Atuagagdliutit - 26.05.1966, Blaðsíða 9

Fiskeindustrien
ma
udbygg
ØGET PRODUKTIONSKAPACITET MÅ VÆRE FORUDSÆT-
NINGEN FOR AT ÅBNE GRØNLANDS FISKERIGRÆNSE
FOR FÆRINGER OG DANSKERE, ERKLÆRER ALIBAK
JOSEFSEN
Landsrådsmedlem Alibak Josefsen
— „Ikke samfiskeri på de små fiskeres bekostning
— Spørgsmålet om balancen mellem fiskerflåden og de fabrikker i land,
der skal aftage og behandle råfisken, er en fing, der bekymrer mig person-
ligt, og som jeg ved bekymrer mange fiskere i Grønland. Der må være nøje
balance mellem disse to faktorer, hvis det ikke skal gå ud over den enkelfe
fisker og da specielt ejerne af de små fiskerfartøjer", erklærer landsrådsmedlem
Alibak Josefsen, Sukkertoppen, i en samfale med „Berlingske Tidende".
„Det grønlandske fiskeri er nu inde
i en opgangsperiode, og antallet af
små og større kuttere øges i rask tem-
po. Jeg tror ikke, at den tid er fjern,
da fabrikkerne ikke vil kunne klare
leverancerne, og vi vil meget nødigt
komme ind på, at landingerne skal
rationeres. Meningen må være, at alle
flittige fiskere får mulighed for at af-
sætte alt, hvad de kan fange. Sådan
har det jo også været hidtil, men hvis
der nu kommer de 10 foreslåede line-
skibe og flere trawlere kan det ganske
givet begynde at knibe.
Råvaretrængsel
„Vi har som frisk eksempel på den
begyndende råvaretrængsel set, at
Godthåb Fiskeindustri i år har øget
mindstemålene for torsk — det har
medført, at i hvert fald een dygtig
fisker nu i stedet sælger sin fangst til
KGHs anlæg i Kapisigdlit, og at de
fire lineskibe, der hidtil har fisket
bl. a. til Godthåb og Sukkertoppen, i
denne sæson er blevet trukket helt
bort fra disse byer og udelukkende
skal indhandle fisk til KGHs fabrik
i Holsteinsborg. Man er åbenbart klar
over, at der er ved at blive pres på
fabrikkerne."
Driftsleder Martin Nedergaard,
Godthåb Fiskeindustri, oplyser i denne
forbindelse, at der ikke er tale om en
egentlig forøgelse af mindstemålene.
Man er blot gået over til at måle to-
tallængden i stedet for som KGH at
måle fra gællespalte til halerod. Det
letter sorteringsarbejdet. Mindste to-
tallængde er 18 tommer, hvilket på
ca. en halv tomme nær svarer til den
mindstestørrelse, KGH har fastsat.
GFI har dog aftale med fiskerne om,
at mindstestørrelsen kan sættes op til
20 tommer, hvis det skulle vise sig
nødvendigt af hensyn til forarbejdnin-
gen. De mindre fisk, der fanges i
bundgarn, bliver let for bløde til at
kunne forarbejdes.
AUTOMATISERING VILLE LØSE
ARBEJDSKRAFT-PROBLEMET
Alibak Josefsen siger videre til
„Berlingske Tidende": „Arbejdskraft-
problemet har været og er stort i de
grønlandske fiskebyer. Jeg føler mig
ikke overbevist om, at vi de nærmeste
år vil kunne komme denne mangel
helt til livs, bl. a. fordi disse års store
byggeri i Grønland trækker megen ar-
bejdskraft til sig. Men gennem en ra-
tionalisering og evt. automatisering af
fabrikkerne vil man kunne nå langt.
