Atuagagdliutit - 26.05.1966, Blaðsíða 3

GULDKORN
statsministere ...
(icup. sujugdl. nangitaK)
tåsavai Sisimiut, K’eicertarssuaK, Ilu-
lissat, K’asigiånguit, Ausiait, Manit-
sok Nugdlo. tåssanganit Nup kanger-
dluane niuvertoruseKarfit angatdlavi-
gineKåsåput, tauvalo kujåmut inger-
dlaridsåput Påmiunut, Arsungmut,
Kangilinguanut, Ivigtunut, K’aitortu-
mut Narssamutdlo. naggatåtigut Nar-
ssarssuaK tikerårneKåsaoK, tåssångå-
nitdlo ministerit tikeråt mardluk ma-
ligtaitdlo Københavnimut uterdlutik
tingmissartumik autdlasåput junip 21-
åne.
avisiliortut radiumit, fjernsynimit
avisinitdlo autdlartitaussut sorssumik
avdlamik angalåsåput imaKa „Hvid-
bjørn“imik. avisiliortut åssilissutdlo
Kavsit kikutdlo Danmarkimit peua-
tåusanersut sule aulajangerneicångi-
Isk, ilimanarpordle Nungme radioavi-
simit „Atuagagdliutit“nitdlo angala-
Kataussugssanik KaerKUSsineKarumår-
tOK.
Nanortalingme kommunalbestyrelse
pakatsisimavoK, Nanortalik tikerårne-
Kartugssåungingmat telegramikutdlo
Kinutigisimavdlugo ministerit Nanor-
talingmutaoK tikerårsinaunigssåt. tai-
mailiornigssardle ajornarsimavoK
statsministere sivisunerussumik nu-
navtine angalanigssamut pivfigssaKå-
ngingmat.
»pingårnerssaugunartordle tåssa
Kalåtdlit-nunåne aj ornartorsiutinik
atautsimut statsministerip takussa-
Karnigsså", departementschef Erik
Hesselbjerg OKarpoK. „aperKutåungi-
laK kommunit atausiåkåt ingmikut
ajornartorsiutåinik statsministerip på-
sissaKarnigsså. Smame Nanortalik
Grønlandsrådimit tikerårneicartug-
ssauvoK augustip Kernane.
Mine medarbejdere har bedt mig
tage til genmæle mod hr. ingeniør
Eigil Heckschers læserbrev i det sene-
ste nummer af „Grønlandsposten“.
Det lille regnestykke, jeg opstillede
i mit indlæg i „Pujorsiut", forstås af
alle, der har kendskab til den økono-
miske side af grønlandsk lokalblads-
drift, og det er unødvendigt med flere
kommentarer hertil.
Det er i virkeligheden sjældent, jeg
udtaler mig i „Nungmio" og andre ste-
der, men når det endelig sker, kan
læserne være forvisset om, at det, der
står, er underbygget, og at jeg skriver
om noget, jeg har forstand på. Således
også artiklen i Pujorsiut.
Da medlem af afdøde „SermitsiaK“s
redaktion, hr. Heckscher, ikke kan for-
drage mine dilettantiske „guldkorn",
som han med sans for ironi kalder
mine indlæg, må jeg i mit svar ty til
autoriteterne for at sætte tingene på
plads. Formanden for Organisationen
af Bladudgivere i Provinsen og Danske
Bladudgiveres Samarbejdsudvalg, hr.
redaktør N. Chr. Christensen, sagde
den 15. marts i år på et møde i Kø-
benhavn, hvor man drøftede dagspres-
sen og statsstøtte, blandt andet:
„Vi er adskillige, der har gjort op-
mærksom på, at staten ikke opfylder
sin informationspligt igennem dags-
pressen. Tværtimod har vi i de seneste
år fået større byrder gennem statens
takstpolitik Vi kunne tænke os, at dag-
bladene blev anvendt til udvidet an-
vendelse af officielle bekendtgørelser.
