Atuagagdliutit - 08.07.1965, Blaðsíða 2

Løber udviklingen i Grønland for stærkt?
Ministeren for Grønland, Carl P. Jensen, rejser spørgsmålet om investe-
ringstakten i forbindelse med grønlandske arbejdspladsproblemer.
København (RB special).
Trods tilstedeværelsen af arbejds-
duelige folk kan produktionsanlæg-
gene i flere grønlandske byer ikke
regne med stabil arbejdskraft i det
nødvendige omfang. Det er en væsent-
lig årsag til, at en række anlæg har
vist sig mindre rentable eller endog
underskudsgivende. Arbej dskraf tens
manglende stabilitet er en mare, som
Af TORBEN ØSTERBY
plager både i Ministeriet for Grønland,
i den Kongelige grønlandske Handel,
Grønlands Tekniske Organsiation og
det private erhvervsliv i den nordlige
del af det danske rige.
FASTE OG LØSE
På det grønlandske fiskerimøde i
København blev det oplyst, at det
kneb alvorligt med fremmødet i 1964
på fiskerianlægget i Christianshåb.
Mødeprocenten for arbejderstaben lå
helt nede på 54. Studerede man sta-
ben nærmere og delte den op i en
„fast stok“ og „de løse“, afsløredes
det, at mødeprocenten i den første
kategori var 75—80, mens den i den
anden lå nede på 35—40.
Et tilsvarende forhold har gjort sig
gældende ved kulbruddet i K’utdlig-
ssat på Diskokøen. I GTO orientering
har overingeniør Henry Bøgekjær
nævnt, at produktionen gik ned fra
39.000 tons i 1963 til ca. 24.000 tons i
1964. Denne voldsomme nedgang
skyldtes mangel på arbej dsvillige og
udeblivelse fra arbejdet uden varsel
og uden grund.
FANGERMENTALITET
Den manglende stabilitet over for
arbejdet sammenlignes ofte med grøn-
lændernes gamle fangermentalitet.
Før i tiden førtes en fri og ubunden
tilværelse, hvor fangeren var sin egen
herre og kun skulle tage hensyn ned-
efter — til familien og til slægtninge
— og ikke til den tilfældige sidemand
eller til overordnede. Han drog ud i
sin kajak, nedlagde en sæl — og der
var så mad til hele familien og bo-
pladsens naboer og slægtninge. Når
forsyningerne var sluppet op, stak
fangeren sin kajak i vandet påny.
Fangertilværelsen var et liv fra
hånden og i munden, og det er denne
livsform, der genspejles i de grønland-
ske arbejdspladsers mangel på stabil
arbejdskraft.
De ustabile grønlandske arbejdere
behøver ikke at være sløsede eller
uden karakter. Udeblivelsen kan være
endog meget bevidst. En arbejder, som
figurerer i den dårlige del af mødesta-
tistikken i Christianshåb eller K’ut-
dligssat har hjemme opregnet, hvad
der skal bruges af nødvendige for-
brugsvarer. Konen skal have lidt kaf-
fe, lidt mel, noget gryn og sukker og
han selv nogle pakker tobak. Fra den
Kongelige grønlandske Handels butik
har arbejderen en prisliste, og ved
hjælp af dennes oplysninger kommer
han til, at han skal bruge 42,50 kr. til
varerne. Når han henvender sig som
arbejdssøgende på produktionsanlæg-
get forhører han sig nøje om timeløn-
nen, og når de 42,50 kr. er indtjent,
går han til kassekontoret efter sine
penge.
OVERBÆRENHED
Denne mentalitet møder i Syddan-
mark en betydelig overbærenhed, si-
ger ministeren for Grønland, Carl P.
Jensen, men det nytter ikke vedvaren-
de at opretholde den. Vi kan give ud-
tryk for den så mange gange, at den
ustabile del af arbejdskraften i Grøn-
land opfatter det som en normal til-
stand, selv om — gudskelov — mange
grønlændere er både dygtige og påli-
delige folk og kan tjene som eksem-
pler.
I Grønland bør der animeres til en
forståelse af, at produktionsanlægge-
ne er til for den grønlandske befolk-
nings skyld — og ikke for statens,
KGHs eller de udsendte danskeres.
