Atuagagdliutit - 08.07.1965, Blaðsíða 14

Fra
LÆSERNE
Håndværkere og skat
Under denne overskrift læste jeg i
„Grønlandsposten“ en kommentar fra
Christianshåbs lokalavis.
Jeg vil gerne bede „Grønlands-
posten" optage følgende:
Ja, så må den hårdestarbejdende
del af den danske stab i Grønland til
at betale, for hverken håndværker
eller arbejder kan opnå en kontrakt
på 2 år.
Hvem kan holde ud at bo 2 år i
telt, utæt og med utilstrækkelig varme
eller to år i en 20 til 40 mands barak?
Dette tager mere på en mand end de
11 til 14 timers arbejde, han må igen-
nem daglig i to år, selv om kun få
firmaer har brug for en arbejdsstab
2 år i træk.
Jeg vil håbe, finansministeren vil
udjævne forskellen mellem tjeneste-
mænd og arbejdere. Ikke ved at be-
skatte tjenestemændene. men ved at
give arbejderne ordentlige boliger,
adgang til adspredelse i fritiden i
form af klubhuse, badminton, billiard
m. m. samt tilladelse til, at man må
have sin kone med. Skatteloven be-
tragtes af de ansvarlige som et smukt
træk, men de nye paragraffer, der er
føjet til overenskomsten for ansættel-
se i Grønland på håndværkerkontrakt,
er ikke blevet nævnt og kommer bag
på mange, den tåler også dårlig
dagens lys.
Grønlandsflys nye tider
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
N jais gade 19, København S.
Selv om man har fast bopæl der-
hjemme, må en arbejder ikke leve
sammen med sin kone i det nordligste
danske amt. Jeg mener selv, at jeg
er ramt temmelig hårdt af ministerens
hundepisk. Jeg har arbejdet i samme
firma som formand fra marts 1962,
og der har været tilfredshed fra begge
sider. Sidste år giftede jeg mig med
en grønlandsk pige, og livet fik lige-
som mere indhold. Vi står nu over for
afslutningen af vores arbejde her, og
jeg er blevet spurgt, om jeg kunne
tænke mig at fortsætte som formand
i en anden koloni. Jeg tog mod tilbud-
det med glæde, men da firmaet sendte
min ansøgning til ministeriet, var glæ-
den forbi. Det blev et afslag. Grun-
den: gift og har konen heroppe, men
hun hører dog hjemme her. Så er der
kun tilbage: tvinges til skilsmisse eller
tvangsforflytte konen til Danmark,
hvad hun ikke går med til. Hvorfor
ikke separation, spørger mange, men
hvorfor skjule, man er gift for at
kunne beholde sit arbejde. Mine fag-
mæssige erfaringer har de ikke mere
brug for i Grønland. Jeg og mine lige-
stillede har ingen anden udvej end
at flytte til en forladt boplads og
pilke torsk. Dette er ikke så meget
for at beklage mig over min egen
skæbne men for at advare dem, der
tænker på at gifte sig heroppe med
velfærdstatens velgørenhedskasse.
Thomas Jørgensen,
rørlæggerformand,
Holsteinsborg.
Under denne overskrift bringer
lokalbladet i Egedesminde føl-
gende indlæg:
Så er der gået en lille måned, siden
helikopterne begyndte deres regel-
mæssige beflyvning af vestkysten, og
det var måske på tide at gøre status
over overgangen.
Vi var vant til regelmæssig flyve-
forbindelse, og da „Grønlandsfly" an-
noncerede, at der nu skulle sættes he-
likoptere ind, blev budskabet og sene-
re flyene modtaget med al den good-
will, der tænkes kunne. Men hvad er
resultatet blevet?
Vel blev det sagt, at der ville kom-
me overgangsvanskeligheder, og der
blev vist den største forståelse for
disse. Men der blev mere og mere at
vise forståelse overfor, og det kan hel-
ler ikke være „Grønlandsfly" frem-
med, at nogle efterhånden føler sig
glemt .. eller måske nærmere lidt til
grin.
