Atuagagdliutit - 26.05.1966, Blaðsíða 24

Prævention grundlag for
U-landes familiepolitik
SPIRALER OG PILLER FÅR STADIG STØRRE BETYDNING
Adskillige udviklingslande grundlægger nu deres familieplanlægningspo-
liiik på de såkaldte livmoderindlæg. Brugen af plasticspiraler, nylon- og stål-
ringe bliver mere og mere almindelige over hele verden. Men man ved stadig
ikke, hvorfor dette præventivmiddel hindrer befrugtning. Her har forskerne en
nødvendig og hasfende opgave, siger en gruppe videnskabsmænd, der af
Verdensundhedsorganisationen, WHO, har fået overdraget at undersøge for-
skellige metoder til fødselskontrol.
De hidtidige undersøgelser tyder på,
at indlægget fremskynder æggets gang
fra æggestok til livmoder. Det tager
kun en dag eller mindre i stedet for
tre. Derfor forbliver ægget ubefrugtet
eller, hvis det befrugtes, ude af stand
til at fæstne sig og udvikles, hedder
det i rapporten.
På fire år er antallet af prøvede
indlæg steget fra nogle få tusinde til
over en million. Den første grund til
deres popularitet er, at de yder næsten
fuldstændig beskyttelse mod gravidi-
tet. Indtræffer der alligevel gravidi-
tet, får indlægget ingen bivirkninger
for mor og barn, og fjernes beskyttel-
sen, er der store muligheder for snar-
lig graviditet.
PILLER DET SIKRESTE
Tre af fire kvinder har med fordel
kunnet bruge midlet. De mest effek-
tive mærker viser en fejlprocent på
Tide vands-el værk
På Bretagnes nordkyst ved Rance-
flodens munding er man ved at vir-
keliggøre den gamle drøm om at ud-
nytte tidevandets energi. Forholdene
er her særlig gunstige. Med 11 meters
forskel i vandstanden under hhv. ebbe
og flod beregner man de frem- og
tilbagestrømmende vandmassers fart
til ca. 18.000 kubikmeter i sekundet.
Anlægget indbefatter foruden kraft-
værket med en 730 meter lang dæm-
ning en skibssluse og en mindre dæm-
ning. Man regner med, at hele anlæg-
get skal stå færdigt i løbet af 1967.
Turbinernes skovlkonstruktion om-
stilles automatisk ved overgangen mel-
lem ebbe og flod, så kraftværkets
drift er uafhængigt af vandets strøm-
retning. Dertil bliver det muligt i gi-
vet fald at benytte turbinerne som
pumper.
Kraftværket skal omfatte 24 aggre-
gater med en samlet årlig kapacitet
på 550—600 millioner kilowatt-timer.
mellem 1,8 og 2,9, en noget højere
fejlprocent end præventivpillernes.
Den såkaldte „spontane udstødning"
udgør stadig et problem. Den indtræf-
fer i mellem 7 og 20 procent af til-
fældene, uafhængigt af indlæggets
type. I mellem 10 og 25 pcocent af
tilfældene må indlæggene fjernes af
medicinske grunde som smerter og
blødninger. Akut betændelse i under-
livet konstateredes dog kun i en pro-
cent af de undersøgte tilfælde, og i
reglen kunne betændelserne behand-
les, uden at indlægget blev fjernet.
Midlet synes ikke at have nogen
virkning på frugtbarheden efter at
anvendelsen er afsluttet. To af tre
kvinder blev gravide inden for seks
måneder, efter at indlægget var fjer-
net, ni af ti inden for et år.
INGEN FARE FOR KRÆFT
Der er intet, der tyder på, at liv-
moderindlægget eller præventivpillen
skulle fremkalde kræft. Dog tager vi-
denskabsmændene forbehold og un-
derstreger, at med hensyn til pillen
er erfaringerne begrænset til virknin-
ger inden for 10 år. Over en længere
periode kan muligheden for uønskede
bivirkninger derfor ikke udelukkes.
Forsøg med stålrings-indlægget har
fundet sted i 15 år og med plasticspi-
ralen i fire år.
Præventivpillerne siges at være 100
procent effektive, hvis de anvendes
rigtigt. Skønt skadelige bieffekter,
f. eks. blodpropper, er indberettet, har
man foreløbig ikke kunnet finde no-
Så lidt vejer et punktum
Kinesiske videnskabsmænd har
konsfrueret en vægf, der er så nøj-
agtig, af den kan veje en prik på
ef stykke papir, oplyser def kine-
siske nyhedsbureau. En prik ve-
jer 0,0000015 gram. Varmen fra en
hånd på ef stykke papir øgede pa-
pirets vægt med 0,000002 gram.
gen sammenhæng mellem brugen af
pillerne og forekomsten af disse bi-
effekter.
