Atuagagdliutit - 26.05.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladtorlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Teleton Minerva 8666
Årsabonnement ............ kr. 37,50
Løssalgspris ............. kr. 1,50
pissartagaxarnex uk........kr. 37,50
pisiarinexarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
Nungme sinerissap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
naicitigkat
GODTHÅB
Nu er 18 år gået...
7. F. Nu er 18 år gået, siden Grøn-
land fik besøg af en statsminister.
Den store begivenhed, der blev skel-
sættende i landets historie, åbnede
rige muligheder for landets udvikling
fra et primitivt til et moderne sam-
fund. Statsminister Hans Hedtoft gav
det grønlandske folk et tilbud om
samarbejde. Det blev et håndslag, der
skabte grundlaget for den udvikling,
vi nu oplever.
Grønland var kommet til en kors-
vej, da Hans Hedtoft som landets fag-
minister kom og så, at store og be-
tydningsfulde ændringer i grønlands-
politikken var blevet nødvendige for
at sikre landet og dets befolkning en
lysere fremtid. Under krigen havde
det grønlandske folk fået øjnene op
for, at der fandtes en verden udenfor.
Det havde erkendt, at den isolations-
°g barnepigepolitik, som Danmark
indtil da havde ført i den bedste hen-
sigt, ikke længere harmonerede med
den nye tid. Der skulle ruskes grun-
digt op i tingene. Grønland var kom-
plet den store verden nær, og det
grønlandske folk skulle vækkes af sin
dvale for at overleve og indleve sig i
en ny tid, der stillede helt andre krav,
end man hidtil havde kendt.
Den udvikling, der siden er sket,
har næppe sit sidestykke i verden.
Grønland er i dag ikke til at gen-
kende som det land, Hedtoft så i 1948.
Tilsyneladende som ved et trylleslag,
men i virkeligheden gennem hård
kamp er landet blevet forvandlet til
et moderne samfund. En afmægtig
følelse af ikke at kunne leve op til
den nye tids vældige krav var gang
på gang ved at overmande det grøn-
landske folk. Men det blev ikke neder-
lag. Med større selvtillid forlader
grønlænderne nu den nye tids store
smeltedigel med et voksende ønske
om et endnu snævrere samarbejde på
lige fod med det danske broderfolk.
Grønland er i dag et imponerende
resultat af dansk indsats, men endnu
er ikke alle forventninger, der blev
skabt ved landets indlemmelse som
ligeberettiget landsdel i det danske
rige, helt indfriet. Barnepigementali-
teten fra kolonitiden spøger endnu.
Flertallet af folket heroppe er endnu
ikke rustet til at tage aktivt del i
landets opbygning. Ønsket om samme
rettigheder f. eks. ligeløn og samme
pligter er endnu ikke opfyldt, og
dette er medvirkende til, at det endnu
skorter på ansvarsbevidstheden hos
grønlænderen.
Statsministeren må vide, at det
grønlandske folk i dag ikke nærer
noget større ønske end samarbejde
med det danske folk på lige fod, og
at dele pligter og goder med de øvrige
borgere i riget gennem øget indsats
i landsdelens udvikling.
Det er Grønlands håb, at landsdelen
ved fælles indsats må blive et Dan-
mark i det høje nord, hvor der her-
sker gensidig forståelse og respekt
mellem de to befolkningsgrupper. Det
grønlandske folk er stadig besjælet af
ønsket om samarbejde for at nå det
mål, som blev sat ved Hans Hedtofts
besøg i Grønland for 18 år siden.
ukiut 18 måna Kangiuput
J- F. ukiut 18 måna Kångiuput nunar-
Put statsministerimit tikerårneKarmat.
