Atuagagdliutit - 01.04.1965, Blaðsíða 29

Skolelovsforslaget er
tænkt på længere sigt
Det nye skolelovsforslag, som i disse
dage er offentliggjort, har vakt stor
opmærksomhed og givet anledning til
diskussioner i hele Grønland. Inuit-
Partiets kredsbestyrelse i Godthåb har
derfor holdt en diskussionsaften i for-
samlingshuset i Godthåb om emnet i
den tro, at der ville fremkomme nogle
nye udtalelser fra befolkningens side
om lovudkastet.
Men da diskussionsaftenen blev åb-
net, var der ikke kommet så mange,
som man havde håbet, for af de over
4000 indbyggere var der kun omkring
60 deltagere til stede. Mon ikke det
skyldes, at forbindelsen imellem for-
ældre og skole ikke er så stærk, at
forældrene ikke finder det et inter-
essant emne?
I aftenens løb var det næsten kun
lærerne, som var kommet til „den
store diskussionsaften", der havde or-
det. Bortset fra indlederne var der
hun tre, som udtalte deres mening som
menigmand, og de resterende talere
var altså lærere.
De forældre, som udtalte deres me-
ning om lovudkastet, gav udtryk for
tilfredshed med forslaget i det store
og hele, lige med undtagelse af nogle
Punkter, hvor de var uenige. De pege-
de på, at 8.- og 9. skoleår ikke må være
obligatoriske, for forældrene bærer
også ansvaret for deres børn, men på
den anden side gik de også ind for, at
forældre til børn, der var temmelig
vanskelige efter konfirmationen, ikke
bare kunne slippe disse løs på gaden.
Disse børn burde fortsætte i de nævn-
te klasser. Den opfattelse fandt lærer-
ne, der havde ordet, også rimeligt.
At koncentrere skolebørnene efter
12 års alderen til byerne fra udsteder-
ne finder man også ukorrekt fra me-
nigmands side med den begrundelse,
at forældrene har ansvaret for deres
børn og ikke skolen, som een udtrykte
det: „Det er kommunisterne, der fin-
der på sådan noget!"
Efter forskelliges udtalelser er bør-
nehaveklasserne uundværlige. Man
peger på, at de har stor betydning for
børnene, når de skal i skole, de får
mere lyst og vilje til at gå i skole.
Fra lærernes side tog man ikke så
tungt på spørgsmålet om det grønland-
ske sprog som skolefag. Derimod klar-
gjorde de nævnte grønlandske talere
for, at det grønlandske sprog som fag
er lige så vigtigt som det danske. Der
blev sagt: „Mine børn kan ikke blive
grønlandske forfattere og grønlandske
digtere, da de kun læser dansk i de
første tre skoleår i børneskolen."
Skoledirektøren gjorde rede for lov-
udkastet og udtrykte, at arbejdsud-
valget, der lavede forslaget, har tænkt
på længere sigt, og at hele forslaget
ikke vil blive vedtaget nu på en gang.
sujulivtinut nersoringmssut
sujunigssaK erKarsautigiiieruvdlugo
atuarnermut inatsisitågssat
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo atu-
arnermut inatsisitågssaK maligtarine-
KardluarpoK soKutigineKaKalune, ig-
dloicarfingnilo åssigingitsune OKause-
Karfiussardlune. tamånåtaoK Inuit-
partiata Nungme ingmikortortaKar-
fiata soKutiginauteKartitdlugo Nung-
me inungnut oKatdlitsissutiginiarsi-
mavå katerssortarfingme.
taimatutdle OKatdlititsiniardlune
katerssortitsineK Nup inuinit 4000-it
sivneKartunit soKutigineKångitsutut l-
simavoK. unungme OKatdlivfiussug-
ssame aggersimassut taimågdlåt 60
migssiliordlugit amerdlåssuseKarput.
tamåna takussutigssåunginerdlune a-
ngajorKåt atuarfiuvdlo ingmingnut a-
tåssuteKarnerata angnertungissusia-
nik?
