Atuagagdliutit - 08.07.1965, Blaðsíða 12
Den gennemtænkte fiskekutter
----------------------- Den kan det hele — nemf og enkelt! -
Den traditionelle danske fiskekutter — nordsøkutteren — som jo faktisk
uden større forandringer anvendes til havfiskeri overalt i Skandinavien, Island
og Grønland, har gennem årene bevist sin duelighed som et godt og sødygtig
fartøj, hvorfor større forandringer i hovedtrækkene ikke har fundet sted, men
spørgsmålet er, om fartøjet er effektivt nok!
I det sydlige Danmark er mand-
skabsmanglen et af fiskeriets alvor-
ligste problemer. Dette er vel endnu
ikke noget problem for Grønland, men
da hovederhvervet dér jo så absolut
er fiskeriet med bierhverv, og for at
dette skal være så indbringende som
mulig, skal det jo også være så stort
som muligt, hvorfor flere fartøjer er
ønskelige, og så kan mandskabspro-
blemet også nemt komme til at opstå
her.
Nu er det jo ikke fiskeriet alene,
som her i det sydlige Danmark har
disse problemer, thi de findes faktisk
indenfor alle erhvervsgrene såsom in-
dustrien i sin helhed, landbruget,
skibsfarten, ja selv i vore hjem, og
for, om end ikke at løse problemet
fuldt ud, så dog for at forbedre det,
har det været nødvendig at indføre
andre og bedre arbejdsmetoder, nye
hjælpemidler, rationalisere og automa-
tisere etc., for derved at foranledige, at
en mindre arbejdsstyrke kan udføre
det samme eller mere arbejde til en
billigere pris og på en behageligere
måde.
Det er nutidens udvikling, og denne
er også en gældende nødvendighed in-
denfor fiskerierhvervet overalt i ver-
den, hvad de fleste af dets udøvere
også nok er klar over. For nogle år
siden lå jeg oppe i Davis Strædet i et
forrygende vejr. De engelske og øst-
tyske hæktrawlere arbejdede støt og
roligt hele tiden, men vore grønland-
ske sidetrawlere, som endda lå inde
under land, døjede en masse ondt,
gjorde ikke megen fangst, og måtte
snart forlade feltet.
En skibsinspektør med mere end 30
års erfaring i grønlandske fiskefor-
hold udtrykte ved denne lejlighed:
„Hvorfor i alverden bygger vi ikke de
mindre fiskefartøjer således, at de og-
så på en effektiv måde kan arbejde
ude i al slags vejr og under bedre for-
hold for mandskabet?"
Ja, hvorfor ikke?
Og dér er vi nemlig inde ved sagens
kerne, for det spørgsmål er der nem-
lig mange andre, som også har stillet
sig selv.
Efter i henved 25 år at have kon-
strueret og bygget fiskefartøjer til så-
vel Danmark som udlandet og have
studeret og afprøvet forskellige far-
tøjstyper i danske og grønlandske far-
vande, langs Sydamerikas østkyst og
Nord-amerikas vestkyst, har det slået
mig, om vi ikke skulle være lidt bag-
efter i udviklingen herhjemme, og om
ikke visse forandringer og forbedrin-
ger skulle være, ikke alene på sin
plads, men også absolut nødvendig
for fiskeriets rentabilitet.
Indførelse af nylongarn og kraft-
blokken gør det nemlig ikke alene.
iCraftblokken skal ovenikøbet be-
handles med kyndighed og en vis for-
sigtighed, da flere fartøjer allerede
grundet denne har vendt mastetoppen
den gale vej.
Det er jo en sørgelig kendsgerning,
at det stadig bliver dyrere og dyrere
at leve, vanskeligere at klare afdrag
og renter og øvrige omkostninger,
hvorfor større indtjening og mere ind-
bringende arbejdsredskaber må være
til rådighed.
Så er spørgsmålet, om det er muligt
at finde et bedre egnet, bedre indret-
tet og udstyret fartøj, der på en mere
effektiv måde, med mindre mandskab
og på en behageligere måde kan be-
tjene fiskeriet i danske og grønland-
ske farvende? Og et fartøj som til-
lige har en allround anvendelse!
Det er det lykkeligvis!
Og løsningen er hæktrawleren, da
dette fartøj jo utvivlsomt andre ste-
der har bevist at have følgende for-
dele:
1. Større effekt med mindre mand-
skab.
2. Arbejdsforholdene bliver meget
bedre ombord, da der kan arbej-
des imod vejret, og ved at ar-
bejdspladsen bliver flyttet fra det
mest udsatte sted til det delvis
beskyttede agterdæk.
3. Fartøjet er altid styrbart.
4. Der kan faktisk arbejdes i al
slags vejr, så mange dyre ligge-
dage kan undgås.
5. Slæbet hindrer ikke fartøjets
manøvreevne.
6. Ved det direkte træk spares ma-
skinkraft og derved olieforbrug.
