Atuagagdliutit - 08.07.1965, Blaðsíða 3

Grønlandske skippere
kalåtdlit skipperit...
(Fortsat fra forsiden)
~ Er I blevet utålmodige?
— Ja, efter vor mening er det ble-
vet nødvendigt at pege på de nuvæ-
rende forhold. Vi kan selvfølgelig ikke
få større stillinger, når der ikke bliver
opslået ledige stillinger. Jeg læste en
annonce i et af de danske blade under
mit Danmarks-ophold i 1964. Ifølge
denne skulle der antages en styrmand
til kystskibet „Avok“. Vedkommende
skulle have kystskipper- eller en til-
svarende eksamen. Han skulle være
udsendt, d. v. s. have en meget større
ion end sin grønlandske kollega.
Da jeg læste annoncen tænkte
JeS, at en sådan annonce burde også
have været indrykket i de grønland-
ske blade. Set fra vores side ville det
have været mere retfærdigt, hvis man
forsøgte at besætte stillingen med en
grønlænder. Der fandtes allerede på
dette tidspunkt en hel masse grøn-
landske kyst- og sætteskippere af 2.
grad, og de ventede blot på en ledig
stilling.
— På nuværende tidspunkt er det
KGH og GTO, man kan bede om at
tænke på os, når de skal antage nye
skippere og styrmænd. Det er jo de
f° institutioner, der har de største
fartøjer heroppe. De to institutioner
må vide, at der findes grønlandske
sætteskippere af 1. og 2. grad, og de
må have samme muligheder for at sø-
ge ledige stillinger som deres danske
°g færøske kolleger.
— I 1964—65 så vi ikke een annonce
eks. i A/G., een, der betyder en
avancementsmulighed for os — ud-
over en opslået ledig stilling som fører
af »Saxtorph“. Der findes mange
grønlændere, der har ført mindre både
1 mange år eller mænd, der har taget
skippereksamen men sejler med en
dansk eller færøsk skipper som fore-
satte. Disse mænd burde have en
chance for at søge selvstændige og
større stillinger. De kender vejrfor-
holdene heroppe, kender kysten,
ihvertfald omegnen af deres by meget
hedre end deres danske eller færøske
skippere. Det er tit, at de nævnte
grønlændere lærer deres skippere, der
aldrig har været heroppe før, de lo-
kale ruter. Mange af dem har samme
eksamen som førerne af fartøjerne.
— Vi kan tage „TåteråK“ som et
eksempel. Skibets bedstemand er
en grønlandsk sætteskipper af 1.
grad, uddannet i Danmark. Efter
hvad jeg har hørt er hans skipper
en færøsk sætteskipper af 2. grad.
Sådanne forhold må man nu for-
søge at rette. Jeg synes, at man må
udnytte grønlændere med uddan-
nelse på en bedre måde end man
har gjort indtil nu.
— Jeg synes, at det er uretfærdigt
ut fortsætte skipperskolen, når man
ikke giver de førstuddannede mu-
ligheder for at udnytte den viden, de
har erhvervet. Hvis tilstandene fort-
sætter er jeg bange for, at de unge
søfolk taber interessen for skolen.
1 disse år bruger „moderlandet"
Danmark mange penge bl. a. til un-
dervisning. Mange af pengene går til
de dyre, danske lærerkræfter. Vi hø-
rer tit, at Danmark ofrer penge på os.
er taknemmelige for denne hjælp,
°g vi vil hellere end gerne betale af
På den gæld, vi skylder ved, at man
Placerer os i de stillinger, vor uddan-
uelse berettiger os til.
~~ Den mangeårige handelschef her-
oppe Hans Jacobi havde i foråret skre-
vet en artikel i et af de danske blade.
Han havde bl. a. sagt, at staten bør
-----------------------------------
kungikunut niorKuteuartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS
MIDDAGSRETTER
- bedre kødkonserves
er aldrig lavet
STEFF-MAD er nem mad
Guldmedalje 1929 og 1959
UVDLO’K’ERK’ASIUTIT
PITSAUNERPÅT
aitsåt tåssa auerdlortigkat
pitsaoKatenångitsut
STEFF-NERISSAGSSAUTAI
sanajuminartuput
guldmedaljesisimavoK
1929-ime 1959-imilo
■ ■ ■
standse hjælpen til Grønland, hvis de
unge grønlændere bliver ved med at
kritisere. Ordene var som et slag i an-
sigtet på os, der har fået hjælp. Hvis
vi bliver ved med at høre denne tone,
bliver vi vel nødsaget til at bede om
at måtte tilbagebetale de beløb, der er
brugt til vor uddannelse — efter at
statens repræsentanter har talt med
os om sagen.
