Atuagagdliutit - 14.04.1965, Blaðsíða 23

inusugtut sujunersuissoitatigive?
isumaK 1956-imitdle sulissutigineKartoK måna piviussungorti-
niartariaKalerpoK — tamatumane inuit peKatigigfitdlo ikiu-
niartarianardlutik
sinerissame inusugtut peKatigigfe-
Kalernigssånik isuma sarKumerKing-
mat nalunångilaK inusugtorpagssuit
tamatumane tapersersuerusugtut ar-
dlaKaKissut. isuma tamåna nutåjungi-
tau, 1956-ikunile sinerissame tamar-
rne sarKumertalerérsimavdlune Atua-
Sagdliutit igdloKarfingnilo aviséruat
aVKutigalugit. tamåkunanilo agdlauti-
dineKartartutigut sdkortumik ilaler-
s°rneKartarsimavoK.
ilame tamatuma timitalerniamigsså
•mjunertaralugo sulissutigingnigtug-
ssanik Nungme torKartuissoKarsima-
v°k, sujunertarineKarmat inusugtut
autdlartitanik sinerissamit tamarmit
Pissunik Nungme atautsimititsissoKå-
sassoK kåtuvfingmik autdlarniniarnig-
ssaK OKaluserineKåsangmat. ajungit-
sumigdle sujunertaKarneK tamåna u-
n>gtuinarsimavoK aningaussat pissari-
aKardluinartut amigautigineKarmata.
nutangorsainerup anguniagå
sujunertarissaK tamåna piumåssu-
seringisamik unigtormat uvgornå-
ngitsungilaK, tåssame inuit nuimassut
ardlagdlit tapersersuissunut ilausima-
galuarmata sordlo folketingimut ilau-
ssortaK Augo Lynge, taimanikut Kåu-
marsainerme pissortaussoK Chr. Ber-
thelsen, årKigssuissoK Jørgen Felbo
avdlatdlo.
■>inuiait kulturikut nagfagkiartui-
nartitdlutik påsiartuinartarpåt inu-
sugtut ilorråta tungånut udnunigssåt
Kanon pissariaKartigissoK. påsiartui-
nartarpåt ajotcutaussumik sunerne-
Karni gssåinut igdlersorniarnigssait,
saPingisamik ajungitsumik perorsar-
dtugitdlo iliniartiniamigssait ilisima-
ss_agssatigut, inutigssarsiutitigut aner-
sakutdlo itutigut. tamatumalo aker-
dlianik inuiait inusugtortamingnik i-
kiuinidngitsut inuiaKatimingnit av-
dlanit kinguariartulertortarput", Au-
9o Lynge 1956-ime radiukut aperssor-
nOKamermine taima onarpon, nangig-
dlunilo: „tamåssa nunavtine nutd-
ngorsainerup anguniagå pingårneru-
ssok uvagut inuiagtut suliagssarissar-
Put. tamåkununatigut Kagfariartorne-
Kångigpat nutangorsaineK kalåtdline
PivdluarKussutaunaviångilaK, timikut
PigssarigsårneK tamatuma nalinganik
tarnikut Kagfangnermik ilanångitsoK
Piviussumik Kagfagsautåungingmat".
piumåssuseK pigineKarérpoK
nunane amerdlanerpåne inusugtu-
nut tungassut pingårtineKardluartu-
Put, tamånalo erKortuvoK. Danmarki-
ukiorpagssuarne ama taimåipoK,
Pingårtumik ukiune kingugdlerne nå-
lagkersuissut — sorunalume indsug-
tutaoK nangmingneK — angisumik i-
lungersortumigdlo sulisimåput inu-
sugtut utorKait suliåinik ingerdlåsser-
Kigtugssat avKutigssaKarnerorKuvdlu-
Sit ineriartorfigssaKarnerorKuvdlugit-
dlo.
uvdlume nunavtine ardlaligssuarti-
Sut pissariaKalersimavoK nukit asull-
ualiungitsut atordluarnerujumagåine
utautsimut katerssusavdlugit. kalåt-
dlit inusugtortait ukiune kingugdler-
ne ardlaligtigut piginaunermik piu-
utåssusermigdlo takutitsissarsimåput.
