Atuagagdliutit - 14.04.1965, Blaðsíða 22

kupit Europa sule agsut
navianartorsiortitarivåt
Kangarssuarm.it kupeKarfiusimassu-
nit Asiamitunit Afrikamitunitdlo ku-
pip tunitdlangnartuanik Europamut
pissussinigssaK inuiaKatigit tamalåt
suleKatigigfigivdluinartariaKarpåt a-
nguniagarput: nåpautip silarssuarme
tamarme nungutitauvdluinarnigsså a-
ngutserdlugo. taimatut oKartoK tåssa
silarssuarme tamarme peruingnigssa-
mik i sumagingnigtut peKatigigfiata
Europame agdlagfexarfiane Køben-
havnimitume direktør, dr. Paul J. J.
van de Calceyde, perningnigssaK piv-
dlugo silarssuarme tamarme uvdlorsi-
orneKartartumut aprilip arfineu-dipa-
nut tungassunik cncauseKarnerme. si-
larssuarme tamarme peruingnigssa-
mik isumagingnigtut ukiou måna o-
Kausinåråt „kupinut piarérsimajuar-
nigssai<■“.
ukiut kingugdlit tatdlimat ingerdla-
neråne inungnit 50-init kuperneK Eu-
ropamut pissuneKarpoK inungnut 250-
inut tunitdlåutoK. 1963-ime pissoK tu-
pingnartuvoK: nunanut tatdlimanut
tamanut kupertumik atautsimik pi-
ssoKarpoK tunitdlåussutorujugssuar-
nik. angalassup Indiame tunitdlagti-
FN-imit
Indiame mårKat tatdlimaugångata
atauseK ukiume inuvfiussume sujug-
dlerme toKUSsarpoK, mérKanitdlo tat-
dlimanit mardluk méricat tatdlimanik
ukioKalersinagit toKussarput. mérKat
20-nik ukioKalersinagit agfait toKu-
ssarput. dr. Josue de Castro OKarsi-
mavoK ukiune tugdleme Kuline mér-
Kat 50 millionit Indiame tOKujumår-
tut.
arnat 95 millionit ukiup atautsip i-
ngerdlanerane ernissut ilåinårångue
nakorsanit ikiorneKarnigssamik ili-
masugsinåuput. 75 millionit iluagtit-
sigunik jumumit iliniarsimassumit i-
kiorneKarsinåuput, amerdlaKissutdle
jumumit sujulinit ugperissarsiåinar-
nik najorKutagssalingmit ikiorneKar-
nigssaic nautsorssutigissariaKarpåt.
tamåna pissutigalugo nunane kingu-
arsimanerussune mérårKat arnatdlo
ernissut toKussartut amerdlavatdlå-
Kaut. tamånalo pissutigalugo méncat
toKungitsut ilarpagssue timimikut a-
komuteKartarput.
simassup Polenime inuit 95-it tunit-
dlagpai; tåuko ilait sisamat toKuput.
inuk atauseK AsiamérsoK Sverigime
avdlanik 24-nik tunitdlataKarpoK;
tåuko ilait sisamat toKuput. Schweiz,
Tyskland Ungarnilo tamarmik ataut-
simik kuperfiuput Afrikamit pissu-
mik, tåukunanile tunitdlagtitoKångi-
laK.
taimatut kupertoKandgtalermat pi-
ssutauvoK takornariat, niuvernermik
ingerdlatagdlit nunasiartortutdlo a-
merdliartuinartut tingmissartunut i-
laussalernerat. åma erKaimassaria-
KarpoK kupit Europame KaKutigu-
ngårmata kupertoKarnera nakorsanit
påsiuminåitineKartartoK. taimaingmat
kupertut amerdlanerssait tåssaussar-
put nakorsat, nåparsimavingne suli-
ssut nåparsimassutdlo nåparsimaving-
nitut, tunitdlaisinaussunik kuperneri-
nigdle sule påsineKångitsunik Kani-
ngugaKarsimassut.
taimaingmat tunitdlagtisinaussutut
ilimanarnerussut sujugdlermik kupi-
lertariaKarput. tåukununga ilautitari-
aKartut tåssa umiarssualivingne ting-
missartutdlo mitarfine sulissut av-
dlatdlo ilaussunik tunitdlaisinaussu-
nik KaningugaKarsinaussut tamarmik.
ukiune kingugdlerne påsissat ugper-
narsarpåt kupilineK sdniutdluartar-
toru j ugssussoK kupiligaorKingnerdlo
ukiune ardlalingne namagtumik ig-
dlersutigssatut issigissariaxangajag-
tOK.
