Atuagagdliutit - 08.07.1965, Blaðsíða 7

Grønland kan konkurrere med
Alaska som turistland
Dansk-amerikansk ingeniør fortæller om sine turistindfryk fra Grønland.
Grønland kommer mere og mere i den internationale turismes søgelys. SAS-
p°larruten via Sdr. Strøm-fjord og 2 ugentlige lokalruter mellem København og
Stir. Strømfjord samt Grønlandsfly’s lokale helikopterrutenet langs vestkysten
har trukket den tidligere så fjerne ø og dens herligheder ind i en dagsrejses
afstand fra alle større europæiske og amerikanske byer.
£>e første turister er da også ved at følge i Knud Rasmussens, Peter Freuchens
°9 andre polarpionerers slædespor. Den dansk-amerikanske ingeniør Jørgen
Brunsø fra Seattle, søn af kontorchef P. Brunsø, DSB’s Generaldirektorat, har
netop, som en af de første sammen med sin amerikanskf ødte hustru, Joanna,
•>9jort Grønland“ som rigtig turist.
Mellem blåræve og rensdyr
~~ Vi gennemførte turen i forbin-
delse med et ferieophold i Danmark,
fortæller ingeniør Jørgen Brunsø. Vi
fløi fra Seattle via Los Angeles til
Sdr. Strømfjord, hvorfra vore børn
fortsatte med SAS direkte til Køben-
havn. Fra Artic Hotel i Sdr. Strøm-
fjord tog vi til fods på forskellige
fure ud i fjeldene. Vor første tur var
På 30 km — men vi er også trænede
bjergbestigere. Vi oplevede at kom-
1116 På helt nært hold af både polar-
raev) rensdyr og ryper og de tillids-
fulde hvide polarharer.
~~ Hvor lang tid varede opholdet?
~~ Fra Sdr. Strømfjord fløj vi til
Godthåb, hvor vi opholdt os en uges
fid, og vi havde strålende sol hele
fiden. Hotel Godthåb er et godt, lille
hotel. Vi havde et dobbeltværelse, og
uaaden var udmærket. Alligevel må
tnan vel sige, at den grønlandske
hotelstandard i dag ikke lever op til
den standard, der forlanges i inter-
uational turisme. Men vi havde — som
Pa andre ferieture — sat os for at
kæmpeøen, og at vi har fået fortalt,
at der findes steder, der er endnu
mere attraktive for turister.
— Hvordan er prisniveauet deroppe
i øjeblikket?
— Yderst rimeligt. Det kan absolut
måle sig med niveauet i andre turist-
områder. Vi gav f. eks. 50 kr. for over-
natning i dobbeltværelse. Vi prøvede
Grønlandsfly’s Catalina den ene vej
og de nye helikoptere på tilbagevejen.
Begge dele var yderst interessant. Vi
fløj hele vejen lavt inde mellem de
pragtfulde fjelde.
NORDBO-RUINER OG
RENSDYROPDRÆT
— Var der koldt?
— Temperaturen lå hele tiden om-
kring frysepunktet, men sneen var
forsvundet overalt, og jordbunden be-
hagelig at gå på. Fra Godthåb sej-
lede vi i en lejet kutter ind i fjordene
— en vidunderlig tur, hvor vi i to
dogn så på nordboruinerne, rensdyr-
opdræt og isbjerge. Vi besøgte også et
par små kystbyer bl. a. Kapisigdlit.
Lejen for båden var 500 kr. om dagen,
men det var i og for sig kun lidt dyrt,
fordi vi kun var to, mens båden er
beregnet til fire.
— Til slut et godt råd for grøn-
landsturister!
— Ja, det skal så være, at man bør
planlægge turen i alle detaljer før af-
rejsen. Det er vigtigt. At rejse der-
oppe på lykke og fromme og håbe på,
at man kan få bådlejlighed og flylej-
lighed, kan let føre til skuffelser.
