Atuagagdliutit - 14.04.1965, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journahsl Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Hojagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00 Nungme sinerlssap
Løssalgspris .............. kr. 1,00 kujatdliup naiciteriviane
pissartagaxarneK uk....... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarinexarnerane ........ kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Na tur barn-mentaliteten
F. Gang på gang får vi grønlændere
at vide, at vi er udprægede naturbørn.
Den frie jægertilværelse er så ind-
groet hos os, at vi har store vanske-
ligheder ved at indordne os under et
moderne samfund. Vi er naturbørn, og
vi er blevet behandlet derefter. Man
har kun haft et skuldertræk tilovers,
når vi viser os som kravlegårdsbørn.
Grønlændere er som børn og de bliver
ikke anderledes, ræsonerer man.
Denne tolerering af grønlændernes
særlige mentalitet havde haft sin be-
rettigelse i sælfangstens tid. Men i da-
gens Grønland med den hastigt vok-
sende industrialisering er der ikke
længere grund til at acceptere denne
tingens tilstand som uundgåelig. Civi-
lisationen er nu for alvor kommet til
Grønland. Dette kræver, at grønlæn-
deren vokser fra naturbarns-mentali-
teten. Nu må vi grønlændere tænke
På dagen imorgen og lære, at der hø-
rer ufravigelige pligter til et moderne
samfund.
At en ændring af tingens tilstand
er påkrævet fremgår det af grønlands-
ministerens udtalelse i dette nummer
af bladet. Det er glædeligt, at man fra
ansvarlig side nu har den indstilling,
at man også må vokse fra den barne-
pigementalitet, hvormed vi grønlæn-
dere bliver omfattet fra dansk side.
Udviklingen er så fremadskreden, at
der ikke skulle være mere basis for,
at vi heroppe fortsat bliver betragtet
som børn, der ikke kunne gøre for, at
vi har en særlig mentalitet. Vi må lære
ansvar og pligter og dermed opfylde
vort plads i det moderne samfund, som
er ved at blive skabt heroppe.
For at vi grønlændere kan komme
med, kræves der en storslået folke-
oplysning. Der må organiseres fore-
dragsvirksomhed og udgivelse af op-
lysende pjecer. Bedre boliger og højere
levestandard, som man i disse år ar-
bejder for heroppe, kan ikke få den
tilsigtede virkning, hvis vi grønlæn-
dere, hvad mentalitet angår, ikke prø-
ver på at omstille os til et moderne
samfund i takt med udviklingen.
kalåtdlit isumaliortausiat
J- F. kalåtdlit uvagut tusartuartar-
Parput tåssaussugut inugtut atugar-
tungorsimångitsutut pissusigdlit. ing-
biinut nålagaralune piniartunermik
flvsigisimaneK uvavtine ima sordla-
nigsimatigaoK, inoKatigingnut nutåli-
aussunut ikårsårnigssaK agsorujug-
ssuaK ajornakusortitdlutigo. inuvugut
atugartungorsimångitsut isumalior-
tautsimikut méritanut aulassiname-
russut, taimaingmatdlume méncatut
PineKartarsimavugut. méricatut paor-
ngulcrdlåtut tåkordliukångavta Kav-
dlunåt tuvitik kiviatdlåinartarsima-
vait, mérauvugumigoK avdlångortug-
ssåungitsut.
kalåtdlit taima ingmikut isumalior-
tautsivtinik nåmagingninarnigssamut
PissutigssaKarsimagaluarpoK puissini-
arnermik angnerussumik inutigssar-
siuteKarnerup nalåne. nalivtinile ma-
skinat atordlugit niorKutigssiomerup
rnalungniutdlualerfiane pissariaerusi-
mavoK pissutsit taimåinerat avdlå-
bgortugssåungitsutut issigisavdlugo.
atugartussuseK nunavtinut tåkusima-
vok nangagagssåungitsumik. tamatu-
ma piumassarå uvagut kalåtdlit atu-
gartungorsimångitsutut ericarsartar-
nivta avdlångornigsså. uvagut kalåt-
dlit aKagugssaK erKarsautigissariaKa-
lersimavarput iliniartariaKalerdlugulo
inoKatigingne nutåliaussune pissug-
Ny æra i
J F. En ny æra i helikopterflyvnin-
gens historie begynder i Grønland om
kort tid. De første to helikoptere af
i alt tre er nu kommet til Godthåb,
kystflyvningens fremtidige centrum,
efter en tur på 4000 km. Den præsta-
tion, som maskinerne har udført alle-
rede i starten, varsler godt.