kupip nåpautaulersinaunera aitsåt
ånilår.ganarungnaersinauvoK nåpaut
nunat. pingårtumik Asiamltut Afrika-
mitutdlo, ilåine angnertungitsukfitai-
ne sule nåpautigineKartoK nungutisi-
naugåine. nåpaut nungutineKartinago
kupilersitarneK europamiunut avdla-
nutdlo tamanut igdlersutigssat pit-
saunerssaråt, dr. van de Calseyde
naggasivoK.
landslæge, dr. med. Viggo Bech
Atuagagdliutinut nalunaerpoic su-
jorna kajumigsårutigineKarsima-
ssok Kalåtdlit-nunavtine nåparsi-
mavingne sulissut pingitsailissu-
tdungitsumik kupilerneKarnigssåt.
kupit nåpautåuput imåinåungitsut.
1963- ime kupertut 100.000 migssilior-
pait, tåuko ilait 25.000 toKuvdlutik.
1964- ime nautsorssutit pivdlugit må-
na tikitdlugo nalunaerutine taineKar-
poK 48.000 kupersimassut 10.000-itdlo
toicusimassut.
perKingnigssamik isumagingnigtut
nunane tamanitut nåkutigdlérKigså-
ngikaluarpata nåpautivdlo tunitdlåu-
ssulertarnera erninaK unigtitångika-
luarpåssuk nåpartartut amerdlane-
rujugssusagaluarput, kupime ing-
nertut sukatigalutik siaruariartorsi-
naungmata. nåpautip ilisarnautai su-
le malungniuteriångitsut nåparsima-
ssup anerterinera nåpautip tunit-
dlangnartuanik akoKalersarpoK, nå-
parsimassordlo inungnut Kaningdgka-
minut tunitdlaisinaulersarpoK. ku- .
pertoK nåparsimassutut misigisimav-
dluångikaluardlune silarssup ilånit
avdlamut nåpåumik ingerdlatsisinau-
ssarpoK.
kupit sapåtit akunere pingasut mig-
ssiliordlugit nåpautigineKartarput. i-
nuit ilait ingmérånguåinaK nåparsi-
massarput, avdlat nåpaut tOKiissuti-
gissardlugo. nåpåumut ajorungnaer-
sitsissutausinaussoK ilisimaneKéngilaK.
kupertut nåparsimavingme pårine-
nardluarnerat aj orungnaeriartornerå-
nut iluaKutaussarpoK. nåpaut atupi-
loråine kingunipiloKartineKarsinau-
vok, sordlo tagpissuseK sunerneKar-
sinaussarpoK. kupersimassut amerdla-
nerssaisa amé Kilerortungortarput.
kupit Kangarssuardle nåpautigine-
Kartarput. ægyptenimiut kungiata
Ramses tatdlimåta aunavérsarneKar-
simassup kinånit ersseruivigsumik ta-
kuneKarsinauvoK imdinaungeKissumik
ndparsimasimassoK. ingmikut ilisima-
ssagdlit isumaKarput kupersimassoK.
Kristusip intingornerata sujorna ukioK
312 kupit Romame ndpautigineKar-
put, inugparujugssuit toKuvdlutik. ro-
mamiut nålagauvfigssuata såjungnae-
riartorneranut pissutaussut tamåna i-
lagåt. 1707-ime Islandime klipit tunit-
dldussutut ndpautigineuarput, Ken er-
tap inuinit 50.000-ussunit 18.000 to-
Kuvdlutik.
inuit peraigsut nåparsimarulung-
nigssånut igdlersorniardlugit angni-
kitsunguamik tunitdlangnartulertar-
nerat Kiname Indiamilo Kangale OKé-
tårneKarérsimavoK. tuluit nålagker-
suissumik sivnissåtut Tyrkiame aut-
dlartitåta nulia, lady Mary Wortley
Montagu, ukiut 1700-t autdlartilårne-
réne kupilissarnermik tusarsimavoK,
Tuluit-nunanilo OKåtårissarnermigut
nåpautip nungutiniarneKarnerane ma-
ligagssiuissutut sulivoK. tuluitdle na-
korsåt Edward Jenner ukiut 1700-t
nåjartulerneråne kupilersumik nav-
ssårpoK (kupilineK vakcination lati-
nerit oKausiånit vaccamit — nersså-
ssuarmit tungaveKarpoK). nakorsap
kupilersumik navssårneranut arnaK
inusugtoK pissutausimavoK. tåuna
nerssussuit kupinik nåpauteKarsima-
vok OKalugtuarsimavdlunilo kupersi-
naujungnaersimavdlune. tauva nakor-
saK misilissalerpoK, kingomalo på-
sivdlugo inuk kupinit tunitdlangne-
KarsinaujungnaertartoK nerssutip nå-
parsimassup tunitdlangnartuanit ka-
pivdlugo tunitdlangneKarune.