Vi kunne også tænke os, at staten be-
taler annoncering, også hvor den ikke
hidtil har vejledet befolkningen om
lovgivningsarbejdet. Er det en rime-
lig ting, at Statstidende er monopoli-
seret for en lang række bekendtgørel-
ser, som ikke får lokal udbredelse.
Statstidende læses jo kun af sagførere
og i offentlige institutioner. Vi kunne
også tænke os, at statsradiofonien og
klasselotteriet betalte for de henven-
delser til offentligheden, som i dag
fremkommer i dagspressen, uden at vi
får vederlag herfor .. Man kan jo
godt kalde sådanne faciliteter en vis
form for statsstøtte, men er det nu
det? Kan man ikke med god ret sige,
at staten har en pligt overfor et så
vigtigt led i et demokratisk samfund,
som dagspressen er. Vi har hidtil holdt
os meget tilbage, og vi vil også gå
meget forsigtigt til værks, fordi vi
ikke ønsker, at staten — og d.v.s.
statsmagten — skal kunne påberåbe
sig ret til indflydelse på den frie
presse".
Citatet er hentet fra „Dansk Presse"
nr. 9 1966.
I Danmark gives der ikke statstil-
skud til pressen. I „Avisen" (Berling-
ske Presse-Bibliotek 1964) skriver
Martin Andersen:
„I det demokratiske samfund er
avisen simpelt hen et uundværligt led
i folkestyret. Den tjener ikke alene
den almindelige oplysning, som er fol-
kestyrets principielle forudsætning,
men den er tillige bindeleddet mellem
borgerne og de offentlige institutioner,
såvel som mellem borgerne indbyrdes.
Det ligger i sagens natur, at borgerne
i et demokratisk samfund må oplyses
om offentlige forhold. Retten til at
vide er en simpel følge af medbe-
stemmelsesretten. Får borgerne kun
at vide, hvad deres regering ønsker,
de skal vide, er demokratiet en fik-
tion".
Disse citater falder i tråd med min
artikel og besvarer meget bedre, end
jeg selv kunne gøre det, hr. Heck-
schers usaglige angreb. Jeg vil der-
efter tillade mig at citere afdøde
redaktør Ole Cavling, der i sin bog
„Hver morgen er ny" skriver:
„.. Når radioen ikke er nogen far-
lig konkurrent for avisen, skyldes det
(også) at den kun registrerer, sjældent
tager standpunkt og aldrig byder på
salonnyheder, som lugter af krudt.
Dette er ingen bebrejdelse mod ra-
dioen, for sådan må det nu engang
være, når en statsinstitution bringer
nyhederne til torvs uden at tage
parti".
Dette citat forklarer, hvordan man
udmærket kan rose Radioavisen og
Grønlandsposten samtidig med at man
ønsker den øvrige presse på private
hænder. Cavling fortsætter: „Grund-
stammen i enhver redaktion består af
en flok rigtige reportere, og de går
deres egne veje som katten hos Kip-
ling, ligesom de skyer det, autorite-
terne helst ser trykt. Et blad må tæn-
ke selv, aldrig antage noget for givet,
der kommer udefra, og mindst af alt
ukritisk publicere stof fra ministe-
rierne, kommunerne, bankverdenen,
folketinget eller politiet uden kom-
menterende bemærkninger. Alt, hvad
journalisten får udleveret ved stald-
døren, er desuden som regel affattet
i et dårligt dansk og kan skæres ned
til halvdelen, hvorved meningen bliver
lettere forståelig for læserne, samtidig
med at redaktionen sparer værdifuld
plads
Det er blandt andet sådanne tanker,
der danner grundlaget for „Nungmio“s
tilrettelæggelse, hr. Heckscher, og for
at forklare Dem, hvorfor dette blad
godt kan være andre et forbillede,
vil jeg gengive noget af det, ekspedi-
tionssekretær i Grønlandsministeriet,
cand. theol. Mads Lidegaard, skrev
for nylig i tidsskriftet „Grønland".