Der tænkes her på byerne Jakobs-
havn og Christianshåb, der ganske
simpelt er uden flyforbindelse.
Otteren og catalinaen blev sendt
hjem i de dage, da „Grønlandsfly"
modtog besked om, at der ikke ville
blive givet dispensation fra landings-
bestemmelserne. Dette fik vi ikke at
vide fra „Grønlandsfly", men fra de
passagerer, der var kommet hertil med
skib for at rejse videre med fly. Man
spurgte gennem radioavisen fra Ja-
kobshavn, hvorfor man ikke i alle fald
beholdt otteren, indtil man var sikker
på, at man kunne lande i byen, men
„Grønlandsfly" svarede ikke. Man kan
ellers ikke sige, at „Grønlandsfly" har
mikrofonskræk. Og hvorfor svarede
man ikke? Jo, direktøren var ikke
hjemme.
Jakobshavn spurgte igen, men hel-
ler ikke denne gang blev der svaret
på Jakobshavns spørgsmål angående
manglende helikoptere og manglende
otter. Til gengæld var flyvelederen i
„Aktuelt Kvarter" for at fortælle om
alle de vanskeligheder, man havde
med vejret. Men denne flyveleder var
åbenbart ikke kompetent til at give
Jakobshavn et svar.
På samme tid gik der billeder og
reportager over hele resten af landet,
der fortalte om nye tider og det kæm-
pefremskridt det var. „Grønlandsfly“s
helikoptere blev døbt og en række ho-
noratiores kom i radioen, for nu var
Godthåb blevet vor lille verdens navle
med heliport, administration og di-
Ungdom
For nylig har en ung grønlænder i
Danmark udtalt sig om de ynkvær-
dige børn og gamle i Grønland. I den
forbindelse vil jeg gerne gøre op-
mærksom på et andet problem.
Det mest omtalte i disse år er vel
forbindelsen mellem ungdom, spiritus
og kønssygdomme.
Behandlingen af kønssygdomme
foregår hos lægen, der samtidig for-
langer at få opgivet navn på de per-
soner, den pågældende har haft køns-
lig omgang med. Patienten får forbud
mod at indlade sig med andre, så
længe han er syg. Gør han det allige-
vel, bliver sagen meldt til politiet, der
idømmer den pågældende en bøde på
25 kr.
Fødestedskriteriet
Må jeg spørge: Gør landsrådet snart
noget ved problemet fødestedskrite-
riet. Loven stadfæster, at danske og
grønlændere er lige. Alligevel findes
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Ilingnut uvgQtlgulor-
navérsSmlarlt —
ABISip pQjutal kisfsa
atortåkit
pfirtat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
illtsersfltitaKarput
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit OKåinar-
tåsautit „nanortalingnik
ping asunik —
Korsungnik imalUnit
sungdrtunik".
der løsrivelsestendenser blandt be-
folkningen, og det er meget farligt
for fremtiden.
Jørgen Olsen, Holsteinsborg, er me-
get interesseret i dette problem, og
han ytrede ønske om at fremkomme
med det igen ved næste landsråds-
møde. Men han savner tilslutning.
Det er forbavsende, hvor nedladende
man betragter os grønlændere, selv
om vi dog er i besiddelse af en vis
viden. Vi tier kun, fordi vi ikke er
tilfredse med os selv. Kom frem, I der
har forstand, så myndighederne kan
få noget at tage fat på. Det er skam-
meligt, at vi skal blive ved med at
lide under dette fødestedskriterium,
selv om jeg er taknemmelig for den
bistand, der trods alt ydes os her i
Grønland fra mange sider. Men hvis
man ikke snart afskaffer det, bliver
det dag for dag til større plage for
grønlænderne.
