Atuagagdliutit - 08.07.1965, Blaðsíða 4

'' '.■ -' ' ' /• S'//'"// /' 'fa ''///&&.

.. .;
'
.

'//f"/. ■■/fa'-'’.
?ØJ£jfa
''yC/ "

Den glemte kommune
Kommunalbestyrelsen i KangåtsiaK mener, at dens kommune er blevet stedbarn ved Grønlands udvikling.
ket klar over, at der vil blive ind-
vendt, at det er dyrt at vedligeholde
en kommune som KangåtsiaK, at der
udbetales så og så meget i socialhjælp,
og at de ikke kan klare sig selv under
de nuværende forhold.
Det sidste er i hvert fald rigtigt.
Men hvorfor har man så ikke fulgt
det hæderkronede danske princip
„hjælp til selvhjælp?*1 Der er nem-
lig ingen grund til at se ned på den
1963:
indsats, der gøres af indbyggerne
i KangåtsiaK kommune, tværtimod.
Lokalbladet „Ausiak“ i Egedesminde
bragte i marts en statistik over hele
indhandlingen i Egedesminde distrikt,
altså de to kommuner Egedesminde og
KangåtsiaK, i årene 1963 og 1964, ud-
færdiget af KGH i Egedesminde. Disse
tal taler deres tydelige sprog om, at
KangåtsiaK i erhvervsmæssig hen-
seende ikke er uden betydning:
SINGALWATTE
THE
Længde
14 fod
15 fod
I6V2 fod
Ulakeret
Kr. 2.200
Kr. 2.350
Kr. 2.700
Tune jollen er den helt rigtige jagt- og
fiskejolle af knastfrit og imprægneret fyr
på egespant, fineste bådbyggerarbejde,
kobberklinker og messingskruer overalt.
Egetræskøl og essing, maghognitofter,
praktiske stuverum for og agter. Tager
motorer op til 20 hk. Alle både til Grøn-
land er forsynet med messingliste på kølen.
Denne kraftige bådkonstruktion er fortrin-
lig til sejlads i grønlandske farvande.
JOHNSON, MERCURY OG CRESCENT
motorer. Forlang brochure.

