Atuagagdliutit - 01.04.1965, Blaðsíða 6

sinerssornerme akit
Kagfariartitaunerat
Kalåtdlit-nunane angalaornen 25—50 procentimik akisuneru-
lerpoK tamatumunga pissutaussoK vicedirektør Magnus Jen-
senip Atuagagdliutinik OKaloKateKarnermine ericartorpa
Kalåtdlit-nunåne umiarssuarmut i-
launerme akit agssartuinermilo akit
25 procentimik tingmissartumutdlo i-
launerme akit 50 procentimik uvdlu-
mimit agdleriarput. agssartugkat
tingmissartukortitat akiat ama 50 pro-
centimik agdleriarpoK, agdlagkatdle
tingmissartukortitat aké avdlångu-
ngitdlat.
Kalåtdlit-nunåne angatdlånerme a-
kit kisimik agdleriarput, AtlantikoK
ikårdlugo umiartornerme akiussoK 10
procentimik migdleriarpoK, tamatu-
mane Tunup avangnånut ingerdlaneK
kisime ilautineKarane. tingmissartu-
mik AtlantikoK ikårdlugo angalaner-
me ake 5 procentimik migdleriaru-
mårtoK amalo ilaKutarit angalaoxati-
gitdlo ilångaivigineKartarnigssåt atu-
lerumårtoK nautsorssutigineKarpoK.
tupingnångilaK akit taimak agtigi-
ssumik agdleriamerat inuit akornåne
OKatdlisigineKartåsagpat, taimatutdle
KularnångitsigaoK akinik taimatut
Kutdlainigssamut angnertumik pissu-
tigssaKarsimassoK.
Atuagagdliutit Københavnime år-
KigssuissoKarfiata vicedirektør Mag-
nus Jensen Kalåtdlit-nunåne angat-
dlånermut tamarmut KutdlersaussoK
ornigsimavå akit agdlissutaussut tai-
neKartut pissutigissåinik påsiniaivigi-
artordlugo.
Magnus Jensen OKarpou: — pi-
ssutaussoK soruname tåssauvoK i-
ngerdlatsinerme aningaussartutit
agdliartuinarnerat. tamanit påsine-
KarsinaugunarpoK umiarssup „Ku-
nunguaK“tut itup 14—15 mili. kr-
nik akigdlip sinerssortautaulerne-
ra, helikopteritdlo nutåt pingasut
katitdlutik 25 mili. kr-nik akeuar-
tut atugaulernigssåt aningaussartu-
tåusaKissut akiligagssat erniaisalo
akiler sornerine uvdluinarnilo i-
ngerdlåneKarnerine.
tapissutit agdliartortut
— akitsuinerit tåssångåinax pissut
angnertuvatdlångitdlat?
— taimatut oKartoKarsinauvoK, ili-
simaneKarpordle akigititavut ukiut i-
ngerdlaneråne angnertungitsusima-
ssut, tamatumunga pissutaussut ila-
galugo atortorissavta pisoKaunerat. a-
kigititaussutdle angatdlånerme ani-
ngaussartutinik matussissutausinausi-
mångisåinarput. taisinauvara siner-
ssordlune umiarssuartarnermut 3—4
miil. kr. tapissutigineirartarsimassut,
1965-imilo 5 miil. kr. tapissutigineicar-
nigssåt nautsorssutigigigput.
Kalåtdlit-nunåne tingmissartortitsi-
nerme 1962-ime tapissutit 1,6 million
kr-ussut 1964-ime 3 miil. kr. migssi-
liortunut amerdleriarsimåput, naut-
sorssutigårputdlo 1965-ime 4,8 miil. kr.
tapissutigissariaKarumårtut.
— avdlatut OKautigalugo akit måna
agdleriaraluarnerat sule nåmångilaK?
— ingerdlatsinerme aningaussartu-
tit angnertunerulersut akit agdleriar-
nerinit matuneKarKa j arnaviångitdlat,
akitdle agdleriartariaKarsimåput, ta-
matumungalo tungassumik G-60-ip o-
Katdlisigissai maligdlugit akit angne-
rulersineKarput.
isumaliutigssissume ilåtigut ima ag-
dlagsimassoKarpoK: „Kalåtdlit-nunåne
sinerssornerme billetit akisa agdline-
Karnigssåt matuma sujornagut oxat-
dlisigineKarsimavoK. tamatumale poli-
tikikut inuniarnermilo atugkatigut
suniuteKarsinaunera pivdlugo udvalg-
imut oKatdlisigissagsséngortineKar-
POK.
akit agdlineKarnigssånik sujunersu-
teKarnermut plssutauvoK akiussut —
1962-ip upernaunerane teknikimut
tungassumik årxineK encarsautigiså-
Tuborghavnimut pulåmagiål Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
mofore nipikinerpåK
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
B-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnet til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtteleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang at
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluterneKarsinaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, fauva arfangniarnerme, puissmiarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarstnaussangnik motåreicalisautif.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut mana sanaorfugkane aforne-
Karpuf, ingmikufdlo piniarneKartifdlugif sarpif niaxussåfa sujumut isuafa'-
tungåguf silafimikut gumminik lejigdlit pineKarsinåuput. sarpit faimåifut
akselé nipikitsuararssuput sikusiortitdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sufåupui.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
„KununguaK“ til 14-15 miil. kr. og tre nye helikoptere til ca. 25 mili. kr. har væ-
ret de vigtigste grunde til de nye og kraftige takstforhøjelser i kysttraffikken.
