Atuagagdliutit - 14.04.1965, Blaðsíða 16

SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
Savner De lys?
Kan m ar ku tigssai le Kiv i t ?
Jeg er også uvanga
gået over åma
til PRINCE PRINCEtulerama
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide
fiberfilter, der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk...
Filtercigaretten med fuld tobakssmag.
tåssame, sikarititordluartut Prince Kinertarpåt, sikarite imuvdlua-
gaK namaginardluartumik tupasungnitsoK whitroniussumigdlo
Kaugdlorigsumik, tupasungnigtitsivdluartumik najukuminartumig-
dlo kingmivilik ... sikarite kingmivilik tupasungnigdluartoK.
Stationære og transportable
generatorsæt (nødstrømsanlæg),
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Billedet viser:
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
åssillssame takuneKarsinauvoK:
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kftartoK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut ltoK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkutinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersfitigalugo.
piumaguvit påsissutigssanik åssigmgitsunik nagsisinauvavtigit.

Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
Den kendte konstruktør og tegner BROR With (fik designer-
pris 1963) har lagt alle sine „bådeerfaringer" i disse elegante
og sødygtige glasfiberjoller det er mest den specielle bund-
facon med langsgående trin man kun ser på With jollerne,
den store bredde har også sin del af æren for jollernes store
popularitet: over 300 sejler nu i Danmark.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
ligvis den størst mulige produktivitet,
som vil give de bedst mulige indtægts-
muligheder for fiskerne, men vi må
desuden tilstræbe en udvikling i fi-
skeriet, som skaber balance mellem de
råvaremængder, som er fiskeriets re-
sultat, og den tekniske og arbejds-
kraftmæssige kapacitet, som produk-
tionsanlæggene har i land. Vi skal give
v~re råd og vor vejledning i disse
spørgsmål, dels til de grønlandske fi-
skere, som i sidste ende naturligvis
selv bestemmer, hvilke fartøjer de vil
købe, og dels til erhvervsstøttefonden,
som gennem sin låne- og tilskudspoli-
tik kan påvirke de grønlandske fiske-
res valg.
Det vil blive for omfattende her at
komme ind på de enkelte kuttertypers
egenskaber og fortrin, men jeg vil
dog gerne sige så meget, at vi anser
det for meget vigtigt, at man i åbent-
havsområdet, d. v. s. området der om-
fatter Holsteinsborg, Sukkertoppen,
Godthåb og Frederikshåb, i de nær-
meste år koncentrerer sig om en ud-
bygning af fiskerflåden med fartøjer,
som kan fiske på bankerne hele året
og dermed sikre de stadige råvaretil-
førsler til filetfabrikkerne, som er en
forudsætning for jævn beskæftigelse
og lønsom produktion i landanlægge-
ne. Meget tyder på, at man skal op på
kuttertyper på 40 tons eller derover
forat denne målsætning kan nås.
I Diskobugten vil der ikke blive
problemer med at dække kutterbeho-
vet i de næste mange år, og i fanger-
distrikterne håber vi med de nævnte
forsøg med en ny 22 fods type at finde
frem til en effektiv bådtype. I Syd-
grønlnand, d. v. s. i Nanortalik, Nar-
ssuk og Julianehåb distrikter må vi
regne med, at storisen i adskillige må-
neder vil forhindre fiskeri med større
både, og da vi i det område har nogle
af de bedste fiskepladser indenskærs
og fjordfiskeri, er det sandsynligt, at
de mindre typer vil vise sig at være
de mest velegnede der.
De to største typer i vort fartøjs-
sortiment er på henholdsvis 80 og 150
brt., og som de fleste ved, har vi i øje-
blikket to af hver af disse typer under
bygning. De vil alle fire blive indsat
i fiskeriet i løbet af året i år, den før-
ste i løbet af juni måned og den sidste
antagelig i december måned. Disse
både er alle tip-top udstyrede med
navigations- og fiskeudstyr til alle de
forekommende fiskerier i Grønland,
og vi regner med, at de to af bådene
skal fiske til Godthåb, medens de to
andre antagelig kommer til at fiske til
Sukkertoppen og Narssaic. Vi stiller
store forhåbninger til resultatet af fi-
skeriet med disse nye både, som for-
håbentlig vil kunne vise vejen frem til
et langt større og mere stabilt torske-
fiskeri, end vi har haft i de senere år.
☆ Forsynet med dobb. bund, fyldt ud med uforgængeligt
fyldemateriale (skumceller) og derved ingen generende
bundbrædder. Lænsebrønd agter.
fa Tofter og ræling m. v. i lakeret mahogni. Kanter og
hjørner forstærket med plast eller rustfrit materiale.