unup ingerdlanerane oKalugtut tå-
ssauneruput iliniartitsissut „OKatdli-
nigssarssuarmut" ornigusimassut. aut-
dlarnivdlutik OKalugtut tåisångikåine
iliniartitsissungitsunik OKalugtut pi-
ngasuinåuput, sivnerilo iliniartitsi-
ssuvdlutik.
sungiusaissoKarneK
(Kup. 28-mit nangitan)
joriarpagssuaKarame agsut sungiusi-
rnanagit ilungersornartunik, kisiåne i-
lauvfigalugo nuåneKaoK issigingnfir-
torpagssuit unangmeKataussorpag-
ssuitdlo malungnartumik Kimagtina-
ramik.
sungiutavut
ingerdlateiKingniarpavut
— Norgeminivsine sungiusartine-
Karnivsine ima angussaKartigisimavi-
se agdlåt sungiusagkase måne avdla-
nut ingerdlaterKigsinauvdlugit?
— sungiusarnerput pigssarsivigiv-
dluanårput, tamavtalo ingmikut atua-
gårKanik sungiusarnermut atortunik
Pigssarsigavta ajornångitsumik su-
Pgiusaisinauvugut, sordlo sungiusai-
ssok radiukut aperssorneKarnermine
OKartoK sungiusaissugssatut unersut-
dluta.
— taimåitumik månåkut suleKati-
gigdluta langrendimut sungiusainig-
ssamik ingerdlatitsinialerpugut, på-
sivdluarparpume sungiusaissoKardlu-
ne sungiusarneKarneK ingminuinaK
sungiusarnermutdlunit nalentiuneKar-
småungitsoK pitsaunerungårame. su-
Junigssame taimatut unangmiartortit-
sissarnigssat ingerdlatinartariaKar-
dluinarput, aitsåt taimailiornikut a-
hgussagssat pitsaunerussut aineKarsi-
Paungmata. taimatutdlo autdlartitsi-
PeKartåsagpat sungiusaissoKartitsinig-
ssaK pissariaKardluinarpoK.
— uvanga nangmineK pilerssårpu-
Pga, LårséraK Petersen nangigpoK, si-
s°rartarnera unigtikugko sungiusai-
ssutut ingerdlatsilerniardlunga lang-
rend erKarsautigineruvdlugo. tamåna
.
LarséraK Petersen Danebume langrender-
dlune autdlartoK.
LarséraK Petersen starter i langrend pi
Danebu.
imana pisinångorumårpoK ukiut tat-
dlimat Kångiugpatalunit, sungiusae-
riauseK pitsaunerussumik sungiusari-
ardlugo. månåkugatdlartordle påsi-
ssavut maligdlugit ingmikutårdluta
sungiusaissarniarpugut.
—■ unangmeKativut uvavtinut na-
lerKiutdlugit pitsaunerussorssuartut
OKautigisinåungilavut, pitsaunerune-
rånutdlo pissutauneruinardlune su-
ngisaissugigsårdlutik ingerdlatineKar-
nerat. KularnångilaK kalåtdlit sungiu-
sarneKardlualerunik pitsaunerpåt na-
ligilersinaujumåråt.
chr-p.
simpelthen
en bedre kaffe
EQlVlESCAFÉ
McCULLOCH
PÅHÆNGSMOTORER
i størrelser fra 372 til 75 HK. Let
og robust, med automatisk lænse-
pumpe.
Skriv efter brochure.
Carl F. Motor
Gasværksvej 9, København V.
angajorKåt OKalugtutuaussut inatsi-
sigssatut sujunersutip imaKarnera ta-
persersorpåt, isumaKardlutigdle atu-
arnerup ukiuisa arfineK-pingajuåne
Kulingiluånilo pingitsailissutåungitsu-
nik ingerdlatitsineKåsassoK tamar-
migdle aporfigerKajåvfigissåt tåssau-
vok, mérKat aperssorterérnermik ki-
ngornatigut angajorKåmingnit nålag-
tikuminaitdlissarnerat pissutigalugo
mérKat taimåitut avKUsinerme anga-
laortinartariaKångitsut, sapingisamig-
dlo atuarfingmut pisiniartariaKardlu-
tik, isuma tamånåtaoK iliniartitsissut
tunganit ilalersimårdlugo åma OKa-
lugtoKartarpoK.
