Atuagagdliutit - 08.07.1965, Blaðsíða 11

G RØN LANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalisf Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton (01)86 11 99
Årsabonnement
Løssalgspris ......
pissartagaKarneK uk.
pisiarineKarnerane
kr. 25,00
kr. 1,00
kr. 25,00
kr. 1,00
Nungme sinerissap
kujatdliup naiciteriviane
naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
De nye kuttere
J. Den første af de fire, nye kut-
tertyper i Grønlandsfiskeriet, ankom-
mer i een af dagene til sit fremtidige
virkefelt. Bådene, der er bygget efter
forslag fra G-60, vil man følge med
den største interesse både i Danmark
°g heroppe.
Disse større fartøjer er ikke de før-
ste, der har fisket i de grønlandske
farvande. I bestræbelserne for at fin-
he frem til bedst egnede bådtyper, har
KGH allerede gjort et ikke ringe ar-
bejde i de forløbne år, og fra privat,
grønlandsk side har man også prøvet
kræfter. KGH har chartret bl. a. to
danske stålkuttere og et færøsk lang-
hneskib med kraftblok og snurpenot.
®t selskab i Julianehåb har uden held
forsøgt sig som reder med en norsk-
bygget stållanglineskib, og en ung fi-
sker fra Frederikshåb har kæmpet for
at klare sine årlige afdrag på sin 50
tons kutter, siden han fik den.
Vi håber, at de nye bådtyper kan
vise nye veje for de grønlandske fi-
skere. Alle er enige om, at vi skal
overvinde sæsonbetonede tilførsler til
industrianlæggene. Så er spørgsmålet,
om de nye både er store nok til at
fiske hele året rundt.
Da de fire politi- og redningskut-
tere skulle bygges, hvade man spurgt
de færøske fiskerisagkyndige. De hav-
de foreslået, at man byggede stållang-
lineskibe på 250 tons, der kan benyt-
tes som kombinerede fiske- og red-
ningsskibe. De kostede jo det samme
som politikutterne. Som bekendt kan
politikutterne ikke benyttes som red-
ningsskibe i en akut nødssituation.
Mon pengene ikke har været givet
bedre ud, hvis man havde fulgt fæ-
ringernes forslag?
Man har ihvertfald uddannet en
masse grønlandske fiskere i havgåen-
de fiskeri, hvis man har haft langline-
skibene.
tOKUSSOK
unuame jump 23-ata 24-atalo a-
komåne tingmissartortartoK Paul
Bjerg tingmissartumik ajunårpoK.
Paul Bjerg pikoreicalune nunavtine
catalinamik tingmissartortartuvoK
ilaussoKardlune tingmissartortitsi-
nerup autdlartineranit. itingmissar-
tortartuinauvdlune autdlartipoK
eminardle canadamiut nunavtine
tingmissartortarrtuinut Kutdlerså-
ngordlune. EPAp inugtainit måni-
nere tamåkerdlugit kisime nunav-
tine sulivoK, helikopterit atulerma-
ta catalina Kangerdlugssuarmit
Canadamut orKuneKantoK inger-
dlatdlugo.
EPAp inugtai, mingnerungitsu-
mik Paul Bjerg, Kalåtdlit-nunav-
tine tamavta Kutsavigissagssaråvut
ukiune Kångiutune suliarisimassait
pivdlugit. inuit ardlagdlit inunere
ånåuneicarput pikorissusia sulia-
mingnutdlo tuniusimavdluiname-
rat pissutauvdlune.
ajunårneKarmat Paul Bjerg or-
pigpagssuarnik ikuatdlagsimassu-
:nik KamisaeiratauvvoK Paggivigta-
me igdloKarfiup Set. Johnsip avang-
nåne kitåne 190 kilometerinik u-
ngasigtigissume. orpigpagssuit a-
kornåne tatsimut Kuleriardlune ca-
talinaminik mitarsimavoK Kavteri-
nerme atortugssamik imermik aig-
dlertardlune. arKaniligssånik Ka-
ngåtaleraluartordlo motoriata åi-
på unigtorsimavoK tingmissartor-
dlo usemssoK nåkarmat Paul Bjerg
toKusimavdlune. åipå kinaunersoK
nalunaerutigineKångitsoK angner-
toKissumik anamartitersimavoK.
Paul Bjergip Danmarkime inu-
ngortup Canadamutdle nunasine-
rup Kdmatarai nulé panigtigdlo ar-
fineK-pingasunik ukiulik Dan-
markime atuartoK.
Paul Bjerg
Dødsfald
Natten til den 24. juni døde luft-
kaptajn Paul Bjerg ved en flyve-
ulykke. Paul Bjerg har med stor
dygtighed været catalina-flyver i
Grønland, siden passager-flyvnin-
gen startede heroppe. Han begynd-
te som almindelig flyver men ryk-
kede hurtigt op og var gruppefører
for flyselskabet EPAs mandskab
heroppe. Han var den eneste af
EPAs mandskab, der gjorde tjene-
sten ud i Grønland. Han fløj den
sidste catalina tilbage til Canada
fra Sdr. Strømfjord, efter at heli-
kopterne var indsat.