Med henvisning til TV-udsendelserne
om Grønland skrev Mads Lidegaard:
„Vi er ramt på vores grønlandske
samvittighed, og nu vil vi gerne have
den renset ved at betale, hvad det
koster i kroner og ører. Det går som
en rød tråd gennem hele denne debat,
at Grønlands velfærd væsentligst reg-
nes for et spørgsmål om at have penge
nok til rådighed. Og det er selvfølgelig
rigtigt, hvis opgaven består i at klæde
og mætte grønlænderne og forsyne
dem med huse og lægehjælp.
Men det er ikke rigtigt, hvis der
er en anden og måske større opgave
i Grønland: At sætte grønlænderne
i stand til ved egen kraft at drive
deres eget samfund så hurtigt som
muligt".
Senere i artiklen hedder det: „Ud-
bygningen i Grønland sker under sta-
dig terror fra et falsk krav om nor-
malisering og ensretning med danske
forhold i stedet for, at en tilpasning
til det naturlige og rimelige fandt
sted. Derved presses udviklingen ind
i usunde perfektionistiske baner, som
man alligevel ikke kan føre til ende
uden urimeligt høje omkostninger, og
som grønlænderne aldrig selv vil have
nogen mulighed for at overtage og
føre videre".
Statsminister Jens Otto Krag har
netop modtaget den vesttyske by
Aachens estimerede Karls-pris for
fremragende indsats for europæ-
isk samarbejde. Tidligere har bl. a.
Konrad Adenauer, Winston Chur-
chill, Paul-Henri Spaak, Robert
Schumann og George Marshall
modtaget denne fornemme udmær-
kelse. Pengegaven på 5000 D-mark
— 8600 kr. — har Krag stillet til
rådighed for oplysningsarbejdet i
Danmark om de europæiske sam-
arbejdsbestræbelser.
statsminister Jens Otto Krag na-
nigtukut tuninexarsimavoK Tysk-
landime kitdlerme igdloKarfiup
Aachenip nersornausiutagånik,
Europame suleKatigingnikut su-
niuteKarsimanermut tungatitdlugo.
nersornåumik akimassumik tåu-
ssuminga sujornagut tunineKarsi-
massut ilagait Winston Churchill,
Konrad Adenauer, Paul-Henri
Spaak, Robert Schumann ama
George C. Marshall. nersornautip
aningaussartai 8600 kr. Kragip tu-
niupai europamiut sulenatigingne-
rånut Danmarkime noricainiarner-
mut atugagssdngordlugit.
Grønlands provst Sv. Erik Rasmussen foretog i forårs-
månederne en tur pr. hundeslæde fra Diskobugten til
Thule. Rejsen gik over en strækning på 1500 km. Det var
for anden gang, at en dansk embedsmand kørte over
Melvillebugfen på Knud Rasmussens slæderute. For nogle
år siden foretog daværende landshøvding P. H. Lundsteen
en slæderejse fra Diskobugten til Thule.
På billedet ses provsten (til venstre) i samtale med
pastor John Petrussen ved afrejsen fra Upernavik. På det
andet billede ser man en af de overlæssede ledsagende
slæder.
(Foto, åssilissoK: K'unerséic Rosing).
Kalåtdlif-nunåta provsfia Sv. Erik Rasmussen upernaler-
nerane Kimugsimik avangnamut angalarujugssuarpoK
Diskobugtimit Thulimut, 1500 km-itut isorartutigissoK av-
Kutigalugo. éipagssånik Kavdlunåmik atorfilingmik angner-
mik K'imugseriarssuåkortoKarpoK, Knud Rasmussenip av-
Kutingnårssuatigut. sujornåginarssuaK åma taimane lands-
høvdingiussoK P. H. Lundsteen Diskobugtimit Kimugsimik
Thulimut angalasimavoK.