PisimassoK angeKissoK tamåna nunav-
ta OKalugtuarissaunerane pingårute-
KardluinalersoK, angnertumik periar-
figssaxalersitsivoK kinguarsimassuner-
mit inoKatigingnut nutåliaussunut
ikårsårnigssamut. statsminister Hans
Hedtoft kalåtdlinik sulexatigingnig-
kumavdlune KinuteKarpoK, tamånalo
akuerssårneKarpoK ineriartornermik
rnåna atugkavtinik tungavigssaKaler-
sitsivdlune.
avKusinermut sånguvigssamutdlu-
sok nunarput kigdligsimavoK Hans
Hedtoft åma nunavtinut ministerisut
maunga tikerårmat, takuvdlugulo po-
litikikut ingerdlatsinerme angnertunik
pingåruteKartunigdlo avdlånguteKar-
titsissariaKalersimassoK, nunavta inui-
salo Kaumanerussumik sujunigssaxar-
nigssåt isumangnaitdlisaivfigiumav-
dlugo. sorssungnerup nalåne kalåtdlit
issitik uisisimavaitdlusoK nunavta
avatånitoKartOK silarssuarmik. påsisi-
mavåt avåmut måtusimangningniar-
dlune méraussiaringnigdlunilo, Dan-
naarkip ajungitsumik isumaxaraluar-
dlune månamut ingerdlatsisimanera,
nalerKukungnaersimassoK uvdlunut
nutånut pilersunut. pissutsit såkortu-
mik aulaterneKartariaicalersimåput.
nunavta silarssuax avatiminitoK Ka-
nigdlisimavå, kalåtdlitdlo exérsar-
tariaKalersimåput, uvdlut nutåt, må-
namut ilisimaneKarsimassunit av-
dlauvdluinartunik piumassaKartut,
Pugtagsinaujumavdlugit.
ineriartorneK tamatuma kingorna
PisimassoK silarssuarme avdlane na-
hgssaicarunångilaK. nunarput uvdlu-
mikut ilisarssåungivigpoK 1948-me
Hans Hedtoftip takussånit. angåkuar-
nermut aulassinartumik, taimåitordle
såkortumik sorssugtariaKarsimanikut,
Pissutsit avdlångortineKarsimåput, ka-
låtdlit uvdlumikut tåssaulerdlutik
inoKatigit nutåliaussut. uvdlut nutåt
Piumassait angnertoxissut pugtagsi-
nåusånginasoralugit sångitdlinermik
niisigineK malungniutuartarsimavoK.
kalåtdlitdle artorssartitåungitdlat. ing-
niinut ilisimårinermik angnerussumik
simersimaneKardlutik kalåtdlit måna
Kimåsinångorsimavåt uvdlut nutåt
augtitsivigssuatdlusoK, angnerujartui-
nartumik kigsautigilersimavdlugo
danskit inuiaxatimik naligissamigsut
suleKatigineKarnigssåt.
nunarput uvdlume tåssauvox dan-
skit tupingnåinartumik sulisimanerata
kingunera, sulile isumavdluarnerit nu-
narput naligititaussutut Danmarkip
nålagauvfianut ilångutitaungmat pi-
lersimassut, tamåkerdlutik timitaler-
neKarsimångitdlat. méraussiaringning-
nex nunasiaKarnerup nalånit pissoK
sule aliortugkatut malungniutarpoK.
måne inuit amerdlanerssait sule pi-
ginångorsameKarsimångitdlat nunavta
piorsaivfigineKarnerane peicataunig-
ssamut. tåukussunik piginautitauvfe-
Karnigssamik, sordlo naligingmik
akigssautexalernigssamik naliging-
migdlo pissugssauvfeKalernigssamik
kigsautigissan sule piviussungorsimå-
ngilaK, tamånalume ilåtigut pissutau-
vok kalåtdlit akissugssåussutsimik ta-
kutitserKalårtarnerånut.
statsministerip ilisimassariaKarpå
kalåtdlit uvdlume angnerussumik kig-
sautexångitsut, danskit inuiait naligi-
ssamigsut suleKatigineKarnigssåni-
ngarnit åmalo pissugssauvfit ajungit-
sorsiagssatdlo inugtaoKatimigsut av-
dlatut atorumågait, nunamik piorsaiv-
figineKarnerane suleiiataunerulerni-
kut.
nunavta neriutigå atautsimut suli-
niarnikut Kalåtdlit-nunåt tåssauleru-
mårtoK Danmarke, avangnårssuani-
toK, inuiait tåuko mardluk påsexati-
gigfigissåt inimigeKatigigfigissåtdlo.
kalåtdlit inuiait sule kigsautigåt sule-
Katigingnigssax, ukiut 18 Kångiutut
Hans Hedtoftip tikerårnerane, suju-
nertatut pigiliuneKartut angusinauju-
mavdlugit.
