Atuagagdliutit - 01.04.1965, Blaðsíða 9

Vanføreforeningen og
de vanføre i Grønland
Hvad skal Landsforeningen af Van-
føre gøre for så hurtigt og godt som
muligt at forbedre levevilkårene for
de vanføre på Grønland?
Dette spørgsmål var blandt hoved-
emnerne i diskussionen på Vanføre-
foreningens hovedbestyrelsesmøde i
København. Alle var enige om, at for-
eningen bør yde al mulig støtte til sin
afdeling i Godthåb, både i form af
Penge og praktisk hjælp. Man var og-
så rede til — i samarbejde med de to
grønlandske folketingsmænd — ad po-
litisk vej at gøre Vanføreforeningens
indflydelse gældende, for så vidt mu-
ligt at sikre rønlands invaliderede li-
gestilling med deres skæbnefæller i
andre dele af det danske rige. Samti-
dig understregedes det midlertid, at
Problemerne ikke kan løses fra Kø-
benhavn. Kun grønlændernes egne øn-
sker og egne initiativer kan give ud-
viklingen den rigtige retning — kun
ved, at man gennem den nye afdeling
i Godthåb får taget fat på de vigtigste
°g mest presserende spørgsmål, kan
man håbe at nå til løsninger, der for
alvor bliver til gavn. Enhver anden
fremgangsmåde vil blot føre til lappe-
rier og tilfældig personlig hjælp, der
ikke giver noget som helst varigt
fremskridt, hverken for den enkelte
eller for invalidegruppen som helhed.
Denne artikel er ikke mindst
ment som en opfordring til, at man
i interesserede grønlandske kredse
forstærker diskussionen om de
vanføres problemer, således at man
snarest muligt kan formulere de
krav og ønsker, som må imøde-
kommes for at sikre en bedre til-
værelse for de mennesker på Grøn-
land, som er ramt af medfødt in-
validitet, eller som på grund af
sygdom eller ulykke har mistet de-
res fulde førlighed.
Som baggrund for en sådan diskus-
sion kan det måske være hensigtmæs-
sigt at kende nogle af de grundtanker,
som vanførebevægelsen i Danmark
bygger på, og nogle af de vigtigste re-
sultater, Vanføreforeningen har kun-
net notere siden dens grundlæggelse
for snart 40 år siden.
Udgangspunktet for et vanførear-
bejde i Danmark var pastor Hans
Knudsens oprettelse af „Samfundet
f°r Vanføre", som fra en beskeden
start i 1872 har udviklet sig til en om-
fattende statsunderstøttet institution,
som yder vanføre lægelig behandling
På de store ortopædiske hospitaler,
fremstiller bandager og andre hjælpe-
midler, giver undervisning og uddan-
nelse til vanføre børn og unge og i det
hele taget stræber efter at overvinde
følgerne af legemlige handicap på en
sådan måde, at den invaliderende i vi-
best muligt omfang kan klare sig på
lige fod med andre og i hvert fald kan
udnytte sine muligheder så godt, det
han lade sig gøre.
Et ikke helt ringe antal grønlændere
har i tiden løb fået uddannelse eller
behandling på Samfundet og Hjemmet
for Vanføre, men et af de spørgsmål,
som vi i Syd-Danmark finder det nød-
vendigt, at man fra grønlandsk side
tager stilling til, er, om det er hen-
sigtsmæssigt og tilfredsstillende, at
ange handicappede fra Grønland ud-
dannes på en institution i København,
som efter sagens natur vanskeligt kan
tilrettelægge en uddannelse med til-
strækkelig hensyntagen til de særlige
drønlandske forhold.
