Atuagagdliutit - 01.04.1965, Blaðsíða 28

SPORTEN timerssorneK Redaktion: NIELS OVE PATHUEL l3r M* JCm JL JCal Jirli timerssorneK
EFTER DANEBU 1965
Hvorfor blev den danske uge på
Danebu i Norge noget særligt i år for
grønlandsk skisport? Var det, fordi
der for første gang var „presse på“,
og er det hele kunstigt holdt oppe
uden realiteter. Disse spørgsmål kan
man godt stille sig selv efter hjem-
komsten. Lad os tage det første spørgs-
mål. Det lå ligesom i luften, at denne
skiuge med dens mesterskaber skulle
blive noget særligt. For første gang
havde man gjort det rigtige at give
vore sportsfolk et specialkursus under
en eksperts ledelse. 14 dage med in-
tensiv træning og instruktion. Intet
under, at de danske deltagere ved de-
res ankomst nærmest frygtede grøn-
landske skiløbere. Her kom flere af
dem med et par ugers skitræning bag
sig og skulle nu konkurrere med folk,
der havde trænet i flere måneder og
de sidste to uger under særlig instruk-
tion.
Det viste sig jo, at frygten til dels
var ubegrundet. Opbygning af formen
og konditionen gør man ikke på to
uger. Men aldrig før har man oplevet
en sådan trængsel i toppen som i år,
og det var de grønlandske løberes
skyld.
Og til/det andet spørgsmål i indled-
ningen: De kommende år vil vise, om
det hele er kunstigt holdt oppe.
PÅ LÅNGT SIGT
Lad det med det samme være fast-
slået, at dette her ikke er ekspertens
konklusioner — derimod iagttagerens.
Det må blive sportsfolkene selv, der
drager deres erfaringer af norgesop-
holdet.
De grønlandske skiløbere har endnu meget at lære — specielt i de alpine kon-
kurrencer. Her ses en af verdens bedste slalomløbere — østrigeren Karl Schranz
— i elegant stil på Holmenkollens slalomløjpe,
kalåtdlit sisorartartut sule iliniagagssaKaKaut — plngårtumik itåuartune siso-
rardlune — unangminerne uvane takuneKarsi'nauvoK silarssuarme slalomerdlune
sisorartartut pikoringnerssåt østrigimlo Karl Schranz — Holmenkollenime sla-
lomernerme torratdlaivdluartoK.
En af Apollo Lynge og LårséraK Petersens konkurrenter i 15 km langrend
ved Holmenkollenrendenc — den dobbelte olympiske guldmedaljevinder, Eero
Måntyranta, Finland — som dog ikke sluttede helt i toppen i år. Mantyranta
vandt 15 km langrend på Holmenkollen i 1964.
Apollo Lyngep LårséraK Petersenivdlo Holmenkollenime 15 km langrendimut
unangmissaisa ilåt — mardloriardlunc Olympiadime unangmerssuarnerme
kultimik medaljånagsimassoK fine Eero Mantyranta — ukiordlc måna ajugau-
vigsorane. Mantyranta 1964-ime Holmenkollenime 15 km langrendimut ajugau-
nikfivoK.
sungiusaissoKarneK pissariaicavigparput
unangmeKalivtmit ajornerungilagut, LårséraK Petersen Atua-
gagdliutinut OKarpoK, sungiusarnerdle sungiusaissup tuniusi-
nausså amigautigivarput
På Danebu fik vi set, at der skal
endnu et år eller to med intensiv træ-
ning til før vi kan passere Carlsen og
Skifte, men det er jo også ganske rart
at vide.
Alle de grønlandske skifolk fik
med sig hjem et træningsprogram ud-
arbejdet af det norske skiforbund. Ved
at følge dette slavisk tilføjet egne er-
faringer, vil man komme ind på træ-
ning hele året. De norske skøjteløbere
i toppen holder 14 dages hvil efter
sæsonen og begynder så på en frisk
med løbetræning i fjeldene, træning i
gymnastiksalen og senere træning på
isen!
De grønlandske løbere ejer en na-
turlig glæde ved selve skisporten, og
den skal man ikke dæmpe. Spørgs-
målet er blot, om man vil være med i
toppen. Vil man det, kræver det en
betydelig indsats. Jeg er dog af den
overbevisning, at folk som LårséraK
Petersen, Hans Kleist og Jørgen Seth-
sen efter Danebu nok skal fortælle de-
res kammerater, hvad der kræves og
hvordan det skal gøres.
FACILITETERNE
Ved afslutningen på Danebu sagde
den grønlandske holdleder LårséraK
Petersen, at den norske træner — og
Danebu’s bestyrer — Magnar Motrøen
havde indskrevet sit navn i den grøn-
landske skisports historie. Jeg tror
ikke, det er for meget sagt. Motrøen
gjorde en kæmpeindsats og åbnede øj-
nene for alle på Danebu. Han gav
vore løbere selvtillid samtidig med at
han påpegede deres fejl.
