Atuagagdliutit - 09.06.1966, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-iaf
sisamangorneK 9. juni 1966
Nr. 12
Statsminister Jens Otto Krag og fru Helle Virkner
Krag kommer i morgen ifølge med grønlandsmini-
ster Carl P. Jensen og en række embedsmænd til
Sdr. Strømfjord, hvorfra de flyver videre til Thule-
basen. Lørdag går gæsterne om bord i inspek-
tionsskibet „Ingolf", der vil sejle dem fil Holsteins-
borg, Godhavn, Jakobshavn, Christianshåb, Ege-
desminde, Sukkertoppen, Godthåb, Frederikshåb,
Arsuk, Grønnedal, Ivigfut, Julianehåb, NarssaK og
NarssarssuaK, hvorfra de flyver hjem tirsdag den
21. juni. I Godthåb, hvor rejsens længste ophold
vil finde sted, får gæsterne lejlighed til at hvile ud
fra de mange officielle arrangementer på en udflugt
ind i fjorden.
statsminister Jens Otto Krag nulialo Helle Virkner
Krag aKago Kangerdlugssuarmut pfsåput nunavtinut
minisfere avdlafdlo ilagalugit, tåssångånlt Pitugfing-
mukåsavdlutik. arfiningorpat angalassut sorssut
„Ingolf" ilauvfigalugo sinerssusåput igdloxarftf uko
tikisavdlugit: Sisimiut, K'eKertarssuaK, llulfssat,
K'asigiånguif, Ausiait, ManitsoK, Nuk, Påmiuf, Arsuk,
Kangilfnguif, I vigtuf, K'aicortoK, NarssaK åma Nar-
ssarssuaK, tåssångånit tingmissartumik København-
imut utisavdlutik junip 21-åne. tikeråt avdlanfngar-
nif sivisunerussumik Nungmitugssåupuf, Kasuersåru-
tigalugulo Nup kangerdluanut angalaortineKarfug-
ssauvdlufik.
Nye regler i erhvervsstøtten
Et udkast fil en ny erhvervsstøttelov for Grønland indeholder en række
ændringer i de nugældende regler. Lav rente og store statstilskud skal
bibeholdes for eksporterhvervenes vedkommende, mens lån inden for
handel og håndværk må ud på det private lånemarked og betale den
rente, der gælder i Danmark.
Det vigtigste punkt på Grønlandsrådets dagsorden i denne uge var det udkast
til en erhvervsstøttelov for Grønland, som en arbejdsgruppe i de seneste måne-
der har arbejdet med. På en række områder sker der afgørende ændringer i
forhold til de nugældende erhvervsstøtteregler, der bygger på en lov fra 1950
om en grønlandsk erhvervslånefond. Ifølge disse regler kunne der ydes lån,
uanset hvilket erhverv, der var tale om. Den forventede nye lov afgrænser
mulighederne for lavt forrentede lån og store statstilskud til de risikofyldte
eksporterhverv, medens de mindre risikobetonede erhverv med gode indtægts-
muligheder inden for handel og håndværk for fremtiden må ud på det private
lånemarked og betale den rente, der gælder i Danmark, hvilket vil sige ca. det
dobbelte af den rente, staten vil forlange.
Som hovedregel kan man altså sige,
at fiskerierhvervet og i Sydgrønland
fåreavl, landbrug og renavl vil kunne
nyde godt af de fortsat meget fine
lånevilkår hos staten, mens handel og
håndværk, bortset fra særlige tilfælde,
må underkaste sig de vilkår, der gæl-
der for det øvrige land.
Hensynet til eksporterhvervenes og
dermed det grønlandske samfunds
videre udbygning er afgørende for,
om der kan opnås lån og statstilskud
til nye investeringer. Derimod er det
ikke mere afgørende, om ansøgere bor
i Grønland. Bopælskravet ophæves.
Det har nemlig vist sig, at opbygnin-
gen af industrivirksomheder, opret-
telse af kutterrederier m. v. nu finder
sted i samarbejde med erfarne er-
hvervsinteresser fra Danmark, og da
man ønsker at fremme denne udvik-
ling, vil man ifølge det nye lovforslag
ikke kræve, at virksomhedernes for-
retningssted skal være Grønland.
Man kan altså godt få lån og
støtte, selv om man ikke bor i
Grønland. Det afgørende er, om
den planlagte investering er i det
grønlandske samfunds interesse.
Det bør nok tilføjes, at selv om
bopælskravet kan ventes ophævet,
når det gælder opnåelse af lån,
eksisterer bopælskravet jo stadig,
når det gælder retten til at udøve
erhverv i Grønland.
stigende privat deltagelse
Når de nugældende låneordninger
Ønskes ændret, må det ses som et led
i gennemførelsen af de forslag G-60
har anbefalet til udvikling af det
grønlandske erhvervsliv. I G-60 ud-
viklingsplanen for 1966 til 1975 blev
det samlede investeringsbehov op-
gjort til 2,1 milliard kr., hvoraf eks-
porterhvervenes behov blev anslået
til 260 miil. kr. Denne udviklingsplan
er viderebehandlet i Grønlandsrådet,
og alene til fiskeri og fiskeriproduk-
tion, anlæg i land, fartøjer, service-
anlæg m. v. er behovet opgjort til
202,8 miil. kr.
