Atuagagdliutit - 01.04.1965, Blaðsíða 16

misilissarnerit sujorna manalo
pujortulérKap nutåp Umåname Ilulissanilo Kaleralingniutitut
OKåtarneKarncrane angussaitardluarnigssaK ilimagineKartoK
Kalåtdlit-nunåne aulisarneK pivdlu-
go Christiansborgime atautsiminer-
me direktør Hans C. Christiansenip
navsuiåumine pissarnermisut encar-
torpåtaoK Kalåtdlit-nunåta imartaine
misilivdlune aulisartarneK.
direktør OKarpoK „Sujumut" pissar-
nermisut ukiup Kåumataine sujugdler-
ne NarssamitineKarsimassoK sårug-
dlingniardlune rejerniardlunilo. maji-
me junivdlo autdlartilårnerane Ma-
nitsup pigissåne rejeitarfingnik ugtor-
taivoK, julimilo Vaigatime Ausiaitdlo
avatane rejeKarfingnik misigssuivoK.
julip nåjartomeranit augustip nåler-
neranut Kalåtdlit-nunane aulisagka-
nik misigssuissunit atorneKarpoK Di-
skobugtime rejenik nalunaerKutser-
suinerme kilisaivdlunilo OKåtårissar-
nerme.
septemberip aut diar tiner ane Sisi-
miune umiatsialiorfingme misigssor-
neKarnerme kingorna „Sujumut“ tiv-
sukartitagkanik KagssuteKardlune ka-
pisilingniarpoK bornholmimiut kapisi-
lingniartartut mardluk inugtainut i-
kiutdlutik. sila misilinermut akornu-
taugaluanissoK påsineKarpoK Davids-
strædet agsut kapisileKartoK xagssu-
titdlo tivsukartitagkat atorneKardlu-
arsinaussut.
ukiup Kåumataine „Sujumut" ilåti-
gut Manitsup erKåne ningitagarssuti-
gineKarpoK Kalorssuitdlo imap ikeri-
någut atordlugit angmagssangniardlu-
ne OKåtårissutigineKardlune. taimatut
aulisarneK pivdlugo direktøre ilåtigut
ima OKarpoK:
— Kalorssuit imap ikerinågut ka-
ligtagkat atordlugit ukiunerane ang-
magssangniarneK aulisagkanik Kaju-
ssausiornermut aulisariutitdlo sila
pissutigalugo avatåne ikånerne auli-
sarneK saperatdlarneråne pingårute-
Karuj ugssualersinauvoK, OKåtårissar-
neritdlo tåuko påsititagssait pisangav-
dluta utanrivavut.
erKarsautigineKarpoK tivsukartitag-
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvemermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
LUFTKØLEDE MOTORER
fra 5 HK til 275 HK
motorit silåinarmik nigdlarsaissugdlit
5 HK-imit 275 HK-imut
TIL ALLE FORMÅL
INDENFOR INDUSTRI
SOM SKIBSFART
Blandt motorernes mange fordele
kan nævnes:
ringe vægt og plads,
ingen startvanskeligheder,
ingen tæringsproblemer.
Leverandør til Den kgl. grøn-
landske Handel og Ministeriet for
Grønland.
TAMANUT ATUGAGSSAT
SULIVFIGSSUAK'ARFINGNTT
UMIARSSUARNUT
motorit pitsaoicutaisa ilait åmåko:
OKitsut inikitsutdlo,
autdlartikuminartut,
nungutdlariartujuitsut.
KGH-imit Kalåtdlit-nunåtalo mi-
nisteriaKarfianit pisiniarfigine-
Kartarpugut.
Skriv til os og vi sender Dem gerne
alle oplysninger uden forbindende.
agdlagfigitigut pilsissutigssanik ta-
manik nagsisavavtigit
INGENIØRFIRMAET
A/s
ROSKILDEVEJ 519-523 • KØBENHAVN GLOSTRUP * TLF. (01) 96 4122 • TELEX 2985
kanik KagssuteKardlune kapisilingni-
arneK ukioK måna nangineKåsassoK
piumassoKarpat danskit aulisartue
nangmingneK aulisariutimingnik a-
ngatdlateKartut ilagalugitaoK. åma
kilenot bundgarninut erKainaKissoK
aulaj angerdlugo ningisimaneKartartoK
atordlugo misilissagssamårpugut. ki-
lenotip Kagssutåinarnit pitsaoKutigå
kapisigdlit sule umassut notit imaer-
neKarsinaungmata. tamåna angnerto-
Kissumik kapisigdlit tunissat pitsåu-
ssusiånut iluaKutaussugssauvoK.
