Atuagagdliutit - 14.04.1965, Blaðsíða 6

Dansk-grønlandsk debat
om de store problemer
Translatør Jens Poulsen kaldte landsrådet „en samling nikkedukker". —
Politisk enighed, hvis man kan finde noget bedre end fødestedskriferiet.
På et offentligt møde i Vanløse Kul-
turgård kom det til skarpe menings-
udvekslinger mellem danske og grøn-
landske politikere, men der var i hvert
fald enighed om, at fødestedskriteriet
burde afløses af et andet kriterium,
hvis man ellers var i stand til et finde
frem til et sådant.
Mødet var arrangeret af Socialistisk
Folkeparti og havde form som en
rundbordssamtale mellem grønlands-
minister Carl P. Jensen, folketings-
mand Simon From, Venstre, fhv.
landstingsmedlem fru Lisbeth Hinds-
gavl, Det konservative Folkeparti, fol-
ketingsmand Holger Vivike, Sociali-
stisk Folkeparti, folketingsmand Knud
Hertling og translatør Jens Poulsen,
formand for Inuit-partiets Danmarks-
kreds. Ordstyrer var folketingsmand
Arne Larsen.
Grønlandsminister Carl P. Jensen
sagde i sit første indlæg, at den dan-
ske og grønlandske indsats i Grønland
ofte bliver nedvurderet. Mange dan-
skere, der kommer til Grønland, bli-
ver på 14 dage mere grønlandske end
grønlænderne selv, og når man læser
danske blade, kan man få det indtryk,
at grønlænderne var et lykkeligt folk,
indtil danskerne tog fat.
Det er en mere følelsesbetonet end
realistisk vurdering, sagde ministeren.
Han oplyste, at de seneste tal, fra
1963, viste en totalfangst ved Grønland
på 500,000 tons fisk, men heraf havde
grønlænderne kun fanget 43,000 tons.
Det er klart, at der er overgangsvan-
skeligheder, når man på få år skal gå
fra den frie — jeg havde nær sagt —
fra hånden- og i munden-tilværelse
til moderne industriarbejde med fast
arbejdstid. Men det er det krav, man
i dag må stille i Grønland, og det er
her, det væsentligste problem ligger.
Ministeren omtalte G-60 betænknin-
gen og sagde herom, at den er et
grundlag, men ikke, som mange har
opfattet den, en ufravigelig køreplan
for de næste ti år.
Ministeren mente, at det var på ti-
de, man kaldte tingene ved deres rette
navn. Vi danskere skal passe på ikke
at føre sød tale, blot fordi vi tror, at
grønlænderne kan li’ den fra vores
mund. Man kan tale så ofte om de
særlige hensyn, der må tages i Grøn-
land, at grønlænderne tror, det er os
alene, der skal løse problemerne. Man
kan være positiv i negativ forstand,
og det løser ingen problemer. De må
løses i fællesskab.
HOLGER VIVIKE IMOD
LIGELØNS-SYSTEMET
Holger Vivike fastslog, at Grønland
var et U-land, og at det var dansker-
nes skyld, at landet stadig er under-
udviklet. Men samtidig erkendte han,
at problemerne ikke var enkle endda.
— Før jeg kom til Grønland i 1961,
var jeg sikker på, at man kunne ind-
føre ligeløn, sagde han. Den opfattelse
har jeg måttet revidere, for vi kan
ikke i dag pludselig hæve grønlænder-
nes løn til ligeløn.
Han henviste til aftenens emne
„Grønland 1965 — koloni eller amt“ og
mente, at der stadig var visse koloni-
vaner i Grønland. De giver sig udslag
både hos visse danskere og ældre
grønlændere. Derimod er den unge
grønlandske generation frigjort, og det
skal man tage positivt på, sagde han.
Som et eksempel på kolonimentalitet
fremførte han, at grønlænderne ikke
kan få arbejde på de amerikanske ba-
ser. Han var modstander af for om-
fattende private investeringer.
— Danskerne breder sig i den pri-
vate sektor. Jeg kan forudse, at dan-
skerne en dag tager det hele, og når
grønlænderne en dag er konkurrence-
dygtige, så er der ikke mere tilbage
at tage.
Vivike fremhævede det sociale om-
råde som særlig forsømt, og han var
modstander af, at landsrådets formand
ikke var folkevalgt.
HVAD MED AMTMANDEN
I HADERSLEV!
Simon From fandt, at emnet „Koloni
eller amt" var tendentiøst. Der er in-
gen i Danmark, som bevidst prøver at
skade den grønlandske befolkning. Det
gælder alle politiske partier, men det
er klart, at det ikke kan ske uden bu-
ler og skrammer, når man på 15 år
fører et primitivt fangerfolk frem til
et moderne industrisamfund.
Hvis der findes kolonimentalitet i
Grønland, hører det til undtagelserne.