I samråd med flere erfarne nordsø-
fiskere, fiskere og skippere i Grøn-
land samt efter at have studeret for-
holdene ude omkring i verden, er en
fartøjstype med forannævnte samt føl-
gende ekstra fordele blevet projekte-
ret:
Spejlgattet fartøj med maskinen og
styrehuset anbragt forude, så der bli-
ver et stort og frit agterdæk at arbej-
de på. Enhver fisker kender fordelen
herved.
Dieselmotor med let betjent hy-
draulisk omstyring og kobling.
Hydraulisk styremaskine.
Hydraulisk spil med 4 indhalings-
tromler. Og spillet kan tillige betjenes
fra styrehuset, så en mand i styre-
huset let og enkelt kan betjene ma-
skinen, passe kursen samt passe spil-
let og have god udsyn over såvel dæk-
ket som spillet og trawlet. På agter-
masten (kranmasten) kan der anbrin-
ges 2 spilerbomme for trawlet.
Med den udmærkede plads på ag-
terdækket er fartøjet ligeledes glim-
rende til garn- og laksefisken, og til
det sidste, er der tillige god plads
langs S. b. lønning.
Med linie spil og linierende godt eg-
net til langlinefiskeri.
Samt til synknotfiskeri.
Kan man forlange mere?
Selve indhalingen kan foregå på
flere måder, og ved de mindre fartøjer
er det nok bedst at slæbe over hæk-
ken og hale fangsten ind over siden,
men på de lidt større fartøjer, kan så-
vel kraftblokken som den hen over
hækken beregnet anbragte „Gantry-
kran“ med fordel anbringes og komme
til anvendelse, hvilket alt sammen vil
lette på arbejdet og forøge effekten.
Besætningen kan gå tørskoede fra
deres arbejdsplads, hænge tøjet fra sig
i den opvarmede forstue og hygge sig
i et lunt lukaf med gode kabys- og
toiletforhold og uden at skulle risikere
livet ved at styrte hen over et vådt
og stormpisket fordæk.
Lukaf, forstue og styrehus opvar-
mes ved olieovn, som anbringes i ma-
skinrummet.
Den her viste tegning er af en stål-
kutter på 20 tons, men typen er vel-
egnet i alle størrelser helt op til de
helt store, hvilket ikke vil gøre dem
ringere, da disse, udover de natur-
lige forandringer og forbedringer som
følger med større fartøjer, med fordel
kan udstyres med endnu mere effek-
tive hjælpemidler og fangsredskaber
og som nævnt tidligere kraftblok og
gantrykran, fryselast etc. samt endnu
bedre mandskabsforhold.
Altså et allround fiskefartøj, men
hvor hovedvægten i hvert enkelt til-
fælde kan lægges i henhold til, hvil-
ket specielt fiskeri, fartøjet særlig
skal anvendes til og med bibeholdelse
af alle de øvrige fordele og mulig-
heder.
Ved at anbringe maskinen foran for
midtskibs kan fartøjet, alt andet lige,
opnå større fart, da linierne i agter-
skibet kan gøres mere fartprægede.
Hvalbak, maskincasing, styrehus og
lanternemast udføres i letmetal.
Selve fartøjets byggemateriale kan i
øvrigt være i såvel træ som stål,
dog må træ jo nok være at foretrække
for de mindre fartøjer (evt. lamel-
limet for bedre egnet til seriefabrika-
tion. — Glasfiber, helt eller delvis —),
Nu får man jo ikke noget gratis
i denne verden, og et sådan fartøj,
forbedret i alle forhold, fjernstyret
spil og andre tekniske goder samt
meget veludstyret, er naturligvis
dyrere at bygge regnet pr. tons,
men ved hurtigere og behageligere
fiskeegneskaber, hurtigere fart,
færre folk og færre liggedage m. m-
skulle hver tons være mere effek-
tiv så disse ekstrapenge er givet
godt ud, og kommer hurtig hjem
igen.
Med mit kendskab til den grøn-
landske fiskerflåde, tror jeg nok, at
denne nu er mættet med de mindre
fartøjer på 10—20 tons, og at der
bør sættes mere ind på anskaffel-
sen af de rigtige fartøjer og i en
størrelsesorden på 35 til 60 tons
og så måske et par enkelte på om-
kring 1000 tons.
Disse fartøjer skal være fornuf-
tige og moderne udstyret og ind-
rettet, dog tror jeg ikke, at der bør
lægges for stor vægt på dybfrys-
ning af fangsten, da der jo efter-
hånden er fabriksanlæg langs hele
Vestkysten og da fiskefartøjerne
almindeligvis arbejder med disse
som baser.
Jeg vil håbe, at den her pro-
jekterede fiskekutter kan afhjselPe
et dybfølt savn indenfor fartøjs-
typerne og være med til at over-
vinde nogle af fiskerierhvervets
problemer i fremtiden.
William Jansen,
skibskontruktør,
tidl. værftsleder ved Holsteinsborg
skibsværft.
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
OOLOIM emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
"vXiAlH
HOULBERG’S PØLSER
- det er mad,...
HOULBERG pølslt nerlssagssandgsQpuf
12