Atuagagdliutit - 26.05.1966, Blaðsíða 16

Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
Evinrude Kineruk, tauva pitsangmlk
pisSsautit, llusilerdluagauvoK, ilev-
Kårtok, angatdlatlkumlnartoK ukiu-
nutdlo mardlungnut Kulamavéntu-
sigak, Evlnrudeliortartut ukiune 59-
lne misiligtagaKarput. tamånalo ta-
tiglnarstoauvat.
katalogerput piniaruk.
En drlltslkker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt 1 al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemført kvalitet, gennem-
tænkt konstruktion, økonomisk,
driftsikker sejlads og 2 års garanti,
for bag Deres Evinrude ligger 59
års erfaring 1 produktion af på-
hængsmotorer. Det giver styrke og
sikkerhed.
Rekvirer katalog.
Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6-8, København 0.
Fra pladsen foran klosterkirken i Valldemosa, hvor plata-
nerne netop var ved at springe ud. I huset tor enden at
pladsen ovenover den stribede markise bor Elmar Dra-
strup og bag dette anes de olivenklædte bjergsider.
Valldemosa OKalugfiup måtuvfigtagdlip silatåne naussut
sivkeralersut. igdlume silatimigut tendaussalingme Elmar
Drastrup najugakarpoK. tunuane erssialårput Kåkat oli-
veninik orpigdlit.
Eventyreren, der gav
Grønlands børn sine
to små børnebøger
tur, og morsomt for mig var det, at
hun fik mig til at se mit gamle Dan-
mark med hendes helt nye øjne.
— Deres frue heftede sig vel ved
forskellene mellem forholdene på Mal-
lorca og i Danmark.
— Netop, for sagen er jo, at vi her
i Valldemosa lever en middelaldertil-
værelse, som nu ganske vist så småt
er ved at udjævnes. Vi er dog stadig-
væk i mangt og meget ca. 100 år bag-
efter hernede hos os, men det betyder
intet for mig og i forholdet mellem
mennesker er det tværtimod en fordel.
Vi kender intet til forjagethed og
strees, vi lever blot og spekulerer ikke
på dagen i morgen og tænker isom så,
at hvad vi ikke når i dag, det når
vi nok i morgen.
— Men penge skal der vel til?
— Naturligvis, men jeg er da i den
lykkelige situation, at de beskedne
bibliotekspenge fra Danmark, altså de
beløb jeg får for udlånet af de ialt
12—13 bøger, jeg har skrevet, giver
mig lige netop nok til at eksistere,
ikke flot men godt.
RYGSTØD I TILVÆRELSEN
— Hvad betyder Grønland for dem
i dag?
— Grønland er en slags rygstød i
min tilværelse, Grønland var med til
at forme mig som menneske og be-
stemme min fremtid, og det var Grøn-
land, der fik mig til at skrive, til at
nære ønsket om at meddele mig til
andre for herved at få nogle at dele
mine oplevelser med.
Har man først skrevet een bog, så
venter folk, at man skriver en til.
Ofte er det sådan, at de forventnin-
ger, andre stiller til een, er en god
drivkraft.
Jovist, dette sådan at kunne sidde
ved pejsen her på min bopæl i Vall-
demosa og lade tankerne gå tilbage til
Grønland fra før krigen, min ungdoms
land, det er rart. Hele min grøn-
landstilværelse formede sig på øst-
kysten på ekspeditioner og slædetog-
ter. Skib så vi kun en gang om året.
Min sidste ekspedition deroppe var
foranlediget af Scorebysund-komiteen,
og dens opgave var at finde egnede
boplasdser i områderne. Vi fandt flere,
og vi fandt en genvej til Pearyland.
Vi lavede en rapport over vildtet, vi
stødte på, og jeg har også på anden
måde skrevet om mine erfaringer fra
dette togt.
LÆNGES IKKE MERE
— Længes De tilbage?
