Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Page 1

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Page 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 106-iaf sisamangorneK 9. juni 1966 Nr. 12 Statsminister Jens Otto Krag og fru Helle Virkner Krag kommer i morgen ifølge med grønlandsmini- ster Carl P. Jensen og en række embedsmænd til Sdr. Strømfjord, hvorfra de flyver videre til Thule- basen. Lørdag går gæsterne om bord i inspek- tionsskibet „Ingolf", der vil sejle dem fil Holsteins- borg, Godhavn, Jakobshavn, Christianshåb, Ege- desminde, Sukkertoppen, Godthåb, Frederikshåb, Arsuk, Grønnedal, Ivigfut, Julianehåb, NarssaK og NarssarssuaK, hvorfra de flyver hjem tirsdag den 21. juni. I Godthåb, hvor rejsens længste ophold vil finde sted, får gæsterne lejlighed til at hvile ud fra de mange officielle arrangementer på en udflugt ind i fjorden. statsminister Jens Otto Krag nulialo Helle Virkner Krag aKago Kangerdlugssuarmut pfsåput nunavtinut minisfere avdlafdlo ilagalugit, tåssångånlt Pitugfing- mukåsavdlutik. arfiningorpat angalassut sorssut „Ingolf" ilauvfigalugo sinerssusåput igdloxarftf uko tikisavdlugit: Sisimiut, K'eKertarssuaK, llulfssat, K'asigiånguif, Ausiait, ManitsoK, Nuk, Påmiuf, Arsuk, Kangilfnguif, I vigtuf, K'aicortoK, NarssaK åma Nar- ssarssuaK, tåssångånit tingmissartumik København- imut utisavdlutik junip 21-åne. tikeråt avdlanfngar- nif sivisunerussumik Nungmitugssåupuf, Kasuersåru- tigalugulo Nup kangerdluanut angalaortineKarfug- ssauvdlufik. Nye regler i erhvervsstøtten Et udkast fil en ny erhvervsstøttelov for Grønland indeholder en række ændringer i de nugældende regler. Lav rente og store statstilskud skal bibeholdes for eksporterhvervenes vedkommende, mens lån inden for handel og håndværk må ud på det private lånemarked og betale den rente, der gælder i Danmark. Det vigtigste punkt på Grønlandsrådets dagsorden i denne uge var det udkast til en erhvervsstøttelov for Grønland, som en arbejdsgruppe i de seneste måne- der har arbejdet med. På en række områder sker der afgørende ændringer i forhold til de nugældende erhvervsstøtteregler, der bygger på en lov fra 1950 om en grønlandsk erhvervslånefond. Ifølge disse regler kunne der ydes lån, uanset hvilket erhverv, der var tale om. Den forventede nye lov afgrænser mulighederne for lavt forrentede lån og store statstilskud til de risikofyldte eksporterhverv, medens de mindre risikobetonede erhverv med gode indtægts- muligheder inden for handel og håndværk for fremtiden må ud på det private lånemarked og betale den rente, der gælder i Danmark, hvilket vil sige ca. det dobbelte af den rente, staten vil forlange. Som hovedregel kan man altså sige, at fiskerierhvervet og i Sydgrønland fåreavl, landbrug og renavl vil kunne nyde godt af de fortsat meget fine lånevilkår hos staten, mens handel og håndværk, bortset fra særlige tilfælde, må underkaste sig de vilkår, der gæl- der for det øvrige land. Hensynet til eksporterhvervenes og dermed det grønlandske samfunds videre udbygning er afgørende for, om der kan opnås lån og statstilskud til nye investeringer. Derimod er det ikke mere afgørende, om ansøgere bor i Grønland. Bopælskravet ophæves. Det har nemlig vist sig, at opbygnin- gen af industrivirksomheder, opret- telse af kutterrederier m. v. nu finder sted i samarbejde med erfarne er- hvervsinteresser fra Danmark, og da man ønsker at fremme denne udvik- ling, vil man ifølge det nye lovforslag ikke kræve, at virksomhedernes for- retningssted skal være Grønland. Man kan altså godt få lån og støtte, selv om man ikke bor i Grønland. Det afgørende er, om den planlagte investering er i det grønlandske samfunds interesse. Det bør nok tilføjes, at selv om bopælskravet kan ventes ophævet, når det gælder opnåelse af lån, eksisterer bopælskravet jo stadig, når det gælder retten til at udøve erhverv i Grønland. stigende privat deltagelse Når de nugældende låneordninger Ønskes ændret, må det ses som et led i gennemførelsen af de forslag G-60 har anbefalet til udvikling