Han var enig med Vivike i, at for-
manden for landsrådet burde være
folkevalgt.
— Men, fortsatte han, så må jeg også
forlange, at min amtmand i Haderslev
bliver folkevalgt. Han er også udpeget
af regeringen. Men se at komme i gang
med det i Grønlnand, så vil vi i Ha-
derslev prøve at blive ligstillet med
grønlænderne.
Om fødestedskriteriet sagde han, at
en præmie til de udsendte undgår man
ikke. Landsrådet har selv godkendt
kriteriet, og det har de grønlandske
folketingsmænd også. En ophævelse
vil betyde, at man foruden skat m. v.
må indføre et frit erhvervsliv med fri
adgang for danske fiskere, altså op-
hævelse af bopælskravet. Han så ger-
ne en liberalisering af erhvervslivet,
men så måtte der også indføres en
prispolitik efter forretningsmæssige
principper.
Danmarks mest solgte
BEDFORD
de jettestærke, økonomiske lastbiler fra1 til 7tons
nyttelast med det store modeludvalg mestrer de
sværeste transportopgaver. Derfor arbejder der
også mange Bedford lastbiler - privat og offentligt
- i Grønland, leveret af Hans Lystrup.
Vor lasibilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne ethvert uforbindende tilbud. Vi yder
Dem tillige uden forbindende individuel vejledning
i alle spørgsmål vedrørende opbygning af hen-
sigtsmæssig vognpark, kørselsregnskab, kørsel
og udrustning. Skriv eller telegrafer til os.
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil og det rigtige tilbehør
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
DEFA motorvarmere
køler jalousier
varmeapparater
dugruder
arbejdslygter
solskærme
Sandvik dækpigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
originale GM reservedele
Vor velassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
Auf. G. M. forhandler
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramaddresse: AUTOLYSTRUP
Skal De på forretnings- eller ferie-
rejse fil Danmark, og har De brug
for en bil, så skriv eller telegrafer
fil os. Vi sørger for, af bilen ved
Deres ankomst fil Danmark står klar
fil indregistrering på røde grænse-
numre. Dette betyder, at bilen ind-
registreres uden told og omsæt-
ningsafgift. Vognen kan De anvende
overalt i Europa.
Når De rejser hjem, kan De tage
bilen med tilbage uden afgifter. Vi
sender Dem gerne brochure og pri-
ser over samtlige Vauxhall modeller,
samt evt. over GM's amerikanske
modeller.
Naturligvis er alle oplysninger uden
forbindende.
Hvis fødestedskriteriet er forkert,
må man komme med andre forslag.
Venstre er villig til en drøftelse.
PROBLEMERNE MÅ
UNDERSØGES NÆRMERE
Knud Hertling mente, at før man
planlagde den videre udvikling, måtte
man undersøge, om befolkningen kun-
ne følge med. Det ved man ikke, om
den kan i dag. Om de sociale proble-
mer sagde han, at det var et så for-
sømt område, at man ikke kunne være
bekendt at tale om en social forsorg.
Der bruges i dag 4 mili. kr. om året
til forsorg i Grønland. I en dansk by
med 30,00 indbyggere bruger man 60—
70 miil. kr. Han var ikke enig i, at
tiden var inde til en liberalisering. Det
glædede ham, at der i Folketinget var
politisk flertal for, at fødestedskrite-
riet blev taget op til ny drøftelse. Han
ville gerne være med til at finde frem
til et andet kriterium.
Fru Lisbeth Hindsgaul ønskede og-
så, at man fandt frem til et andet kri-
terium, men hun mente, at man kriti-
serede fødestedskriteriet uden hensyn
til, om man forstod det eller ej. Selv
Knud Hertling erkender, at det er
vanskeligt at finde noget bedre, sagde
hun.
HÅRDE ORD OM DANSK POLITIK
Jens Poulsen var sidste taler. Indtil
han tog fat havde mødet haft karak-
ter af en stilfærdig rundbordssamtale.
Jens Poulsen spurgte, om man var
kommet til det resultat, at den i
grundloven hjemlede ligestilling ikke
kunne stå for en nærmere prøvelse.
— Mens tid er, må man indføre lige-
stilling. Der er en naturlig grænse for
det grønlnandske folks tålmodighed,
sagde han.
Danskerne må gøre sig klart, at det
grønlandske folk har sit eget sprog,
sin egen kultur og sine egne traditio-
ner. Han henviste til den portugisiske
udenrigsministers udtalelser om Dan-
mark og Grønland og spurgte, hvad
man fra dansk side ville sige til, at
en FN-kommission blev sendt til
Grønland.
Han håbede, at flere sagsområder
ville blive overført fra Grønlandsmi-
nisteriet til fagministerier, idet man
så kunne forvente en mere objektiv
behandling. „Fagministerierne er ikke
som det er tilfældet i Grønlandsmini-
steriet præget af koloni- og vi-alene-
vide-mentalitet“.