— Nej ikke mere, men jeg tænker
tit på Grønland, fordi landet greb så
stærkt ind i mit liv, og jeg kunne nok
have lyst til at komme derop igen en
tur, selv om man nok har lavet et
og andet om deroppe under den ud-
vikling, der er sket — nok ikke i
romantisk retning.
— Har De nogen forbindelse med
Grønland?
— For et års tid siden fik jeg her-
nede en hilsen fra Benjamin Samuel-
sen i Godhavn, som var med på Tre-
årsekspeditionen, den glædede mig
meget. Desværre ved jeg ikke, hvad
der er blevet af den anden udmærkede
grønlænder, der var med, Johan Da-
vidsen fra Umanak. Herfra er der jo
meget langt til Grønland, men ikke
i tankerne.
sic.
BOG SOM VIDNE I HAAG
— De har skrevet en række bøger?
— Jeg skrev om min funktion som
pelsjæger, bogen kom i øvrigt til at
optræde som vidne ved domstolen i
Haag om nordmændenes giftfangst i
Østgrønland.
Jeg ville dengang meget gerne skrive
en bog om Grønlands hunde, som
havde betaget mig, og i den anledning
blev jeg af Lauge Koch inviteret til
at drive mine hundestudier under
hans ekspedition. Min bog om den
grønlandske slædehund udkom i 1935,
børnebogen dog først i 1945. Min bog
om isbjørnen kom i 1944, og begge
disse børnebøger blev så i 1952—53
oversat til grønlandsk, hvad jeg var
meget glad for. De var inden da blevet
oversat til færøsk.
— Hvonår kom De til Grønland
igen?
— Det var i 1938 på min egen eks-
pedition: Den danske Hundeslædeeks-
pedition 1938—39, den gik til Peary-
land og omfattede kun Finn Christof-
fersen og mig. Derefter kom krigen,
Finn blev i Grønland, men jeg rejste
hjem.
— Krigen satte altså punktum for
Deres Grønlands-tilværelse!
— Ja, jeg sagde stop og rejste ud
på jordomsejling. Jeg har pløjet ha-
vene og haft det spændende og dej-
ligt, netop som jeg ønskede det.
En samtale med forfatteren Elmar Drastrup i Valldemosa på Mallorca om
de to yderpunkter i hans liv Grønland og Mallorca og lidt om de to
børnebøger „Nanuarax" og „NålagaK„.
spurgte, om man ikke kunne bruge
mig, skønt jeg ikke var telegrafist.
Man holdt netop bestyrelsesmøde, og
da jeg kom inden for og snakkede
godt for mig lysnede min situation.
Jeg lovede frimodigt at lære telegrafi
i løbet af de 14 dage, der var tilbage,
til ekspeditionen skulle af sej le, og jeg
fik besked om at tale med dr. Lauge
Koch om muligheden for at få en køje
om bord. Det lykkedes virkelige også
at få bådsmanden til at slå en ekstra
køje op forude, og så begyndte jeg at
lære telegrafi. Det var naturligvis helt
umuligt på så kort tid, men heldigvis
mødte jeg på skolen en nyuddannet
telegrafist, som jeg fik med på eks-
peditionen, hvilket naturligvis var en
meget bedre løsning.
Der er blevet bladet hurtigt i Grøn-
lands uskrevne kulturhistorie siden
skæringsåret 1950. Der er sket så me-
get, man har haft så travlt, at man
kun sjældent har givet sig tid til at
standse op og tænke dybere over tin-
gene, der skete, deres årsager og re-
sultater.
Måske vil nogle få dog huske, at et
landsrådsmedlem i 1952 på landsråds-
mødet skrapt kritiserede, at børnene
dengang i de grønlandske butikker
kun kunne købe slik, der fandtes ikke
legetøj eller bøger, der var egnet for
børn.
Denne berettigede kritik, som dog
næppe vil kunne fremsættes i dag, fik
en af de dengang i Grønland funge-
rende pressefolk itil at reagere. Han
havde læst et par charmerende små
børnebøger af Elmar Drastrup, den
ene handlede om en isbjørnefamilie,
den anden om slædehundene. Han
satte sig i forbindelse med forfatteren,
som straks blev begejstret ved tanken
om, at hans bøger også kunne blive
læsestof for grønlandske børn og er-
klærede, at han, for at gøre bøgerne
så billige som muligt, ikke ønskede
noget forfatterhonorar, blot et par
eksemplarer af bøgerne.
