Atuagagdliutit - 01.04.1965, Blaðsíða 25

Fiskeribiologerne om undersøgelserne
og fremtidsudsigterne
Vægtige foredrag af fiskeribiologerne dr. Paul M. Hansen, dr. Erik Smidt
og cand. mag. S. A. Horsfed ved fiskerimødet på Christiansborg.

Grønlands Fiskeriundersøgelser har som bekendt to fartøjer „Adolf Jensen« og „TornaK«,
der ses her ved industrianlægget i Godthåb, til det omfattende arbejde, der foretages
heroppe. Det danske havundesøgelsesskib „Dana“ kommer hver sommer herop og er en
stor hjælp for udførelsen af biologernes arbejde, men de hjemmehørende fartøjer er
blevet for små til at løse opgaverne. Nu skal der bygges et nyt undersøgelsesskib på ca.
100 tons, som kunne give bedre forhold for både søfolk og forskere.
Kalåtdlit-nunåta aulisagkanik misigssuissoKarfia ilisimaneKartutut mardlungnik angat-
dlatauteKarpoK „Adolf Jensen« ama „TornaK« Nungme sulivfigssup sigssiugåne talernav-
dlutik dssilinenarsimassut uvane takunenarsinaussut. tåuko nunavtine misigssuinerme
angnertoKissume atornenarput. danskit imånik misigssutåt „Dana" aussat tamaisa nunav-
tinukartartoK aulisagkanik misigssuissut sulinerånut ilapigtutaussarpon, angatdlatitdle
månitineKartut mikissulernikuput. imånik misigssdtigssaK 100 tonsilik måna sananiarne-
kalerpoK, piginekalerune umiartortut ilisimatutdlo atugåinik pitsånguatdlagtitsisakissok.
Fiskeribiologernes korte foredrag ved det grønlandske fiskerimøde på Chri-
stiansborg er altid imødeset med en vis forventning, først og fremmest fordi
der i regelen fremkommer interessante nye oplysninger, dels fordi der her-
igennem ofte tegnes et perspektiv for fiskeriet i de grønlandske farvande.
Lederen af Grønlands Fiskeriunder-
søgelser, dr. Paul M. Hansen indledte
sit foredrag om fiskeriundersøgelser i
Grønland i 1964 med at trække linier-
ne op for de tre hovedopgaver, tor-
skeundersøgelser i forbindelse med år-
gange, herunder torskemærkninger,
undersøgelser af rejebestandene og
undersøgelse af lakseforekomster.
Foruden disse undersøgelser havde
havundersøgelsesskibet „Dana" fore-
taget talrige prøver vedrørende tempe-
raturforhold og saltholdighed.
Om torskeundersøgelserne oplystes,
at 4.252 øresten var blevet undersøgt
som led i aldersbestemmelser, 3.109
torsk var blevet mærket på banker og
langs kysterne, og endelig var der ble-
vet mærket rødfisk ved K’orKut. I
denne forbindelse nævnte dr. Paul M.
Hansen, at Danmark er den eneste na-
tion, der har mulighed for at mærke
voksne rødfisk, hvilket giver gode op-
lysninger både om rødfiskens vækst
°g om dens vandringer. Det viser sig,
at denne fisk vokser overordentlig
langsomt.
Hydrografien havde givet værdiful-
de oplysninger om havets klima og
vist, at vinterafkølingen i 1964 havde
været ret kraftig i Godthåb-området,
hvor man havde målt negative tempe-
raturer i bundvandet. Allerede i maj
havde temperaturerne dog været nor-
male, men de senere år havde iøvrigt
hudt på meget indviklede temperatur-
forhold.
I juni havde man fundet høje tem-
peraturer særlig på store dybder ved
bankerne, hvad man havde fået be-
kræftet gennem tyske undersøgelser.
Irmingerstrømmens varme indflydelse
havde kunne spores helt op i Disko-
bugten.
Om torskeyngelen oplyste dr. Paul
M. Hansen, at den var meget lille
sammenlignet med 1963. Dødeligheden
havde været stor, hvilket viser, at
man befinder sig ved torskebestandens
nordgrænse.
Efter hans mening så det ud til,
at 1964-årgangen ville blive en dår-
lig årgang, men endnu er, sagde
han, 1961-årgangen ret rigt repræ-
senteret også i kystområdet, en år-
gang, som om et par år, i 1966 og
1967, vil kunne få stor betydning
for fiskeriet.
For fiskeriet i år ville det være
1960-årgangen, der ville betyde noget,
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør.
åssilTssutinut atortugssåinutdlo
agdlagtitsivigssax
HILDING FOTO
Østerbrogade 25 — København 0.