— Jeg vil f. eks. gerne foreslå skole-
direktionen, at den fra efteråret lader
os, sætteskippere af 1. grad undervise
i skipperskolen. Derved kan man spa-
nakorsauneK Kaj Kalbak arfini-
ngormat Dr. Ingridip nåparsimavia-
nit, Nungmltumit, atorfingminit tu-
nuartoK — ukiune mardlungne sule-
rérsimavdlune — sule kingorårtigssa-
KångilaK. nunavtine nakorsat Kutdler-
såt Viggo Bech nalunaerpoK kingorår-
siniardlutik nalunaertut mardldssut
kinale atorfinigtineKåsanersoK sule
aula j angerneKångitsoK.
autdlartinane nakorsaunen Kalbak
soKutiginartutigut onarpoK paratyfus-
imik nåpartartut amerdliartuinarne-
rat isumakulutigigine inåssutigålo nå-
påumut akiussutigssamik inuit tamar-
mik — danskitaoK autdlartitat — ka-
porneKarnigssåt. nunavtine nakorsat
Kutdlersåt Bech ånilångavatdlångilaK,
Atuagagdliutinutdlo nalunaerpoK u-
kioK måna Kalåtdlit-nunåne tamarme
pingasuinait paratyfusertut påsine-
Karsimassut. 1964-ime tunitdlåussor-
tumik ndpålaneuarmat, inuit 65 nå-
parmata, amerdlanerssait 48 GTO
kantineane Ausiangmtume nåparput.
— Danmarkime pendngnigssamik i-
isumagingnigtutitat agsut nangåssuti-
gåt inuit tamarmik akiussutigssamik
kaporneKarnigssåt, nakorsat Kutdler-
såt OKarpoK. sujugdlermik pissutau-
ssok tåssa kapitineK ukiune pingasui-
narne iluaicutaussarmat, kapuisagåi-
nilo ukiut pingasut Kångiunere tamai-
sa kapuerKigtariaKartåsangmat. åma
kapititut perulukulugtarput. kapui-
nigssamutdle akerdliunermut pissu-
taussoK angnerpåK tåssa tunitdlang-
nartugdlit navssårineKarsinaujung-
naernigssåt, kapitisimassut augsiome-
rine påsineK ajomarsisangmata tunit-
dlangnartoKamersut. nåpautdle imåi-
néungeKaoK, inuit nåpartut ajorung-
re nogle penge til lærerne. Efter min
mening bør alle, der kan en lille smu-
le, hjælpe til for at bringe statens ud-
gifter ned.
På en forespørgsel svarer politime-,
sterembedet, at der ikke er mange
grønlandske skippere, der har søgt om
at få sønæringsbevis. I den sidste tid
er der dog et par kyst- og sætteskip-
pere, der har henvendt sig for at få
det omtale bevis, og det må være i
alles interesse, at så mange som mu-
ligt søger at få sønæringsbeviset. Det
er altid bedst at have papirerne i or-
den, inden man eventuelt søger en
stilling. Janus.
naerneK sapilertarmata, pendgsutut
misigisimagaluardlutik tunitdlaisi-
naujuartardlutik. tåuko inutigssarsi-
orniamerat toKunigssåt tikitdlugo
angnikitdlisineKartarpoK, sordlo inu-
ssutigssanik sulivfingne sulisinau-
jungnaertarput mianerssornigssamilo
maligtarissagssat amerdlaidssut male-
ruagagssarissarpait. taimatut tunit-
dlangnartugdlit Kalåtdlit-nunåne
navssårineK saperpavut, Danmarki-
mile ilisimaneKarput nåkutigineKar-
dlutigdlo.