Den kongelige grønlandske Handels
daværende direktør A. W. Nielsen lo-
vede, at Handelen ville påtage sig
distribuering og salg, og Sydgrønlands
Bogtrykkeri lovede at trykke bøgerne
så smukt og så billigt som muligt.
Bogen om isbjørnefamilien blev
oversat af Jørgen Fleischer, den kom
til at hedde „NANUARAK’, og bogen
om slædehundene oversattes af Fre-
derik Nielsen, den fik titlen „NÅLA-
GAK’, og begge bøger blev illustreret
af Jens Rosing. De kom hurtigt i han-
delen, og de kom til at koste henholds-
vis 1,50 og 2,00 kr. — billigere kan
illustrerede børnebøger næppe være,
og de blev da også solgt godt, så godt,
at den formentlig ikke er til købe no-
get sted i Grønland i dag.
Der blev dengang ikke sagt eller
skrevet meget om forfatteren Elmar
Drastrup, for også på den tid havde
man travlt. Nu, 12—13 år senere kan
dette indhentes.
„Grønlandsposten“s medarbejder i
København har været en smuttur på
Mallorca, mange danskes rejsemål i
vintermånederne, og har truffet El-
mar Drastrup, som i omkring 8 år har
været fastboende i den lille middel-
alderlige bjergby Valldemosa.
Vi gik ture i bjergene mellem oli-
ven- og mandeltræer et par dage i
marts. Kirsebærtræerne blomstrede og
i klosterhaven stod magnolierne i fuld
flor. Vi snakkede Grønland og fort-
satte samtalerne i eftermiddagstimer-
ne foran pejsen med det duftende
olivenbrænde, mens vi drak stærk te.
SOM DET BEGYNDTE
— Hvornår kom De til Grønland
første gang, Elmar Drastrup?
— Det var i 1931 som jæger for
Nanok. Som sådan fungerede jeg et
årstid, hvorefter jeg gik over i dr.
Lauge Kochs ekspedition. Jeg var
også med i Treårsekspeditionen sam-
men med bl. a. dr. Eigil Nielsen, dr.
Helge Larsen og dr. Paul Gelting.
— Hvorfor var De det, De bærer
jo ikke nogen doktortitel?
— Nej, jeg var også dengang som nu
blot en slags vagabond og sømand,
men jeg havde tilfældigvis set, at
man søgte en telegrafist til Treårs-
ekspeditionen, og at man skulle hen-
vende sig i Havnegade 13. Af ren og
skær nysgerrighed gik jeg ind og
Elmar Drastrup fotograferet under en
af traveturene i bjergene.
Elmar Drastrup assilineKarsimassoK Kå-
Kane angalaornerme.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Scf. Georgs Gilderne
Skriv efter brochure!
Vi kan levere alf, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
EN SØMAND GIK I LAND
— Men nu har De dog slået Dem
ned på Mallorca?
— Ja sømanden er gået i land, det
var i 1958. Jeg havde ikke regnet med
at skulle blive her, men der faldt
pludselig ro over mit sind, og nu hvor
jeg er passeret de 56 år, må jeg er-
kende, at jeg ikke har fortrudt, at
jeg kastede anker her. Jeg har altid
flakket om, men nu har jeg omsider
fundet mig vel tilpas i verdens vidun-
derligst klima, som passer mig godt.
Jeg lever i en verden, der er ny for
mig og føler ikke en gang trang til
at rejse hjem til gamle Danmark.
Hjemve har jeg aldrig kendt noget
til.
— Nu er De jo også gift med en
mallorciner!
— Min kone, der er født og opvokset
her. har været med i Danmark en
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orplt mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, idssugsslugssat,
avdlatdlo
16