I tekstanmærkningerne til det nye
lovforslag fastslås det, at man ikke
har kunnet forudsige i hvilket om-
fang private vil melde sig med ønske
om at deltage i de foreliggende ud-
tåssa imåipoK: aulisartut, savautig-
dlit, nunalerissut tugtutigdlitdlo ma-
na ilerKussutut taorsigagssarsissåinå-
såput, taorsersuinigssékut OKilisaivfi-
gissarujugssuarmik. niuvertarfigtår-
niartutdle håndværkeritdlo nangmi-
nerssulerniartut, taorsigagssarsinia-
runik Danmarkime ilerKussutut ait-
såt angnertumik ernialerdlugit pisi-
nåusavdlugit.
taorsigagssarsiniartoK akuerineKå-
sagpat nålagauvfingmitdlo tapivfigi-
neKåsagpat, tamatumunga aperKU-
taussugssauvoK ingerdlåniagåta Ka-
noic pingåruteKartiginera kalåtdlinut
inoKatigingnut. akuerineicarnigssa-
mutdle aperKutaujungnåisaoK Kalåt-
dlit-nunåne najugaKarneK. inutigssar-
viklingsplaner, men det gøres klart,
at i det omfang, der med private mid-
ler foretages investeringer i overens-
stemmelse med disse planer, vil dette
gøre statsinvesteringer overflødige.
Allerede i Den store Grønlands-
kommission fra 1948 fandt man det
påkrævet, at privat kapital og erfa-
ring blev inddraget i udviklingen af
det grønlandske erhvervsliv, samtidig
med at statsmonopolet blev ophævet,
men selv om man oprettede gunstige
låne- og støtteordninger, var interes-
sen fra danske erhvervskredse mindre
end forventet. Flere forsøg på at eta-
blere produktionsvirksomhed i Grøn-
land slog fejl, selv om der blev ydet
lån på gunstige vilkår.
Men i de senere år har der vist sig
en stigende interesse for privat del-
tagelse i opbygningsarbejdet, hvilket
nok skyldes, at staten har tilvejebragt
de grundlæggende forudsætninger
herfor, produktionsanlæg, kajanlæg,
veje, el- og vandværker m. v. Men
siumik autdlarnisagåine nunavtine
najugaKavingnigssamik piumassari-
ssaK taimaitineKåsaoK. ukiune ki-
ngugdlerne påsineKarsimavoK suliv-
fingnik aulisariutinigdlo pigeKatigi-
tagssanik autdlarnissoKarångat Dan-
markime najugagdlit tamåkununga
aningaussalissarsimassut, tamånalo
suj uarsarniarneKarmat inatsisitågssa-
me piumassarineKåsångilaK inger-
dlatsivit nunavtine nangmineK naju-
galingnik KutdlersaKåsassut.
tdssa Kalåtdlit-nunåningikaluartut
taperserneKarsinauvdlutigdlo atugki-
neuarsinduput, ping årner utineKartug-
ssardlo tdssa autdlarnerniagkap ka-
låtdlinut soKUtiginauteKarsinaunera.
ildngutdlugule taineKdsaoK taorsigag-
det må fastslås, at bortset fra investe-
ringer i fiskekuttere har den private
foretagsomhed fortrinsvis koncentre-
ret sig om handels- og håndværks-
virksomhed i de større byer, hvor det
har vist sig muligt at opnå en rentabel
drift uden større risiko for indskudt
kapital.
4 PCT.s RENTE FORVENTES
Under de nuværende produktions-
og afsætningsforhold kan man ikke
vente, at privat kapital vil være med,
medmindre staten yder betydelig
støtte i form af gunstige lån m. v., og
hertil kommer, at den fastboende be-
folkning kun vil have ringe mulighed
for aktiv deltagelse, medmindre der
ydes offentlig støtte.
Efter de nugældende regler kan der
ydes 4 pct.s lån til en række erhvervs-
formål og tilskud på indtil 20 pct. af
leveringsprisen til anskaffelse af
fiskefartøjer på over 10 tons og indtil
(Fortsættes side 3).
ssarsisagdine nunavtine najugaKarér-
nigssau piumassarinérukaluartoK, ta-
matuminga piumassarissaK sule ator-
tugssaungmat Kalåtdlit-nunåne inu-
tigssarsiumik ingerdlatsisagåine.