Der gik mange år, før det private,
Karmaissul entreprenøritdlo
suliaif
A- JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
godgørende arbejde, som pastor Hans
Knudsen havde sat i gang, blev efter-
fulgt af en indsats fra samfundsmag-
tens side. Først i 1921 fik man en
dansk invalidelov, og den gik kun ud
på at yde et beskedent pengebeløb
som understøttelse til mennesker, der
på grund af invaliditet ikke kunne er-
nære sig selv. Ingen tænkte på, at det
kunne være en statsopgave at gøre
noget for at hjælpe de invaliderende
ind i arbejdslivet. Nogle år senere —
i 1925 — oprettedes imidlertid Vanfø-
reforeningen, en organisation af van-
føre og for vanføre, som ved sin klare
og vedholdende agitation fik videre
kredse til at anerkende princippet om
de invalideredes ret til at arbejde og
frugtbargøre deres evner, så de kan
leve på lige fod med andre samfunds-
borgere i stedet for blot at blive hen-
vist til en mere eller mindre karrigt
udmålt understøttelse. Det førte til,
at man i begyndelsen af 1930’erne fik
en række betydningsfulde lovregler
om iværksættelse af helbredelsesfor-
anstaltninger for invaliderede — reg-
ler som siden er udviklet, og som var
forudsætningen for den i 1960 ved-
tagne revalideringslov. Revaliderings-
loven tager for første gang helt kon-
sekvent sit udgangspunkt i det krav
om ret for alle til at klare sig selv, som
fra første færd er blevet båret frem
af vanførebevægelsen i Danmark’
Loven har nu virket i Syd-Dan-
mark i 4 år, og resultaterne har
været gode. Møn den gælder endnu
ikke for Grønland, og det må være
et vigtigt spørgsmål for den grøn-
landske vanføredebat ait finde frem
til de former, hvorunder denne be-
tydningsfulde lovgivning kan finde
anvendelse på grønlandske forhold.
Mange andre resultaer er nået for
de vanføre i Danmark, og i mangfol-
dige tilfælde gælder det, at de ikke
var blevet opnået uden den indsats,
der er ydet fra de vanføres egne ræk-
ker gennem Landsforeningen af Van-
føre. Bygningsværker som de store,
smukke kollektivhuse for vanføre i
København, Ålborg og andre byer —
10—12 etager høje huse med hundre-
der af moderne udstyrede boliger, sær-
ligt indrettede for gangbesværedes be-
hov — er skabt på de invalideredes
eget initiativ. Andre steder har man i
mange tilfælde fået indrettet særlige
lejligheder med speciel indretning for
invaliderede i de almindelige bolig-
bebyggelser. Der er derved skabt en
betydningsfuld forbedring af de in-
valideredes boligstandard gennem de
senere år, og selv om der endnu er
VOLVO
PERSON
og
LASTVOGNE
VI HAR ALTID ET
STORT UDVALG AF
GODE BRUGTE
VOLVO LASTVOGNE
Autoriseret Volvo-forhandler
HANS LEHRMANN
Jagtvej 16 . København N.
Telefon 39 14 83
brug for mange flere invalideboliger,
så er den tid forbi, hvor de invalide-
rede i Danmark bestandig var henvist
til de elendigste, billigste og mest
upraktiske boliger.
Også på andre områder er der nået
fremskridt, som vanførebevægelsen er
glad for, og som man har ret til at
være en smule stolt af, fordi det
utvivlsomt i væsentlig grad skyldes
Vanføreforeningens indsats, at der i
vide kredse hersker en positiv hold-
ning til vanføreproblemerne, som gi-
ver gunstige muligheder for nye frem-
skridt. Et udslag af denne positive
indstilling har vi i Vanførefonden, der
gennem nogle år med tidligere stats-
minister Viggo Kampmann i spidsen
og i nøje samarbejde med Vanførefor-
eningen har formidlet millionbeløb
som støtte til en række vigtige initia-
tiver inden for vanførearbejdet.
Som det måske vil være nogle af
læserne bekendt, har Vanførefonden
afsat et større beløb, som skal an-
vendes til gavn for de vanføre på
Grønland. Det står endnu åbent, hvor-
ledes disse penge skal bruges — bl. a.
fordi man i høj grad ønsker at høre,
hvad man fra grønlandsk side mener
herom.
Både takket være Vanførefondens
støtte og de lettelser og ydelser, der
gives af staten, er der i de senere år
sket kolossale fremskridt med hensyn
til at forsyne de invaliderede med au-
tomobiler og andre tekniske hjælpe-
midlen som tjener til at overvinde
virkningerne af legemlig invaliditet.
Sammen med de boligmæssige forbed-
ringer og sammen med de muligheder
for uddannelse og optræning, som i
kraft af revalideringsloven frembyder
sig for de invaliderede, har disse tek-
niske hjælpemidlen gjort det muligt
for mange vanføre at opnå alminde-
ligt erhvervsmæssigt arbejde, hvor de
har samme indtægtsmuligheder som
andre borgere. Ofte vil de have sær-
lige udgifter i anledning af deres in-
validitet, men dette imødegås ved, at
deres arbejdsindtægt suppleres ved en
fast pengeydelse fra staten.