Hele Grønland skylder EPAs
mandskab, ikke mindst Paul Bjerg,
en tak for den indsat det har gjort
i de forløbne år. Mange menneske-
liv blev reddet, takket være den
dygtighed og hengivenhed til ar-
bejdet.
Da ulykken skete, var Paul
Bjerg med til at bekæmpe en skov-
brand 190 kilometer nordvest for
Set. Johns i Newfoundland. Han
havde foretaget 10 landinger på en
skovsø med sin catalina for at
hente vand til slukning af branden.
Ved 11. start satte den ene motor
ud, da flyet var ved at slippe vand-
overfladen, og den tungtlastede
catalina styrtede ned. Paul Bjerg
var dræbt på stedet, men anden-
piloten, hvis navn ikke var opgi-
vet, blev alvorlig kvæstet.
Paul Bjerg, der var dansk cana-
dier efterlod sig hustru og en otte-
årig datter, der går i Skole i Dan-
mark.
Kaertartorssuit Kal.-nunarputdlo
aulisariutitåt
D- J. aulisariutitait sisamat sujug-
dlersåt uvdlut tugdlit ilåne nunavtine
aulisarfigssaminut pissugssauvoK. a-
n§atdlatit G-60-ip sujunersutå malig-
dlugo sanaussut Danmarkime månilo
^aligtarineKardluarumårput.
angatdlatit ångajåt tåuko nunavta
wiartaine aulisartunit sujugdlersåu-
ngitdlat. angatdlatit piukunameru-
Ss_ut navssåriniamerine KGH ukiune
kångiutune mikigissagssåungitsumik
sulerérsimavoK, åmalo kalåtdlit nang-
Kiinerssortut nukingmingnik oseåtåre-
r©rsimåput. KGH-p åtartugaisa ila-
Sai danskit aulisariutait sisait mar-
hluk savalingmiormiutdlo ningita-
Sarssutåt kraftblokilik snurpenotilig-
31o. K’aicortume pigingneKatigit Nor-
geme sanåmik ningitagarssumik 6Kå-
terigaluarput iluagtitsinatigdle, auli-
sartordlo inusugtoK påmiormio auli-
Sariumik 50 tonsilingmik pigssarsiner-
teinit månamut ukiumut akiligagssa-
teinik nåmagtitsiniardlune ilunger-
suajuarpoK.
neriugpugut angatdlatitait kalåtdlit
aulisartuinut maligagssiuiumårtut. ta-
manit isumaKatigissutigineKarpoK su-
livfigssuit åssigiårnerussumik ukioK
kauj atdlagdlugo tunioraivigineKamig-
ssåt angussariaKartoK. apericutaussor-
dle tåssa angatdlatit nutåt ukioK kau-
j atdlagdlugo aulisautåusavdlutik mi-
kivatdlångin ersut.
politit angatdlatait ånåussiniutauju-
tigissut sisamat sananeKåsangmata
savalingmiormiut aulisamermik påsi-
simassaligtait aperineKarsimåput tåu-
ko sujunersutigisimavåt ningitagar-
.ssutit sisait 250 tonsigdlit sananeKar-
Kuvdlugit aulisautigitigalugit ånåussi-
niutigssat. politime angatdlataisut a-
keKarmata. ilisimaneKarpoK mana å-
nåussiniutit tåssångåinartumik pissa-
riaKavigsumigdlo pissoKartitdlugo a-
torneK saperput. savalingmiormiut
sujunersutåt malingneKarsimagaluar-
pat aningaussat atordluarneKameru-
simåsångikaluamerput? —
ningitagarssutit pisimagaluaråine
kalåtdlit aulisartut amerdlaKissut a-
vatåne aulisamermik iliniartmeKa-
rérsimåsagaluarput.
USA-me Sovjetunionimilo ilisi-
matut sujunersutigisimavåt Kalåt-
dlit-nunarput, Alaska Kamchat-
kavdlo Kenertaussartå kaertartor-
ssuarnik atominik pilersorneKåsd-
ngitsoK inuiaKatigingnitdlo ardla-
lingnit pissunit ndkutiginetcasa-
ssut, Berlingske Aftenavis agdlag-
poK.
sujunersut tåssauvoK amerikamiut
rusitdlo atautsimordlutik såkut ikili-
lerneKarnigssåt pivdlugo sujunersutåt
sujugdleK, soKutigineKaKissordlo.
sujunersutip iluatingnamersså tå-
ssa Kaertartorssualiat raketeaarfitdlo
ikililerneKarnerine nåkutigdlissoKar-
tiniarnerinilo oKåtårivfigssat alima-
sigsumiusassut sujunersutigineKarmat
tuluit ilisimatuat dr. Terence Arm-
strong atuagagssiame „Nature“me
agdlagpoK.