privatit peicataunerulersut
taorsigagssarsiniartarnermik ånrig-
ssussinerit måna atortussut avdlå-
ngortiniarneKarmata pissutauvoK Ka-
låtdlit-nunåne inutigssarsiornerup i-
neriartortineKarnigssånik g-60-ip su-
junersutaisa nåmagsineKarnigssåt. g-
60-ip pilerssårutå maligdlugo 1966-
imit 75-imut 2,1 milliard kr. nunavti-
ne atorneKartugssatut nautsorssu-
ssåuput, tåukununga 260 mili. kr. inu-
tigssarsiutinut månamut avdlanut
niorKutigssiornertalingnut atugagssa-
tut migssingiuneKarsimavdlutik. pi-
lerssårut tamåna grønlandsrådimit
sangmeraingneKarsimavoK, oKautigi-
neKardlunilo aulisarnermut aulisag-
kanigdlo niorKutigssiornerinarmut, tå-
ssa nuname sulivfingnut, angatdlati-
nut il. il. 202,8 miil. pissariaKartine-
Kåsassut.
inatsisigssamut sujunersumut tu-
ngatitdlugo tainenarpoK erKoriarne-
KarsinausimångitsoK privatit nanoit
angnertutigissumik ineriartortitsi-
niardlune pilerssårutine peicatauju-
matdlernigssåt, erssendgsarneKarpor-
dle pilerssårutaussut nåpertordlugit
(Kup. 3-me nangisaoK)
Bodil Koch
til - Grønland
Med anledning i den grønlandske
kirkes overgang til kirkeministeriet
fra begyndelsen af 1966 besøger Bodil
Koch og tre af hendes embedsmænd
Grønland i denne måned. Rejsen, som
vil være ministerens første møde med
Grønland, vil først og fremmest være
af orienterende art, idet det naturlig-
vis vil være af stor betydning, at de
mennesker, som sidder med ansvaret
for den administrative ledelse af kir-
ken i Grønland, på stedet får lejlig-
hed til at gøre sig bekendt med denne
kirkes egenart.
I øvrigt vil ministeren og hendes
følge deltage i præstekonventets for-
handlinger i Holsteinsborg et par
dage. Forhåbentlig bliver der også
forskellige steder i Grønland lejlighed
til at høre Bodil Koch tale. Regerin-
gens eneste kvindelige minister er en
fængslende personlighed, som forener
megen charme med stor myndighed,
en frue, som engang blev kaldt „det
eneste mandfolk i den nuværende
regering.11
De tre embedsmænd, der ledsager
kirkeministeren, er departementschef
A. Roesen, kontorchef, fru Maria Topp
og ministersekretær F. Brostrøm.
Om rejseplanen henvises til kirke-
siden.
Bodil Koch.
Bodil Koch
nunavtin ukåsaoK
ilagit tungaisigut ministere Bodil
Koch atorfiligtailo pingasut Kåumåme
uvane nunavtinut tikeråsåput, måne
ilagit 1966-ip autdlartinerane Dan-
markime ilagit tungaisigut ministere-
Karfingmut atalernerånut tungatitdlu-
go. ministere pernardlune nunavtinu-
kåsaoic, pissutsinik påsiniaivdlune, ta-
månalo pingåruteKarpoK måne ilagig-
tigut sujulerssuissut nangminérdlune
OKaloKatigissåsangmagit.
åmåtaordle ministere maligtailo uv-
dlut mardlugsuit najutugssåuput Si-
simiune palasit atautsimilerpata. ku-
larnångitsumik åma Bodil Koch nu-
navtininermine amerdlanerussutaoK
tusagagssåinik oicauseKarumårpoK.
nålagkersuissut arnartatuåt imåinåu-
ngitsuvoK issertuarane isumanik sar-
Kumiussissardlune taimailivdlunilume
OKautigineKarsimavdlune „måna nå-
lagkersuissut angutitatuåt11.
atorfigdlit ilagigtigut ministerip
angalaKatigssai tåssa departements-
chef A. Roesen, kontorchef fru Maria
Topp åma ministersekretær F. Bro-
strøm.
tikerårnerup ingerdlanigsså Kuper-
nerme ilagingnut tungassume atuar-
neicarsinauvoK.
erhvervsstøttemik
maligtarissat nutåt
avåmut niorKutigssiomeK isumagalugo taorsigagssarsiariniag-
kat manakutut angnikitsumik erniaKainåsassut angisumigdlo
nålagauvfingmit tapivfigineKartardlutik, niuvertarfigtåmiar-
tutdle avdlanigdlo autdlarniniartut privatimik aningausseri-
vingnit atorniartalisassut Danmarkimisut ernialerdlugit
Grønlandsrådip atautsiminerane onaluserissat pingårnerssaråt nunavtine inu-
tigssarsiutigssanut taorsigagssarsissarnermik inatsisigssamut migssingersersut,
icd umatine kingugdlerne suliarinercar simas sok. inutigssarsiutinut taorsigagssar-
siniartarnermik inatsit 1950-imingånérsoK pingårdluinartutigut avdlånguteuar-
tineKartugssauvoK. tdssane aulajangersagkat maligdlugit sunigdlunit inutig-
ssarsiutitårniartut atugkineuarsinausimagaluarput, mdnale avdldngortitsineKd-
saoK, niuvernerme agssagssornermilo iluanårnarsinaussunik inutigssarsiutitår-
niartut nålagauvfingmit pinatik aningausserivingnit privatinit aitsåt taorsigag-
ssarsissalisavdlutik erniait angnårdlugit taorsersugagssamingnik.