Men naturligvis er der fortsat man-
ge vanføre, hvis invaliditet er for stor
til, at de kan klare sig på de alminde-
lige arbejdspladser. Man er i de senere
år begyndt at oprette særlige beskyt-
tede virksomheder, hvor disse menne-
sker kan få mulighed for at udnytte
den arbejdsevne, de har i behold. Der-
ved skaffer de sig indtægter til
supplering af invalidepensionen, og de
oplever glæden ved at kunne præstere
noget i arbejdsmæssigt fællesskab med
andre-
For dem, der på grund af deres in-
validitet slet ikke kan arbejde, er der
kun invaliditetspensionen. Den har i
mange år været af samme størrelse
som den alderspension, man yder gam-
le mennesker, men der er nu udsigt
til en ændring heri. Mange har ind-
set, at de svært invaliderede i de yng-
re aldersklasser har helt andre — og
større — behov end de gamle, som har
det meste af livet bag sig. Man er der-
for inde på tanker om en kraftig for-
højelse af invalidepensionen, så den
kommer i nærheden af en normal ar-
bejdsindtægt. Disse tanker støttes na-
turligvis kraftigt af vanførebevægel-
sen, hvis synspunkt bestandig har væ-
ret, at man skal gøre alt, hvad der er
menneskeligt for, at den vanføre kan
bruge sine evner til erhvervsmæssigt
arbejde, der sikrer ham indtægter som
alle andre. Men hvor man ikke ved
optræning, uddannelse, teknisk hjælp
og andre revalideringsforanstaltninger
kan sikre den vanføre tilstrækkelige
arbejdsindtægter — der må samfundet
betale en pension, der sikrer den in-
validerede menneskeværdige kår. Har
den invaliderede behov for bistand og
pleje, må dette sikres — om fornødent
ved optagelse i gode, fornuftigt ind-
rettede plejeinstitutioner, hvor tilvæ-
relsen kan leves så nær en normal til-
værelse som muligt. Af sådanne pleje-
hjem har vi endnu for få i Danmark,
men en udvikling til det bedre er
igang også på dette område.
Fra mine samtaler med grønlændere
og andre med kendskab til grønland-
ske forhold ved jeg, at Grønlands van-
føre ofte lever under vilkår, som må
betegnes som ganske utilfredsstillende
— at mange vanføre på Grønland sim-
pelthen lider nød. Sådan har det også
været i Danmark, og når der i dag er
nået så store resultater, som tilfældet
er, skyldes det ikke mindst de van-
føres eget sammenhold i Vanførefor-
eningen, hvor de bedst stillede van-
føre har stået solidarisk sammen med
deres svært invaliderede kammerater,
fremført deres krav og gjort, hvad de
kunne, for at åbne andre samfunds-
gruppers øjne for de invaliderede pro-
blemer.
Vi tror, at en lignende indsats er
mulig på Grønland. Fra Vanføre-
foreningens side er vi rede til — og
i dag stærke nok til — at yde en
kraftig indsats til støtte for de in-
validerede i denne fjerne del af
det danske rige, og vi ved, at der
både hos myndighederne, politiker-
ne og i befolkningen er sympati for
alle bestræbelser på at forbedre
kårene for vanføre og andre inva-
lider på Grønland. Men om meto-
der og fremgangsmåder savner vi
endnu den fornødne viden. Det er
mit håb, at denne artikel kan bi-
drage til at sætte diskussioner og
overvejelser igang, som vil gøre
det muligt inden længe at påbegyn-
de et praktisk stykke arbejde på
dette område — ikke lapperier,
men en målbevidst indsats, der kan
blive et første skridt på vejen mod
en ny og bedre tilværelse for
Grønlands handicappede.
Medova te ta’r trætheden
Medova’s indhold af æteriske stoffer i forbindelse med ren cof-
fein bevirker, at centralnervesystemet og storhjernen stimuleres
på få minutter. Brug de nye "dobbelte” Medova tebreve, som hver
giver 2 kopper stærk og velsmagende Medova! Så slipper De for
teblade både i tepotte, kopper og køkkenvask. Det er den nem-
meste og mest økonomiske måde at lave te på - for De kommer
aldrig til at bruge for meget te - portionerne er præcist afmålt.
NU ER DET ENDNU LETTERE AT LAVE GOD TE!
Medova-brevene gi’r duftende og herlig te på 3-4 minut-
ter, for de fine smagsstoffer trækkes hurtigt ud. Når bre-
vet fjernes er teen stærk, mørkgylden - og aldrig bitter!
9