Fiskeriinspektør skif te
Fiskeriinspektør S. A. Brinch, der
har virket heroppe i fem år med fast
station i Godthåb, og har været ud-
sendt af Fiskeriministeriet om som-
meren de første år siden 1956, er nu
rejst hjem. Fiskeriinspektøren har fået
en stilling i Esbjerg.
Fiskeriinspektør Brinch er kendt
ikke mindst for sit arbejde for skip-
perskolen i Godthåb. Han er een af de
danskere, der virkelig har forsøgt at
overflødiggøre sig selv så hurtigt som
muligt.
Som hans afløser har Fiskerimini-
steriet antaget fiskeriinspektør A. Ny-
gaard Rasmussen for en femårig pe-
riode.
sujunersut mingnerpakutdlunit ru-
sit nålagkersuissuinit soKutigineicar-
toK malungnarsisagaluarpat KanoK
agtigissumik nåkutigdlissoKamigssaK
erninavik isumaKatigissutiginialerta-
riaitartoK. taimatut nåkutigdlissoKar-
nigssaic rusit akuerssissutigisagpåssuk
uvdlune aggersune atomimik Kaertar-
tuliat oKåtårneKartarnerisa unigtine-
Karnigssånik isumaKatigingniamigssa-
ne nunap iluane Kaertitsissamerit u-
nigtineKamigssåt åma ilautitariaKå-
saoK.
sujunersutigineKartume tainenartut
i låt Kalåtdlit-nunarput atomimik
KaertartuliaKåsångitsoK pivdlugo dan-
skit nålagkersuissue sule sågfigine-
Karsimangitdlat.
Nungme fiskeriinspektør nutåK
fiskeriinspektør S. A. Brinch ukiune
kingugdlerne tatdlimane Nungme na-
jugaitardlune atorfeKarsimassoK ta-
matumalo sujomagut 1956-imit au-
ssat tamaisa aulisarnermut ministe-
riaKarfingmit aussat tamaisa autdlar-
titaussartoK mana angerdlarpoK. fi-
skeriinspektøre Esbjergime atorfinig-
POK.
fiskeriinspektør Brinch angnermik
ilisimaneKarpoK Nungme angatdlati-
nut nålagångorniat atuarfiåne sulini-
ne pivdlugo. danskit ilagåt sapingisa-
mik sukanerpåmik ingminut atorfig-
ssaerutiniardlutik sulissut.
kingorårtåtut fiskeriinspektør A.
Nygård Rasmussen aulisarnermut mi-
nistereKarfingmit ukiune tatdlimane
atorfinigtineKarpoK.
Skal Grønland være en atomfri zone?
Fra videnskabelig side i USA og
Sovjetunionen er der ifølge Ber-
lingske Aftenavis stillet forslag om,
at Grønland, Alaska og Kamchat-
kahalvøen skal være atomfri zone
°g stilles under international in-
spektion.
Forslaget, der er det første fælles
anierikansk-sovjetrussiske fremstød
Pa nedrustningsfeltet, har vakt bety-
*tehg interesse.
Forslagets væsentligste fortjeneste
består i, at det tillader nedrustnings-
og kontrolforanstaltninger for såvel
kernevåben som raketbaser at blive
afprøvet i forholdsvis harmløst om-
råde, skriver den britiske videnskabs-
mand dr. Terence Armstrong i tids-
skriftet „Nature".
Hvis den sovjetiske regering viser
den ringeste interesse for forslaget
bør der omgående indledes forhand-
linger om inspektionens omfang. Til-
lader russerne denne inspektion, vil
de være med til at fremme de frem-
tidige forhandlinger om at lade den
gældende atomstop-aftale også omfat-
te de underjordiske eksplosioner.
Forslaget om bl. a. Grønland som
a-våbenfri zone har endnu ikke resul-
teret i nogen henvendelse til den dan-
ske regering.
tupåtdlautigisaKåt imiaK taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineKarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt.
BLUt mtt
FAXE BRYGGERI
tuberkulose aklorniardlugo sullnlarfut taperserstiklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved sføtler De fuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Radiofonichef — Grønland
Stillingen som leder af den grønlandske radiofoni i Godt-
håb forventes at skulle besættes fra 1. april 1966. Kendskab
til Grønlands kultur, samfundsforhold og sprog vil være
ønskelig. Løn efter nærmere aftale.
Den, der udpeges til stillingen, vil eventuelt i en periode
inden tiltrædelse skulle modtage instruktion i Danmarks
Radio.
Ansøgning indsendes inden 15. august 1965 til Ministeriet
for Grønland, Hausergade 3, København K.
Køb hos specialisten
— direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disse. Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Ranfzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKAL.ON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsåt tdssa kussagtinartut
sllarssuaK tamåkerdlugo TOKALONlt
arnartavut lngagdluglt kussag-
tltltarpal.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — llingnut atugagsslat.
TOKALON aklsOjdngltdlat
talmåltumlk uvdlut tamåklavdluglt
atortariånguåklt.
^Toka
I
En gros:
amerdlasttngordluglt aklkinerussu-
mtgdlo uvane plneKarslnduput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø Parkalle 111 . København 0
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder
11