tamatuma kingorna snellenik a-
tortoKardlune aulisarneK direktørip
erKartorpå, OKardlune snellenik a-
tortOKardlune sårugdlingniarneK
Kalåtdlit-nunane pingåruteuar-
nerpånut ilaussoK. taimaingmat
snellet ingmingnut isumagissut a-
torneKarnerat malingnaivfigine-
KardluarsimavoK, taimåitut ator-
dlugit inuk atausen snellenik ar-
dlalingnik aulisauteKarsinaungmat.
snellet ingmingnut ndkutigissut å-
ssigingitsut ardlagdlit pisiarineuar-
sinåuput, ukioK manalo angatdla-
tine Kalåtdlit-nunåmtune ardla-
lingne OKåtårniarneKarput.
naggatågut direktørip taivå Umå-
name Ilulissanilo pujortuléraK nutåK
22 fodilik Kaleralingniutigalugo oKå-
tårneKarumårtoK. pujortuléraK nor-
gemiut sanassartagåtut itusaoK suju-
me tungågut aKugtarfeKåsavdlune.
taimåikame axume tungåne ningitag-
kanut amuåumut ningitagkanutdlo i-
nigssaKardluåsaoK. neriutigineKarpoK
pujortuléraK taimåitoK avangnarpa-
singnerussune Kaleralingniarnerup
angnertunerulerneranik kinguneKaru-
mårtoK.
sic.
En udvidet mælkehjælpsordning
Som tidligere meddelt træder den
udvidede mælkeordning i kraft i løbet
af sommeren. Man regner med, at
mælkepulver, i alt 400 tons, vil blive
sendt i tiden fra 1. april til 1. juli i
år. Det er meningen, at børn fra 1—15
år skal have adgang til den udvidede
mælkeordning. Hvert barn vil få til-
delt en lille dåse tørmælk om ugen.
Ministeriet er af den opfattelse, at
der i givet fald ikke bør iværksættes
nogen større kontroladministration i
forbindelse med uddelingen af dåser-
ne, og man skønner, det vil være
hensigtsmæssigt, om forældrene ved
henvendelse til kæmnerne får udleve-
ret et bevis for antallet af børn mel-
lem 1 og 15 år, hvorefter der mod
forevisning af dette bevis og afstemp-
ling af beviset i butikken kan uddeles
1 dåse om ugen pr. barn.
Ministeriet har aftalt med kostkon-
sulent, frk. Birgit Esmark, at hun på
landslægeembedets vegne påtager sig
at introducere ordningen ved omtale
i radio og presse. Man vil endvidere
forsøge at få trykt en plakat, der
opfordrer børn til at drikke mælk,
ligesom kostkonsulenten under en
rejse i løbet af foråret vil holde intro-
ducerende demonstrationer om til-
beredelse af tørmælk.
angnertunerussumik
imugtortalernigssaic
sordlo sujusingnerussukut nalunae-
rutigineKarérsoK imungnik avguai-
ssarneK angnertusititdlugo aussap i-
ngerdlanerane atulersineKåsaoK. naut-
sorssutigineKarpoK aprilip autdlarKau-
tånit julip autdlanrautånut ukioK må-
na imuit panertut 400 tons nagsiune-
Karumårtut. tamatumane erKarsauti-
gineKarpoK méntat 1—15-inik ukiug-
dlit angnertunerussumik imungnik
avguauvfigineKartalisassut. méraK a-
tauseic sapåtip akuneranut imungnik
panertunik Kivdlertussamik atautsi-
mik pissalisaoK.
ministeria isumaKarpoK imungnik
avguaissarneK pissutigalugo angner-
tunerussumik nåkutigdlissulissariaKå-
ngitsoK, pissusigssamisuginåsagunar-
tordlo angajorKåt kæmnereKarfingnut
sågfigingnissuteKartarpata Kavsinig-
dlo atautsimit 15-it anguvdlugit ukiu-
lingnik KitornaKarnermingnut ugper-
narsåumik pissardlutik, agdlagartar-
dlo tåuna atordlugo naKissusersortar-
dlugulo mérKamut atautsimut imuit
KivdlertussaK atauseK sapåtip akune-
ranut pissåsavdlugit.
ministeriaKarfingmit kostkonsulent
frk. Birgit Esmark isumaKatigissute-
KarfigineKarpoK landslægeKarfik siv-
nerdlugo iluarsåussinerup tamatuma
inungnut påsitiniarnigssåt sulissuti-
gerKuvdlugo avisitigut radiukutdlo. å-
måtaoK misilingniarneKarpoK agdla-
gartaliordlune, tamatumuna mérKat
kajumigsårneKåsavdlutik imugtortar-
Kuvdlugit, kisalo kostkonsulente u-
pernåK mana angalanermine imup
KanoK suliarineKartarnigsså ilitsersu-
tigissåsavå.
