Atuagagdliutit - 26.05.1966, Blaðsíða 6

Fra
LÆSERNE
Det grønlandske sprog trues
ikke af forsøgsundervisningen
Folketingsmand Knud Hertling på-
pegede faren for det grønlandske
sprogs fremtid, hvis den nuværende
forsøgsordning for de yngste to klas-
ser skal gøres permanent ved lov. Ef-
ter min mening er det for tidligt at
tale om en fare. Forsøgsordningen har
jo kun eksisteret i ganske kort tid.
Jeg var også imod forsøgsordningen,
men havde den opfattelse, at man
først burde se resultaterne. Nu er jeg
i stand til at se, at der ikke var grund
til at nære betænkeligheder i forbin-
delse med forsøgsordningen. Foræl-
drene er også gået ind for den.
I dag er der ganske få grønlandsk-
fødte forældre som taler dansk med
deres børn, hvis man ser bort fra de
enkelte, som ringeagter deres nationa-
litet. Til dem hører vor folketings-
mand i Nordgrønland. Disse menne-
sker er med til at underminere det
grønlandske sprog. Flertallet af be-
folkningen heroppe føler sig endnu
grønlandsk og bruger modersmålet
som hjemmets sprog. De fleste i
Grønland har i dag grønlandsk som
modersmål, og der er ingen fare for,
at det grønlandske sprog skal for-
svinde, hvis ikke børnene bevidst prø-
ver på at forstøde det grønlandske
sprog til fordel for det danske.
Jeg har været klasselærer for 21
børn i 3. klasse her i Godhavn, som
begyndte at få grønlandsk undervis-
ning for et års tid siden. Disse 21 børn
var gennem to år udelukkende blevet
undervist på dansk, og de var i stand
til at læse dansk uden vanskeligheder.
Da de begyndte at læse grønlandsk,
viste det sig, at de havde uhyre let
ved at lære at stave grønlandsk. Den
første grønlandske lærebog tilegnede
de sig meget hurtigt, både hvad læs-
ning og retskrivning angår.
Ikke alle børn er lige lærenemme.
Det ved enhver lærer. Men det er for-
bavsende, hvor hurtigt børnene fra
forsøgsklassen tilegnede sig 3. klasse
pensumet i grønlandsk.
Derfor kan jeg sige, at forsøgsun-
dervisningen har været succes, og at
der ikke er fare for, at det grønland-
ske sprog forsvinder derved. Man må
heller ikke glemme, at de grønlandske
skolebørn i de små klasser tilbringer
mindst 20 af døgnets 24 timer i hjem-
met. Der er altså igen fare for at
børnene glemmer deres modersmål.
Hvis forsøgsundervisningen fort-
sætter, får børnene derved mulighed
for at lære dansk så godt det kan lade
sig gøre. De to første år skal kunne
give børnene grundlaget.
Men faren for det grønlandske
sprogs fremtid ligger i skolelovsforsla-
gets afsnit om, at det grønlandske
sprog ikke skal være obligatorisk i
realskolen! Den vågnende følelse af
at være grønlænder kan blive under-
trykt, hvis der ikke skal undervises
i grønlandsk i realskolen. Ungdom-
men burde undervises i grønlandsk
for at den kan være med til at udvikle
a JOLLY good COIA
mamarnerpaK
imeruernarnerpårdlo
det grønlandske sprog. Vi, der har
børn i ungdomsskolerne, kan se, at
de unge burde lære bedre grønlandsk
retskrivning i realskolen. Man burde
desuden sørge for, at de unge tilegner
sig grønlandsk kultur.
Knud Hertlings forslag til en ny
skolelov må betragtes som værende
slapt og uden faste rammer. Han siger,
at børnene fra starten bør undervi-
ses i grønlandsk, hvis der kan frem-
skaffes de nødvendige grønlandske
lærerkræfter. Vor repræsentant i fol-
ketinget har selv grund til at nære
bange anelser for det grønlandske
sprogs fremtid. Han taler udelukkende
dansk med sine børn hjemme. Derved
forsømmer han det grønlandske sprog,
hvis fremtid han ellers hævder at
ville kæmpe for.
Hvis vi vil kæmpe for, at vi ikke
mister vor grønlandske sjæl, så må
vi give vore børn det grønlandske
sprog i vuggegave. Vi må ikke være
bange for, at børnene glemmer deres
modersmål, fordi de får fire timers
daglig undervisning i dansk i de før-
ste to år i skolen. Derved får børnene
grundlæggende mulighed for at til-
egne sig det danske sprog. Forsøgs-
undervisningen er et bevis for, at
børnene derved også får lettere ved
at lære grønlandsk i skolen.
Chr. Lynge, Godhavn.
For voveligt?