Landshøvdingen betegnede han som
statholder i gammel romersk stil.
Han var imod Grønlandsrådets op-
rettelse. Inuit-partiet ønsker så mange
administrative organer som muligt
henlagt til Grønland.
— Det er, fortsatte han, uheldigt, at
man får et sekretariat af embeds-
mænd, for det vil bevirke, at lands-
rådet bliver en samling nikkedukker
i endnu højere grad end hidtil.
Simon From: Hov, hov.
Jens Poulsen: Med hensyn til Føde-
stedskriteriet tror jeg, at selv de træ-
geste danskere har indset, at det er
en fadæse.
EN LØNFORSKEL PÅ KUN 7 PCT.
Grønlandsminister Carl P. Jensen
replicerede, at enhver kunne rejse frit
i Grønland, og det kunne FN-delega-
tioner også, hvis de ønskede det.
Ministeren kunne ikke se, der var
grund til at gøre noget stort nummer
ud af landshøvdinge-problemet.
—- Statholderen synger jo på sidste
vers.
Ministeren fandt det generende, at
man stangede fødestedskriteriet ud
som noget meget odiøst. Man må ikke
glemme, at alle gerne, hvis man kan,
vil sætte noget i stedet. Med sandhe-
den om fødestedskriteriet er, at en
grønlandsk tjenestemand i dag oppe-
bærer 88 pct. af dansk løn plus 6 pct.
sprogtillæg, hvilket vil sige, at der
kun er en forskel på 7 pct. mellem
dansk og grønlandsk løn. Det vil igen
sige, at den disponible løn i Grønland
er højere end den er i Danmark. En
grønlandsk tjenestemand har erklæret,
at han i realiteten havde 600—700 kr.
mere om måneden end sin danske
kollega. Betragt dog, sagde ministeren,
de 7 pct. som en form for individuel
skat.
Med hensyn til lønnen i industrian-
læggene tror jeg ikke, at nogen grøn-
lænder vil arbejde efter de akkord-
satser, vi har hernede. Jeg tror ikke,
nogen grønlænder kunne være tjent
med dem.
TO DAGES ARBEJDE
OG SEKS DAGES LØN
Industrianlæggene i Grønland ud-
nyttes kun 50 pct. Ministeren henviste
til problemerne i Christianshåb, hvor
de 50 bedste arbejdere sidste år havde
en mødeprocent på 84, men regnede
man dem fra, så var resten af arbej-
derne nede på en mødeprocent på 30.
Det vil sige, at de har haft seks dages
uge, men kun arbejdet de to dage.
— Vi kan, fortsatte Carl P. Jensen,
blive ved med at fortælle, at der må
tages særlige hensyn, og så tror grøn-
lænderne, at tingene ikke kan være
anderledes. Efter min mening bør man
sige tingene lige ud som de er.
Holger Vivike kunne ikke forstå, at
inuittterne var imod Grønlandsrådet.
Det består jo af fem danskere og fem
grønlændere, men det var ham kom-
plet uforståeligt, at landsrådet så som
sin ene repræsentant i rådet havde
valgt en dansker, nemlig landshøvdin-
gen.
Simon From sagde til Jens Poulsen,
at han var for hård og for negativ i
sin kritik.
Knud Hertling beklagede den ringe
udnyttelsesgrad af industrianlæggene
og mente, at det netop ville være
gavnligt, hvis samfundsforskningsud-
valget undersøgte, hvorfor arbejderne
svigter.
Jens Poulsen mente, at grønlænder-
ne forsømte, fordi de ikke havde no-
gen forpligtelser med hensyn til skat,
sygekasse m. v. Netop ved at indføre
skat kunne man tvinge grønlænderne
til at arbejde. Inuit-partiet kræver li-
geløn indført, men vil samtidig gerne
have de samme forpligtelser indført i
Grønland som dem, man har i Dan-
mark.
Kagssutit atortugssaitdlo
måko niorKutiginiarneKarput:
aulisautigssat nylonit perdlågkat ama nylonit twistitdlo sillssusé åssigtngitsut
pugtaKutit plastikit angissusé åsslglngitsut
rlngit galvaniserigkat 180 ama 210 mm OKimåiss. ama 110 gram.
OKimailutagssiat aaerdlut agdlunaussaussat nylonimlk Kagdligkat, 2,4—3,2.
OKimåissusé 100 meterimut 7 ama 11 kg.
Kagssutit nylonit KaKortut 5—22 mm, normut ardiagdlit.
Kagssutit nylonit kajnrtut 30—35—40—45 mm nr. 5
nalunaerutigiuk Kanos agtigissunik piniarnerit, tauva akigssai tusardliuttsavavut.
Johannes Dahl &j Co.
Skive, Jylland
telegramerfigssaK „Netdahl“
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdlåussuseKångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKåt imiax taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineKarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt.
biub em
FAXE BRYGGERI
6