Tobias Løvstrøm, NiaKornat.
cigaret taima mamartigisinauvoK i tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage
rektør, som åbenbart er den eneste
der må sige noget, der ikke har været
forberedt. Vi vil på ingen måde give
os ud for at være eksperter, men vi
heroppe har vor tvivl og ryster på ho-
vederne, for der er stadig ikke kom-
met svar på, hvorfor man ikke har
beholdt otteren, til man var sikker på
at man måtte lande i Jakobshavn og
Christianshåb.
Der er heller ikke kommet forkla-
ring på tavsheden fra „Grønlandsfly1
angående Jakobshavns spørgsmål, og
der er heller ikke kommet nogen med-
delelse om, hvornår man agter at kom-
me på linie med „gamle dage" og igen
beflyver bugten.
Som sagen ligger i øjeblikket, kan
ingen fortænke folk i at spørge, om
det opreklamerede og udbasunerede
fremskridt i virkeligheden er et sta-
tussymbol udadtil uden hensyn til
landets og især bugtens befolkning-
Dines Pontoppidan.
og spiritus
Men hvorfor afskrækker en bøde Pa
25 kr. ikke de unge mennesker fra at
indlede forbindelser, der bringer smit-
ten videre. Er disse hensynsløse
smittebærere ikke meget farlige?
Mon ikke landsrådet bør gå hårdere
frem? Smittebærere bør ikke alene
betale bøde, men også vaccinen, de
forskellige slags medicin og lægehjæl-
pen bør betales.
Udbredelse af en kønssygdom er
strafbart. Men hvad gør man for at
hjælpe den grønlandske ungdom. An-
tallet af arbejdsløse unge, lovovertræ-
dere, de uhelbredeligt syge vokser
støt. Gør man noget? Intet! Blå Kors,
ungdomsforeningerne, husmoderfor-
eningerne, spejderne og mange andre
har lukket ørerne for disse proble-
mer.
Spiritusmisbruget skal man slet
ikke reklamere med over for turister-
ne. Det er sørgeligt, at landsmænd
stadig finder sig i de usandheder, der
spredes af danskere, der er vendt til-
bage efter endt arbejde i Grønland-
De siger ikke noget, medens de op-
holder sig her. Først efter hjemkom-
sten fremkommer de med deres utro-
værdige udtalelser i avisernes spalter-
Udskiftningen af danskere med grøn-
lændere haster. Udviklingen skrider
for langsomt frem, når man ikke søger
at skabe forståelse gennem sproget.
I de mange års udvikling har man
overhovedet ikke haft i sinde at lære
grønlænderen selvstændigt erhverv.
Få er begyndt med held. Hvad har
man gjort i dag, efter at man har fået
kendskab til forskellige mulige er-
hverv? Butikker, fiskefabrikker,
værksteder, rørlæggerfirmaer vogn-
mandsforretninger ejes af danske. Det
er ikke længere et særsyn, at danske
med en fed tegnebog sidder i Dan-
mark, medens forretningen går stry-
gende i Grønland.
Det problem kan man ikke lave om
på. For danskere og grønlændere er
ligeberettigede, selv om enhver kan
se, at lighed aldrig kan opnås. En af
ulighederne er (dog ikke den største),
at den ene bugner af penge, hvor den
anden kun har til dagen og vejen.
Derfor flytter danskerne rundt og an-
lægger erhvervsvirksomheder og har
dermed sikret fremtiden.
For nylig udtalte grønlandsministe-
ren, at der stadig er uudnyttede er-
hvervsmuligheder. Det er også RI'
fældet. Hvis ministeren (og lands-
rådet) under de nuværende forhold
ikke handler i overensstemmelse med
denne udtalelse, vil den være en dår-
lig trøst for grønlændere.
Til sidst: Sørger GAS ikke for med-
lemmernes adfærd på arbejdspladser-
ne, skal den ikke regne med at blive
æresmedlem af LO. Den kan forvente
at blive arbejdersammenslutningen
LO’s „sorte får".
Skibstømrer Knud Petersen,
Dronning Ingrids Hospital-
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Uklorpagssuarne Handelimut
pisisitsissartOsimassok
Mangeårig leverandør hl
Den kgl. grønlandske Handel
n
14