Kiviåinariartigingme inusugtut peita-
Wgigfigpagssue åssigingitsut sujuar-
sarniarneKarnermikut pikorigsumik i-
PgerdlatineKalersimassut. tamåna
PersortariaKarpoK, taimåitordle peKa-
tigigdlune suliniarnerit tamåko ing-
wikutartut nunap atautsip sineriåta
duanitut katerivfigssamik amigaute-
Karput. nukit peicatigit ingmikutårtit-
^lugit nunap sulivfiginiagkap ilua
PaggordlungnerssaKartuåsaoK.
tamarmik ikiutariaKarput
ukiune kingugdlerne, sorssungner-
ssdp kingugdliup kingornagut, nuna-
ne tamalåne suleKatigingnigssaK påsi-
PeKariartuinarpoK. nunat atausiukå-
rungnaerdlutik anguniagkamingnut å-
ssigingmik pilerssåruteKarångamik
katigutalerput.
nunavtinisaoK taimåipoK. inusug-
tut akornåne suliniarneK angnertusi-
urtorpoK, tamatumalo pissariaKalersl-
På suliniarneK atautsimornerussoK,
PukigtunerussoK atueKatigingneru-
ssordlo anguniartariaKalermat. mana
inusugtut katerisitaunerunigssånik i-
suma icularnångitsumik sinerissame
ppierdlasunit sujunertap tamatuma
PingåruteKarneranik påsingnigsima-
ssunit pilerslneKarnigsså sujusingne-
russukut neriutigisimasinaugaluaråt.
kåtuvfigdle taimåitoK inup peKati-
S'gfiuvdlunit atausinaup kivineK sa-
Perpå, tamåkiutdlugo aitsåt kivlne-
Parsinaungmat.
ingerdlatitsiniarnigssame tamatu-
mane inungnit åssigingitsunit suju-
Persutigssat amerdlåsaKissut Kularu-
tigissariaKångilaK, tamånalume Kuja-
nåinartugssauvoK — Kinigagssat ar-
dlaKarnerussugssåusangmata. angu-
niagaussugssardle naitsumik OKauti-
geriartigo, imaKa imailivdlugo:
Kalåtdlit-nunåt nutåu ajungineru-
ssordlo uanganitsat pingårtitaunigsså-
nik ilalik, danskitdlo nålagauvfidne a-
tausiunigssaK, tamatumalo saniatigut
erssersiniardlugo malungnartumik
malungnaitsumigdlunit ugsagsårutitut
nalivtine sujunigssamilunit atorner-
dlungneKarsinaunermik nudnaringni-
ngineic.
tamåko tamarmik kétuvfingme su-
liagssatut åssersutåinåuput, OKaluse-
rerKårtariaKartut.
autdlartiniarnigssaK piarérsarniar-
titdlugo aningaussat pissarianarput —
1956-ime autdlarteriaraluarnertut pi-
ssoKarKisångigpat. tamatumaniio inuit
kikutdlunit peKatigigfitdlo sapingisa-
mingnik ikiuniarunik ajornångineru-
ssumik autdlarteriarfigssaKartitsiså-
put, tauvalo imaKa autdlartitsinigssa-
mik sulissutigingnigtugssanik pigssar-
siorneKarslnauvdlune. tåuko isumagi-
savdlugo sinerissame tamarme åtavi-
gissagssarsiornigssaK inungnik imalu-
nit peKatigigfingnik igdloKarfigissa-
mingne sulissutigingnigtugssanik.
sulissutigingnigtut imaKa ima i-
ngerdlavdluartigisinåuput, ukiup a-
tautsip Kångiuneratigut sinerissamit
tamarmit pissunik katerssortitsisinå-
ngordlutik narKa tikitdlugo OKaloKa-
tigigtugssanik.
OKalOKatigissutigineKarsinånguså-
put sujunertarissat, sujunersutit il. il.,
sujuligtaissut KinerneKardlutik Ima-
Kalo tåuko saniatigut „inusugtut su-
junersuissoKatigive" pilerslneKarsi-
nauvdlutik.
uvdlut Kångerniutilerugtorfit atune-
rine Kungujulainardluta malingnausi-
ndungilagut. nukingnik atuinek piu-
mdssuseKarnermik nivtaissarpoK. tai-
mditumik Kaldtdlit-nundne tamarme
inusugtut påsingnigdlutik sulexatau-
jumanermingnik takutitsigpata sulian
pilertornerusaoK, tamånalo inungmut
atautsimut tungnane tamavtinut ilua-
KUtdusaoK.
chr.-p.
Grønlands Ungdoms Fællesråd?
