Atuagagdliutit - 26.05.1966, Blaðsíða 26

i ny stat
Indere mod negre
Efter tre år på borgerkrigens rand bliver Britisk Culana selvstændig
i dag under navnet Guyana.
Af Frank Esmann Jensen.
Brifisk Guiana — den britiske koloni i Sydamerika, der i de sidste tre år
har været på randen af borgerkrig og derved har sfiliet Sforbrifannien over
for en af de vanskeligsfe opgaver i arbejdet med afviklingen af det førhen
så mægfige britiske imperium — bliver uafhængigt i dag, den 26 maj, under
navnet Guyana. Om dette betyder en genindførelse af ro og orden i landet
er ikke sikkerf, thi der hersker forfsat spænding mellem landets fo dominerende
befolkningsgrupper, inderne og negrene.
Forhandlingerne om Britisk Guia-
nas uafhængighed indledtes i 1953, da
det britiske koloniministerium banede
vejen for et indre selvstyre i landet.
Den 44-årige tandlæge og sociolog,
Cheddi Jagan, var som leder af lan-
dets største parti, „Det progressive
Folkeparti", selvskrevet til at over-
tage ledelsen af regeringen.
Hans styre varede dog kun få må-
neder. Der var i nogle kredse megen
misfornøjelse med den marxistiske
Cheddi Jagans styre, og efter en del
strejkeuroligheder satte den britiske
regering styret ud af kraft med en
henvisning til, at „kommunisternes og
deres forbundsfællers intriger" var til
skade for koloniens velfærd og admi-
nistration. Jagan og hans fæller blev
fjernet, og partiledelsen blev i april
1954 idømt seks måneders fængsel for
„undergravende virksomhed".
CHEDDI JAGAN IGEN
I efteråret 1962 nåede Storbritan-
nien til sidste fase før uafhængig-
heden. Der blev oprettet et parlament,
hvis medlemmer alle var valgte, og
der blev dannet en regering ud fra
almindelige demokratiske principper.
Det var atter Cheddi Jagan, der blev
regeringschef. Hans parti fik ved val-
get 20 af parlamentets 35 medlemmer.
Det andet store parti, „Den nationale
Folkekongres", fik 11, og resten gik
til et højreorienteret parti, „Den for-
enede Styrke".
I januar 1963 forelagde Jagan sit
første statsbudget. Det gav anledning
til så alvorlige uroligheder i hoved-
staden Georgetown, at dr. Jagan
måtte tilkalde den britiske flåde. Pro-
testerne mod budgettet kom fortrins-
vis fra tjenestemænd, byarbejdere og
andre lønmodtagere, der hævdede, at
de ville blive ramt hårdere end for-
retningsfolk og landmænd.
Dr. Jagan nægtede at ændre bud-
gettet, og kort efter brød uroligheder
ud. De bragte en ny og langt alvor-
ligere faktor ind i billedet: racestri-
den — kampen mellem inderne og
negrene.
NÆR BORGERKRIG
Halvdelen af Britisk Guianas 600.000
indbyggere er indere, en fjerdedel
nåpautipilungnut igdlersorit!
put pitsaunerpåt isumangnéngiisufdlo
HYM0 LUXUS
36-t ataufsimdrfut akeicarput taimågdlåt kr. 14,-
kr. 14,80 (nagsiuneKarnerata akigsså ilanguterérdlugo)
uvavtfnut nagsiuguk postgirokonto 4018-imut.
SPECIA L-l M PORlTE N A/S
Landemærket 7, København K.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpox pericumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa nioricutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo nexitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarne-
Karsfnéuput. knap itissusianut ugtortautit radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
negre. Jagans parti støttedes hoved-
sageligt af inderne, mens vælgere af
afrikansk afstamning holdt sig til
oppositionspartiet „Den nationale
Folkekongres".
Da de fleste negre er lønmodtagere,
var det fortrinsvis dem, der proteste-
rede mod dr. Jagans budget, og da
mange af inderne er forretningsmænd
eller beskæftiget ved landbruget, og
dr. Jagan tilmed selv er inder, vendte
de demonstrerende negre deres vrede
mod de indiske forretninger, som de
stak i brand. Situationen udviklede
sig hastigt, og snart var landet på
randen af borgerkrig.
Stridighederne stod på indtil 1964.
Den britiske guvernør, Sir Richard
Luyt, gav de britiske sikkerhedsstyr-
ker vidtstrakte beføjelser, og dom-
stolene fik bemyndigelse til at dømme
alle, der fandtes i besiddelse af
sprængstoffer eller skydevåben, til
pisk eller livsvarige fængselsstraffe.
Dr. Jagan henvendte sig flere gange
til De forenede Nationer. I juni 1964
vedtog organisationens koloniudvalg
med 18 stemmer mod tre (tre lande,
deriblandt Danmark, undlod at stem-
me) en resolution, som krævede, at
Storbritannien skulle fastsætte en
dato for Guianas uafhængighed. Re-
solutionen, der var foreslået af en
række lande inden for den afro-
asiatiske gruppe i verdensorganisatio-
nen, fastslog, at den vigtigste årsag
til uroen var Storbritanniens tøven
med at give kolonien selvstændighed.