Det er helt afgørende, at den grøn-
landske befolkning modtager produk-
tionsanlæggene godt og forstår, det er
deres.
,i længe, der kun er enkelte pro-
duktionsanlæg og efterspørgslen efter
arbejdskraft kun er begrænset, er
problemet ikke af så afgørende betyd-
ning. Det accelereres imidlertid med
udviklingen i retning af det moderne
industrisamfund, Grønland er på vej
til at blive — for at skaffe den grøn-
landske befolkning en akceptabel leve-
standard.
Det er uhensigtsmæssigt, at der i
dele af befolkningen findes en opfat-
telse af, at de gældende tilstande kan
vedvare i kraft af overbærenhed.
Ustabiliteten virker tyngende og gene-
rende for andre. Det grønlandske er-
hvervsliv er, som ethvert andet er-
hvervsliv, bygget på nødvendigheden
af samspil mellem flere faktorer.
Manglende stabilitet på et fiskepro-
duktionsanlæg betyder, at muligheder-
ne for at aftage fangsterne bliver rin-
gere, fiskerne bliver sure over, at de-
res indsats ikke kan belønnes, og ren-
tabiliteten på anlægget bliver dårli-
gere.
KONEN SOM STATUSSYMBOL
:d siden af den manglende stabili-
tet på grønlandske arbejdspladser er
et andet problem så småt ved at duk-
ke frem. Den hjemmegående kone og
eventuelt datter er på vej til at kunne
blive et statussymbol i Grønland.
Denne udvikling er imidlertid farlig
for udviklingen i det grønlandske
samfund.
Det går ikke, hvis der skal være
nogen til at behandle fisken i land,
bemærker ministeren for Grønland,
Carl P. Jensen. Fiskeren må være
klar over, at udbuddet af arbejdskraft
er stærkt begrænset, og derfor må
han være indstillet på, at konen og
datteren måske må give et nap med
på produktionsanlægget. Man må der-
for modvirke en udvikling i retning
af, at den hjemmegående hustru eller
i hvert fald en voksen datter er uden
erhverv.
KULBRUDDET
Vanskelighederne ved arbejdskraf-
ten har spillet ind ved investeringerne
i K’utdligssat. I GTO orientering for-
tæller overingeniør Henry Bøgekjær,
at usikkerheden omkring kulbruddet
har medført en tilbageholdenhed i be-
villingstildelingen. Det har betydet, at
man ikke har kunnet gennemføre den
nødvendige rationalisering og mekani-
sering, så man kunne opnå den mest
hensigtsmæssige driftsform og pro-
duktionsstørrelse.
Årsproduktionen i K’utdligssat er
blevet femdoblet i perioden fra 1951,
da den var ca. 600 tons, til 1958, da
ca. 32.000 tons blev nået. En nedgang
i produktionen fulgte i de kommende
år, fordi man i kulbruddet koncentre-
rede sig om forlægning af brydningen
til andre steder i minen. I disse år
nauk sulivdluarsinaussunik inoKa-
raluartoK Kal.-nunåne sulivfigssuit
ardlagdlit aulajangersimassunik pi-
ssariaicartunigdlo sulissugssaicamig-
ssaK nautsorssutigisinåungilåt. tamå-
nalo pissutaunerpauvoK sulivfigssuit
ardlagdlit akilersinaorpiångingmata
lamigartorfiuvdlutigdlo. sulissugssat
aulajangersimånginerat Kal.-nunåta
ministereicarfiane, KGH-me, GTO-me
kisalo nangminerssortumik inussutig-
ssarsiutigdlit nunavtinitut angnikit-
dliutigeiraut.
aulajangersimassut
aula j angersimångitsutdlo
Københavnime aulisarnikut pissut-
sit pivdlugit atautsiminerme nalu-
naeruteKartoKarpoK, K’asigiånguane
sulivfigssuarmut ornigutarneK ajor-
nartorsiutigineKartoK. aggertartut
pct-é 54-imiginarput. aggertartut mi-
sigssordluaråine mardlungnutdlo, tå-
ssa „aulajangersimassunut" „tamali-
gartunutdlo", avigdlugit itulaerneKar-
sinauvoK sujugdlerne ornigutarneK
75—80 pct-iussoK åipånilo 35—40 pct-
iuvdlune.
