Atuagagdliutit - 22.12.1966, Page 28

Schweizerland -
et nyt ønskemål for alverdens bjergbestigere
Det gælder om at holde tungen lige sermime Kupat erssitsut akornine ser-
i munden, når man forcerer en giet- mersiorneK.
scherspalfe.
Ældste en gros-firma i
legetøj.
pinguaerniarfit pingussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoKaunerssåt.
HARTVIG SAMSON’S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S København K.
Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,
pingussat dssigingitsut 4000 migssiliorpait.
Zinkstøbte „Corgi“ & „Matchbox“
Modelbiler
Elektriske „Fleischmann"
Jernbaner
„Corgi“ & „Matchbox" zinkimit
kuissat
biléncat
KimugtuitsuarKat ingnåtdlagissa-
mik ingerdlassut
Katalog sendes på forlangende,
kataloginik kigsauteicartut nagsitarpavut.
Angmagssalik er blevet for Grøn-
land, hvad Zermatt er for Schweiz:
Et center for bjergbestigning. Oftere
og oftere bringer pressen meddelelse
om, at der igen er ankommet en ekspe-
dition til Angmagssalik. Lige så ofte
forlyder det, at det er bjerge i Schwei-
zerland, der skal bestiges.
Hvad er da dette Schweizerland
fornoget? Det kan indlandsisbetvinge-
ren Alfred de Quervain berette om,
for ham var det, der i 1912 opdagede
det store bjergområde nord for Ang-
magssalik — det såkaldte Schweizer-
land. Et bjergområde med store glet-
schere og et væld af toppe. Mange på
mere end 3000 meters højde. Det
højeste, Mont Forel, 3360 meter.
Det store bjergområde gik i glemme-
bogen, indtil de første bjergbestigere
dukkede op i 1938. Der er noget rime-
ligt i, at det var klatrere fra Schweiz.
Under ledelse af den himalayaerfarne
Andre Roch og med lejede slæder fra
udstedet Kungmiut kørte man nord-
over i området. Hvilken lækkerbid-
sken har det ikke været for de 7
bjergbestigere at befinde sig i et om-
råde, hvor endnu ingen top var be-
steget. Det er ganske enkelt alle
bjergbestigeres drøm som den første
at bestige et bjerg. Schweizerne nøje-
des ikke med eet, men besteg ikke
mindre end 14, deriblandt Mont Forel,
Grønlands næsthøjeste bjerg.
De resterende mange jomfruelige
tinder lå igen hen, indtil en østrigsk
ekspedition i 1959 reducerede deres
antal med 21.
Siden gik det slag i slag. Fra 1962
har der hver sommer været ekspedi-
tioner i området. Det mest bemærkel-
sesværdige ved den enlige 62-ekspe-
dition er vel næppe antallet af be-
stigninger, men derimod, at det var 3
danske bjergbestigere, der foretog
dem.
☆
Medens den schweiziske ekspedition
i 1963 selv trak deres udrustning på
pulkelignende slæder, foretrak den
skotske ekspedition at leje hundeslæ-
der til den hårde opstigning fra bun-
den af Tasiussårssuk fjorden op på
den første store gletscher. Dette leje-
mål med de to kuske gav anledning
til et ordskifte, som sikkert endnu
med fryd erindres af ekspeditionens
leder, P. W. Gribbon. Han aftalte med
kuskene, at de skulle møde op med
slæderne i bunden af fjorden 8 dage
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som fOniOneKarsinauvoK moforifuf 80-nlk, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nlk 280-nigdlo hk-Kartifdlugo, 2-nlk, 3-nlk ImalQnft
4-nlk cylinderillgfut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat oxinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikftauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput.
Veelg DAN-NORMO til den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujortuléricamut nutåmui.
L/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
Tekst og foto:
CARSTEN BERG-SØRENSEN
efter, at skotterne var nået frem på
stedet. At de to kørere dukkede op på
et tidligere tidspunkt, hæftede skot-
terne sig ikke ved. De troede blot, de
to benyttede tiden til jagt. Da skot-
terne havde fundet den bedste opstig-
ningsrute, og aftaledatoen var oprun-
den, blev slæderne læsset og under
stort besvær bragt frem på gletsche-
ren. Regnskabets time slog. Slædekø-
rerne skulle have deres afregning. Og
regningen lød på væsentlig mere, end
skotterne havde forestillet sig. For de
8 dages ventetid var lagt på. Gribbon
hævdede, at de to ikke skulle have
betaling for at være mødt 8 dage før
den aftalte tid. Hvortil den ene af
slædekørerne fastslog, at hvis Gribbon
hævdede, de var mødt før den aftalte
tid, var han så fuld af løgn, at han
måtte være „Djævelens søn“.
„Djævlesønnen" og al hans yngel
gjorde det godt med 21 førstebestig-
ninger. Schweizerne lå heller ikke på
den lade side, hvad deres 40 bestig-
ninger viser. Et imponerende tal, som
ingen ekspedition har overgået.