kupertoKarneranik påsingningner-
mit nalunaerKutap akunere 24 sule
Kångiutingitsut nunat tamarmik silar-
ssuarme perKingnigssamik isumaging-
nigtut peKatigigfiånut, WHO-mut,
Genévemttumut, pingitsoratik nalu-
naerKussåuput, peicatigigfiuvdlo nu-
nat avdlat tamaisa kalerritagssarai.
WHO-p ama isumagissarai agdlagar-
tat sungårtut kupilersisimanermut
ugpernarsautaussut. tåuko kisimik
kupilersisimanermut ugpernarsauti-
tut nunane tamane atorneKarsinåu-
put.
Kopper udgør stadig en
alvorlig fare i Europa
Overførelsen til Europa af kopper
fra de ældgamle arnesteder for smitte
i Asien og Afrika er et alvorligt pro-
blem, der vil kræve internationalt
samarbejde, indtil vi har nået det en-
delige mål, nemlig fuldstændig udryd-
delse af sygdommen i hele verden.
Denne udtalelse kom fra direktøren
for Verdens-Sundhedsorganisationens
Europakontor i København, dr. Paul
J. J. van de Calseyde, i anledning af
Verdenssundhedsdagen den 7. april,
der i år har „Bestandigt beredskab
mod kopper“ som emne.
I løbet af de sidste fem år er 50 til-
fælde af kopper blevet overført til
Europa og har forårsaget 250 nye til-
fælde. Hvad der skete i 1963, var be-
mærkelsesværdigt: fem lande fik hver
især et indført tilfælde, og der udbrød
alvorlige epidemier. I Polen forårsa-
gede en rejsende, som førte smitten
med sig fra Indien, 95 andre tilfælde,
hvoraf fire med dødelig udgang. I Sve-
rige smittede et menneske, der kom
maa man være
skal der
til...
De er sikker på topkvalitei i velbe-
handlet hårdt træ, tømmer, døre,
gulve og isolationsmaterialer, når
De køber hos os.
uvavtine pisiguvit Kularisangilat pit-
sauvdlumandgsårtunik pisavdlutit Ki-
ssungnik mångertunik suliaivdluag-
kanik, Kuagssugtunik, maiunik, na-
tigssanik OKorsautigssanigdlo.
Lager af:
TRÆLAST — TØMMER — velbehandlet snedkerifyr.
FINERER, danske og udenlandske.
TEAK, MAHOGNI, JAPANSK EG, TYSK EG, NØD,
PALISANDER, AFRORMOSIA, RAMIN og andre
udenlandske træsorter.
OREGONPINE — REDWOOD — SILVERSPRUCE.
BØG, EG, ASK og andre danske træsorter.
GLATTE DØRE, fionia — vedex.
MØBELPLADEr. — SPÅNPLADER, danske og uden-
landske.
KRYDSFINER — birk, bøg, mahogni, teak, eg, fyr m. v.
BODEX vandfast — GIPSPLADER.
PLASTIKPLADER — evopan — køkkenbordsplader —
neoprenlim.
TRÆFIBERPLADER — hårde, bløde, perforerede.
JUNCKERS BØGEPARKET — fionia parket.
ROCKWOOL — GLASULD — ETERNIT — TAGPAP.
Specialitet: AZOBE havnetømmer.
TØRRESTUER.
fra Asien, 24 andre, og fire af dem
døde. Schweiz, Tyskland og Ungarn
havde hver et tilfælde overført fra
Afrika, men ingen blev smittet.
Når kopper igen optræder på denne
måde, hænger det sammen med det
stigende antal flyvepassagerer blandt
turister, forretningsrejsende og emi-
granter. Man må også erindre, at kop-
per forekommer så sjældent i Europa,
at lægerne har svært ved at stille
diagnosen. Dette forklarer, hvorfor de
fleste koppetilfælde nu findes blandt
læger, personale og patienter på ho-
spitaler, der har haft forbindelse med
smittebærende men endnu ikke opda-
gede personer.
Hvad der først og fremmest må til,
er derfor at særlig udsatte grupper
bliver vakcineret. Til disse grupper
bør henregnes havne- og lufthavns-
personale og alle andre, der kan kom-
me i forbindelse med smittebærende
passagerer. De sidste års erfaringer
bekræfter, at koppevakcination er
overordentlig effektiv, og at gentagen
vakcination yder på det nærmeste fuld
beskyttelse i nogle år.