pissutsit uko åssigissait K’utdlig-
ssane aumarssuarsiorfingme atupii-
taoK. avisime „GTO Orientering“-ime
overingeniør Henry Bøgekjær agdlag-
poK, aumarssuamik tunissagssiomeK
1963-imit 1964-imut 39.000 tonsinit
24.000 tonsit migssåinut åpariarsima-
■ssut. nåkariarnerujugssuaK tamåna
sulissugssaileKinermik sulivfingmitdlo
nalunaerxårnane pissutigssaKarnanilo
suliartungitsortarnernik pissuteKar-
POK.
piniartuneK
sulinerme aulajangersimångineK a-
merdlanertigut kalåtdlit Kangånit pi-
niartutut inunerånut åssersuneKartar-
poK. KangaunerussoK inuneK åtaveKé-
ngilaK Kilerusersugaunanilo, piniartoK
nangmineK nålagauvoK ilaKutane er-
Kardlinilo, avdlat Kutdlersarissatdlu-
nit isumaginagit, piniutOvdlugit. Kåi-
namik piniamiartarpoK puissikånga-
milo ilagissanut asimioKarfiup sanili-
nut ilagissanutdlo nerissagssanik na-
magtumik pissaKartarpoK. penoimau-
tit nungukångata piniartoK piniami-
ardlune autdlarmnartarpoK. pinlar-
var produktionen ca. 28.000 tons om
året. I 1963 lå produktionen højest
med ca. 39.000 tons.
Når produktionen i 1964 dumpede
ned på ca. 24.000 tons skyldtes det ikke
manglende udviklingsarbejde eller
mangel på materiel, men først og
fremmest manglen på arbejdskraft.
Der skal produceres mindst 35.000 tons
om året for at give et tilfredsstillende
økonomisk driftsresultat.
Manglen på arbejdskraft skyldtes
ikke mangel på arbejdsduelige perso-
ner i K’utdligssat by, men udelukken-
de en manglende stabilitet blandt mi-
nearbejderne, hvoraf den væsentlige
del ofte udebliver fra arbejdet uden
varsel og lovlig grund, fremhæver
overingeniør Henry Bøgekjær.
Det er ikke alene de tabte mand-
dage, der medfører produktionsned-
gangen, fortsætter Henry Bøgekjær.
Det svigtende fremmøde forårsager en
uheldig usikkerhed med henblik på
tutut inuneK namåinartunik inussu-
tigssarsivfiuvoK, itåssauvdlunilo Kal.-
nunåne sulivfeKarfit sulissugssarsini-
arnerikut ajornartorsiutåine erKainar-
tUSSOK.
sulissartut kalåtdlit tamaligartut
Kasussussångitdlat piumåssusérusima-
ssaratigdlo. aggingitsortarneranut pi-
ssutaussoK ilåne piårineruinartarpoK.
sulissartup K’asigiånguane K’utdlig-
ssanilunit aggernigssaminik nåkuti-
gingningitsup atugagssane pingåme-
rit sujumorérdlugit nautsorssortarpai.
nuliaussoK kavfiminernik, Kajussanik,
suaussanik sukunigdlo tunineKåsaoK
nangminerdlo pujortagagssarsivdlune
niuvertarfingmit akit agdlagsimavfiå-
nik peKarpoK, tåussumångalo påsisi-
nauvdlugo pisiagssame lakigssåt katit-
dlune 42,50 kruniussoK. sulissugssatut
tiguneKartugssångorångame timimut
akigssarsiaK påsiniartarpå, 42,50 kru-
nilo akigssarsiarerérångamiuk ani-
ngaussarsiagssane aissardlugit.
KajagssussineK
minister Carl P. Jensen OKarpoK i-
lerKussoK tamåna Danmarkime Ka-
jagssussinermik nåpitaKartartOK, ki~
siånile pissuseriuåinarnigsså iluaicu-
tigssarsivfiungitsoK. amerdlasorpag-
ssuariardlugo OKauseKarfigisinaugalu-
arparput, aulajangersumigdle suli-
ngitsut erKortflssutut issigåt, nauk
Kujanavigsumik pikorigsunik tatigi-
nartunik åssersutigssanitutdlo taine-
Karsinaussunik kalålerpagssuaKaralu-
artoK.