Navnlig navne — ukupungoK
Fru Cecilie Lennert, Holsteinsborg, fyl-
der 60 år den 11. juni.
Cecilie Lennert, Sisimiut, 60-inik ukio-
KalisaoK junlp 11-åne. „Sise“ nunaKarfig-
pagssuarne ilisarlsimaneKarpoK uvine ajo-
Ke nunaKarflngnut ardlalingnut ndgtarsl-
mangmat.
NiaKornane angutit utorKaunerssåt An-
ton Josefsen maj lp 15-iåne 80-lnlk ukloxa-
lerpok. tåuna piniartorssåslmavoK ukiu-
milo pigssailatslnerup nalåne nerdlersuiv-
dluartarslmavdlune, Kutsavlglnlardlugulo
inuvigsiornerane nunarxataussut kavflso-
katigigslmåput. sule aulagsarigdluarpok
penugdlunilo sulilo sikdkut aullsagkanut
nlngltagkersortardlune.
Butiksmand Heinrich Kleemann
Den 5. juni fylder Heinrich Klee-
mann i Upernavik 70 år. Det er et
langt Tidsafsnit af et Menneskes Liv,
men ogsaa af Grønlands Historie.
Heinrich er en Søn af Tyskeren ???
Kleemann, som i første Del af dette
Aarhundrede virkede ved flere af Ud-
stederne i Upernaviks Distrikt og om
hvis tidligere Tilværelse, der vides
meget lidt. Hans Mor, der var Klee-
manns anden Kone, kom ret snart til
at sidde Enke og maatte fra da af for-
sørge sine 2 Smaadrenge Heinrich og
Rudolf af den ringe Løn, som en grøn-
landsk Jordemoder den Gang oppebar.
Jeg mener at have hørt, at det var
5-—6 Kroner i Maaneden, saa der
maatte megen Paapasselighed til og
alligevel kunde det nok til Tider være
svært at klare til Dagens nødtørftigste
Føde og Klæder. Men Mette var en
fast Karakter og en husholderisk
Kvinde, der alligevel fik det til at
slaa til for sig og sine.
Opvæksten under disse Vilkaar gav
de 2 Drenge en paa sin Vis god Start
i Livet. De lærte at bestille noget og
at holde Hus med, hvad de tjente,
hvilket kom dem tilgode, da de siden
blev antaget som Lærlinge i Den kon-
gelige grønlandske Handel. De blev
velanskrevne og fik hver for sig be-
troede Stillinger som henholdvis Ud-
620.000 kr. til fangerne
i udbyttedeling
De 271.525 kr. medgik til regulering af fejlvurderinger, mens restbeløbet
på 348.415 kr. blev udbetalt kontant.
Udbyttedelingen for de solgte sæl-
skind i 1965 har givet fangerne i
Grønland 620.000 kr. Tallene for 1963
og 1964 udgjorde henholdsvis 119.400
kr. og 390.000 kr. Til regulering af
fejlsorteringer medgik 271.525 kr.,
mens restbeløbet på 348.415 kr. er ud-
betalt kontant.
I alt 2576 fangere har fået andel i
udbyttet af overskuddet ved salg af
sælskind i 1965. Omkring 45 pct. af
fangerne fik under 50 kr., mens 13
pct. fik udbetalt mere end 500 kr. I
alt 110 fangere i Grønland fik hver
udbetalt over 1000 kr. fra udbytte-
delingen.
„KGH-Orientering“ skriver, at en
stor del af skindene vurderedes for
højt ved indhandlingen i Grønland.
Der måtte foretages regulering i ind-
handlingsprisen, før den enkelte fan-
gers andel i overskuddet udregnedes.
I 1965 indhandledes der 59.779 sæl-
skind. Det viste sig, at der var fore-
taget fejlvurdering for 16.760 sæl-
skinds vedkommende, det vil sige 28
pct. af samtlige indhandlede sælskind.
pmiartunut tapisiat
620.000 krumt
åmit nalinge angnågaussarsimangmata 271.525 kr. ilångåissu-
tigineKarsimaput, sivnenle
dlutik.
puissit aminit 1965-ime tunissat nu-
navtine piniartut tapisissutigait
620.000 kr.-nik. 1963-ime tapisiat a-
merdlåssuseKarsimåput 119.400 kr.-
nik 1964-imilo tapisiat 390.000 kr.-nik.