En automatisering kunne sikre, at
fabrikkerne kan klare topbelastninger
aulisagkanut sulivfigssuaicameK
angnertusartariaisarpoK
tunissagssiormkut nåmagsineKarsmaussut angnertulernigssåt
tungavigssaussarianarpoK Kalåtdlit-nunane aulisarmkut kig-
dligititap savalingmiormiunut danskinutdlo angmarneKarnig-
ssånut, taima oKalugpoK Alibak Josefsen.
aulisariutit nunamilo sulivfigssuit aulisagkanik suliarissagssanik tigussanar-
tugssat suliaringnigtugssatdlo nagdlerKatigingnigssåt pivdlugo apiemut uvanga
nangrnineK årdlerKutima ilagåt, nalungilaralo Kalåtdlit-nunane aulisartorpag-
ssuit tamåna årdlerKutigigåt. tåuko ingmingnut nagdlerKatigéricigsårtariaKar-
Put aulisartut atausiåkåt ajoKuserneKdsdngigpata pingårtumigdlo aulisariutinik
tnikissunik pigingnigtut", taima OKalugpoK landsrådimut ilaussortaK Alibak
■Josefsen, manitsormio, avisimit „Berlingske Tidende“mit OKaloKatigineKartit-
dlune.
„Kalåtdlit-nunane aulisarneK mana
KagfariartorpoK, kutterit mikissut
angnerussutdlo amerdliartupilorput.
isumaKarpunga ungasigsorssungitsu-
kut tikiussugkat fabrikit sapilerumå-
rait, tulåuneKartartutdlo kigdlilersor-
neKalernigssåt piumångikaluaKårput.
tåssame aulisartut eKiasuitsut pissa-
risinaussatik tamaisa tunisinaussaria-
Karpait. månalume tikitdlugo taima-
tut ingerdlaneKarsimavoK, kisiåne ni-
Pgitagarssutigssat sujunersutigineKar-
tut Kulit kilisautitdlo ardlagdlit ilå-
ngugpata Kularnångivigsumik ajor-
nartorsiorneKalertugssauvoK.
aulisagkat suliarineKångitsut
amerdlissorsimassut
„aulisagkat suliarineKångitsut amer-
dlissulersimanerånut åssersutitut ta-
kusimavarput Godthåb Fiskeindustrip
ukioK måna sårugdlit mingnerpauv-
figssatut ugtutåt agdlisisimangmago —
tamatuma kingunerisimavå aulisartup
pikorigsup måna aulisagartane Kapi-
silingne KGH-p aulisagkerivianut tu-
nissalersimangmagit, åmalo ningita-
garssutit tåuko sisamat måna tikitdlu-
go ilåtigut Nungmut Manitsumutdlo
aulisartarsimagaluartut igdlOKarfing-
nit tåukunånga KimagutineKarsi-
mangmata Sisimiunilo KGH-p fabri-
kianut taimågdlåt tunioraissugsså-
ngortineKarsimavdlutik. påsineKarsi-
magunarpoK fabrikit tamaviårtine-
Karpatdlångajalersut."
Godthåb Fiskeindustrime sujuler-
ssuissoK Martin Nedergård tamatu-
munga atatitdlugo navsuiaivoK ming-
nerpauvfigssatut ugtutit agdlisineKar-
simångitsut. kisiåne sårugdliup ta-
marmiuvdlune takissusia ugtortarne-
KartalersimavoK KGH-p masit ang-
marnerånit paperKup kangianut ug-
tuissausianut taorsiutdlugo. ingmikor-
hterineK tamatumuna OKinerulersine-
KartarpoK. sårugdliup tamarmiuvdlu-
ne mingnerpåmik angissusigsså 18
tommiuvoK, tåssa KGH-p mingner-
Pauvfigssatut aulajangigånit tommip
KerKa migssiliordlugo angnerulågi-
nardlune. taimåitoK GFI aulisartunut
isumaKatigingnigsimavoK mingner-
pauvfigssaK 20 tomminut agdlisine-
KarsinaussoK suliarineKarnigssåt piv-
dlugo pissariaKalisagpat. aulisagkat
mingnerussut bundgarnine pissarine-
Karsimassut suliarineKåsavdlutik ani-
liu j avatdlårtarput.