Men for at Motrøens arbejde skal
bære frugt, må der ske en hel del på
hjemmefronten. Ved sit friske initia-
tiv har Grønlands Idrætsforbund sat
meget igang, og nu fanger bordet! Der
må skabes en baggrund for skiløber-
nes arbejde. Formanden for Dansk
Skiforbund, Peder Skole-Overgaard
nævnte således, at man stadig gerne
vil hjælpe med etablering af en hop-
bakke i beton i Godthåb. Man må se
på mulighederne for yderligere kon-
kurrencemuligheder for skiløberne
heroppe og lægge instruktionsarbejdet
ind i ganske faste rammer. Det kræ-
ver ligeledes en mere udbygget kon-
takt mellem GIF og klubberne og en
indsats af sidstnævnte. Altsammen no-
get, som formentlig tages op på GIFs
repræsentantskabsmøde til sommer.
Efter forlydende tilbydes det Hol-
steinsborg at holde mødet. Også her
vil det forhåbentlig vise sig, om Da-
nebu virkelig betød vendepunktet for
grønlandsk vintersport.
Arne O. Hansen.
Bliver det vendepunktet for Grønlands skisporti — Kan vi være med
blandt de store nationerl — Koncentration og specialtræning bliver
vejen fremover.
Det er ganske flot af en befolkning
på godt 30.000 indbyggere at kunne
mønstre 5—6 løbere helt i toppen af
dansk idræt og med chancer for også
internationalt at gøre sig gældende.
Det er et godt grundlag at starte på.
Men, som den norske skøjtetræner
pointerede, det tager syv år at udklæk-
ke de store navne, pudse dem af og gø-
re dem flyvefærdige. Og strengt taget
har man ikke tid til at arbejde, hvis
man skal helt til tops, tilføjede han
med et lunt glimt i øjet. På denne bag-
grund må man sige, at det er en hård
tid, man står over for i Grønland. Men
behøver man af den grund at vige til-
bage? Vi har talenterne, og nu er det
spørgsmålet, om vi har mod, tid og
penge til at gøre dem flyvefærdige.
Her må alle kræfter sættes ind, også
de bevilgende myndigheders, hvis vi
skal se en grønlandsk ski- eller skøj-
teløber på sejrsskamlen i udlandet.
Landshøvding N. O. Christensen talte
ved afslutningen på grønlandsmester-
skaberne om at sætte sig store mål,
landskampe, olympiader m. m. Det er
på vintersportens område, vi har chan-
cen, men det kommer til at koste no-
get at nå til tops. Vil man i Grønland
betale prisen. Først og fremmest må
man forvente, at dette års landsråds-
bevilling på 15.000 kr. til norgesrejsen
bliver permanent, men på længere sigt
bliver der brug for flere penge, og det
er vist ikke forkert at sige, at man
også på sportens område investerer i
mennesker.
KONKURRENCETRÆNING
Både de danske ledere og topløbere
som Svend Carlsen og Daniel Skifte
lagde på Danebu vægt på, at uden et
ihærdigt forarbejde og uden megen
konkurrencetræning, når man ingen
vegne. Forarbejdet må gøres hjemme
under kyndig vejledning. Det helt rig-
tige ville være at indlede et nært sam-
arbejde med norsk skisport. De har
eksperterne og erfaringen, og jeg tror
ikke, der vil blive tale om svimlende
trænerhonorarer, hvis man spurgte
nordmændene.
Konkurrencetræningen er det andet
store problem. Det kan ikke tilfreds-
stilles med et grønlandsk mesterskabs-
arrangement hvert andet eller tredie
år samt nogle bymesterskaber. De folk,
man vil have frem helt i forreste ræk-
ke internationalt, må sendes ud, først
og fremmest til stævner i Skandina-
vien og dernæst i Vesttyskland og
Østrig, hvor eliten vinteren igennem
prøver kræfter.
FODBOLDRESULTÅTER
Landspokalturneringen
Ottendedelsfinaler
Brønshøj—B1903 ....... 2—3
KFUM—Esbjerg ......... 0—2
Frem—AB .............. 0—1
Viborg—HIK (ordinær spil-
letid 3—3) ......... 4—5
Vejle—Aabenraa ........ 5—1
Odense KFUM—Hvidovre.. 3—2
AGF—Vanløse .......... 3—2
— Norgemut unangmiartornerput
pakatsissutigingilarput, unangmiar-
tortut sujulerssortigissåt LårséraK
Petersen OKalugtuarpoK, tasamanmiv-
tine åssigingitsunik unangminermut
tungassuinåungitsunik påsissaKardlu-
arpugut, sungiusariautsimutaoK tu-
ngassut pigssarsivigivdluarpavut.