Denne tanke, som er blevet drøftet siden 1956, må realiseres nu. — Og
den fortjener støtte både fra enkelte personer og foreninger.
Nu da forslaget om dannelse af en
landsomspændende ungdomsorganisa-
tion i Grønland er kommet frem, har
det vakt stor interesse og været ivrigt
drøftet blandt mange unge. Forslaget
er ikke helt nyt. Det blev første gang
fremsat i 1956 og gav da anledning til
positive kommentarer både i danske
og grønlandske blade-
Dengang gjorde man et stort arbejde
for at realisere forslaget. I Godthåb
nedsattes der et arbejdsudvalg, som
beskæftigede sig med forskellige for-
handlinger med det formål at få sam-
menkaldt til et repræsentantskabs-
møde i Godthåb. Efter planen skulle
der på repræsentantskabsmødet tages
stilling til fællesorganets love og ved-
tægter. Men det store arbejde kunne
ikke fortsætte og blev ikke realiseret
på grund af pengemangel.
HOVEDOPGAVE
Det var ærgerligt, at forslaget på
grund af økonomiske vanskeligheder
ikke blev en realitetl for det støttedes
ellers af betydningsfulde mænd, bl. a.
af folketingsmand Augo Lynge, da-
værende oplysningskonsulent Chr.
Berthelsen, redaktør Jørgen Felbo og
andre.
„Jo højere et folk står i kulturel
henseende, des mere har det forståelse
af, hvor vigtigt det er at lede ung-
dommen i den rigtige retning, værne
den imod ødelæggende påvirkninger
og at give den en så god opdragelse
og undervisning som muligt, både
kundskabsmæssigt, erhvervsmæssigt
og åndeligt. Omvendt det folk, der
glemmer sin ungdom, sakker hurtigt
tilbage i forhold til andre folk", sagde
Ango Lynge under et interview i
Grønlands Radio i 1956 og fortsatte:
„Dette er hovedopgaven med arbejdet
heroppe. Det er en slags national-
opgave for os. Uden udvikling af disse
gode egenskaber bringer nyordningen
ikke velsignelse til Grønland. Materiel
velstand uden tilsvarende åndelig ud-
vikling højner ikke hele den folkelige
og åndelige standard".
HAR EVNEN OG VILJEN
Ungdomsproblemerne indtager med
rette en fremskudt stilling i de flestes
hverdagsdebat og liv. I Danmark har
dette været tilfældet igennem en lang
årrække, og ikke mindst i de sidste
år er der fra myndighedernes side,
men naturligvis først og fremmest af
ungdommen selv, gjort et stort arbejde
for at skabe de unge — der på alle
felter skal føre de ældres arbejde vi-
dere — de bedst mulige chancer og
udviklingsmuligheder-
I Grønland er man i dag på mange
områder nået dertil, at det vil være
rigtigt og hensigtsmæssigt at samle
trådene for at kunne give de positive
kræfter den bedst mulige chance.
Denne tanke forstås i vidt omfang af
den grønlandske ungdom, der i de sid-
ste år på en lang række områder har
vist evne og vilje til at tage nye ting
og tider til sig og bruge dem på for-
nuftig måde. Vi kan bare tage de
mange forskellige grønlandske ung-
domsforeninger som eksempel, de går
trods vanskelige forhold fremad. Det
fortjener ros, men foreningsarbejdet
inden for et lands grænser er vidt for-
grenet. Det savner et organ. Så længe
enhver må arbejde hver for sig, kan
man ikke opnå de bedst mulige re-
sultater.
xcagssutit, nylonit
tungujortut tårtut
Kilemere 2000 nigartarKortussusé 60 mm åmut nigartat 60. 210/ 9
Kilernere 2000 nigartarKortussusé 65 mm åmut nigartat 75. 210/ 9
Kilernere 2000 nigartarKortussusé 70 mm åmut nigartat 90. 210/ 9
Kilernere 2000 nigartarKortussusé 70 mm åmut nigartat 80. 210/ 9
Kilernere 2000 nigartarKortussusé 70 mm åmut nigartat 90. 210/12
Kilemere 2000 nigartarKortussusé 70 mm åmut nigartat 60. 210/12
Kagssutit tamarmik sinait nigartaKarput
nalunaerutigiuk KaKugo piumaneritit Kanordlo akeKarnersut påsiniåkit
Johannes Dahl & Co.
Skive, Jylland
telegramcrfigssaK „Netdahl"
-man
ser det
straks...
og senere!