Kal.-nunåne påsisitsiniartariaKar-
poK sulivfigssuit tunissagssiorfit i-
nuiait kalåtdlit pivdlugit atangmata
— nålagauvfik, KGH, autdlartitatdlu-
nit pissutiginagit. aulajangissuvdlui-
narpoK, inuiait kalåtdlit sulivfigssuit
tunissagssiorfit tiguvdluåsagpatigit
nangminerdlo pigigitik påsivdlugo.
sulivfigssuaKarfik sulissugssaKarni-
arnerdlo kigdlilersimatitdlugit, ajor-
nartorsiut akornutigssarujugssungi-
katdlarpoK. kisiånile Kal.-nunåne i-
neriartomeK maskinat atordlugit
nioricutigssiomerujartuinarpoK — tå-
ssa inuit nåmaginartumik inuseKarti-
niardlugit.
pissusigssamisortungilaK, inuit ilai-
sa pissutsit atutut Kajagssussinikut a-
FORUDSÆTNINGEN FOR
INVESTERINGERNE
— Ved investeringerne i Grønland
må man naturligvis se på, om det vil
være forsvarligt at komme nogle mil-
lioner i et produktionsanlæg her eller
der, siger grønlandsministeren. Er der
usikkerhed omkring rentabiliteten må
det give anledning til overvejelser. De
vil også tage hensyn til, i hvilken ud-
strækning man i Grønland er positiv
og viser forståelse over for investerin-
gerne. Jeg tvivler på, at man på læn-
gere sigt kan blive ved med at investe-
re millioner og atter millioner, hvis
der skal regnes med tomgang og man-
gel på arbejdskraft.
Det er forudsætningen for hvert
eneste produktionsanlæg, at der i be-
folkningen er en interesse, for ellers
kan de ikke fungere, som de skal.
Det vil være et spørgsmål, om man
ikke nu må overveje om udviklings-
takten i Grønland skal finde sted som
planlagt, slutter Carl P. Jensen.
tåinåsasorissarmatigit. avdlånguj aneK
avdlanut nanertutaussarpoK akornu-
taussardlunilo. kalåtdlit inussutig-
ssarsiornikut inuniarnerat avdlani-
sutdle årKigssuneKarsimavoK pingå-
ruteKartut 'avdlat suleKatigalugit. au-
lisagkanut sulivfingne aulajangersi-
månginerup kinguneranik aulisartut
pissaisa tiguneKamigssåt migdlisaoK,
aulisartut någdliutimik akilerneKångi"
nigssåt narrautigisavåt sulivfigssuar-
milo akilersinauneK ajortungusavdlu-
ne.
nuliaK tamat inemeråtut
åssersutaussoK
avdlångujåssusermut ilagititdlugo
Kal.-nunåne sulivfingne ajornartor-
siut avdla tutsiutalerpoK. anånaK a-
ngerdlarsimassoK paneKartordlo ta"
mat inerneråtut nautsorssuneKariar-
tulerpoK. kisiåne ineriartomeK tai-
måitoK inuiait kalåtdlit lineriartorne-
råne navianartuvoK. aulisagkat nuna-
me suliarinigssånut sulissugssaKarni-
arneK atorsinåungilaK, minister Carl
P. Jensen uparuaivoK. aulisartup Pa"
sisimassariaKarpå sulissugssaKarniar-
neK kigdleKartoK, piarérsimassaria-
Kardlunilo nuliaussup paniussuvdlo
sulivfigssuarme ikiunigssånut. tamå-
na pissutigalugo sulissutiginiartaria-
KarpoK nuliaussup angerdlarsimassup
paniussuvdlunit atorfeKånginigssåt a-
nguniardlugo ingerdlanigssaK.
aumarssuarsiorfik
K’utdligssane aningaussaliiissane
sulissugssaKamiameK akornutauner-
pausimavoK. GTO-p avisiane „Orien-
tering“me overingeniør Henry Bøg6'
kjær oKalugtuarpoK, aumarssuarsior-
fingme nalorninartorsiorneK aningau-
ssatigut akuerssissutit angnerunigssa-
nut pissussoK. erKarsautigivdluagka-
mik årKigssuinigssat maskinanigdlo
atortulersomigssaK pissariaKardlui-
nartut nalerKiitumik ingerdlanigssa-
mut tunissagssatdlo angissusigssåinut
aulaj angissugssaugaluit asulinartita-
riaKarsimåput.