Forsøgsfiskeriet i 1964-65
Store forventninger til afprøvning af ny bådfype til fiskeriet af hellefisk I
Umanak og Jakobshavn.
Ved det grønlandske fiskerimøde på
Christiansborg kom direktør Hans C.
Christiansen i sin beretning som sæd-
vanlig også ind på forsøgsfiskeriet i
de grønlandske farvande.
Direktøren oplyste, at „Sujumut"
som sædvanlig i årets første måneder
havde været stationeret i NarssaK,
hvor den fiskede torsk og rejer. I maj
og begyndelsen af juni var der blevet
foretaget opmålinger af rejefelter i
Sukkertoppen distrikt, og i juli havde
„Sujumut" foretaget undersøgelser af
rejefelterne i Vajgattet og ud for
Egedesminde. Fra slutningen af juli
Fantastisksomden
I ÆGTE JAVA
smager igennem
°uwe EgbeT^i
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliSt
aserorterdluarsimassoK
kavfe akuserneKangitsoK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
til slutningen af august havde „Suju-
mut" fungeret for Grønlands Fiskeri-
undersøgelser med rejemærkning og
trawlforsøg i Diskobugten.
1 begyndelsen af september efter
overstået hovedeftersyn på Holsteins-
borg skibsværft påbegyndte „Suju-
mut“ forsøgsfiskeri med drivgarn efter
laks med assistance af to bornholmske
laksefiskere- Fiskeriet blev stærkt
generet af vejrforholdene, men man
konstaterede dog, at laksen optræder
i store mængder også ude i Davis-
strædet, og at drivgarn er et velegnet
redskab til fiskeriet.
I vintermånederne drev man fra
„Sujumut" bl. a. langlinefiskeri i Suk-
kertoppen distrikt, og i denne tid fore-
tages forsøgsfiskeri med enbådsflyde-
trawl efter angmagssat, hvorom direk-
tøren bl. a. sagde:
— Vinterfiskeriet med flydetrawl
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
tomeKamerssait.
TRAWL
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
'jristensens
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELE 414 77 • ETABL.IB79
efter angmagssat kan få stor betyd-
ning både for fiskemelsproduktionen
og for kutternes beskæftiglese under
vejrforhold, som ikke tillader fiskeri
på bankerne, og vi imødeser med
spænding resultatet af disse forsøg.
Det er tanken at fortsætte forsøget
med drivgarn efter laks i år, even-
tuelt hvis det viser sig muligt med
yderligere deltagelse af danske fiskere
med egne kuttere. Vi har desuden
planer om at forsøge laksefiskeri med
kilenot, som er et faststående redskab,
der minder meget om bundgarn, og
har den fordel frem for de i alminde-
lighed anvendte standgarn, at laksene
ikke dør før røgtningen, hvilket er en
betydelig kvalitetsmæssig fordel.
Direktøren kom herefter ind på
snellefiskeriet og sagde, at torske-
fiskeri med sneile netop er et af de
vigtigste fiskerier i Grønland, og
at man derfor med interesse har
fulgt udviklingen af mekaniske
snelier, som gør det muligt for én
mand alene at passe flere snelier
ad gangen. Der er flere konstruk-
tioner af den mekaniske snelle på
markedet, og man vil afprøve disse
på flere fartøjer i Grønland i løbet
af denne sæson.
Direktøren nævnte sluttelig, at man
i Umanak og Jakobshavn vil gennem-
prøve en ny 22 fods halvdæksbåd i
fiskeriet af hellefisk. Båden er den
norske sjarktype med aptering og
styrehus forude, hvilket skulle være
ensbetydende med god dæksplads
agterude til linespil og linekvajler.
Man håber på, at netop denne båd-
type vil kunne betyde, at fiskeriet af
hellefisk i de nordlige distrikter bliver
væsentligt forøget.
sic.
ÆNSCHUTZ
salonrifler
Det førende mærke
i Europa
-----til disse rifler anbefales ICI patroner
KorortuarKat
-----KårorluarKanut fåukununga ICI pafronit nalerKunerupuf
Europame sananeKartartut pitsaunerssait
16