„KununguaK" 14-15 miil. kr-lik helikopteritdlo nutat pingasut 25 miil. kr migss.
akigdlit ilaunermut akit nutåmik angnertOKissumigdlo Kagfariarncrånut plssfl-
nerpåuput.
ngikåine — 1952-ip kingorna 10 pro-
centinarmik agdleriarsimanerat, nauk
aningaussartutit angnertoKissumik
agdleriarsimagaluartut. åssersutitut
taineKarsinauvoK kalåtdlit pristaliat
ukiut taineKartut ingerdlaneråne 40
procent sivnerdlugo agdleriarsima-
SSOK.
åmåtaoK kigsautigineKarsimavoK
tingmissartornerme umiarssuarnermi-
lo akiussut åssigingnerulernigssåt".
isumaliutigssissutip ingmikortuane
tåssane kingusingnerussume tainexar-
poK udvalge isumaKartoK billetit aki-
sa ingerdlatsinermilo aningaussartutit
nikingåssutåt migdlilertariaicartOK,
nauk tamatuma nalåne inåssiitigine-
KarsinåungikaluartoK aningaussartu-
tit aningaussarsiatdlo naligilernigssåt.
pristal malingneKångilaK
— angatdlånerme akit måna agdle-
riarnerat akitdlo avdlat Kagfariarnere
ingmingnut åssersutisagåine KanoK i-
pat?
— 1950-ime pristal 100-mut pisikåi-
ne 1964-ime 201-imut agdleriarniku-
vok billetitdle aké 1950-ime 100-mut
pisikåine umiarssuarme ineuardlune
akiussoK taimågdlåt 148-mut inena-
ranilo akiussoK 137-inarmut agdlisi-
måput. måna akinik Kagfainerme ki-
sitsisit taineKartut kingugdlit 185-imut
175-imutdlo agdlisisavait. avdlatut o-
Kautigalugo sule pristallimut inorssd-
såput. angatdlånerme agssartuinermi-
lo akitigut akit avdlat malingnaivfi-
gisimångilavut.
tamåna akit agdleriartitaunerånut
pissutauneruvoK, avdlauvordle ineri-
artornerup nagsatarisimangmago a-
ngatdlatit pitsaunerulernerat akuliki-
nerussumigdlo igdlOKarfingnik avKU-
sårsissalernerat. piumassarineKartut
taimåitut nåmagsiniarnerat akisune-
ruvoK, aningaussartutitdlo agdlissutait
tapissutitigut akiussutdlunit agdleri-
arnerisigut pigssarsiariniarneKartug-
ssåuput.
G-60-ip isumaliutigssissutåne taine-
KartututaoK aningaussartutit aningau-
ssarsiatdlo amerdlaKatigilinernigssåt
anguniarneKångilaK, tåukule ingming-
nut Kanigdliminerunigssåt taimågdlåt
anguniarnekarpoK. akit Kagfariarne-
rat silarssuarme avdlane pissutut i-
toK ajussårutiginarsinauvarput.
— pitsaunerusimåsånglkaluarpa a-
kit tåssångåinaK pinagit kigaitsumik
Kagfariartuårtisimagaluaråine?
— taimailiortoKarsimasinaunigsså
kigsautiginarsinaugaluarpoK, akinig-
dle Kagfainigssax aitsåt ericarsautigi-
neKalersimångilaK. Kalåtdlit-nunåne
sinerssornerme billetit akisa Kagfar-
nekarnigssåt 1961-ime upernåkutdle
erKarsautigineKalerpoK, ministerimut
sarKumiuneicardlune tåssångale G-60-
imut suliagssångortitauvdlune. måna
Kagfautaussut tåssauginarput Kangale
Kagfaisimassugssaugaluit, kinguar-
tornermut pissutauvdlune KanoK pi-
ssoKarnigssånik aulaj anginiarkuvdlu-
go G-60-ip KinuvigineKarsimanera.
akit Kagfariarnerånut atatitdlugo
erKaimassariaKarpoK „TikeråK“ er-
Karsautigisångikåine angatdlatit Ka-
nganit inuvdluarnarnerulersut, åmalo
taerusugpara „TikeråK" Diskobugti-
mit tJmånaK Upernavigdlo avKusår-
tardlugit sapåtip akuneranut atausi-
artalisangmat månamut uvdlut 14 i-
ngerdlaneråne atausiartaraluarame.
„KununguaK" aussaunerane angala-
ssarfingmine uvdlut 14 Kångiunerine
tikitagkaminut tamanut atausiartå-
saoK. Kularutigingilara mauna nalu-
naerutigissåka pissutigalugit kialunit
påsisinaugå akinik Kagfainerit inga-
ssångivigsut.
sic.