Tlgr.-adrs.: Hilding Foto
Deres
leverandør
af
DRENGE-
SKJORTER
V
JUNIOR-
SKJORTER
Kun salg en gros
Agent: Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
Tlf. Byen 4374, C. 10 426 og 10 427.
A/S O. FOSS’
FABRIKER
Odense, tlf. (09)111133
den bestod imidlertid ikke af de helt
store torsk men af solide og gode gen-
nemsnitstorsk. Der skulle således væ-
re mulighed for, at fiskeriet i 1965
kunne blive bedre end 1964-fiskeriet,
men man er dog ikke fuldt ud klar
over, hvor meget 1960-årgangen er
blevet beskattet af trawlerne på ban-
kerne. I denne forbindelse nævnte dr.
Paul M. Hansen muligheden for at
opnå gunstige virkninger ved benyt-
telse af bundgarn med større masker.
I 1963 og 1964 var det 1957-årgangen,
der havde været den betydeligste.
Der var, sagde dr. Paul M. Hansen
som afslutning på afsnittet om torske-
undersøgelserne, blevet fanget mange
torsk ved Island, som var blevet mær-
ket i Grønland, flere end sædvanligt,
men heri så han dog intet foruroli-
gende.
BIOLOGISK OVERRASKELSE
Den største biologiske overraskelse
for Grønlands Fiskeriundersøgelser
var fangst af laks i Grønland, som var
blevet mærket i andre lande.
Der var, oplyste, dr. Paul M. Han-
sen, blevet gjort 56 sådanne genfang-
ster, hvoraf de 14 stammede fra Skot-
land, 17 fra det sydlige England, 4 fra
Irland, 2 fra Sverige, 17 fra Canada
og 2 fra USA. De to svenske laks, der
blev fanget ved Grønland, havde præ-
steret en verdensrekord, hvad fiske-
vandring angår.
Man har konstateret, at laksen, der
fanges ved Grønland, er på fourage-
ringstogt, og at den er af pæn stør-
relse, fed og fin kvalitet. Grønlands
Fiskeriundersøgelser agter at forsøge
sig med mærkning af laks sammen
med et par skotske videnskabsmænd
for på denne måde at få noget mere
at vide om laksens vandringer. Man
ved med sikkerhed, at laks går tilbage
for at gyde i den elv, hvor de selv er
kommet til verden. De laks, man ag-
ter at mærke, vil man fra „Dana" søge
at fange på åbent hav.
Dr. Paul M. Hansen stillede spørgs-
målet om det nuværende fiskeri vil
kunne holde, og svarede at selv et nok
så kraftigt grønlandsk laksefisken
ikke ville kunne formindske bestan-
den. Det var dog muligt, at der af fle-
re grunde for lakseforekomstens ved-
kommende havde været tale om en
ekspansion, sådan at den store be-
stand for tiden kun er at betragte som
en gæsteoptræden, og at det således
vil være muligt, at der må sættes me-
re ind fra fiskernes side for blot at
bevare en fangst som den hidtidige.
KELVIN HUGHES
Transistorradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
TUNEJOLLEN
Tune jollen er den helt rigtige jagt- og
fiskej olie af knastfrit og imprægneret fyr
på egespant, fineste bådbyggerarbejde,
kobberklinker og messingskruer overalt.
Egetræskøl og essing, maghognitofter,
praktiske stuverum for og agter. Tager
motorer op til 20 hk. Alle både til Grøn-
land er forsynet med messingliste på kølen.
Denne kraftige bådkonstruktion er fortrin-
lig til sejlads i grønlandske farvande.
JOHNSON, MERCURY OG CRESCENT
motorer. Forlang brochure.
Længde Største bredde Midter- højde Bredde agter Bord- tykkelse Lakeret Ulakeret
14 fod 152 cm 52 cm 116 cm 14 mm Kr. 2.400 Kr. 2.200
15 fod 159 cm 55 cm 120 cm 15 mm Kr. 2.550 Kr. 2.350
I6V2 fod 166 cm 59 cm 126 cm 16 mm Kr. 2.900 Kr. 2.700

'både A/S Hundige pr. Greve
Strand. Tlf. 90 0115
Ved Kapisigdlit har man en bestand
af laks, som er lokal grønlandsk, det
var denne bestand, der inspirerede til
forsøget på at udplante en ny lakse-
bestand i flere grønlandske elve i 1958.
Her har man ved elektrofiskeri fanget
laks, som efter alt at dømme repræ-
senterer anden generation af disse
1958-laks.