I øvrigt skulle Grønland have store
muligheder for at tage konkurrencen
som turistland for amerikanerne op
med Alaska, der årligt besøges af tu-
sinder fra USA.
takornariartitsinikut Alaskamut Kalåtdlit-
nunåt unangmigdlersinauvoK
KavdlunåK-amerikamio ingeniøre Kalåtdlit-nunane takomaria-
tut misigissalerssartoK
Kalåtdlit-nunåt nunat tamalåt takornariartartuinit ornigineKaleralugtuinar-
pok. SAS-ip nunat issigtutigut Kangerdlugssuau avKusårdlugo åmalo sapåtip
akuneranut mardloriardlune Københavnimit Kangerdlugssuarmut tingmissar-
tortitsxssalerneragut kisalo nunavtine tingmissartortitseuatigit helikopteriniU
angatdlateKalernerisigut Kenertarujugssuarput avingarusimassoK takordnersor-
tailo uvdluinarmut orningneKarsinaulerput Europame Amerikamilo igdloxcar-
fingnit angnernit.
takornariatdlo sujugdlit Kunungup
Pitarssuvdlo avdlatdlo issigtorsiortar-
tut avKutigissartagait tuvssartalerér-
pait. Kavdlunåt-amerikamiup ingeniør
Jørgen Brunsøp Seattlemérsup kontor-
na åiparalugo Kalåtdlit-nunåt takor-
nariavigtut takornariarfigisimavå.
teriangnissat tugtutdlo akornåne
— takornariamerput ingerdlåsima-
Ikke mindst naturen toetager Grønlands-turisterne. Sejler man
rings kysten, eller inde i de dybe fjorde, bliver landskabet
aldrig ensformigt. Hver landsdel liar sin charme, hele året
rundt. De fleste turister, der har besøgt Grønland indtil nu,
har været begejstrede, til trods for de primitive indkvarte-
ringsforhold. Med skal turismen udbygges, må man have
moderne faciliteter. Vi håber, at turistlandet Danmark kan
magte at starte og udbygge turismen i landsdelen Grønland.
Kalåtdlit-nunavtinut takornariat nuna angnermik alianaigi-
ssarpåt. sineriak sinerdlugo kangerdlorujugssuarnilunit umiar-
toråine issigissaK avdlångorartuartarpok. nunap ingmikortor-
tai tamarmik ingmikut alianaeKUtekarput, ukiOK kaujatdlag-
dlugo. takornariat måna tikitdlugo nunavtinisimassut amer-
dlancrpåt pakatsisimångitdlat, nauk inigigsartångikaluardlu-
tik. takornariartitsincrdlc agdlilernekåsagpat iniginekartartut
angatdlatitdlo nutåliaussariakarput. neriugpugut Danmarkip
takornariarfiginekartaKissup nunap ilåne Kalåtdlit-nunane ta-
kornariartitsineK autdlarncrsinaujumårå agdlilersinaujumfirå-
lo.
vihe se så meget som muligt, også
selv om det var lidt primitivt. På den
anden side er vi, som andre amerikan-
ske turister ved rejser til sådanne om-
råder, indstillet på selv „enkle" hotel-
forhold, blot der er rent alle vegne.
BRUG for flere og bedre
Hoteller
~~ Var det så den forventede op-
øvelse?
— Ja, absolut. Grønland har me-
Set store muligheder som turist-
land for de mange turister, der vil
opleve noget, der virkelig er ander-
ledes. Men de rent turistmæssige
faciliteter må forbedres, og der
skal være flere og bedre hoteller.
Jeg vil også sige, at en turist i
Grønland slet ikke behøver at være
* en fysisk kondition ud over det
normale. Man behøver jo ikke at
bestige de højeste tinder.
Forøvrigt vil vi gerne understrege,
af vi kun besøgte et par områder på
Trækningsliste
for Kommandør Lichfenbergs
Fonds lotteri
„.Fo'gende numre blev udtrukket og ge-
nsterne udleveres fra Radioforhandler
"instedt, Godthåb.
n \ Præmie Flyrejse 1755, 2. præmie Uma-
R„„hrleldet 8850, 3. præmie Mindeankret
—13. præmier Digtsamling 2039, 0207,
,4 “• 9864, 2555, 1835, 5278, 9726, 5928, 1150,
3sio23' Præmier Fedtstensfigur 8184, 5183,
24 % 924B. 7676. 6047> 7907> 3155. 5822- 3067.