Navnlig navne — ukupungoK
Enkefru Judithe Andersen, Kutdlig-
ssat, fyldte 80 år den 21. marts. Ju-
dithe Andersen er tilflytter til K’ut-
dligssat fra Godhavn. Hun bor på al-
derdomshjemmet.
uvigdlarneK Judithe Andersen,
K’utdligssat, martsip 21-åne 80-inik
ukioKalerdlune inuvigsiorpoK. Judithe
Andersen K’eKertarssuarmit K’ut-
dligssanut nugtuvoK månalo utorKait
igdluåne najugaKarpoK, sule angat-
dlareKalune.
Lærer Ignatius Kristoffersen, Ege-
desminde, fyldte 50 år den 15. marts.
Efter dimission på Godthåb Semina-
rium i 1934 arbejdede han i forskellige
byer, bl. a. i Thule og Julianehåb. Si-
den 1944 har han arbejdet i Egedes-
minde, hvor han har haft stor indfly-
delse på byens udvikling, idet han
som kommunalbestyrelsesformand i 10
år har gjort en meget stor indsats til
gavn for byen. Han er dekoreret med
Den kongelige Belønningsmedalje af 2.
grad med krone.
iliniartitsissoK Ignatius Kristoffer-
sen, Ausiait, martsip 15-iåne 50-inik
ukioKalerpoK. 1934-me Nungme semi-
nariame inernerminit nunaKarfingne
ardlalingne sulisimavoK, sordlo Thu-
leme K’aKortumilo, 1944 Ausiang-
nut pivdlune. Ausiait igdloKarfiata
sujuarsarneKarnerane suleKatauvdlu-
arsimavoK kommunalbestyrelsime u-
kiune Kuline formandiunermigut.
kongelige belænningsmedalje 2. gradi-
mik niaKorutaussalingmik sarKarmio-
KarpoK.
Enkefru Helene Mørch fyldte 80 år
den 17. marts- Hun er tilflytter fra
AugpilagtoK til Upernivik. Hendes
mand var gamle pastor Tobias Mørchs
søn. Hendes far, Jan Svendsen, var det
første landsrådsmedlem i Upernivik-
distriktet.
uvigdlarneK AugpilagtormiugaluaK
Helene Mørch måna Upernivingmiler-
sok martsip 17-iåne 80-inik ukioKa-
lerpoK. palasitorKap Tobias Mørchip
erneranik uveKaraluarpoK angutigalu-
gulo ajoKitoKaK Jan Svendsen, lands-.
rådeKalerKårmat Upernavingmit ilau-
ssortausimassoK.
Fanger Benjamin Johnsen, Fiske-
næsset, fyldte 50 år den 17. marts.
piniartOK Benjamin Johnsen, K’e-
Kertarssuatsiåt, martsip 17-iåne 50-i-
nik ukioKalerdlune inuvigsiorpoK.
Organisten i Holsteinsborg, kateket
og lærer Jokum Lennert holder 35 års
jubilæum den 1. april.
Sisimiune organiste, ajoKe iliniartit-
sissordlo Jokum Lennert aprilip aut-
dlarKautåne atorfingmine ukiunik 35-
lisaoK.
De er sikker på fopkvalifet i velbe-
handlet hårdt træ, tømmer, døre,
gulve og isolationsmaterialer, når
De køber hos os.
uvavfme pisiguvit Kularisångilat pit-
sauvdlumarKigsårtunik pisavdlutif Ki-
ssungnik mångertunik suliaivdluag-
kanik, Kuagssugtunik, matunik, na-
tigssanik oKorsautigssanigdlo.
Lager af:
TRÆ
skal der
til...
TRÆLAST — TØMMER — velbehandlet snedkerifyr.
FINERER, danske og udenlandske.
TEAK, MAHOGNI, JAPANSK EG, TYSK EG, NØD,
PALISANDER, AFRORMOSIA, RAMIN og andre
udenlandske træsorter.
OREGONPINE — REDWOOD — SILVERSPRUCE.
BØG, EG, ASK og andre danske træsorter.
GLATTE DØRE, fionia — vedex.
MØBELPLADER — SPÅNPLADER, danske og uden-
landske.
KRYDSFINER — birk, bøg, mahogni, teak, eg, fyr m. v.
BODEX vandfast — GIPSPLADER.
PLASTIKPLADER — evopan — køkkenbordsplader —
neoprenlim.
TRÆFIBERPLADER — hårde, bløde, perforerede.
JUNCKERS BØGEPARKET — fionia parket.
ROCKWOOL — GLASULD — ETERNIT — TAGPAP.
Specialitet: AZOBE havnetømmer.
TØRRESTUER.
M. H. KRAUSE
Træ- & Finerhandel A/S, Strandlodsvej 61, København S
Telefon Sundby 9505* — Telegramadr.: DRYWOOD
Grundlagf 1862
6