I forbindelse med den førte diskus-
sion om den nye grønlandske skolelov
blev folketingsmand Knud Hertling
interviewet i radioens aktuelle kvar-
ter. Her udtalte folketingsmanden som
svar på skoleinspektør Sigurd Gudik-
sens udtalelse om, at folketingsman-
den gik stik imod sine vælgeres in-
teresser med sine meninger om skole-
loven noget lignende som: „Det er let
at overtale en forholdsvis uvidende
befolkning til at lade deres børn un-
dervise på dansk, da forældrene ikke
ved bedre end det, de ledende folk
siger til dem.“
Er det ikke lidt voveligt af en folke-
tingsmand at karakterisere sine egne
vælgere som uvidende? Er vælgerne
ikke så kloge, at de kan bestemme
over deres egne børns fremtid? I så
tilfælde er det på sin plads at spørge,
om de i det hele taget er vidende nok
til at vælge deres egen folketings-
mand?
Det må være en af de gode ting ved
demokratiet, at alles mening tæller
med, og at folk kan stemme på det,
de synes er rigtigt. Det kan hænde,
at der engang imellem bliver gjort
fejltagelser af vælgerne, men så må
de se at rette fejlen ved næste valg.
Demokrati er også friheden til at tage
fejl. Eksperter laver heller ikke altid
det rigtige, så et ekspertstyre kan man
ikke stole på.
Erling Mors Nielsen,
Godthåb.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som funiuneKarsinauvoic moforilut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-xartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunif
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeuardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput.
ifSminriP
M 1
* SpJtefedffijClnql • -Lll
Vælg DAN-NORMO fil den nye båd.
xineruk DAN NORMO pujorfuléricamut nufåmut.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
Kendskab til Grønland
I „Berlingske Tidende" 2. April 1966
læser man Redaktør Jørgen Felbos
interessante Interview med Radio-
fonichef Frederik Nielsen.
Det indledes med Ordene: „Lad den
danske Offentlighed faa Kendskab til
de mange positive Ting, der ogsaa
præger Situationen i Dagens Grøn-
land".
Tilsvarende Ønske gaar igen, næsten
hver Gang en Grønlænder hernede
interviewes. De forbavses over, at
danske ved forbløffende lidt om For-
holdene i Grønland, som de er nu.
Ja, det er saa sandt, som det er
sagt — og nedslaaende.
Holder man Foredrag om Grønland
— og dem er der holdt mange af
gennem Tiderne, i de seneste Aar
særligt af forhenværende Minister
Garn, jeg selv har da ogsaa efterhaan-
den gennem Aarene holdt henved 3
Hundrede Foredrag her, en Del i
Sverrig, Norge og Færøerne, enkelte
i England og Holland — da mærker
man en stærk Interesse under Fore-
draget, men senere fordufter den for
den interesserede Tilhører, fordi han
ikke har Adgang til at kunne følge
Problemerne videre. Dette gælder
ogsaa Seerne fra Fjernsynsudsendel-
ser.
Man spørger da uvilkaarligt: hvad
kan da Grønland selv gøre, for at Be-
folkningen i de øvrige Amter kan
følge Udviklingen.
Her synes jeg, „Grønlandsposten"
maa komme ind i Billedet.
Bladet har værdifulde redaktionelle
Ledere og redaktionelle og indsendte
Artikler, der levende — Halvmaaned
for Halvmaaned — følger Problemer-
ne op, skrevet af Folk med vor In-
teresse og med virkeligt Kendskab til
stedlige Forhold.
Men hvem i Danmarks brede Be-
folkning har Adgang til dette Blad.
Jo, enkelte meget store Biblioteker,
saasom Københavns Hovedbibliotek
samt Frederiksberg og Gentofte
Bibliotek, har Bladet staaende frem-
me paa Bibliotekets Læsestue. Men de
allerfleste andre Biblioteker i Landet
har den ikke. Ikke engang det tem-
melig omfattende Bibliotek i Kongens
Lyngby har Bladet paa sin rummelige
Læsestue, og det til Trods for, at
Lyngby har selv Grønlands Hoved-
stad, Godthaab, til Venskabsby!
Var det derfor ikke en gavnlig og
en overkommelig Idé at ofre den
Smule, det vil koste Landskassen, at
Redaktionen automatisk tilsendte et-
hvert Hovedbibliotek i Danmarks
Kommuner, hvis det har Læsestue, et
Eksemplar af „Grønlandsposten" uden
Vederlag, efterhaanden som de ud-
kommer.
Mon ikke man burde overveje dette.
Saa har da „Grønlandsposten" gjort
sit og har sin Ryg fri, og saa maa det
staa til Grønlands øvrige Oplysnings-
og Kulturorganer at finde frem til og
at gennemføre yderligere Maader til
at fremme danske Amters Kendskab
til Grønlands Amt — for det maa dog
først og fremmest være Grønland selv,
der har den største Interesse heri.