—25- præmier 100 kr. vask 3027, 9883.
chef P. Brunsøp Danmarkime Kimug- varput Danmarkimut tikeråmivtinut
tuitsortitseKatigit Kutdlersaicarfianér- atatitdlugo, Jørgen Brunsø OKalugtu-
sup ernerata, nulé amerikamio Joan- arpoK. Seattlemingånit Los Angelesi-
kordluta Kangerdlugssuarmukarpu-
gut, tåssångalo Kitomavut SAS-ip
tingmissartutånik Københavnimut i-
ngerdlarkigput. Kangerdlugssuarme a-
kunitarfingmit ardlaleriardluta KåKa-
nut angalaortarpugut pisuinardluta.
pisugtuarkårnerput 30 km-inik isorar-
tussuseKarpoK — tåssame Kåitasior-
tarnikugavta sungiutdluarsamagavti-
go. umassutdlo teriangnissat, tugtut,
akigssit åmalo ukalinguit kanimut i-
ssigingnårtardlugit.
— kanok sivisutigissumik angalaor-
pise?
— Kangerdlugssuarmit Nungmut
tingmissartorpugut, tåssanilo sapåtip
akiinera migssiliordlugo uningavdluta
isekinissårtuåinardluta. Nungme aku-
nitarfik angnikikaluardlune pitsau-
ssuvok. mardlutarissame inekarpugut
nerissavutdlo a j ungitdluinardlutik.
taimåikaluartordle okarsinausorånga
Kalåtdlit-nunane akunitarfit takorna-
rianut nalerkusagaunerat nunane ta-
malåne atugaussunut inorssartut. u-
vagutdle — sordlo angalanivtine av-
dlane pissartugut — takussagssat sa-
pingisamik amerdlasut takuniarpa-
vut, sokutiginago katåinikulåralua-
ruvta. åipåtigutdle amerikamiut ta-
kornariartorissartagainut avdlatut a-
ngalaorneme taimåitune akunigfiusl-
naussut evkiluisårångata nåmagissar-
pavut.
akunitarfit amerdlivdlugit
— ilimagissavsisut misigissakarpi-
se?
— åp, misigissaxardluaKaugut.
Kalåtdlit-nunåt takornariarpag-
ssuarnut avdlasungnitsusilårusug-
tunut piukunaute-Kardluinarpo k.
takornarianutdle pilerisårutit pit-
sångorsaivfigissariaicarput, åmalo
akunitarfit ilaortortariaicarput pit-
sdngorsartariaKardlutigdlo. ouauti-
gisinauvaråtaoK Kalåtdlit-nunånut
takornariagssat angnertorssuarmik
KasujdissuseKamigssåt pissari aud-
ngitsoK. Kdxat portunerssait Kani-
niartariaKartasdngingmata.
ersserrcigsarumavara uvagut keker-
tarssuarme tåssane tikitavut ikigtui-
naungmata, tusarsimavugutdle sule
takornarianut tikikuminamerusso-
kartok.
— Kalåtdlit-nunane akit månåkut
Kanok ipat?
— nåmaginardlumarput. takomari-
artarfingne avdlane akiussunut åssi-
nguvdluinarput. inime mardlutarissa-
me unuinivtme 50 krunérpugut. Ka-
låtdlit-nunåne tingmissartortitsekati-
git catalinautåt avkutivtine sujugdler-
me misiligparput uternivtinilo heli-
kopteriutå okåtårdlugo. tingminivut
nuånerdluinarput. kåkat alianaeki-
ssut akunisiordlugit tingmissaramik.
KavdlunåtsiåKarfikut
— sila nigdlekå?
— kiagsiut åpasigtuåinarpok, aput-
dle tamarme nungorérsimavok, nu-
nalo pisugfigiuminardluinardlune.
Nungmit aulisariumdk åtartordluta
kangerdlungnut angalaorpugut — ta-
kussavutdlo tupigusutigekåvut, uvdlut
mardluk ingerdlanerine kavdlunåtsia-
karfikut, tugtutekarfik, sermerdlo i-
gartartok takornamiarpavut. niuver-
torusekarfit ardlalinguit åma tikipa-
vut, sordlo Kapisigdlit. umiatsiåmik
åtartomerput uvdlormut 500 koruni-
nik akekarpok, uvavtinutdlo akisuku-
lugpok mardluinaugavta, sisamanik i-
laussokarsinaugaluarpok.