Koppeproblemet kan kun løses ved,
at sygdommen udryddes i de lande,
hvor den er endemisk, navnlig i Asien
og Afrika. Indtil da er almindelig vak-
cination den bedste beskyttelse både
for europæere og alle andre, slutter
dr. van de Calseyde.
Landslæge, dr. med Viggo Bech
oplyser overfor Grønlandsposten,
at man sidste år havde tilrådet en
frivillig koppevakcination af per-
sonalet på sygehusene i Grønland.
Kopper er en alvorlig sygdom. I 1963
var der ca. 100,000 tilfælde, hvoraf
25,000 havde døden til følge. De hidtil
foreliggende tal for 1964 er lavere:
48,000 tilfælde med 10.000 døde.
Hvis ikke sundhedstjenesterne rundt
om i verden var så agtpågivende og
hurtigt begrænsede udbruddene, ville
tallet for sygdomstilfældene være
langt større, for kopper kan brede sig
som en løbeild. Allerede inden de ty-
piske udslag viser sig, er den syges
ånde befængt med virus, der let over-
føres til personer i nærheden. Han fø-
ler sig ikke selv rigtig syg men kan
alligevel føre sygdommen fra den ene
verdensdel til den anden.
Sygdomsforløbet varer ca. tre uger.
En del tilfælde er meget lette, andre
fører døden med sig — man kender
ikke noget egentligt middel til at ku-
rere den. Helbredelsen lettes ved god
hospitalspleje. I svære tilfælde kan
eftervirkningerne være alvorlige, bl.
a. påvirke synet. En koparret hud må
de fleste patienter trækkes med.
Kopper er en ældgammel sygdom.
Den ægyptisk farao Ramses V’s mu-
mieansigt bærer tydelige spor af en
forfærdelig sygdom. Sagkyndige me-
ner, at det var kopper. I år 312 f. Kr.
hjemsøgtes Rom af kopper, og utallige
mennesker døde. Dette bidrog til Ro-
merrigets forfald. I 1707 hærgedes Is-
land af en epidemi, der krævede 18,000
ofre blandt landets 50.000 indbyggere.
Metoden med at overføre en let in-
fektion til et rask menneske for at
beskytte det mod et alvorligt angreb
forsøgtes allerede på et tidligt stadium
i Kina og Indien. Den britiske ambas-
sadørfrue i Tyrkiet i begyndelsen af
det 18. århundrede, lady Mary Wort-
ley Montagu, hørte om de indpodnin-
ger, som praktiseredes der, og ved sine
forsøg i England blev hun en pioner
i kampen mod kopper. Det blev imid-
lertid den britiske læge, Edward Jen-
ner der hen imod det 18. århundredes
slutning opfandt vakcination (af vacca,
den latinske betegnelse for ko). Det
var en ung pige, som førte ham på
sporet. Hun havde haft kokopper og
kunne så ikke få kopper, fortalte hun.
Han indledte da de forsøg, der senere
beviste, at et menneske kan blive im-
munt, når det indpodes med virus fra
et sygt dyr.
Alle lande har pligt til inden for 24
timer at indberette tilfælde af kopper
til Verdens-Sundhedsorganisationen,
WHO, i Geneve, som derefter advarer
alle andre lande. WHO udfærdiger og-
så de velkendte gule „WHO-pas“, der
er den eneste internationalt gyldige
vakcinationsattest.
FN-nyt
Af de 95 millioner kvinder i verden,
der i løbet af et år nedkommer, er
der kun en lille del, som kan regne
med lægehjælp. 75 millioner henven-
der sig i bedste fald til en uddannet
jordemoder men oftere til en jorde-
moder, der ikke har meget andet end
overtro at komme med. Det er derfor,
spædbørnsdødeligheden og dødelighe-
den i forbindelse med fødsler i udvik-
lingslandene er så høj, og det er der-
for, så mange af de overlevende børn
begynder deres liv med et handicap.
M. H. KRAUSE
Træ- & Finerhandel A/S, Sfrandlodsvej 61, København S
Telefon Sundby 9505' — Telegramadr.: DRYWOOD
Grundlagt 1862
Kalåfdllt-nunSne Sma plsiagsvaulerput
LIPTONSThe
Unit tamanll pIslarlneKarnerpaussarlut
— pissutigalugo: Unit tamanll mamar-
nerpaugamlk.
22