Ved Exaluit har man gjort genfang-
ster af disse nye laksebestande. Det
oplystes også, at den laksestamme, der
hører hjemme i Kapisigdlit bliver 5—6
år gamle inden de går ud i saltvand,
medens de laks, der er blevet fanget
ved kysten, og som er kommet fra
andre lande, kun har tilbragt et par
år i frerskvand.
Dr. Paul M. Hansen sluttede sit fo-
redrag med at udtrykke håbet om at
kunne udvide virksomheden med et
par assistenter. Han oplyste, at man
havde opnået tilladelse til projekte-
ring af et nyt undersøgelsesskib på ca.
100 tons, som kunne give bedre for-
hold for både søfolk og forskere. Han
sagde, at det er vigtigt at have sådan-
ne forhold, at arbejdet kan fortsættes
med at finde andre fiskeområder langs
kysten for de grønlandske fiskere.
REJEFELTERNE
Dr. Erik Smidt beskæftigede sig med
undersøgelserne, hvis formål det hav-
de været at bestemme rejefelternes
stabilitet og fiskeriets indflydelse på
rejebestanden. Han omtalte først de
naturlige svingninger i bestanden, som
forårsages af vandtemperaturerne og
kom derefter ind på fiskeriets indfly-
delse. Han sagde, at man endnu ikke
kunne spore nogen indflydelse på reje-
bestanden, og at noget sådant næppe
ville gøre sig gældende medmindre
fiskeriet blev udført på et ret begræn-
set område.
Dr. Smidt oplyste, at man havde
foretaget mærkning af 3600 rejer, af
hvilke 1 procent var blevet genfanget
i de følgende to måneder. Til gunst
for fremtiden talte de meget betyde-
lige forekomster, der fandtes over så
dårlige bundforhold, at trawl ikke kan
benyttes. Fra sådanne områder sker
der nemlig tilgang af rejer til fangst-
felterne.
Den grønlandske dybhavsreje vokser
langsomt, men efter alt at dømme an-
vender fiskerne den rigtige maskevid-
de i deres trawl.
Dr. Smidt fortalte om en bifangst
bestående af krabber, som man
havde fået den 27. juli ud for God-
havn som resultat af et for lavt
trawltræk over mudderbund. Det
drejede sig om flere hundrede sto-
re krabber, hvis ben er særdeles
kødfulde og velsmagende. Dr.
Smidt udelagde denne uventede
fangst som en opfordring til kon-
struktion af et specielt krabbetrawl
til fiskeri af krabber.
Det glædelige hovedindhold af dr.
Smidts foredrag var dog, at rejebe-
standen synes at være stabil og uden
mærkbar indflydelse af fiskeriet.
Cand. mag. S. A. Horsted fastslog
indledningvis i sit foredrag om den
internationale vurdering af torskebe-
standen, at torsken stadig er den vig-
tigste fisk i de grønlandske farvande,
idet 80 til 80 procent af al fiskeri
drejer sig om torsk. Toppunktet havde
været 500.000 tons på et år.
Man bør imidlertid gøre sig klart,
at den forøgede fangst skyldes en for-
øget fiskeriaktivitet. Fiskeriindsatsen
er siden 1954 steget til det dobbelte.
Trawlerne er blevet større og er nu
på felterne dobbelt så længe som for
10 år siden.
Man er blevet klar over, at torske-
årgangenc udnyttes fuldt ud, og at
grønlænderne, hvis de skal øge deres
fangst også må sætte ind i bankefi-
skeriet for derved at få deres andel i
fangsten. Man skal med andre ord
fange torsk på områder, hvor de så-
kaldte fremmede fiskere hidtil har
været ene om fiskeri.
Der blev fra flere sider udtalt me-
gen anerkendelse af fiskeribiologernes
indsats og stor tilfredshed med de re-
sultater, deres arbejde havde medført.
Der opstod herefter en interessant
drøftelse, hvorunder det bl. a. oplystes,
at en udvidelse af det grønlandske sø-
territorium til 12 sømil kun ville be-
tyde noget enkelte steder. Folketings-
mand N. Rosing ventilerede problemet
om det var ønskeligt at frede enkelte
områder, så torskeynglen ikke blev
beskadiget, hvorved det ville kunne
gå ud over fremtiden. Blandt de øv-
rige, der havde ordet, var fisker
Mikael Heilmann, folketingsmand
Knud Hertling, fiskeeksportør Claus
Sørensen og minister Carl P. Jensen.
sic.

Kernesundt dansk smør og ost
Hårdt legemligt arbejde kræver fornuftig kost. Det
er derfor, jeg spiser smør og ost hver dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
timikut sulerulugtartoK suliaminut nalerKutunik
nerissaKartariaKarpoK. tamåna pivdlugo uvanga uv-
dlut tamaisa punersortardlungalo imugssuartortar-
punga!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
25