— Kalåtdlit-nunånut takornariar-
tugssanut sujunersutigssakarpit?
— åp, angalanek sujorkutdlugo pi-
lerssårusiorértariakarpok, tamåna pi-
ngårutekarpok. pilerssårusiorérnane
angatdlåmik tingmissartumigdlo nå-
magtorsissamigssak neriuglnardlugo
pigaluaråine pakatsinarsinauvok.
taimåikaluartoK Kalåtdlit-nunåt a-
merikamiunut takornariarfigssångor-
dlugo unangfnigdlersitariaKarpoK A-
laskamut, tåssungame USA-mit ukiu-
mut takomariartartut ikigissagssdu-
ngeKaut.
MODEL 644
merKap
tulujua
nasartalik
6—8—10-nik ukiulingnut
atortugsså: OLYMPIA
natsamut:
50 g KakortoK åma tungujortoK tårtOK
augpalårtordlo sivnikut.
nuerssautit nr 3 åma 3Vs
imalunit aminerulårtut silingnerulårtut-
dlunit sukangåssusigsså maligdlugo.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 12-t 5 cm naligåt
kussananeugåine sukangåssusigsså maler-
Kigsårtariakarpok.
angissusigsså
nuerssagagssap angissusigsså
tungujortoK tårtok
augpalårtok
nuerssåumik kåvlnartumik tungujortok tårtumik .........
autdlartitsigit 3 cm-imigdlo sinigssånik koruårtumik
(silém. 1, ilungm. 1) nuerssaeriardlutit nuerssautit 3‘/i-
nut taorserdlugit kakortumik nangiguk åssilissagssak
maligdlugo agdlalersordlugo.
kumuinak nangiguk .....................................
takissusekalerneranut (takissuseritikumassak tikitdlu-
go), unigssånut igdlugtut 10-nik inårsigit uterkåtårdlu-
gulo nangigdlugo. sågsså tunualo åssigingmik nuersså-
såput. unigsså ........................................
takissusekalerpat tuvigssai ...........................
igdlugtut infiriardlugit sivnere nfititartumut nukit.
taligssai:
nuerssautérkanut nr 3-nut tungujortumik ...............
autdlartitsigit, 5 cm-imigdlo portussusilingmik koruår-
tumik siniliordlugo. nuerssautit 3 Vi-nut taorsikit ag-
dlalersordlugulo nangitdlugo. taliata saneraine nuer-
ssautit arfiniligssane kilariamernik 2-nik ilassardlugit..
tauva ilårtomerisa nalane averiardlugo utekåtårdlugo
nuerssautit arfinigdlit manigsuinarmik nuerssariardlu-
git inåruk.
katiternigsså:
nakeriardlugo tuvé merssoriardlugit ta-
ligssai fkutiklt. nåtitartumitut sanerånilo
igdlugtut sisamanik tigorkaeriardlutit nui-
lagsså sanajuk nuerssåume sujugdlerme si-
låmulnak nuerssaerkårdlutit tauva kfiruår-
tumik tungujortok tårtumik 8 cm-imik
portussusilingmik nuerssautit nr 3-t ator-
dlugit. kasungassumik koruårtumik inåruk
kerkatigutdlo ilungmut pekeriardlugo ma-
minganut merssutdlugo.
uk. 6 uk. 8 uk. 10
400 450 450 g
200 200 250 g
50 50 50 g
160 176 192
31 33 35 cm
16 17 18 cm
22 24 26
36 40 44
66 72 80
ril il åT3 Si R«
e* i 11 s* i
nasak:
nuerssautérkanut 3'/;-nut tungujortumik
autdlartitsigit Koruårtumigdlo 3 cm-imik
sinilioriardlugo nuerssagagssak kakortu-
mut taorserdlugo åssilissagssak atausiåinar-
dlugo nuerssariardlugo kakortuinarmik na-
ngitdlugo 24 cm-ilo migssiliordlugo nuer-
ssarérpat inåriardlugo kavssera ekiterdlugo
merssoriardlugo kilertaussalerdlugo.
fungavia = KaKorfoK
X = iungujortoK lårfoK
O — augpalårtok
7