fiskeriinspektør A. Nygård Rasmus-
sen, Nuk, Atuagagdliutinit aperine-
Kardlune OKarpoK aulisamermut mi-
nisteriaKarfiup aussax måna nalunae-
rutigigå rejet Kerititat Kerititsivingme
sapåtit akunerine sisamane-tatdlima-
ne uningatineKåsassut, niorKutigssia-
rineKarnermingnit, tuniniarneKalersi-
natik. tyfusip paratyfusivdlunit tunit-
dlangnartue uvdlut taissat Kångiune-
rine navssårineKarsinåungigpata rejet
tunitdlangnartoKåsångitdlat.
holdes vedlige. Desuden bliver den
vaccinerede temmelig sløj. Men det
meget væsentlige argument, der taler
mod vaccination er, at man derved
ødelægger muligheden for at finde
frem til smittebærerne, idet vaccina-
tionen ødelægger blodprøverne. Men
det er en grim sygdom, fordi enkelte
mennesker aldrig slipper af med den
igen, det er de såkaldte raske smitte-
bærere. Deres erhvervsmuligheder re-
sten af livet er stærkt begrænsede, f.
eks. må de ikke beskæftiges i levneds-
middelindustrien, og de skal overholde
en masse forsigtighedsregler. Her i
Grønland har vi ikke haft mulighed
for at finde disse smittebærere, i Dan-
(Kup. 1-imit nangitau.)
tine auugtut pingajuåtut sulisinauvou
— imåne inutigssarsiornermut agdla-
gartamik pen arune.
— utaridkatagdluse nåmagigtaitdli-
uleravse?
— åp, isumarput maligdlugo pissut-
sit månatut itut tikuartariaKaleramik.
angnerussunik atorfigtårsinåungilavut
atorfinigfigssanik neKerorfigineKångi-
kuvta. 1964-ime Danmarkimititdlunga
danskit avisisa ilane annonce atuar-
para sinerssortåume „ÅvoK“me aicug-
tugssarsiordlune annonceliussaK. a-
KugtungortugssaK kystskipperiusaoK
åssigissånigdlunit soraerdmérsimå-
savdlune. autdlartitéusaoK, tåssa ka-
låtdlimit ingmisut soraerumérsima-
ssumit angnerussumik akigssarsiaKå-
saoK.
— annonce atuaravko erKarsarpu-
nga taimåitoK kalåtdlit atuagagssiåine
åma ilångutariaKaraluarpoK. uvavti-
nit issigalugo pitsaunerusimåsagalu-
arpoK atorfinigtugssaK kalåliusimaga-
luarpat. taimanfkume kalålerpagssua-
KarérpoK kyst- åma sætteskipper 2.
gradinik atorfingmik neKerorfigine-
Karnigssamik utarKinartunik.
— måna KGH åma GTO idnuvigi-
tneKarsinåuput angatdlatinut nålagag-
ssanik aKugtugssanigdlo pigssarsiusa-
gångamik erKarsautigissanaivdluta.
tåuko sulivfeKarfiuput nunavtine ang-
nerpånik angatdlatigdlit. tåuko ilisi-
massariaKarpåt kalåtdlit sætteskipper
1. åma 2. gradit atorfiningniamigssa-
mingnut piarérsimassut åmalo dan-
skisut savalingmiormiututdlo periar-
figssaKartitariaKartut.
— 1964/65-ime sordlo A/G-me an-
noncemik atautsimigdlunit takungila-
gut uvavtinut sujuariautigssamik a-
torfinigfigisinaussavtinik imaKartu-
mik — „Saxtorph“imut nålagagssar-
siomeK erKåisångikåine. nunavtine
kalålerpagssuput ukiune amerdlasune
angatdlatine mikissune nålagausima-
ssut imalunit nålagagssatut soraeru-
mérérsimassut danskinigdle savaling-
mark kender man' dem, og kan holde
kontrol med dem.