af det grønlandske erhvervsliv. I G-60 ud- viklingsplanen for 1966 til 1975 blev det samlede investeringsbehov op- gjort til 2,1 milliard kr., hvoraf eks- porterhvervenes behov blev anslået til 260 miil. kr. Denne udviklingsplan er viderebehandlet i Grønlandsrådet, og alene til fiskeri og fiskeriproduk- tion, anlæg i land, fartøjer, service- anlæg m. v. er behovet opgjort til 202,8 miil. kr. I tekstanmærkningerne til det nye lovforslag fastslås det, at man ikke har kunnet forudsige i hvilket om- fang private vil melde sig med ønske om at deltage i de foreliggende ud- tåssa imåipoK: aulisartut, savautig- dlit, nunalerissut tugtutigdlitdlo ma- na ilerKussutut taorsigagssarsissåinå- såput, taorsersuinigssékut OKilisaivfi- gissarujugssuarmik. niuvertarfigtår- niartutdle håndværkeritdlo nangmi- nerssulerniartut, taorsigagssarsinia- runik Danmarkime ilerKussutut ait- såt angnertumik ernialerdlugit pisi- nåusavdlugit. taorsigagssarsiniartoK akuerineKå- sagpat nålagauvfingmitdlo tapivfigi- neKåsagpat, tamatumunga aperKU- taussugssauvoK ingerdlåniagåta Ka- noic pingåruteKartiginera kalåtdlinut inoKatigingnut. akuerineicarnigssa- mutdle aperKutaujungnåisaoK Kalåt- dlit-nunåne najugaKarneK. inutigssar- viklingsplaner, men det gøres klart, at i det omfang, der med private mid- ler foretages investeringer i overens- stemmelse med disse planer, vil dette gøre statsinvesteringer overflødige. Allerede i Den store Grønlands- kommission fra 1948 fandt man det påkrævet, at privat kapital og erfa- ring blev inddraget i udviklingen af det grønlandske erhvervsliv, samtidig med at statsmonopolet blev ophævet, men selv om man oprettede gunstige låne- og støtteordninger, var interes- sen fra danske erhvervskredse mindre end forventet. Flere forsøg på at eta- blere produktionsvirksomhed i Grøn- land slog fejl, selv om der blev ydet lån på gunstige vilkår. Men i de senere år har der vist sig en stigende interesse for privat del- tagelse i opbygningsarbejdet, hvilket nok skyldes, at staten har tilvejebragt de grundlæggende forudsætninger herfor, produktionsanlæg, kajanlæg, veje, el- og vandværker m. v. Men siumik autdlarnisagåine nunavtine najugaKavingnigssamik piumassari- ssaK taimaitineKåsaoK. ukiune ki- ngugdlerne påsineKarsimavoK suliv- fingnik aulisariutinigdlo pigeKatigi- tagssanik autdlarnissoKarångat Dan- markime najugagdlit tamåkununga aningaussalissarsimassut, tamånalo suj uarsarniarneKarmat inatsisitågssa- me piumassarineKåsångilaK inger- dlatsivit nunavtine nangmineK naju- galingnik KutdlersaKåsassut. tdssa Kalåtdlit-nunåningikaluartut taperserneKarsinauvdlutigdlo atugki- neuarsinduput, ping årner utineKartug- ssardlo tdssa autdlarnerniagkap ka- låtdlinut soKUtiginauteKarsinaunera. ildngutdlugule taineKdsaoK taorsigag- det må fastslås, at bortset fra investe- ringer i fiskekuttere har den private foretagsomhed fortrinsvis koncentre- ret sig om handels- og håndværks- virksomhed i de større byer, hvor det har vist sig muligt at opnå en rentabel drift uden større risiko for indskudt kapital. 4 PCT.s RENTE FORVENTES Under de nuværende produktions- og afsætningsforhold kan man ikke vente, at privat kapital vil være med, medmindre staten yder betydelig støtte i form af gunstige lån m. v., og hertil kommer, at den fastboende be- folkning kun vil have ringe mulighed for aktiv deltagelse, medmindre der ydes offentlig støtte. Efter de nugældende regler kan der ydes 4 pct.s lån til en række erhvervs- formål og tilskud på indtil 20 pct. af leveringsprisen til anskaffelse af fiskefartøjer på over 10 tons og indtil (Fortsættes side 3). ssarsisagdine nunavtine najugaKarér- nigssau piumassarinérukaluartoK, ta- matuminga piumassarissaK sule ator- tugssaungmat Kalåtdlit-nunåne inu- tigssarsiumik ingerdlatsisagåine. privatit peicataunerulersut taorsigagssarsiniartarnermik ånrig- ssussinerit måna atortussut avdlå- ngortiniarneKarmata pissutauvoK Ka- låtdlit-nunåne inutigssarsiornerup i- neriartortineKarnigssånik g-60-ip su- junersutaisa nåmagsineKarnigssåt. g- 60-ip