niuvertoruseKarfingnit mérKat 12-i-
nik ukioKalersut igdloKarfingnut atu-
ariartortitarneKarnigssåta pingitsaili-
ssutaunigsså åma akerdlerineKarpoK,
tamåna erssencigsardlugo sordlo ilåt
OKartoK: taimailiorneK kommunister-
patdlangneruvoK!
børnehaveklasse tamanit pineKå-
ngitsorsinéungitsutut isumaKarfigine-
KarpoK, tåuname atualemigssamut
avKutigssiussivdluartungmat åmalo
atualerKårnigssamut kajumigsautauv-
dluartardlune.
iliniartitsissut OKalugtut tungåni-
ngånit kalåtdlit OKausisa imatorssuaK
iliniartitsissutitut pingårtitaunigsså-
nik oKalugtoKångilaK. inuinaitdle o-
Kalugtut ersserKigsumik taivåt kalåt-
dlit OKausisa iliniartitsissutigineKar-
nerata pingårtitdluinarneKarnigssåt,
Kavdlunåtut atuartitaunermut sanig-
dliutdluinarsimavdlutik. sordlo ilåt o-
KartoK: „mérKåka kalåtdlisut atuag-
kiortuvingorsinaunatigdlo taigdliortu-
vingorsinåungitdlat atualernermingne
ukiut sujugdlit pingasut Kavdlunåtui-
naK atuartitaugamik".
skoledirektøre inatsisigssanik nav-
suiauteKarnermine ånilångåssutigivat-
dlårKungilå inatsisigssatut sujunersu-
tit agdlagsimassut tåukua, tåssamigoK
inatsisigssanik suliaKartut sujunig-
ssaK ungasingnerussoK erKarsautigi-
neruvdlugo sanasimangmatigik, åmalo
månangåK agdlagsimassut tåuko ta-
måkerdlugit akuerssissutigineKarna-
viångingmata.
1. sujulivta samånga nunagssarsiåt
angeKaoK, takeKaoK, portoKaoK.
nunagisavdlugo tåssa pigssarsiåt,
pineKaoK, peKaKaoK, nåmaKaoK.
2. sorssungårtutut nunikamik tåssu-
nga
tiguarpåt tamåkerdlugo,
avunga, Kavunga samunga pavunga
inulerpåt tamåkerdlugo.
3. avanerssuaK avko Kimugserdlutik
akiorpåt kaperdlagssuaK,
såkututut sapitsutut sorssugdlutik
akiorpåme isserssuaK.
4. ilatik avane nunavigssingmata,
avdlat autdlarput taneavunga,
ilatik Kavane nunavigssingmata,
avdlat autdlarput tagpavunga.
5. tagpavungnait sikorssuit kångig-
figait
sinerissatdlo sermerssue,
akiordlugit åmame KånginaKait,
ila kåkåk sapinerssue!
6. imame takuvait tingmiarpagssuit,
mitit, agpat pingårnerssarait,
nunamiput aKigssit amerdlårssuit
— nagtoragdlit nakunerssarait.
7. imame takuvait måtaligpagssuit
Kilalugkat KiporKarssuit,
aorfit, natserssuit åma natsinguit
åmalo åtarigpagssuit.
8. såkoKardlune aitsåt pissagssau-
ssarait
nukiligssungmata umassut
måko auverssuit åma arferssuit,
nånut åma umingmagssuit.
9. teknikip tungågut inorssångilaK
kalavik KernalåK patdlarik,
Karasångua åma sapisångilaK,
suliagssaminut pikorik.
10. nauk atortugssatik angnikitsu-
nguit
isumangnaerdlugit sanavait.
suliagssat tungånut *) ilinerssuit
iluarsarneK artuveKait.
11. takujungme KajaK nikanartu-
nguaK,
kisiåne ilutsereKaoK —
tåkajåK, ameKaoK åma pukiveKaoK
kisiåne ila pineKaoK.