Fiskeriinspektør A. Nygaard Ras-
mussen, Godthåb, oplyser overfor
„Grønlandsposten" på en forespørgsel,
at Fiskeriministeriet har i sommer
fastslået, at dybfrosne rejer skal op-
bevares på fryselager i 4—5 uger, reg-
net fra produktionsdagen, inden de
bringes i handelen. Kan man ikke på-
vise tyfus eller paratyfusbaciller in-
denfor det nævnte tidsrum, er va-
rerne fri for smittefare.
miormiunigdlunit KutdlersaKardlutik
umiartortut. tåuko ilait nangminer-
ssordlutik angnerussunigdlo atorfi-
ningnigssånut periarfigssaKartitaria-
Karaluarput. tåuko måne silap avdlå-
ngorarnera sineriagdlo, pingårtumik
nunaKarfingmik ereå nålagkamingnit
danskiussumit savalingmiormiussu-
mitdlunit ilisimaneruvåt. kalåtdlit
taineKartut nålagkatik nunavtinisi-
mångisåinartut månérKålerångata av-
Kutinik ilitsersugarissarpait. amerdla-
Kautdlo nålagkamik soraerumérsima-
neråtut soraerumérsimassut.
— „TåteråK" åssersxLtigisinau-
varput. tåussuma bedstemandia ka-
låliuvoK sætteskipper 1. grad Dan-
markime iliniarsimassoK. tusagkå-
ka maligdlugit nålagå sætteskipper
2. gradiuvoK savalingmiormio. pi-
ssutsit taimaitut årKingniartaria-
■Karpavut. isumaitarpunga kalåtdlit
iliniar simas sut iluanutiginiarneru-
ssariatcalersut.
—isumaKarpunga angatdlatinut nå-
lagångorniartut atuarfiat nangisav-
dlugo pissariaKardluångitsoK tåssane
iliniarérsimassut pisinaussait malig-
dlugit periarfigssaKartineKångigpata.
pissutsit månatut itut nangineKåsag-
pata ånilångatigåra umiartortut inu-
sungnerussut atuarfik omigiimgnåi-
sagåt.
ukiune måkunane „åtavigissavta"
Danmarkip aningaussarpagssuit ator-
pai sordlo atuartitsinermut. aningau-
ssat ilarpagssue danskinut iliniartitsi-
ssunut akigssarsiaKaKissunut atome-
Karput. tusartuarparput Danmark u-
vavtinut pigdliuteKartoK. ikiomeKar-
nerput Kuj amasutigårput, aningau-
ssatdlo akiligagssarilersimassavut a-
kilersorusugkaluarpavut iliniarsima-
nerput maligdlugo pisinauvfigilersi-
massavtinut atorfinigtineKamivtigut.
politimestereKarfik aperigavtigo na-
lunaerpoK kalåtdlit angatdlatine nå-
lagagssatut inersimassut amerdlångit-
sut imåne indtigssarsiornerme agdla-
gartamik piniarsimassut. uvdlime ki-
ngugdlerne kyst- åma sætteskipperit
ardlaKångitsut agdlagartamik taine-
Kartumik piniarsimåput, tamanutdle
iluaioitåusaoK agdlagartaK taineKar-
toK sapingisamik amerdlasunit pini-
arneKarpat. atorfiningniardlune nalu-
naertinane påpiarat årKerérsimagåine
^ ** Den gyldne, ^
/ smidige OMA margarine \
er lige velegnet til bordbrug \
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
/
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermufdlo
assiglngmik piukunarpoKl oKautigiuk ateK:
pitsaunerussarpoK.
Janus.
iiSSlilHiHiiliiliillBlllSBlBllBiiiliililllliill
- den kys«
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde
kukitignut tamutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate
kdngitsut.

Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. AJS
Lersø Parkallé 111 - Kbhv. 0.
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaos
— til alle formål
slkunlk aJomartorsluteKar-
stnaunea pfssutlgalugo mo-
torlt éssiglngltsut tamar-
mlk plslarltlneKarsInåuput
slsangmlk mångertomlult-
sumlk sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuaK isumangnait-
sok OllatungltsoK
IkdssOkumlnartOK
slviatlmik plussartoa
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
plneKarsInauvoK 25-nit 330 hestillngnut 1—2 6ma 3
cylindereicardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Semi-Dlesel, lngnåtdlagissamik autdlartartoic ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugltdlo akllersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
nakorsauneK Kalbak
sivnissugssaKångitsoK
paratyfusimut akiussutigssamik kapuissoKåsagunångitsoK
Ingen afløser for ,..
(Fortsat fra forsiden)
3