Nyhed .. extra slidliste indstøbt i køl.
Agter
Nr. Længde Bredde Højde vægt Pris
200 305 140 54 70 1.630
300 365 165 55 115 2.360
400 448 178 59 155 3.700
JOHNSON
MERCURY og
CRESCENT
MOTORER
Hundige pr.
Greve Strand
Telf. 90 0115
Der må gøres en indsats
for at øee stabiliteten
Det er af allerstørste vigtighed, at der er samarbejde og koordination
mellem fiskeriet og arbejdsindsatsen i industrianlæggene.
Ved det grønlandske fiskerimøde på Christiansborg sluttede direktør
Hans C. Christiansen sin beretning med omtalen af et par af de meget
aktuelle og særdeles vigtige problemer i tilrettelægningen og udviklingen
af det grønlandske fiskeri.
Direktør Hans C. Christiansen
Direktørens udtalelser vil uden tvivl
kunne tillægges så stor værdi, at det
vil være rigtigst at bringe dem ordret.
Vedrørende rejekutternes fordeling
sagde han:
— Et spørgsmål, som har været
drøftet meget i Grønland i 1964, har
været det store antal rejekuttere, som
har deltaget i rejefiskeriet i Diskobug-
ten. Problemet er ganske enkelt det,
at rejekutternes fiskekapacitet var
væsentlig større end produktionsan-
læggenes produktionskapacitet, såle-
des at den enkelte kutters fangst måt-
te rationeres og i kortere perioder end-
da ret strengt. Dette misforhold mel-
lem fiskekapaciteten og produktions-
kapaciteten skyldtes naturligvis dels
det store antal kuttere, men også og
især at arbejdskrafttilgangen imod
forventning ikke steg i 1964 i forhold
til 1963, men tværtimod navnlig for de
udenbys arbejderes vedkommende
blev væsentlig mindre end tidligere.
Dette havde bl. a. de små rationer til
følge, men reducerede jo samtidig fa-
brikkernes produktion til stor skade
for den samlede økonomi. Vi har na-
turligvis drøftet dette spørgsmål med
fiskerne, og vi er helt enige om at
reducere antallet af rejekuttere, sådan
at der bliver overensstemmelse mel-
lem fiske- og produktionskapaciteten,
og vi forsøger desuden ved forskellige
mindre arbejdskrævende produktions-
grene at gøre fiskernes afsætningsmu-
ligheder mere flexible.
FREMTIDIGE KUTTERTYPER
Et andet og på længere sigt nok så
betydningsfuldt problem, som vi netop
også i disse dage har drøftet med re-
præsentanterne for de grønlandske
fiskere, er udviklingen af fiskefartøjs-
typer til det grønlandske fiskeri.
I dette vigtige spørgsmål trækker vi
også på de danske fikeres erfaring,
og vi har netop nu, medens repræsen-
tanterne for KNAPP er hernede, haft
fælles drøftelser med medlemmerne
af Det fiskerifaglige udvalg for Grøn-
land. På en række områder arbejdes
der jo på i de kommende år at få
accellereret udviklingen af det grøn-
landske fiskeri og den grønlandske
fiskeproduktion. En afgørende forud-
sætning for, at denne accellererede ud-
vikling virkelig kan finde sted, er na-
turligvis, at de grønlandske fiskere
får de rigtige fiskefartøjer og de rig-
tige fiskeredskaber at arbejde med.
Hvad er da de rigtige fiskefartøjer
til det grønlandske fiskeri? Det er et
spørgsmål, som det er vanskeligt at
svare på med sikkerhed, men visse
sider af sagen er der dog så alminde-
lig enighed om, at man kan finde visse
holdepunkter ved valg af fartøjer. Der
er således almindelig enighed om, at
det afgørende i fiskeriets udvikling i
de kommende år er at få udviklet et
helårsfiskeri, d. v. s. et fiskeri, som
størstedelen af året skal foregå på
bankerne og derfor må foregå med
fartøjer af en større type end de hid-
til anvendte.
Det er også klart for alle, at be-
hovet for rejekuttere til forsyning af
eksisterende rejefabrikker i dag er
fuldtud dækket og mere til, således at
der i øjeblikket ikke er behov for
yderligere udbygning af flåden med
disse typer.