maskinanik atortoKarnerup
sulissugssailatsineK
iluarsiumarå
Alibak Josefsen „Berlingske Tiden-
de“mut nangigpoK: „Kalåtdlit-nunane
igdloKarfingne aulisarfiussune suli-
ssugssat pivdlugit ajornartorsiut angi-
simaKaoK sulilo angeKalune. Kularåra
amigaut tåuna ukiune Kaningnerne
iluarsineKarumårnersoK, ilåtigut pi-
ssutigalugo ukiune måkunane sanaor-
tugarujugssuit sulissugssanik nutsue-
Kingmata. kisiåne iluarsartussivdluar-
nikut fabrikitdlo maskinanik atorto-
Karnerulernerisigut angnertumik a-
ngussaKartOKarsinauvoK.
maskinat atordlugit nangminérne-
russumik ingerdlanerup sordlo måna
bundgarnerssornerup nalåne suliag-
ssarpagssuit nåmagsineKarsinåusaga-
luarput, sordlume Manitsume fabrike
sapåtip akuneranut uvdlut mardluk
tunissivfigineuarsinauneK ajormat.
tamatumuna anguneKarsinåusaoK år-
Kigssutdluagaunerussumik aulajåine-
russumigdlo ingerdlatsineK åmalo ta-
matumuna tunissat akisunerulernere.
Kalåtdlit-nunane tunissinigssaK
tungavigssaussarianarpoK
savalingmiormiut ersserKigsarsima-
våt danskinut inugtaoKataugamik Ka-
låtdlit-nunåta imartaine tamane auli-
sarsinaussariaKaraluardlutik måna
ineriartorneK ersserKivigsumik ima
ingerdlalersimavoK Kalåtdlit-nunåne
aulisarnermut igdlersutigssiat amer-
dlaneruj artuinartut atorungnaersitau-
ssalerdlutik, åmalo danskit savaling-
miormiutdlo akornuteKångitsumik
imavtine aulisarsinaulisavdlutik. ta-
måna tungavigssatigut erKortussutut
åma isumaKarfigåra. Kalåtdlit-nunåta
sineriaine tamane danskit savaling-
miormiutdlo kigsautigåka.
tungavigssaussordle tåssåusaoK Ka-
låtdlit-nunåne aulisagartatik Kalåt-
dlit-nunåne aulisagkerivingnut tuni-
ssåsagait. 1959-ime isumaKatigingniu-
teKarnerne tamåna ersserKigdluinar-
tumigtaoK onautigineKarpoK, angunia-
gaK tåssåusassoK Kalåtdlit-nunåne
aulisagkerivingnut aulisaKatigingnig-
ssaK. 1964-ime Kalåtdlit-nunåne pa-
katsineKaruj ugssuardlunilo narragsi-
mårneKarpoK påsinarsingmat sava-
lingmiormiut tamatumunga peKatau-
jumångitdluinartut. xmaKale taimai-
siumårsimavoK Kalåtdlit-nunåne inu-
tigssarsiorneK pivdlugo inatsit uvdlut
ilåne — ungasingitsukut — iluarsar-
tuneKarpat taimalo danskinut inug-
taussut tamarmik sinerissavtine akor-
nuteKångitsumik iliorsinaulerdlutik.
nåpertutunik savalingmiormiut
suleKatigiumancKaraluartut
tamånarpiaK sujunertaralugo Ka-
låtdlit-nunåne sulivfigssuit piorsa-
gaunerat sujunigssaK issigalugo ang-
nertumik pilerssårusiortariaKarput pi-
lertortumik piorsagagssångordlugit.