Vær sikker på at hele familien - især børnene -
får det fulde udbytte af
FLUORS beskyttende og styrkende virkning.
Brug MACS FLUOR daglig - så er De sikker! ^
-garanteret fri for sukker
MACS FLUOR inde-
holder natrium mono-
fluorfosfat (Na2P03F),
som videnskaben har
godkendt.
ALLE MÅ HJÆLPE TIL
I de senere år, især efter anden
verdenskrig, er forståelsen for sam-
arbejde blevet meget større, man nøjes
ikke mere med kun at arbejde sam-
men inden for ens eget lands grænser,
man kommer til at arbejde internatio-
nalt.
Nu følger Grønland også med i det.
Den store fremgang inden for for-
eningsarbejdet kræver mere effektivi-
tet og bedre forståelse samt et godt
kammeratskab. Der er nok mange
langs kysten, der har godt kendskab
til foreningsarbejdet og har forstået,
hvor betydningsfuld en sådan organi-
sation er, hvis den bliver startet. Dette
arbejde fortjener støtte fra alle sider,
for enkelte mennesker eller foreninger
kan ikke „løfte det tunge arbejde".
Der kommer nok mange forslag fra
mange sider, når en sådan organisa-
tion startes, forslag, som skal behand-
les og overvejes, om de er egnede til
formålet. Det giver et bedre udgangs-
punkt for en nybegynder.
Mottoet for dette grønlandske ung-
domsarbejde kan, når det starter,
f. eks. være:
Et nyt og bedre Grønland med for-
bindelseslinjerne bagud til en stor
historie er sikret, og den danske rigs-
enhed fastslået. Samtidig kunne man
på den ene eller anden måde demon-
strere sin uvilje imod nu eller i frem-
tiden at blive gjort til genstand for
billig propaganda og åbenlyse eller
underhånds-overtalelsesforsøg ud fra
motiver, der ikke er den grønlandske
ungdoms sande interesse.
REPRÆSENTANTSKABSMØDE!
De forslag, der her er nævnt, er
bare forslag, der skal give anledning
til større diskussion, og som der skal
tages stilling til-
Der skal bruges penge til forbere-
delsen, selvfølgelig — hvis det ikke
skal gå i stå som i 1956. Når tilslut-
ningen er stor, må vanskelighederne
blive mindre. Der nedsættes arbejds-
udvalg, der skal sørge for at få for-
bindelser i forskellige byer. Hvis ud-
valgets arbejde går på den bedste
måde, kunne det tænkes, at repræ-
sentantskabsmødet for hele Grønland
kan gennemføres efter et års forbere-
delse. Der skal drøftes alt, der ved-
rører den kommende organisation, og
derefter kan man så stifte „Grønlands
Ungdoms Fællesråd".
Nu kan vi ikke bare sidde med
hænderne i skødet og vente. Initiativ-
rige unge må bruge kræfterne. Alle
må stræbe efter at slutte op om ideen
og søge dens gennemførelse virkelig-
gjort. Derved kan alles interesse sam-
les og styrkes.
chr-p.
stærkere, hvidere tænder!
LUFTKØLEDE MOTORER
fra 5 HK fil 275 HK
motorit silåinarmik nigdlarsaissugdlit
5 HK-imit 275 HK-imuf
TIL ALLE FORMÅL
INDENFOR INDUSTRI
SOM SKIBSFART
Blandt motorernes mange fordele
kan nævnes:
ringe vægt og plads,
ingen startvanskeligheder,
ingen tæringsproblemer.
Leverandør til Den kgl. grøn-
landske Handel og Ministeriet for
Grønland.
TAMANUT ATUGAGSSAT
SULIVFIGSSUAK'ARFINGNIT
UMIARSSUARNUT
motorit pitsaomitaisa ilait åmåko:
OKitsut inikitsutdlo,
autdlartikuminartut,
nungutdlariartu j uitsut.
KGH-imit Kalåtdlit-nunåtalo mi-
nisteriaKarfianit pisiniarfigine-
icartarpugut.
Skriv til os og vi sender Dem gerne
alle oplysninger uden forbindende.
agdlagfigitigut påsissutigssanik ta-
manik nagsisavavtigit.
INGENIØRFIRMAET
44
ROSKILDEVEJ 519-523 • KØBENHAVN GLOSTRUP • TLF. (01) 96 4122 • TELEX 2985
23