åssilissame takugssauvoK provste (såmerdleK) OKalo-
KafeKartoK palasimik John Pefrussenimik, Upernavingmit
auidlalernermingne. éssilissap aipåne tåssa angalaKatau-
ssut ilaisa Kamufai usilersorsimaKissuf.
Jeg er ikke så forfængelig at tro, at
Mads Lidegaard specielt har tænkt
på „Nungmio", da han skrev disse
ord, men de passer vældig godt ind
i bladets politik. Der er næppe nogen,
der kunne tænke sig at overtage Grøn-
landsposten, der giver over 100.000
kr. i underskud om året, hvorimod det
godt kunne tænkes, at det rentable
„Nungmio" virkede tillokkende på en
ung grønlandsk journalist.
A propos journalister. I mit indlæg
til Pujorsiut skrev jeg: „At ansætte
professionelle journalister er (fore-
løbig) for kostbart og også unødven-
digt. Det lokalblads „system", vi i
øjeblikket har i Grønland fungerer
forbavsende godt. Jeg behøver vist
blot at pege på Deres eget „Pujorsiut",
der er et slående bevis for, at det er
muligt at lave gode lokalblade, blot
interessen er tilstede. Jeg tvivler på,
at f. eks. „Pujorsiut** 1 ville blive en
bedre avis, hvis man afskedigede de
nuværende medarbejdere og ansatte
nye statsuddannede professionelle.
Hvis en eller anden lokalbladsredaktør
føler, at hans journalistiske viden er
mangelfuld, kan han dygtiggøre sig
gennem selvstændige studier eller pr.
korrespondancekursus".
Dette er sagt for at rose de bestå-
ende bladredaktioner og ikke for at
håne de grønlandske journalister —
kun en ondsindet person kan misfor-
stå denne hensigt. Hr. Heckschers ud-
talelse om at jeg danser krigsdans på
„SermitsiaK“s grav, er en direkte in-
jurie, der kun tjener til at understrege
brevskriverens tankegang.
Jeg ser frem til og arbejder hen
imod den dag, da de fleste af lokal-
bladene udgives af dygtige grønland-
ske journalister.
Alfred Toft.
Provsten på langtur - provste ungasiliartOK
Forhandlere:
CHRISTIANSHÅB: Varehuset Uilok
v/ Gert Lauritsen. EGEDESMINDE:
Lars Juul. FREDERIKSHÅB: J. Gade-
gaard, Tele. GODHAVN: Hans Møller,
Handelsaktieselskab. GODTHÅB: Ane
Holms Butik. HOLSTEINSBORG: Po-
larmagasinet v/ Kai B. Larsen. JA-
KOBSHAVN: K. Chemnitz & Søns
Butikker. JULI ANEHÅB: Magasin
Avat. NANORTALIK: Varehuset
Sputnik v/ Erik Petersen. NARSSAK’:
Victors Magasin v/ Victor Petersen.
K’UTDLIGSSAT: Kontorleder F. Lund
Nielsen. SYDPRØVEN: Mina Magasin
v/ Andreas Adolfsen.
den lille mercury
COMPAGNI AfS
Havnen - Århus C - Danmark
med al le de store
motorers fordele
Mere 39 overgåralt i sin klasse:
Gennemført og yderligere effek-
tiviseret lyddæmpningssystem
- fuldt gearskifte - separat ben-
zintank - handy, nem og stærk
- med jetvirkende udstødning
gennem propellen og længere
levetid I
danske kr. 1437
NORSKE TRÆJOLLER
Robuste Joller, udført i smukt og
gedigent norsk bådebyggerhånd-
værk i norsk fyr med spant eller
svøb i eg, spejl i eg eller mahogni.
10 fods BMT pram .. kr. 892,-
12 fods BMT pram .. kr. 1073,-
12 fods BMT jolle .. kr. 1637,-
12 fods BMT jolle .. kr. 1819,-
13 fods BMT jolle .. kr. 2000,-
Generalagent:
MARINE AFD. W
AARHUS MOTOR
3