taineKarérsutut savalingmiormiut
danskitdlo tikitdluarKujumavavut. ta-
månale kalåtdlit aulisartut mingneru-
ssunik angatdlatigdlit ajoKusigaune-
rånik akeKartariaKångilaK. pivfig-
ssautitdlugo fabrikit ima agtigissussa-
riaKarput kikutdlunit pissatik tamai-
sa tunisinåusavdlugit.
fabrikerujugssuit ingerdlatitdluag-
kat iluarsartutdluarsimassutdlo nå-
magsissaKarsinaunerat tamåt atoråine
kinguneuartugssauvoK tunissat akisa
angnerulernerånik — aulisartunut kar
låtdlinut, danskinut savalingmiormiu-
nutdlo. aulisagkat aké Kagfarpata
danskit aggerumårput savalingmior-
miutdlo aggernigssåt Kularnångine-
ruvdlune. tåssame ilåtigut akit pissu-
tauvdlutik kalåtdlit savalingmior-
miutdlo aulisaKatigingnigssaraluat
akornusersimavåt.
savalingmiormiut suleKatigineKar-
nigssånik erKarsaut ilalersortorujug-
ssuvara. uvagut kalåtdlit savaling-
miormiut aulisartuinit fabrikinilo
inugtaussunit pikorigsunit agsut ili—
niagaKarsinauvugut. suleKatigingnig-
ssarput pissusigssamisusaoK nåla-
gauvfingmut atautsimut atagavta
Kavsérpagssuartigutdlo åssigingnik
ajornartorsiuteKardluta," taima nag-
gasivoK Alibak Josefsen.
som nu i bundgarnssæsonen, hvor
f. eks. fabrikken i Sukkertoppen må
lukke for indhandlingen to dage om
ugen. Det ville give en mere stabil
og rationel drift og derigennem højere
indhandlingspriser.
FORUDSÆTNINGEN MÅ VÆRE
INDHANDLING I GRØNLAND
Færingerne har jo slået på, at de
som danske statsborgere burde have
adgang til fiskeri i alle grønlandske
farvande. Og udviklingen går ganske
givet i retning af, at flere og flere
beskyttelsesforanstaltninger for det
grønlandske fiskeri falder bort, og at
danskere og færinger får uhindret ad-
gang til vore farvande. Det synes jeg
også er rigtigt i princippet. Jeg ser
gerne både danskere og færinger alle
steder ved de grønlandske kyster.
Men forudsætningen må rigtignok
være, at de lander deres fisk i Grøn-
land til grønlandske fabriksanlæg. Det
blev også sagt ganske klart under for-
handlingerne i 1959, at målet var et
samfiskeri til grønlandske anlæg. Der
var stor skuffelse og bitterhed i Grøn-
land i 1964, da det viste sig, at fæ-
ringerne slet ikke ville være med til
det. Men måske kommer det, når er-
hvervsloven for Grønland en dag —
inden så længe — revideres, så alle
danske statsborgere får frit slag ved
vore kyster.
GERNE SAMARBEJDE MED
FÆRINGER PÅ RIMELIGE VILKÅR
Netop med dette for øje må ud-
bygningen af fabriksanlæggene i
Grønland på vidtskuende og forud-
seende måde planlægges udbygget i
rask tempo. Vi ønsker som nævnt i
og for sig at byde færinger og dan-
skere velkomne hos os. Men det skal
ikke ske på bekostning af de små
grønlandske fiskere. Fabrikkerne må
i tide være sådan dimensioneret, at
alle kan få deres fangst afsat.
Store veldrevne og gennemrationa-
li serede fabrikker skulle vel så med
fuld kapacitetsudnyttelse kunne give
højere priser til fiskerne — de grøn-
landske, danske og færøske. Stiger
fiskepriserne, kommer danskerne og
da i hvert tilfælde færingerne sikkert
nok. Det er jo bl. a. et prisspørgsmål,
der hidtil har stillet sig hindrende
i vejen for det grønlandsk- færøske
samfiskeri.