Grønland er ikke forvænt med gode
kommunikationsmidler. Det initiativ,
som Grønlandsfly har vist ved anskaf-
felsen af det nyeste nye inden for luft-
trafikken er al beundring værd. Med
de hypermoderne maskiner vil Grøn-
ssauvfeKarmat sanerKiineKarsinåu-
ngitsunik.
pissutsit avdlångornigssåt pissaria-
KalersimassoK nunavtinut ministerip
Atuagagdliutine normorume uvane
OKauserissainit ersserpoK. nuånårutig-
ssauvoK akissugssaussut tungånit m§-
na isumaKartoKalermat méncatut iliu-
gaunerput ama KångerneKartariaKa-
lersimassoK. ineriartorneK ima inger-
dlarértigaoK tungavigssaerusimavdlu-
ne mérKatut pineKartuarnigssarput,
anigorsinåungisavtinik ingmikut isu-
maliortauseKartutut issigineKardluta.
akissugssåussuseK pissugssauvfeKar-
nerdlo ilikartariaKarpavut, taimalo i-
noKatigingne nutåne mana nunavtine
pilersineKalersune nåpertutumik pi-
ssuseKardluta inusinångusavdluta.
kalåtdlit uvagut peKataulerniåsa-
guvta pissariaKarpoK angnertorujug-
ssuarroik inungnik Kåumarsainikut
sulissoKarnigsså. oKalugiaKåtårtoKar-
tariaKardlune. igdlut pitsauneruler-
nigssånik inuniarnikutdlo atugkat
Kagfasingnerulernigssånik naliv-
tine suliniarneic sujunertarineuartu-
tut kinguneKarnaviångilaK, uvagut
kalåtdlit isumaliortauserput, ineriar-
torneK ilutigalugo, avdlångortiniångi-
kuvtigo inoKatigit nutåliaussut piu-
massarissånut nåpertutungordlugo.
land blive foregangsland i den kom-
mercielle helikoptertrafik.
Nu ved overgangen til ren dansk be-
sætning på kystflyvningen i Grønland
er der grund til at takke det canadiske
selskab og dets uforfærdede og dyg-
tige mandskab for den pionérgerning,
de har udført i flyvningens tjeneste
heroppe.
Der er ikke noget at sige til, at man
i Grønland stiller store forventninger
til de nye maskiner, og vi nærer ingen
tvivl om, når direktør V. Lauritsen
udtaler, at folk tilsidst nok skal få alle
deres forventninger opfyldt.
tingmissartut nutåt
F. helikopterit angatdlataunerane
ovdlut nutåt pilersugssåuput, ungasi-
bgitsukut nunavtine autdlarnersumik.
helikopterinit pingasussunit atuler-
sugssanit sujugdlit mardluk måna
Nungmut perérput, nunavtine tingmi-
ssartortitsinerme autdlakåviussugssa-
ftmt, kilometerit 4000 ingerdlasimav-
dlutik. autdlarKåumutdle tingmissar-
tut taimatut takutitserérnerat isumav-
dluarsåreKaoK.
nunavtine angatdlatit tungaisigut i-
luasåruneKarnermik sungiussisimångi-
Jagut. suliniarneK Grønlandsflyp ta-
kutitå helikopterinik taimåitunik pig-
ssarsiniarsimanermigut tupigusutigi-
ngitsugagssåungilaK, tåukume tå-
ssaungmata tingmissartutigut nutåliat
nutåliaunerssait. tingmissartut tåuko
atulernigssåne nunarput sujuartu-
ssugssångorpoK helikopterit ilaussar-
tautitut atugauneråne.
måna nunavtine tingmissartortitsi-
nerme inugtaussut Kavdlunåginångor-
tugssångorneråne pissutigssaKarpoK
canadamiut tingmissartortitseKatigit
inugtaitdlo sapitsut pikorigsutdlo Kut-
savigisavdlugit nunavtine tingmissar-
tortitsinerme avKutigssiussisimanerat
pivdlugo.
tupigissagssåungilaK tingmissartut
nutåt nunavtine isumavdluarfigineKa-
Kingmata, Kularutigingilarputdlo di-
rektør V. Lauritsen oKarmat, inuit i-
sumavdluarnertik naggatåtigut timi-
tarsingitsorunångikåt.
Hotelbyen i Sondre Strømfjord
Forrest ser man boliger til flybesætningen og lederen samt
teltene. Yderst tilvenstre skimtes de nedrammede pæle, hvor-
på den nye personalefløj opføres. Bygningen nærmest pælene
er den nuværende personalefløj, der skal frigøres til hotelfløj.
Det er basen, man ser i baggrunden.
