilingnut Kagssutit rejenutdlunit Kagssu-
tit kalitagkat atorfigssaKartikuvsigik måna-
ngåK uvavnut piniarsigik.
atortugssautika pitsåussutsimingnut naler-
Kiutdlutik akikitsuput. kapisilingnut Kagssutit
tivsukartitagkat kalåtdlitdlo kapisilinut Kag-
ssutit angisut uvavnit pisiarineKarsinåuput.
Kunstnere i Grønland
På baggrund af et par artikler i
Politiken finder Sigurd Wåle,
Helsingør, at kunstnerisk virk-
somhed på Grønland er væsentlig:
I en stor opsat nytårsartikel om Kap
Dan (Politiken, 3/1) af Erik Erngaard
forekommer en udtalt kritik af hus-
flidsvirksomheden, skibsfører Under-
bjerg, Angmagssalik, „ryster opgiven-
de på hovedet" over, at „det gamle
fangererhverv er trådt i baggrunden
.. for „de konjunkturfølsomme hus-
flidsarbejder". Og skipperen er vældig
ironisk over, at Kap Dan-beboerne
tjener dobbelt så meget ved husflid
som ved fangst- og fiskerierhvervet
tilsammen.
Dette både svarer til og modsvares
af en dameside i Politiken (1964, da-
toen er faldet af udklippet), hvor
kunstmaler Bent Johnsen begejstret
hylder den grønlandske husflid —
økonomisk svarer hans indtryk til
Erngaards opfattelse, idet han beret-
ter, at en fangstplads på 35 familier
tjente 55.000 kr. på jagt og fiskeri,
men 100.000 kr. på husflid, „og de
kunne have haft 250.000 kr. på hus-
flid, hvis de havde haft tilstrækkelige
materialer".
I modsætning til Erngaards konjuk-
turelle pessimisme, mener Bent John-
sen: Grønlandsk husflid „henvender
sig i virkeligheden til et verdensmar-
ked. Om så hele Grønland lavede hus-
flid, ville det ikke overfodre marke-
det."
Johnsen dementerer fuldstændig den
store fangerbegejstring:
„Mødrene siger til deres sønner, at
de skal lade være med at jage fra
kajak. Kajakjagten er nemlig et livs-
farligt erhverv, og de grønlandske
kvinder vil ikke mere se deres søn-
ner sætte livet på spil. Der er altså
mange grunde til, at man må holde
gang i den grønlandske husflid."
Jeg skal anføre, at man i Canada
har et fremragende eksempel på ud-
nyttelse af eskimoiske skaberevner, —
tilfældigt som gave, købt i Montreal,
har jeg en sæl i sten, omhyggeligt med
salgseffekt pålimet en seddel med
kunstnerens navn („Blind Isac") og
adressen (Cape Dorset) — hm, mere
salgseffekt: „Near the Arctic Circle".
Og jeg er henrykt for min org. dan-
semaske i simpelt fyrretræ fra Ang-
magssalik-distriktet, skønt nogle kri-
tiske eksperter har hævdet, at den
gamle folkekunst er uddød på Grøn-
land. Hvis dette er sandt og oven-
nævnte økonomiske overslag er sande,
så lad dog eksperterne, nationalmu-
seets magistre og historikere sammen
med kunstnere drage til Grønland og
sætte skik på det, der er — for noget
er der, når det kan give så mange
penge. Og det må nu engang koste
mindre at investere i hobbymaskiner
i hjemmene — fremfor at bygge indu-
strianlæg. Spørgsmålet må stilles:
Hvorfor skal grønlænderne opdra-
ges til at være industrislaver med
vuggestuer, børnehaver, ungdomskri-
minalitet og drikkeri, hvis de har
kunstnerisk sans og tjener mere ved
at sidde i familiens skød og lave hus-
flid?
Sigurd Wåle.
Den lækreste De kan tænke Deml Dan-
marks mest berømte chokolade.
«IJLD BARRE
igdlingnarnerpåK erxarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK.
'/omT
— Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaic pissariaxagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaicalersitsissardlunilo mmagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — tcdicor-
tarissanik ilivitsunik ilauarpoK.
'/om?
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.

9