— Kavdlunånit unangmeKativtinit
angussavtigut nikinganerungilagut,
Kularnångitsumigdlo ukiut ingerdla-
nerine sungiusartarnivut iluarsineru-
guvtigik.
Norgemincrme kalåtdlit sungiusaissuat
Magnar Motrøen, saniane Niels Petersen.
Træner Magnar Motrøen, der trænede de
grønlandske skiløbere under Norgesophol-
det. Foran Niels Petersen.
ssarnerput ajorå, ilitsersutdlutalo o-
Kitsumik sisorautit tungatinardlugit
majuartarnigssamik, tamånalo sungi-
ukavtigo malugårput nukiornångine-
runanilo sukanarnerussoK.
— Kasujåissuserput åma namagisi-
mårsimanago såkortumik sungiusarti-
påtigut, uvdlåt tamaisa KåKap Kanut
pisugtitaussarpugut, tagpavungalo Ka-
Kigångavta eKaersårtitaussardluta, si-
sorautivutdlo pujagsariardlugit ku-
mukajåtigut sungiusartitaussarpugut
uvalikutdlo arpagtineKartarpugut.
unangmineK ama
sungiusartariaKarpoK
— unangminisime KanoK OKautigi-
sinauvigit?
— unangminivut nuånareKaugut,
kisiåne malungnarpoK unangminer-
mut uvagut sungiussisimångfneroKi-
ssugut, tåssame unangmineK åma su-
ngiusarKågagssaugame. sordlo uvagut
unangminerput angnertumik tigunago
ingerdlaniartarpugut, sumik enrar-
sautigivatdlårnago, nunanitdle avdla-
nit pissut KanoK ikaluarångamigdlunit
tamaviårssuårtarput avdlanik erKar-
sautaerutdlutik unangminertigdliuna
kisiat.
— Holmenkollenime unangmeKa-
taunerse ingmikut misigissaKarfigi-
ngiliuk?
— unangmeKativut angnertumik
avdlåussuteKartutut OKautigisinåungi-
lavut, kisiåne Holmenkollenime lang-
rendertarfik Danebume unangmivfi-
gissavtiningånit avdlauneroKaoK ma-
(Kup. 29-me nangisaoK)
uvdlåmit sungiusarnen autdlartipoK, pisuf-
nardlune KåKamut majuarneK autdlartikåt.
Hver morgen begyndte træningen med
spadseretur op ad bjerget.
Puskas Støvlen
den ideelle fodboldstøvle
„Super m. gummi og læder-
sål .............. kr. 78,50
„Junior" med gummisål (sko)
fra .............. kr. 38,50
Alle de sidste nyheder inden-
for fodboldudstyr i Danmarks
største forretninng i fodbold.
Forlang tilsendt vort farve-
illustrerede katalog.
ALT TIL AL SPORT
Puskas-kamigpait
arssautigssaruigsut
„Super" kuminik amernigdlo
alulik............ kr. 78,50
„Junior" kiiminik alulik...
................. kr. 38,50
arssåunermut atortugssanik
nutårsiagssat sdtdlQnit ar-
ssåunermut tungassunik Dan-
markime niuvertarfit angner-
ssåne pineKarsinåuput.
katalogerput Kalipautigigsår-
dluartoK Kinutiginiaruk!
sportlmut ttingassuf sOldlOnll
STADION SPORT
Østerbrogade 79, København 0
sungiusaissup pitsångorteKåtigut
— oKarputit sungiusartarnise iluar-
sineruguvsigik, sungiusartineKarniv-
sine sut ilivsine uparuarniarneKarne-
rupat?
— tikinardlutale sungiusaissugssav-
ta Magnar Motrøenip misiligpåtigut,
kigaitsumik ingerdlatitdluta. uparua-
rumanerusså tåssa sisorausissartar-
nerput. sisorautinik arpagtitdluta av-
dlorarnerput angnikigå, ajatseriar-
nermit sårdlineK tamåt tigorKUssar-
dlugo timivtalo inigssisimanera issor-
nartorsiordlugo.
— tamatuma saniatigut nunap pi-
ssusisigut åssiglngitsutigut, Kumuka-
jåtigut nardlusuinartigutdlo sungiu-
sartipåtigut. tamatumane Kumukajåti-
gortarneK agsut pigssarsivfigårput.
Kumukajåtigut sisorautivut Kangåtar-
teKåtårdlugit akulikitsumik ingerdla-
OttoraK Heilmann sangussårnerme unang-
meuataussoK.
OttoraK Heilmann under slalomkonkurren-
cen.
28