KIRURGISK INDGREB
„Der kræves et kirurgisk indgreb
for at redde Guiana", erklærede den
daværende britiske koloniminister,
Duncan Sandys, i foråret 1964. Opera-
tionen blev gennemført i december,
hvor den britiske regering udskrev
valg til den lovgivende forsamling i
landet.
Formålet med valget var at elimi-
nere fjendskabet mellem de to be-
folkningsgrupper. Mens man ved tid-
ligere valg havde benyttet det direkte
britiske valgsystem med enkeltmands-
kredse, var der denne gang tale om
proportionalvalg, idet man på den
måde håbede at kunne fremtvinge en
omgruppering af vælgerne.
KOALITIONSREGERING
Det lykkedes. Den 14. december
kunne guvernør Luyt udnævne lede-
ren af „Den nationale Folkekongres",
negerpolitikeren Forbes S. Burnham,
til ny premierminister. Valget åbnede
helt nye perspektiver, idet der nu
kunne dannes en koalitionsregering
bestående af „Den nationale Folke-
kongres" og det højreorienterede „Den
forenede Styrke".
Dr. Jagan indledte i begyndelsen af
1965 en boykot af den nye lovgivende
forsamling. Han følte sig i høj grad
fortørnet over Storbritanniens heldigt
gennemførte ændring af valgbestem-
melserne, og han demonstrerede sin
modstand mod den britiske regering
ved at blive borte fra de afsluttende
forhandlinger om Guianas selvstæn-
dighed, som gennemførtes i London i
november 1965.
OMBUDSMANDSEMBEDE
FOR RACEPROBLEMER
Racestriden forsvinder ikke med en
uafhængighedserklæring. Den inter-
nationale Jurist-Kommission i Geneve
nedsatte i maj 1965 en komité, der
skulle undersøge, hvorvidt der er tale
om racediskrimination i Guiana. Om
nødvendigt vil komiteen anbefale,
hvordan problemet kunne løses.
Komiteen offentliggjorde i efter-
året en omfattende beretning om sine
undersøgelser. Det blev slået fast, at
der hersker en udbredt mistro og mis-
tillid mellem befolkningsgrupperne,
men om nogen decideret racediskri-
mination kan man ikke tale.
Der synes i langt højere grad at
være tale om en form for tradition,
hvad angår besættelsen af stillingerne
— således at inderne i flere tilfælde
end negrene søger arbejde i det pri-
vate erhvervsliv, mens negrene på
den anden side dominerer i den of-
fentlige administration.
Komiteen har foreslået, at regerin-
gen i Guiana, der altså fra i dag hed-
der Guyana, opretter en ombuds-
mandstilling til behandling af de
eventuelle racespørgsmål, der måtte
opstå. Spørgsmålet er så, om en sådan
mand vil være i stand til at tøjle en
situation, der med kort varsel kan
omdanne Guyana til Sydamerikas
brændpunkt.
Hvert år fødes
15 mili. kinesere
OM 30 AR VIL DER VÆRE
1,75 MILLIARDER
Den kinesiske Folkerepubliks be-
folkningstal vil i løbet af de næste 30
år stige til 1,75 milliarder, d.v.s. 2,5
gange den nuværende størrelse, så-
fremt befolkningstilvæksten på to pct.
årligt ikke bremses, hedder det i en
rapport fra det engelske institut for
internationale anliggender.
Ifølge de seneste beregninger ligger
Kinas befolkningstal på mellem 670
og 680 millioner. Enkelte eksperter har
ansat tallet så højt som til 780 mil-
lioner. Beregningerne er foretaget på
grundlag af et skøn på 725—750 mil-
lioner.
Trods den eksplosive befolknings-
tilvækst vil der dog gennem gene-
rationer endnu være plads nok i Kina.
Landet er i dag mindre tæt befolket
end mange andre lande. Kina har kun
80 indbyggere pr. kvadratkilometer
mod Frankrigs 100, Indiens 140, Eng-
lands 230 og Japans 220 indbyggere pr.
kvadratkilometer. Selv om kun de op-
dyrkede områder tages i betragtning,
er Kinas befolkningstæthed med 350
kun halvt så stor som Englands med
700.
Imidlertid er de kinesiske ledere
stillet over for problemet om at skulle
skaffe mad til 15 mili. nye munde
hvert år. Samtidig er de gamle dog-
matikere stadig fjendligt indstillet
over for enhver form for fødselskon-
trol. Der synes dog at være tegn på,
at denne indstilling er ved at ændres.
Ifølge de seneste oplysninger fra Kina
skal myndighederne have indstillet de-
res kampagne for øgede børnefødsler
ved at nægte at yde ekstrarationer og
andre moderskabsgoder for det fjerde
og alle efterfølgende børn.

r prøv ^
de lækre
mints
uko
igdlingnanaut
6k åtdkit
sukuarKat pebermyntigdut
kussanartunik pugdlit
Pebermyntemints
æ i fikse poser
ØSTRUP-JEPPESEN */<
KØBENHAVN