Ca. 5 millioner kvinder i USA
brugte præventivpillerne i 1965. Det
tilsvarende tal for 1961 var 408.000.
Pillerne tages regelmæssigt af 45 pct.
af de gifte kvinder under 25 år, og i
alle aldersklasser bruges pillerne af
29 pct. blandt ikke-katolske kvinder
og af 21 pct. blandt katolske kvinder.
Blandt katolikkerne er pillen navnlig
udbredt blandt yngre og blandt kvin-
der med god skoleuddannelse. — Ifølge
WHO-rapporten vil skønsmæssigt 2
millioner kvinder i andre lande bruge
præventivpillerne ved udgangen af
1966.
ANGER-PILLE UDVIKLES
Anti-sv anger skab spiller med til-
bagevirkende kraft, der vil åbne nye
perspektiver for fødselskontrol og
familieplanlægning, er under udvik-
ling i USA. I indtil seks dage efter
den formodede besvangring bevarer
den nye pille sin effektivitet. Hidtil
er den kun blevet gennemprøvet på
aber, men lægerne John Morris og
Gertrude van Wagenen fra Yale agter
nu at gennemprøve det nye præparat
på mennesker.
Pillen bærer foreløbig navnet ORF-
3858. 65 frugtbare abehunner, der fik
midlet, fødte i intet tilfælde unger,
mens der i kontrolforsøg med 65 an-
dre hunner fandt 10 fødsler sted.
Den nye pille sætter ind mod det
befrugtede æg i den uge, det tager
for et æg at vandre fra æggelederen
til livmoderen. Ægget dræbes, inden
det sætter sig fast på livmodervæggen.
Virkningen synes således at være den
samme som livmoderindlæggenes. Æg-
get udstødes, d.v.s. at der er tale om
en umærkelig abort i svangerskabets
allerførste dage.
De to læger, der har gennemprøvet
midlet, taler foreløbigt om, at det vil
kunne gives til kvinder, der har væ-
ret udsat for voldtægt, og hos hvem
man må modvirke fødslen af det uøn-
skede barn. Lederen af USAs familie-
planlægningsorganisation, dr. Allan
Guttmacher, fremhæver derimod især,
at midlet kan få betydning for kvin-
der, der ikke ofte har samleje. For
dem vil præventiv-pillerne, der skal
tages hver dag 20 dage i træk, være
uhensigtsmæssige. Den nye pille vil
være særdeles velegnet i sådanne til-
fælde.
Cecil er altid
ensartet rullet. . !
Cecil naligingmik imussau
ssarput . . !
— og så kan
man smage den gode
tobak i Cecil . . /
— tamatumunalo tupa
pitsaussoK Cecilime
pineKarsinauvoK . . !
— derfor er der
bedre træk i Cecil . . !
taimåitumigdlo Cecil
mitdlukuminar-
tUssarpoK . . /
En lille pause... en hyggelig sludder... ild på en Cecil: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker . . .
...så er der tid til en Cecil
uningalåmeK ... OKalflteruJorneK ... Cecil kukutdlugo: imuvdluagaK
tupanik pitsaussunik tupalik ...
— CeciliforfigsséngorpoK
Verdens største og mest moderne
vandsnegl — også kaldet „Archime-
des' skrue" — tindes i et at Kolns
vandværker. Dette løtfeanlæg, der
ses her, har en kapacitet på 20 kubik-
meter vand i sekundet.
Kolnime imekarfit ilåne imermik salT-
ssutit uko silarssuarme taimåitut ang-
nerssaralugitdlo nutåliaunerssarait.
tåuko sekundimut imex 20 kubikmeter
kivismauvåt.
Kraftstation i
10 km.s højde
Ballonbåret vindkraftstation skal udnytte de intense luftstrømme over
Jorden.
10—12 kilometer over Jordens over-
flade, nær den øverste grænse af
troposfæren, er de tynde luftmasser
i så kraftig bevægelse, at det svarer
til en vindstyrke 25 gange så stor
som ved Jordens overflade. Og i at-
mosfærens jetstrømme er vindstyrken
500-2000 gange så stor som den i de
nærmeste luftlag over Jorden.