både A/S Hundige pr. Greve
Strand. Tlf. 90 01 15
SC _ tuo
Torsk flækket Havkat hel ' J2 fH m Torsk til tørrii Torsk ti filetterin
AKigsserniaK 41 43
Agto 55 25 1,6
Ikerasak 115 55
Iginiarfik 8 28 1,4
Ikerasårssuk 107 78
NiaKornårssuk 166 35 18
KangåtsiaK 236 147 0,2
Ivnalik 48
Total KangåtsiaK
kommune 728 459 3,2 18
Vester Ejlande 75 37
Hunde Ejlande 158
AkunåK 297 55 0,7
NivåK 40
Ikamiut 76 27 0,2
Egedesminde 319 44 1,0 61
Total Egedesminde
kommune 965 163 1,9 61
1964:
S P S w 4-> S to % tuO .S u * fe fH •£>
Hfi Wa m «
AKigsserniaK 19 9
Agto 64 41 18,5
Ikerasak 5 17
Iginiarfik + Ikerasårssuk 56 59 8,7
NiaKornårssuk 174 2 0,3 17
KangåtsiaK 166 106 3,7
Total KangåtsiaK
kommune 484 224 31,2 17
Vester Ejlande 67 9
Hunde Ejlande 45 2
Akunåic 121 44 2,0
Ikamiut 23 26 8,2
Egedesminde 150 101 8,6 1,5
Total Egedesminde
kommune 406 175 18,8 1,5
apencullgluélnéklt
tit pltsaunersiugkaf
TUNEJOLLEN
Største Midter- Bredde Bord-
bredde højde agter tykkelse Lakeret
152 cm 52 cm 116 cm 14 mm Kr. 2.400
159 cm 55 cm 120 cm 15 mm Kr. 2.550
166 cm 59 cm 126 cm 16 mm Kr. 2.900
Havnen i KangåtsiaK med kajanlæg, salteri og en havnemole.
Kangåtsiame sigssiugaK, tarajorterivik malingnutdlo avssiaKut.
Boligforholdene på de små steder i KangåtsiaK kommune er helt elendige.
Kangåtsiap kommuniane nunaKarfersane igdlut pitsåungeKaut.
Alt opgivet i tons. Opgivelserne i
„Ausiak** fremkom under et og er delt
op efter kommuner af undertegnede.
Den store nedgang i fiskeriet i 1964
har naturligvis også kunne mærkes i
KangåtsiaK kommune, men som det vil
ses ikke nær så stærkt som i Egedes-
minde. Det stiller sagen lidt i reliefi
at der bor dobbelt så mange menne-
sker i Egedesminde som i KangåtsiaK
KangåtsiaK kommune indtager en
særstilling blandt alle Grønlands
kommuner. Det kunne se ud til, at
dette skyldes, at det er den eneste
grønlandske kommune, der ikke
som administrativt centrum rum-
mer en moderne, udbygget by. Ka-
ngåtsiaK, der har givet kommunen
navn og engang for nogle år siden
har fået betegnelsen by heftet på
sig, er i virkeligheden endnu i dag
kun en mellemstort udsted med
omkring 250 indbyggere. Å
Dette forhold medfører, at kom-
munen i så at sige alle henseender
administreres fra en anden by,
nemlig Egedesminde. Ofte anven-
der man betegnelsen Egedesminde
syddistrikt, hvilket er misvisende,
da det henviser til handelsdistrikt.
Tilsvarende hører KangåtsiaK un-
der Egedesminde distrikt med hen-
syn til skolevæsen, sundhedsvæsen,
retsvæsen etc, men uanset dette er
den i kommunal henseende en selv-
stændig kommune, som ikke på no-
gen måde er afhængig af kommu-
nalbestyrelsen i Egedesminde, selv
om man har kæmneren til fælles.
For øvrigt hører Godhavn kommu-
ne også under kæmneren i Egedes-
minde, og ingen vil vel betvivle
denne kommunes selvstændighed.
G-60 VIL HAVE KOMMUNEN
AFFOLKET
KangåtsiaK kommune har flere
gange været i søgelyset, bl. a. på bag-
grund af nogle artikler i Grønlands-
posten i sommeren 1964, der fortalte
om uforsvarlige sociale og boligmæssi-
ge forhold på en del af de mindre
pladser i kommunen, og desuden har
kommunens forhold naturligvis været
drøftet i landsrådet.
Grønlandsudvalget af 1960 har i sin
betænkning regnet med, at der skulle
være mulighed for at få kommunen
affolket i løbet af det nærmeste tiår
indtil 1975, men dette har fremkaldt
skarpe protester i kommunen.
Man vil heller ikke indlemmes i
andre kommuner eller deles mellem
andre, men foreslår selv en befolk-
ningskoncentration inden for kommu-
nens egne grænser, så de nuværende
10 beboede steder — foruden Kangåt-
siaK 3 udsteder og 6 bopladser — ind-
skrænkes til 3—4 i første omgang og
måske til sidst til en enkelt by.
KAN AGTO BLIVE GRØNLANDS
NYESTE BYI
I denne forbindelse har ikke mindst
udstedet Agto været i søgelyset, idet
det ligger tæt ved Store Hellefiske
Banke, der i følge statistikken i G-60
betænkningen er den vigtigste fiske-
banke for de udenlandske fiskeskibe,
idet den tegner sig for ca. en fjerde-
del af deres totale fangst ved Grøn-
lands kyster eller f. eks. i 1962 135.000
tons hel fisk alene fra denne banke af
i alt 532.000 tons ved Grønland. —
Samme år var Grønlands egen andel
i fiskefangsten ved landets kyster kun
43.000 tons i alt, dvs. at der fanges
tre gange så megen fisk alene på den-
ne banke af de fremmede fiskere.
Udstedet Agto ligger klods op af
denne banke, og i følge de lokale fi-
skeres udsagn er der kim kort tids is-
læg, og på stedet er der desuden rige-
ligt vand til at forsyne et evt. indu-
strielt anlæg.
Hvorfor er nu denne kommune i så
uhyggelig stor grad blevet sorteper
ved Grønlands udvikling? Er det fordi
den ikke har de nødvendige erhvervs-
mæssige betingelser for at blive ud-
bygget som et moderne industrisam-
fund baseret på havfiskeri, eller skyl-
des det kortsynethed hos de bestem-
mende?
Jeg vil gerne påpege, at det ikke er
mig, der besvarer disse spørgsmål,
eftersom jeg — endnu — ikke har be-
søgt KangåtsiaK kommune. Men bag-
grunden for denne artikel er, at kom-
munalbestyrelsen i KangåtsiaK, da
den i vinter pr. hundeslæde var sam-
let til møde i Egedesminde, bad mig
om at arbejde med sagen for at få
kommunalbestyrelsens synspunkter
bragt frem. De følte, at de ikke var
blevet hørt nok, og det kan vist ikke
bortforklares, at man nok har omtalt
deres problemer, men at de har fået
alt for lidt støtte til en realisabel løs-
ning, fordi man aldrig har sat sig for
at give en samlet analyse set ud fra
den forudsætning, at man ikke kan
nøjes med at feje 13—1400 menneskers
tilværelse til side og koldt og brutalt
bede dem om at rejse til et andet sted.
Problemerne er heller ikke løst blot
ved at skaffe dem boliger i andre
byer. Jeg tror ikke engang, det er
nogen heldig løsning. Jeg er udmær-
~r
amerdlasorssuå-
frfj, / Yy 1 ■ngordlugit pigalugitdlo
! / jfjf ^ nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/S
St. Kongensgade 40
V V COPENHA6EH REC°’ København K.

SØGER DE
ORIENTALSKE TÆPPER
SKRIV TIL:
IRAN OG AFGHANISTAN
TÆPPE COMPAGNIET A/S,
HOVEDVEJ 8, FRIHAVNEN,
KØBENHAVN 0. TLG.ADR.r
ORIENTCARPETS, SÆLGER
OVER HELE VERDEN I
TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT
4