Det ville vel nok være for vidt at
gaa, ogsaa at tænke paa at sende
Eksemplarer f. Eks. til praktiserende
Lægers Forværelser. De lange træt-
tende Ventetider dér ville da ventelig
blive benyttet til gavnlig Ajourføring
af det, de paagældende interesserede
har set og hørt i Fjernsynet eller lyt-
tet sig til i Radioen eller under Fore-
drag. Dog, Foreningen til Dyrenes Be-
skyttelse i Danmark benytter denne
Fremgangsmaade og med mærkbart
Held, for det strømmer ind med Mid-
ler til dens Formaal.
Men skal den interesserede almin-
delige Dansker da kunne danne sig
sin egen Mening til Bladets Indlæg
og Diskussioner, er det nødvendigt for
Læseren at vide en Kende om, med
hvilken Forudsætning en Artikel-
skriver skriver sin Artikel.
Grønland er saa udstrakt syd-nord,
og Forholdene varierer med Bredde-
graderne. Faa berejser alle disse, flest
kender kun sit eget Omraade og dets
Forhold. Skal skæv Generalisering
undgaas for Læseren, maa han vide,
hvorfra i Grønland Røsten lyder.
Men heller ikke dette er nok. Læ-
seren maa ogsaa kunne skønne om
Forfatterens faglige Indsigt i Emnet,
som han fremfører. Er den skrivende
en Fanger, en Faareholder, en Fisker,
en Fabriksarbejder, en Haandværker,
en Handelsmand, en Lærer, en Præst,
en Læge, en Politimand o. s. v.
Artikler maa derfor — hvis de ikke,
som i danske Blades Kronikker lige-
frem indledes med et Par orienterende
redaktionelle Ord — slutte med hans
Navn, hans Levebrød og hans Hjem-
sted, f. Eks. N. N., Fanger, Ivnarssuit,
Upernavik, saa man ved, hvad Sag-
kundskab til Emner man har for sig-
Selv os gamle Grønlandsmænd, der
stadig ivrigt søger at følge med, kom-
mer ud for navne, vi ikke kender, saa
lidt som Skriverens Gerning og Hjem-
hørsforhold.
Det kendte islandske Tidsskrift
„Island" har givet mig disse Tanker.
Enhver Artikel i dette har en Fodnote
nederst paa Artiklens afsluttende Side
om Forfatteren, hans Hverv og hans
Tilhørsforhold.
Jeg har engang forelagt et saadant
Forslag for Tidsskriftet „Grønland",
som dog misforstod det, og anførte, at
man ikke bør søge at smykke en For-
fatter med en Række fornemme Titu-
lationer.
Men det var nu mere Realiteterne,
jeg tænkte paa — og ikke paa Pynt.
Jeg tror fremdeles, at den islandske
Skik er formaalsfremmende og sær-
lig for „Grønlandsposten", hvis Emner
er om Forhold, som er stærkt afvigen-
de for Læsere i de øvrige Amter.
Jeg lader hermed Ideen gaa videre
til „Grønlandsposten“s Redaktion til
Overvejelse.
Een Ting endnu vil jeg gerne fore-
slaa:
„Grønlandsposten" er jo ikke blot
en Avis, som man smider væk, naar
den er læst. Den er ogsaa et Tids-
skrift, som man Gang paa Gang ven-
der tilbage til. Ville det derfor ikke
være en Lettelse for mange — ikke
mindst for dem, der ønsker at tage et
tidligere Emne op paany — om der
paa Forsiden nederst til venstre, lige-
som paa mange Hovedstadsblade, at
der sættes en Indholdsfortegnelse over
paagældende Nummers vigtigere Ar-
tikler og Ledere.
Og til allersidst en kurios Historie.
En kendt Skolemand (jeg nænner ikke
at nævne hans Navn) udgav for en
tredive Aar siden en ret stor Bog om
Grønland og Grønlænderne og skrev
i dens Indledning, at Danskerne vid-
ste alt for lidt om Grønlænderne,
hvorfor han nu havde samlet denne
Bog derom.
Jeg husker, at han i Kapitlet „Grøn-
lænderne" indleder dette med Orde-
ne: „Eskimoerne er som Rovdyr, der-
for skal de bo spredt". Man faar uvil-
kaarlig den Tanke, at det er for, at de
ikke skal æde hinanden!
Men Forklaringen er nok, at der i
en Bog paa engelsk har staaet: „Eski-
moer er kødædere o. s. v.“, og det sid-
ste svære Ord carni vorous har han
maattet slaa op i sit Leksikon, hvor
det staar oversat som „Rovdyr", og
det faldt ham altsaa ikke ind, med de
Forudsætninger, han havde, at det
lød mærkeligt.
Ph. Rosendahl,
fhv. Landsfoged for Nordgrønland.
Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
6