Over ethvert punkt på Jorden —
måske med undtagelse af ækvator —
er der et luftlag med intensiv blæst
på mellem 20 og 30 meter pr. sekund.
Over de midterste breddegrader øges
vinden om vinteren samtidig med,
at luftlaget sænker sig omkring halv-
anden meter.
For at udnytte disse enorme kræf-
ter har en gruppe sovjetiske ingeni-
ører efter fem års intensivt arbejde
udkastet en plan til at omdanne denne
energi til elektricitet. Ingeniørerne er
kommet til det resultat, at en vind-
kraftstation i atmosfæren — et sæt
sejl kombineret med et solidt skrog
af en bæreballon, der rummer maski-
neriet, og tøjret til Jorden med et
el-kabel — fra sin plads i 8—10 kilo-
meters højde vil kunne udnytte vind-
kraften med 80—95 pct.s effektivitet.
Kraft-udbyttet vil langt overstige
ydelserne fra vindkraftstationer på
Jorden.
Tropopause-vindkraftstationen vil
få en kapacitet på 1500 kilowatt og
udvikle mere end 10 millioner kilo-
watt-timer om året. Bæreballonen ad-
skiller sig fra de almindelige ved sit
solide skrog. Den er 120 meter lang
med en maksimaldiameter på 40 me-
ter. Ligesom sejlene skal den frem-
stilles af plastic.
Udstyret med radio- og TV-anlæg
kan kraftstationen udgøre en luft-
båret sender, som er selvforsynende
med elektricitet. Skal den alene be-
nyttes til dette formål — og ikke
sende elektricitet til Jorden — bliver
opsendelsen lettere. Den kræver da
en meget lavere kraftkapacitet —
35—45 kw — og dens dimensioner kan
reduceres til 80 meters længde og
en maksimaldiameter på 20—25 me-
ter.
Lad maskiner dømme
Den engelske elektronhjerneekspert
Stanley Graham har sendt den bri-
tiske lordkansler, som er landets
øverste juridiske myndighed, et for-
slag om, at dommere afløses af elek-
tronhjerner.
Elektronhjernerne skal efter forsla-
get dog kun indsættes i underretten,
hvor mindre lovovertrædelser behand-
les. Disse domstole ledes i Storbritan-
nien i de fleste tilfælde af lægdom-
mere, kun de større byer har dom-
mere med juridisk uddannelse. Elek-
tronhjernerne skal udregne dommene
efter at være blevet fodret med op-
lysninger, som er ført på hulkort un-
der aflytning af en båndoptagelse af
retsagen.
„Dommerne har en overmenneske-
lig opgave", siger Stanley Graham.
„De må det ene øjeblik behandle en
indviklet sag om overtrædelse af told-
og afgiftsbestemmelser, det næste øje-
blik en trafiksag. Omkostningerne un-
der det nuværende system kan kom-
me op på 200 kr. i minuttet, mens
en elektronhjerne kan gøre arbejdet
for 200 kr. om ugen. Domme for alle
slags lovovertrædelser kan opmaga-
sineres i en central elektronhjerne og
afsiges på grundlag af hulkort."
Man ville ikke alene spare masser
af tid og penge, men også nå frem
til en mere konsekvent og retfærdig
domspraksis, mener Stanley Graham.
Desuden ville det have afskrækkende
virkning, at man ikke længere kunne
snakke sig fra en forseelse.
Bekendtgørelse
I medfør af lov om udlændinges adgang til landet m. v. justitsministe-
riets lovbekendtgørelse af 7. februar 1961 indskærpes det herved, at hotel-
værter, gæstehjemsbestyrere, værter i pensionater og lignende samt
institutioner som uden vederlag yder natlogi har pligt til at indgive an-
meldelse til det stedlige politi om ankomne eller afrejste udlændinge, der
ikke er finske, islandske, norske eller svenske statsborgere. Det samme
gælder private, der yder en udlænding, bortset fra finske, islandske,
norske og svenske statsborgere, logi eller udlejer værelser eller lejlighed
til ham.
Anmeldelse skal ske på anmeldelsesblanketter, der udleveres gratis
på politikontorer, kæmnerkontorer og postkontorer. Udlændingen er for-
pligtet til at meddele de i blanketten krævede oplysninger og skal selv
underskrive anmeldelsen om ankomsten, og rigtigheden skal kontrolleres
ved eftersyn af pas eller rejselegitimation. Blanketterne skal afleveres
i 3 eksemplarer til det stedlige politi.
Den 5. maj 1966.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Kierens, kst.
24