12. såkue nauligaK, igimaK, avataK,
aleK åmalo norssånguaK,
Kåinap Kåvanut tåukua ikugpata
magdlit pisavdlugit artoKait.
13. kikiak agdlunaussatdlo erKaina-
git,
Kåinap Kåne maninagkame,
magdlup pérnerme tåukua artorpagit
sanassungua kåkagkame!
14. inuvisa nunagssamik issingnera
tuterérdlugulo påseKåt,
Kagssutit atortugssaitdlo
måko nlorKutiglnlameKarput:
aulisautigssat nylonit perdlågkat araa nylonit twistitdlo silfssusé åsslgingitsut
pugtanutlt plastlkit anglssusé åsslgingitsut
rlnglt galvanlserigkat 180 ama 210 mm OKimåiss. ama 110 gram.
OKlmailutagssiat aKerdlut agdlunaussaussat nylonlmlk Kagdllgkat, 2,4—3,2.
OKimåissusé 100 meterlmut 7 ama 11 kg.
Kagssutit nylonit KaKortut 5—22 mm, normut ardlagdlit.
Kagssutit nylonit kajortut 30—35—40—45 mm nr. 5
nalunaerutigiuk Kanos agtigissunik piniarnerit, tauva akigssal tusardliutlsavavut.
Johannes Dahl & Co.
Skive, Jylland
telegramerfigssaK „Netdahl"
Langbølge — Mellembølge —
Kortbølge — Fiskerbølger
Et RADIONETTE produkt
Kurér Transi AM
Fremstillet med særligt vanskelige
modtagerforhold for øje.
Bedre transistormodtager til grøn-
landske forhold findes ikke.
Kvalitet på
langdistance
UNGASIGSUNUT
NÅLAORNIUTIGSSARKIGSOK'
Kurér Transi AM
nålaorniarfilugtut encarsautigalu-
git suliaK.
nålaorutinit transistoriussunit tå-
ssånga Kalåtdlit-nunåne nalerKU-
nerussoKångilaK.
RADIONETTEmit suliaK
eller skriv til os, så oplyser
Spørg hos Deres lokale radio-fagmand
vi om nærmeste forhandler.
radio-nik iluarsaissartorse aperiniaruk — imalunit uvavtinut agdlagit,
tauva niorKutilik KaningneK nalunaerutigfsavarput.
pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K.
akiortinago Kulorornarnera
perKalårnago påsiveKåt.
15. nunap nangmineK pingue nåmå-
saKaut,
ujarai, ivssue, såungutai
OKUvigsunik tåukua igdlugssarait,
ilalo iluagtitarait.
16. ukiukume isse nakerteKissoK
igdlue kialånguaKaut,
unulåkut inugtai neKåinauvdlutik
suliagssatik pussugtarait.
17. måna igdlut nutåt atugaulekissut
takussagssat ajornarseKaut,
inue unulårtukut måtångassut
iia ulikulårtaleKaut.
18. nunavigput peKarporme igdlug-
ssanik
aserorneK sapissartunik,
nunavigput peKarporme marmorimik
ukiorpait atåsassumik.
19. tauvame sujulingnit iliniarit,
nunavit tamanik peKaKaoK,
atugagssavut avdlanit pinarnagit,
nunavit nåmamik peicaKaoK.
20. nuna sugaluaK tåssa issigkune
åmalo kiangårtugune,
inoitåinarune pikorigsussunik
pigssaKarporme nåmagtunik.
21. nunaserdlåt nunartik mikingeKi-
SSOK
tamavigssuat kaujatdlaKaut,
piumåssuseK tåssa mikingeKissoK
kinguåvisa påsisavåt.
22. nunaserdlåt nunartik ilikaveKåt,
ila tåssa nunatsialak,
kinguaussut inugtå nalungiveKåt
ila tåssa inutsialak.
v. 10-me *)
— europamiut
NapassoK, marts 1965
K. Møller.

HAflfKktHOftundertøj
niorKutigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia erKaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.
29