åmit nalé angnågkat kisa iluarsåune-
Karnerånut ilångautigineKarsimåput
271.525 kr., sivnerile 348.415 kr. pi-
niartunut tuniuneKardlutik.
piniartut katitdlutik 2.576-iussut
1965-ime aminit tunissanit tapisiput.
piniartut 45 pct.-é migssiliordlugit 50
kr. atautdlugit tapisiput, 13 pct-ile 500
kr. sivnerdlugit tapisivdlutik. piniar-
.415 kr. pmiartunut tumunenar-
tut katitdlutik 110-ussut tamarmik
ingmikut 1000 kr. Kångerdlugit tapisi-
put.
KGH-p atuagagssiåne agdlautigine-
KarpoK, åmit ilarpagssue nunavtine
tunineKarnermingne nalé angnågau-
ssartut, taimaingmatdlo aké iluarsåu-
tariaKartartut, sivnerussunit tapisiag-
ssat nautsorssorneKalersinagit.
1965-ime tunineKarsimåput åmit
59.779. misigssorneKarneråne påsine-
KarsimavoK 16.760 nalinge angnågau-
simassut, tåssa akigssåt Kångerdlugo
akilersineKarsimavdlutik, taimalo ta-
pisiagssat ilångartariaKarsimavdlutik.
sårugdlit kapisigdlitdlo
stedsbestyrer og for Heinrichs Ved-
kommende Butiksbestyrer i Uperna-
vik.
Hvornaar og hvorfor Heinrich i en
ret ung Alder maatte lade sit ene Ben
sætte af langt oppe paa Laaret, ved
jeg ikke, men det foranledigede i alt
Fald ikke, at han opgav sit Arbejde,
selv om dette var krævende nok i
Forvejen og navnligt da under de
Vilkaar Butiksfolk den Gang måtte
arbejde under. I mange, mange Aar
stod han i sine Sælskindsbenklæder
ved Pengeskuffen i Upernaviks gamle
Kampestensbutik beordrende sine
Hjælpere til at udveje eller udmaale,
hvad Kunderne kunde faa for de
Smaabeløb, der var at omsætte, naar
de skulle række til flest mulige af de
Varer, man maatte have til sine Er-
hverv, og de Ting, som man gerne
vilde hjembringe til lidt Afveksling
og Glæde i Hverdagen. Det var i de
fleste Tilfælde nærmest kun Vs Pakke
Shagtobak eller en Stump hollandsk
Rulletobak, lidt Skraatobak og en
Smule ubrændte Kaffebønner rigeligt
opblandet med store Byggryn og na-
turligvis med Kandis til. Føden be-
stod jo den Gang mest af Sælkød og
Søfugle og hvad der ellers kunde hen-
tes hjem fra Havet eller fra Fugle-
fjældene i den Tid, hvor Alkene havde
Æg.
Heinrich var saa præcis som et vel-
smurt Uhr, saa naar Butiksklokken
ringede, vidste alle nøjagtigt, hvad
Klokken var og hverken Storm eller
Sne evnede at ændre paa det, selv om
hans manglende Ben naturligvis var
et alvorligt Handicap. Og naar der
skulde lukkes igen, saa blev der luk-
ket, enten det saa var en fattig Morlil
eller en af Handelens overordnede, der
stod og vilde ind. De sidste forstod
ham maaske endda bedst, for at staa
i denne gravkolde uopfyrede Butik
med dens metertykke Stenmure mange
Timer i Træk og ogsaa naar Thermo-
meteret viste -4- 30 Gr. Celsius eller
mere, det skulde nok skabe Respekt
hos dem, der maaske nogle Gange
havde prøvet det selv.
Jeg kender ingen, der ikke sætter
Pris paa Heinrich. Han blev paa sin
Post, til hans Helbred ikke tillod det
mere — sandsynligvis alt for længe.
Hans haardnakkede Indsats kan man
maaske nu vurdere mere end nogen
Sinde. Nu hvor en ny Tids Betjening
staar i store og venlige Butikker med
god elektrisk Belysning og opvarmede
Lokaler.