Jeg er meget positivt indstillet over
for tanken om samarbejde med fæ-
ringerne. Vi grønlændere kan lære
meget af de dygtige færøske fiskere
og fabriksfolk. Og det er naturligt, at
vi arbejder sammen, eftersom vi jo
hører til samme rige og på mange
områder har samme problemer", slut-
ter Alibak Josefsen.
pisiniartitsissoK Heinrich Kleemann
junip 5-iåne Heinrich Kleemann
Upernavingme 70-inik ukioKalisaoK.
inup inunerane ukiut taimåitut sivi-
soKaut, kisiåne åma Kalåtdlit-nunåta
OKalugtuarissaunerane. tyskip ??????
Kleemannip Heinrich ernerå, angutå
1900-kut autdlartisimaneråne Uperna-
viup erKåne niuvertoruseKarfingne
ardlalingne sulisimavoK, sujornatigut-
dlo inunera ilisimaneKangångilaK. ar-
nå Kleemannip nuliarKiutå sivitsu-
ngitsoK uvigdlamingorpoK taimaner-
nitdlo ernine mikissut mardluk Hein-
rich åma Rudolf pilersugarilerdlugit
jumutut taimane akigssarsiamini-
nguaminit. tusarsimasoråra Kåumå-
mut 5—6 kr.-nik akigssarsiaKarsima-
ssok, taimåitumik perKigsårdluinarta-
riaKarsimavoK, taimåikaluartordle
uvdlormut nerissagssat atissagssatdlo
pissariaKarnerpåginait piniartarnerat
ilåne ajornakusortarsimavdlune. ki-
siåne Mette aulajaitsuvoK igdluminilo
ingerdlatsitdlarKigsuvdlune, taimaing-
matdlo akigssarsiånguane ingminut
ikiugkaminutdlo nåmagtitarsimavdlu-
git.
taimatut atugagssaKartitauvdlune
agdliartornerup nukagpiarKat tåuko
mardluk ilåtigut inunermingnik aut-
dlarnivdluartisimavai. sulinigssaK ili—
niarpåt aningaussarsiamingnigdlo si-
pårnigssartik, tamånalo iluanutigåt
kingorna Den kongelige grønlandske
Handelime iliniartutut tiguneKaramik.
iluarineKardluartulerput, tamarmigdlo
akissugssåussuseKarnartunik atorfe-
Kalerput åipå niuvertorutsitut Hein-
richilo Upernavingme pisiniarfiup su-
julerssortåtut.
Kanga åmalo suna pivdlugo Hein-
richip sule inusukånerdlune niune
KugtorKamigut pérneKartitariaKarsi-
mangmago naluvara, taimåikaluartor-
dle suliane taimaitingilå, måssa suli-
neK ilungersornaréraluaKissoK pingår-
tumigdlo taimane pisiniartitsissunut
atugagssarititaussut ajornakusoralua-
Kissut. ukiorpagssuarne amernik Kar-
dlilerdlune Upernaviup pisiniarfitoKå-
ne ujarKanik sanaussumé aningaussa-
nik akilersuissarfingmltarpoK ikiorti-
minutdlo ugtortarKussardlugit OKi-
mailutarKuvdlugitdlunit pisiniartut
aningaussautimininguamingnik pisia-
riniagait, tåssame niorKutigssat inu-
ssutigssarsiutimingnut atugagssatik
sapingisamik ilangerniartarmatigik
åmalo uvdluinarne nuånårutaulårtug-
ssanut avdlångutaulårtugssanutdlo a-
. tugagssamingnik angerdlåusserusug-
taramik. amerdlanertigut tåssaugina-
ngajagtarput tupat pujortagagssat
portat agfait imalunit siligtumineK,
sukulugssamernit kavfimininguitdlo
sikangneKångitsut suaussarujugssuar-
nik akugssaKardluartut soruname
åma suko-mångertulerdlugit. taimani-
me nerissarineKarneruput puissip ne-
Kå tingmissatdlo imarmiut åmalo sut-
dlunit imånit pigssarsiagssat imalunit
agpat erniornerisa nalånit ivnarssuar-
nit pigssarsiagssat.