Vi har i Den kongelige grønlandske
Handel 2 funktioner vedrørende forsy-
ningen af de grønlandske fiskere med
fiskefartøjer. Den ene funktion er at
formidle konstruktion, byggeri og le-
verance af fartøjerne. Vi har ansva-
ret for, at fartøjerne konstrueres, og at
der udarbejdes tegninger, specifikatio-
ner på grundlag af hvilke, den grøn-
landske fisker kan træffe sit valg, og
som kan benyttes ved udbygning af
byggearbejdet i licitation. Når vi har
modtaget bestillinger fra Grønland,
skal vi sikre, at fartøjerne bygges på
bedste og og billigste måde, og vi skal
endelig, når byggeriet er afsluttet, og
fartøjerne er kontrolleret, sørge for
udsendelsen til Grønland. Som et led
i dette arbejde har vi netop i disse
dage præsenteret de grønlandske fi-
skere for et udvidet og væsentligt for-
bedret sortiment af kuttertyper, som
der nu i løbet af de kommende må-
neder skal foretages bestillinger af til
leverance i 1966. Af de egentlige kut-
tertyper er der tale om størrelser på
10, 16, SO, 40, 80 og 150 tons, som dels
er forbedrede udgaver af de hidtidige
typer, og dels er nykonstruktioner.
Vor anden funktion i denne forbin-
delse er en erhvervsudviklingsfunk-
tion. Vi skal følge med i fiskeriet i
Grønland og i andre lande og skal gen-
nem fiskeriforsøg og på anden måde
samle så stor viden som mulig om
fiskeriets betingelser, så vi kan give
råd og vejledning ved valg af fiske-
fartøjer og fiskeredskaber. Det mål, vi
skal stræbe imod i fiskeriet, er natur-
I den drøftelse, der fandt sted i til-
knytning til foranstående afsnit af di-
rektør Hans C. Christiansens beretning
tog blandt andre folketingsmedlem
Knud Hertling ordet. Han takkede for
invitationen til fiskerimødet, hvor han
deltog for første gang, og sagde, at han
syntes, at man her havde fået et ud-
mærket billede af de problemer, som
Handelen og fiskerne havde. Han hav-
de endvidere forstået, at der herskede
et udmærket samarbejde mellem Han-
delen og de grønlandske fiskeriorgani-
sationer, og at samarbejdets mål var
at opnå de bedst mulige resultater.
Som en anden men såre vigtige og
nødvendig funktion i denne forbindel-
se, nævnte han arbejdet, der lå i land
ved fabriksanlæggene, og sagde, at
han havde opfattet det sådan, at hvis
indsatsen fra de grønlandske arbejde-
res siae havde væiet større, så kunne
man nave produceret meget mere end
tniæiaet navde været.
uan mente, at spørgsmålet måtte
drejes dernen, hvor meget man i dag
gjorde lor at udbrede kendskabet til og
give reelle oplysninger til arbejderne
om disse problemer f. eks. gennem
kursusvirksomhed, foredrag o. s. v.?
Hvad gjorde man for de arbejdere,
der blev trukket til fra andre byer,
med hensyn til indkvarteringsforhold,
fritidsbeskæftigelse o. s. v. og han ud-
talte, at dette sidste vedrørende ind-
kvartering og fritidsbeskæftigelse var
punkter, som man måtte se i øjnene,
og at der her trængtes til en indsats
fra vor side.
Direktør Hans C. Christiansen sva-
rede, at det jo var indlysende, at det
var lige så vigtigt, at maskineriet i
land fungerede, som det skulle, og at
det var en kendt sag, at man her stod
over for problemer af betydelig ræk-
kevidde, som følge af de enorme sæ-
sonudsving i arbejdet. Denne højsæ-
sonbelastning har man nogle steder
prøvet at imødegå ved at trække ar-
bejdskraft til fra pladser med under-
beskæftigelse.
Direktøren mente ikke, at man fik
løst problemet med arbejdskraften, før
problemet med omflytning af den
grønlandske befolkning var blevet løst,
og her var den boligpolitik, der blev
ført i Grønland, noget af det pri-
mære, men der ville i alle tilfælde
blive en overgangstid, hvor man ville
være nødsaget til at benytte sig af
midlertidig flytning af arbejdskraften.
Hele problemet var jo meget iøjne-
faldende i Christianshåb, hvor man
kunne sige, at hele virksomhedens
økonomi var afhængig af 80—100
unge piger og koner, som kunne gå
ind i arbejdet. Sagen var ganske en-
kelt den, at fik man denne arbejds-
styrke, så kunne man få overskud, og
fik man den ikke, så ville man få un-
derskud. Overskud var jo en ting, som
alle var lige interesseret i, eftersom
man i så fald ville være i stand til at
udbetale udbyttedeling til fiskerne.
Direktøren var ligeledes af den op-
fattelse, at spørgsmål om kursus, ind-
kvartering og fritidsbeskæftigelse var
problemer, som man absolut måtte
sætte noget virkeligt ind på at løse.
EN MINISTERTALE
Yderligere havde fiskeribiologen
Svend Aage Horsted ordet. Han be-
(Fortsættes side 30).
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit pexatigit piat
København
16