Den gamle Butik i Upernavik er for-
længst gaaet af Brug, men den er
fredet og bør ikke forfalde, saavidst
som den er et værdifuldt Minde om
en Tid, der var, og om Vilkaar, som
ingen i Dag vilde arbejde under.
Heinrich er også selv et Minde fra
denne Periode. Nu sidder han delvis
lammet maaske i nogen Grad som
Følge af en næsten umenneskelig Til-
værelse. Men hans Hukommelse er
frisk og hans Humor uimponeret og
bramfri som altid tilforn.
En grønlandsk Journalist burde in-
terviewe ham — eventuelt paa Baand
— før det bliver for sent. Der er kun
faa tilbage fra den Periode, der alle-
rede nu synes meget fjern og som
inden længe i det store og hele vil
være glemt, Tider hvor skotske Hval-
fangere endnu anløb Upernavik og
tuskhandlede med Grønlænderne til
fælles Fordel for begge Parter.
misigssorneKartugssaussut
„Dana“ aussamut nunavta imartaine misigssiusaoK, ImaKalo
påsineKarumårdlune kapisigdlit sumingånit tåkutarnersut.
umiarssuaK imånik misigssut „Da-
na“ junip nålernerane nunavtinuka-
saoK Kåumatine pingasune misigssui-
savdlune kapisilingnik, sårugdlingnik
rejenigdlo nunavta em ane imåne.
sårugdlingnik misigssuinex peicati-
galugo kapisilingnik misigssuineKå-
saoK, påsiniardlugo nunavta encåne
kapisigdlit piniagaunerat ajoKutau-
nersoK Atlantikup avangnåta kapisili-
nut. tamåna ukiut ardlaKalersut ag-
ssortussutigineKarsimavoK nunat ta-
malåt aulisartuisa akornåne. norskit
tuluitdlo tungånit Kanigtukut såkor-
tumik såssuneKarsimavoK kalåtdlit
kapisilingniartarnerat, OKautigineKar-
dlune tamåna inimitdlisårnerussoK
norskinut tulungnutdlo, tåssagoK ka-
pisigdlit suåinik tukertiniagkat mil-
liunerpagssuarnik naligdlit kalåtdlit
kapisilingniarneratigut ånainexartar-
mata.
kiap kapisiliutai?
Kavdlunåt tungånit taimatut oxar-
tarnex månamut akerdlilerneKartarsi-
raavoK ersserKigsarneKartardlunilo
kapisigdlit taima amerdlavdluinarti-
gissut kalåtdlit pissarissartagait
nautsorssutigssåungitsut, navianau-
taussordle tåssaussoK nunat avdlat
aulisartue nunavta imartaine kapisi-
lingnut ugsagartalisagpata, kapisig-
dlit piniapilungneKalernigssåt.
„Dana“p misigssuinerane påsiniar-
neKartugssauvoK kalåtdlit kapisiling-
niartarnerat kapisigdlit amerdlåssu-
siånut KanoK suniuteKarnersoK, kapi-
sigdlitdlo måne pissarineKartartut a-
merdlanerssait sumingånérsunersut.
nunavtine kapisigdlit sumingånérsu-
nerat åma nunane avdlamiut aulisag-
kanik ilisimatuisa åma misigssortug-
ssauvåt.
peKatigalugo sårugdlit misigssuivfi-
gineKåsangmata sujunertarineKarpoK
nunavta imartaine sårugdlit agdliar-
tomigssånut Kanox periarfigssaKarti-
ginerata påsiniarnigsså. misigssorne-
KåsaortaoK sårugdlingnik tukerdlånik
avdlaningånit nunavta imartainut pi-
ssoKartarnersoK. misigssuinigssane
påsissat angnertumik pingåruteaar-
tugssåuput måna nunavtine aulisar-
nermut imaitalo ama Kavdlunåt sa-
valingmiormiutdlo nunavtine aulisar-
tarnigssånut.
De, som har noget at takke Hein-
rich for, bør gøre det nu. Ogsaa den
Institution, han tjente tro. Giv ham
en Blomst, medens han lever!
Hjertelig til Lykke, Heinrich, fra
din hengivne
Suko.
S/S „Skyros“ i den engelske Kanal
i maj.
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
tuberkulose akionlaidlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fc -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
11