Kangerdlugssuarme hofeleKarfik
sagdliuvdlutik erssiput tingmissartortartut Kangerdlugssfivdlo
pissortåta igdlue taimatutdlo tuperssuit. såmerdliuvdlutik er-
ssialårput sukat toruavigssat sulissut inigssånik igdluliorfig-
ssat uigua sukanut KaningneK tåssa måna sulissut inigissåt
hotelitut atorneKalersugssau. ungagdliuvoK såkutonarfik.
peicatigigfit inusugtutdlo
Atuagagdliutine februarip 4-åne
sarKumersume Chr. Peter Lyngep ag-
dlagå soKutiginartuvoK.
agdlagkame autdlarKautåne OKar-
Pok: „sujorna inusugtut ilåt“ „atuar-
tartut agdlagai“sigut inusugtoKatimi-
nut sinerissamitunut sågfigingnissute-
Kardlune agdlagaKarpoK nuna tamå-
kerdlugo inusugtut peKatigigfisa kå-
tuvfeKalernigssånik norKainerme pe-
Kataorcuvdlugit. agdlagkanilo ima i-
lavå: „arajutsissaKångikumalo tama-
tumunga tapersiutausinaussumik a-
nguamigdlunit takussaKångilanga —
tåssaKame atautsivdlunit eKerKune
peKimivå." hr. Lyngep taima agdlag-
kamine pinguatsiarpå sujorna Atua-
gagdliutine Johan Lundbladip ka-
ngåtsiarmiup agdlagå. taimanikut A-
tuagagdliutit sarKumermata uvanga
taima sågfigingnissuteKartumut eser-
Kora peKimisimavara Kujanartumigdlo
erninårtumik sågfigingnissuteKarner-
put Kangåtsiamit akineKarpoK, tai-
malo Neriame inusugtut peKatigit
Kangåtsiamilo inusugtut peKatigit ag-
dlagkatigut ikingutigingneK autdlar-
nerpåt.
taimatutdle autdlartikaluarneK ki-
ngorna KasugkiartuinarsimavoK m§-
nåkutdlo taimaititutut OKautiginarne-
Karsinauvdlune, tåssame ingmivtinut
ungasigpatdlårneK akornutit angner-
ssarigamiko. tåssuna påsisinauvarput
kåtuvfeKarane KanoK ajornartorsior-
nartigissoK. påsineK ajornaKaoK sok
igdloKarfit angnerussut inusugtut pe-
KatigigfeKånginersut, imaKauna pe-
KatigigfeKarumagaluardlutik autdlar-
teriarneK sapinalersut?
manåkut pivfigssångorpoK Kalåt-
dlit-nunåne igdloKarfit tamarmik ta-
måkissumik „inusugtut peKatigéKa-
lernigssåt." tamåname inusugtut tuså-
maneKardlualernigssånut avKutausi-
nauvdluarpoK. peKatigigfit suliagssåi-
tiit Chr. Peter Lyngep taigugai soru-
name inusugtune OKaloKatiglssutigi-
savdlugit piukunautilerujugssuput,
månilo Neriame peKatigit sulinerat
Kiviåsagåine OKartariaKarpoK „oKalo-
KatigissutigssaileKissarsimångeKissu-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK.
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7—25 HK.
SKAGEN
gut", atamånalo igdloKarfingne ang-
nerussune OKatdlisigssat namagsinia-
gagssatdlo amerdlåsagaluartut. — Kå,
inusugtorpagssuit, sulinialertariaKar-
puse nunavta sujunigsså ernumanait-
sutikumaguvsiuk. peKatigigfivtinut
angnertunerussumik påsiniaissoKaru-
magune sågfiginarsinauvånga.
Gerth Petersen,
Neria, Frederikshåb.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut fapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen 1 Grønland
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekage - lagkagebunde
sandkager og andre'skærekager.
kågérxat - kågéricaf assigTngitsut akulerit - kågérxaf kajortut - nøddekage
(KaKortarialik) - lagkaglllagssat - sandkagil - kågitdlo avdlat avgugagssaf.
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
MASSEY-
FERGUSON
GRAVE
MASKINE
DEN GULE LINIE
w
MODEL 220
Til et effektivt, up-to-date entre-
prenørudstyr hører den robuste
og alsidige gravemaskine, model
220 med lyn-side-montering.
Med en brydekraft på 6350 kg løser
Massey-Ferguson 220 de hårdeste
opgaver. Den kompakte konstruktion,
samt sidemonteringsmulighederne, gi-
ver maksimal bevægelsesfrihed - selv
på minimal plads. Førersædet er be-
kvemt anbragt direkte over drejepunk-
tet, hvilket giver frit udsyn. Tal med
en aut. Massey-Ferguson forhandler.
c-ao
KØBENHAVN SV.
FERGUSON leveres med:
Hydraulisk kran fra 2—5 tons.
2-hjulet entreprenørvogn, 4 tons.
Fejekost, 2 meters bredde.
Reservedele findes i alle byer i Grønland.
Aut. Massey-Ferguson forhandler:
INDUSTRIMASKINER v. Preben
Midtager 22, Brøndbyvester.
Telegram-adresse: CUMLANG.
Lange
ti