K’utdligssane ukiumårtumik au-
marssuarnik piaineK 1951-imit 1958-
imut tatdlimariåumlk agdlisimavok,
tåssa 1951-ime 6000 tons anguneicar-
simangmat 1958-imilo 32.000 tons ndS'
ssåine. piainerme ukiune tugdliutime
nåkariarneK piaivfit avdlamut nflne"
Karnerånik pissuteKarpoK. ukiune tåu-
kunane piagkat 28.000 tons ukiumut
anguneKartarput. 1963-ime tunissag'
ssiorneK KutsingnerpauvoK 39.000
tonsiugame.
aumarssuarsiorneK 1964-ime 24.000
tonsit migssåinut nåkariarpoK, tama-
tumiinga sujumukariartungineK ator-
tugssaKånginerdlunit pissungilaK, sU-
lissugssaKånginerujugssuardle. minS'
nerpåmik ukiumut 35.000 tons suliv-
fiup aningaussatigut angussagssai na'
maginartusagpata nagdlersimassaria-
KarpoK.
sulissugssanik amigauteKarnerup
K’utdligssane sulisinåungitsunik Per'
KuteKångilaK, kisiåniliuna suhssussut
avdlånguj anerssuånik akomuteka^'
toK, amerdlanerssait nalunaerKårnatik
perKutigssaKarnatJgdlo sulingitsortar-
mata, overingeniør Henry Bøgekj^r
ersseririgsaivoK.
atausingornerit asulinartitåinåu-
nåungitsut nåkariamermut pissutåU'
put, Henry Bøgekjær nangigpoK. sd-
liartungitsortarnerpagssuit sulinigssaP
ingerdlanigssåta årKigssuneranik na'
lomissortitsilersarput tunissagssior-
nigssardlo atautsimut issigalugo toIS'
dlisitardlugo.
KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssuaK
Vlramelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
K JT A »TRANSISTOR
rilVAl BÅNDOPTAGER
4 spor stereo

Model X-IV
Semi-professionel batferidreven
4 spor stereo-båndoptager at
højeste kvalitet. Forsynet med det
verdenspatenterede Cross-Field
tonehoved. 4 hastigheder — tryk-
knapbefjening — 13 cm spoler —
Forlang gratis brochure. 2 W udgangseffekt.
- OG ET PAR TING MERE, DE BØR KENDE:
SupérTon
PLASTIC BOX
F.H.C.
BANDOPTAGER
TILBEHØR
sSelecta
Superton plastlc-box
passer til alle smalfilm- og lyd-
båndspoler. Leveres to-farvet I 5
forskellige størrelser. Forlang
gratis brochure hos Deres for-
handler eller på vor døgntelefon
(01) 14 98 51.
STEREO HOVEDTELEFON
- uiut**Ti-<i
Selecta hovedtelefon giver
Dem den helt rigtige musik-
gengivelse. 2X8 ohm. im-
pedans. De specialstøbte
skumgummi ørepuder pas-
ser så bekvemt, at De ikke
mærker noget ubehag - selv
under lang tids brug. For-
lang gratis brochure tilsendt.
Døgntlf. (01)14 98 51.
EN GROS:
Frode Herløv & Co. - Borgergade 14 - København K.
TLG.ADR.: SELECTAHERLOEV
ATLAS PELIKAN
Det nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring at „den hvide linie*. Det viser ikke alene
sorte tisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisontallodning. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
Kalåtdlit-nimåne ineriartomeK
sukavatdlårpa? r
Kal.-nunanut ministerip Carl P. Jensenip kalåtdlit sulivfine
ajomartorsiutit pivdlugit akiliusiussatigut ingerdlanerme aper-
Kut sarKumiukå
2