Heinrich nalunaerKutåncatut ulia-
terdluarsimassutut ingerdlavdluarti-
gaoK. pisiniarfiup sujarna sujanilerå-
ngat nalunaerKiitap Kavsingornera ta-
marmik påsivdluartarpåt, taimåinera-
lo anorerssuit nivtaitdlatdlunit apu-
W\LTEI? j E55EN &.G&
Danasvej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plastieplader
finerit mångertut — Kissult Krydsfi-
nerit — OKOrsautigssat cellodexlkut
åssigissaitdlo — plasticpladit
titdlunit avdlångortisinåungilåt måssa
nisuminik amigauteKarnine akornuti-
gigaluaKalugo. matuvfigssardlo nag-
dlerpat matusavå ningioK pitsoK ima-
lunit niuvernerme Kutdlersaussut ilåt
iserniaraluarpatdlunit. taimåinera ki-
ngugdlit imana påsivdluarnerussar-
påt, tåssame pisiniarfingme tåssane
kiagsarneKångitsorssugame nigdleKi-
ssume meteritut ivssutigissunik ujar-
Kanik Karmalingme akunerpagssuit
KeKartarneK åmalo issisiutip minus 30
gr. Celcius tåunalunit sivnerdlugo ta-
kutitåtut nigdlertigissume, tauva su-
jornatigut taima itunik misilitaKarsi-
massut påsivdluarsinaussarpåt.
Heinrichimik atarKingningitsunik
ilisimassaKångilanga. atorfine inger-
dlatinarpå perKinginine pivdlugo pi-
sinaujungnaernine tikitdlugo — sivi-
suvatdlåmik sulisimavdlune. sulinera
ilungersortoK imaKa aitsåt måna ilua-
mik påsineKarsinaulerpoK; måname
pisiniartitsineK ingerdlåneKartarpoK
pisiniarfingne angisune najoruminar-
tunilo elektricitetimik Kutdlilingne
kiagsagkanilo.
Upernavingme pisiniarfitoKaK Ka-
ngale atorungnaerikatagpoK, kisiåne
avdlångutsailissauvoK aseroriartor-
tugssaunanilo erKainiutauvdluartug-
ssaungmat taimane pissutsinik åmalo
atugagssarititaussunik kiavdlunit uv-
dlumikut sulisitdlune atorumångisai-
nik.
Heinrich nangmineK ukiunit taima-
nernitsanit erKåissutigssauvoK. måna
nukigdlångassuvoK Kularnångitsumik
åma inungmut nalerKutingitsumik
atugagssaKarsimanine pissutigalugo.
kisiåne erKaimatdlanugsuvoK, Kimå-
ssuseKarnera taimåituardlune ileruu-
misutdlo tamatigut agssuarnaitsuv-
dlune.
kalåtdlip avisiliortup aperssortaria-
Karpå — imaKa imiutdlugo — kingu-
sinårpatdlårtinago. ukiunit taimaner-
nitsanit måna Kangarssuångortutut
isumaKarfigineKalerérsunit ikigtui-
nait amiåkulerput, sivitsungitsordlo
tamåko puigorneKarumårput. taimane
skotlandimiut arfangniat sule Uper-
navik avKusårtaratdlarmåssuk kalåt-
dlitdlo niuveKatigalugit niuveKati-
gingnut tamanut iluaKutaussumik.
Heinrichimut Kujéssutigssagdlit må-
na KutsavigissariaKarpåt. åma atorfe-
Karfiup aulajaitdlune kivfartusima-
ssåta. inutitdlugo naussortalerniardle!
pivdluangårit, Heinrichi, asassingnit
Suko.
umiarssuarme „Skyros“ime majime
Tuluit-nunåta ikerasåne.
Karmalssut entreprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
9