pilerssårutå maligdlugo 1966- imit 75-imut 2,1 milliard kr. nunavti- ne atorneKartugssatut nautsorssu- ssåuput, tåukununga 260 mili. kr. inu- tigssarsiutinut månamut avdlanut niorKutigssiornertalingnut atugagssa- tut migssingiuneKarsimavdlutik. pi- lerssårut tamåna grønlandsrådimit sangmeraingneKarsimavoK, oKautigi- neKardlunilo aulisarnermut aulisag- kanigdlo niorKutigssiornerinarmut, tå- ssa nuname sulivfingnut, angatdlati- nut il. il. 202,8 miil. pissariaKartine- Kåsassut. inatsisigssamut sujunersumut tu- ngatitdlugo tainenarpoK erKoriarne- KarsinausimångitsoK privatit nanoit angnertutigissumik ineriartortitsi- niardlune pilerssårutine peicatauju- matdlernigssåt, erssendgsarneKarpor- dle pilerssårutaussut nåpertordlugit (Kup. 3-me nangisaoK) Bodil Koch til - Grønland Med anledning i den grønlandske kirkes overgang til kirkeministeriet fra begyndelsen af 1966 besøger Bodil Koch og tre af hendes embedsmænd Grønland i denne måned. Rejsen, som vil være ministerens første møde med Grønland, vil først og fremmest være af orienterende art, idet det naturlig- vis vil være af stor betydning, at de mennesker, som sidder med ansvaret for den administrative ledelse af kir- ken i Grønland, på stedet får lejlig- hed til at gøre sig bekendt med denne kirkes egenart. I øvrigt vil ministeren og hendes følge deltage i præstekonventets for- handlinger i Holsteinsborg et par dage. Forhåbentlig bliver der også forskellige steder i Grønland lejlighed til at høre Bodil Koch tale. Regerin- gens eneste kvindelige minister er en fængslende personlighed, som forener megen charme med stor myndighed, en frue, som engang blev kaldt „det eneste mandfolk i den nuværende regering.11 De tre embedsmænd, der ledsager kirkeministeren, er departementschef A. Roesen, kontorchef, fru Maria Topp og ministersekretær F. Brostrøm. Om rejseplanen henvises til kirke- siden. Bodil Koch. Bodil Koch nunavtin ukåsaoK ilagit tungaisigut ministere Bodil Koch atorfiligtailo pingasut Kåumåme uvane nunavtinut tikeråsåput, måne ilagit 1966-ip autdlartinerane Dan- markime ilagit tungaisigut ministere- Karfingmut atalernerånut tungatitdlu- go. ministere pernardlune nunavtinu- kåsaoic, pissutsinik påsiniaivdlune, ta- månalo pingåruteKarpoK måne ilagig- tigut sujulerssuissut nangminérdlune OKaloKatigissåsangmagit. åmåtaordle ministere maligtailo uv- dlut mardlugsuit najutugssåuput Si- simiune palasit atautsimilerpata. ku- larnångitsumik åma Bodil Koch nu- navtininermine amerdlanerussutaoK tusagagssåinik oicauseKarumårpoK. nålagkersuissut arnartatuåt imåinåu- ngitsuvoK issertuarane isumanik sar- Kumiussissardlune taimailivdlunilume OKautigineKarsimavdlune „måna nå- lagkersuissut angutitatuåt11. atorfigdlit ilagigtigut ministerip angalaKatigssai tåssa departements- chef A. Roesen, kontorchef fru Maria Topp åma ministersekretær F. Bro- strøm. tikerårnerup ingerdlanigsså Kuper- nerme ilagingnut tungassume atuar- neicarsinauvoK. erhvervsstøttemik maligtarissat nutåt avåmut niorKutigssiomeK isumagalugo taorsigagssarsiariniag- kat manakutut angnikitsumik erniaKainåsassut angisumigdlo nålagauvfingmit tapivfigineKartardlutik, niuvertarfigtåmiar- tutdle avdlanigdlo autdlarniniartut privatimik aningausseri- vingnit atorniartalisassut Danmarkimisut ernialerdlugit Grønlandsrådip atautsiminerane onaluserissat pingårnerssaråt nunavtine inu- tigssarsiutigssanut taorsigagssarsissarnermik inatsisigssamut migssingersersut, icd umatine kingugdlerne suliarinercar simas sok. inutigssarsiutinut taorsigagssar- siniartarnermik inatsit 1950-imingånérsoK pingårdluinartutigut avdlånguteuar- tineKartugssauvoK. tdssane aulajangersagkat maligdlugit sunigdlunit inutig- ssarsiutitårniartut atugkineuarsinausimagaluarput, mdnale avdldngortitsineKd- saoK, niuvernerme agssagssornermilo iluanårnarsinaussunik inutigssarsiutitår- niartut nålagauvfingmit pinatik aningausserivingnit privatinit aitsåt taorsigag- ssarsissalisavdlutik erniait angnårdlugit taorsersugagssamingnik.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.