☆
Igen i 1964 gjorde danske bjergbe-
stigere sig bemærket her, ved at møde
op i et antal på ikke mindre end 25
ekspeditionsdeltagere. Den talstærke
ekspedition var et positivt udtryk for
den voksende interesse blandt danske
for bjergbestigning. Og hvad er mere
naturligt, end at danske er med til at
udforske de grønlandske bjerge.
☆
Rygtet om Schweizerland nåede i
1965 helt til Japan. 7 unge universi-
tetsstuderende tog den lange rejse med
tog gennem Rusland til Danmark og
videre med skib hertil. Det kneb med
at gøre sig forståelige for hinanden.
Deres engelsk var ikke godt, og læse-
ren kan vel tænke sig til mit japanske.
Men det opklaredes dog, at formålet
med den lange rejse var at bestige det
kun een gang bestegne Mont Forel.
Hvilken skuffelse har det ikke været,
efter i 21 dage at have stridt sig frem
til foden af bjerget fra landgangsste-
det ikke langt fra Kungmiut, at måtte
vende om efter 2 forgæves forsøg på
at nå toppen.
Nogle flotte toppe blev samme år
besteget af en dansk 7 mands ekspedi-
tion, der blandt sine deltagere talte
de 2 veteraner Erik Hoff og Jens Jen-
sen.
Ikke mindre end 8 nationer og mere
end 50 bjergbestigere har denne som-
mer bejlet til de stadig mange ubesteg-
ne bjerge i Schweizerland. For første
gang norske, engelske, svenske og
italienske bjergbestigere. Endvidere
tyske, schweiziske, danske og nok en-
gang japanske bjergbestigere.
De mange nationers bjergbestigere
har udvist en imponerende flid ved at
foretage mere end 100 førstebestignin-
ger. Alene det norsk-svenske hold un-
der ledelse af den himalayaerfarne
Kjell Friis Baastad og med nordens
bedste klatrer, Ralph Høibakk, på hol-
det, nåede 30 til dels meget vanskelige
toppe.
At japanerne i år nåede til tops på
Mont Forel, er der al mulig grund til
at glæde sig over.
☆
Det er forståeligt, at Schweizerland
som en magnet drager alverdens
bjergbestigere til sig. Måske skal man
selv have prøvet det for helt at for-
stå, hvilken oplevelse det er, efter
mange timers is- og klippeklatring
skridt for skridt at rykke bjergets
højeste punkt nærmere for til sidst at
stå på toppen. Som den første. Borte
er al træthedsfornemmelse. Man glæ-
der sig over udsigten. Og lidt over sin
egen formåen. Man er vel lidt opstemt.
AKADEMIETS
LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1937)
skriftlige årskursus,
faglig-eks.,
korrespondenteksamen.
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle,
forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjskole,
Horsens, Danmark.
De to danske bjergbestigere Erik
Hoff og Jens Jensen på en flot top.
Kavdlunåt KåKasiortartut mardluk, Erik
Hoff åma Jens Jensen, xéicap ingiane
alianaitsorssuarme.
Ganske naturligt trykker man hinan-
den i hånden som tak for en god tur.
Før man begynder nedstigningen, byg-
ger man en varde, hvori der ofte læg-
ges en kort beretning om førstebestig-
ningen. Een tager fotoapparatet op af
rygsækken for at fastholde nuet. Jeg
mindes endnu en førstebestigning,
hvor fotografen var i tvivl om af-
standsindstillingen, hvortil en anden
hurtigt svarede: „Træder du eet skridt
tilbage, skal du indstille på uendelig".
☆
Kræver opstigningen forsigtighed,
gør nedstigningen det ikke mindre.
For erfaringen viser, at de fleste uheld
netop sker her.
Heldigvis må man sige, at antallet
af uheld under bjergbestigning i Grøn-
land er meget små i sammenligning
med antallet i andre lande, hvor bjerg-
bestigning også dyrkes.
Flere faktorer bevirker, at man med
god ret kan sige, at det er meget sik-
kert at dyrke bjergbestigning her. —
Medens bjergbestigeren i Alperne ofte
er ude for pludselig vejrforandring,
møder han her til gengæld normalt
stabilt vejr, hvilket selvsagt er af stor
betydning for en turs sikre gennem-
førelse. Hvilken betydning det har, at
det er lyst hele døgnet rundt netop på
den tid, hvor ekspeditionerne ophol-
der sig her, behøver ingen nærmere
forklaring. I hvert fald ikke for bjerg-
bestigeren, der fra Alperne har vænnet
sig til at skulle være tilbage fra en
bjergbestigning, inden mørket sætter
ind.
De to alvorlige uheld, der ramte den
engelske ekspedition denne sommer,
giver heller ikke grund til at revidere
opfattelsen af, at det fortsat må siges
at være sikrere at klatre her end
mange andre steder.
Lige så sørgeligt det første uheld
var, lige så uforklarligt var det. En
sikker regel om, aldrig at bevæge sig
på en ukendt gletscher uden at være i
tov, blev ikke fulgt med det urimelige
uheld til følge, at en 28-årig bjerg-
bestiger styrtede i en gletscherspalte
og blev dræbt.
I det andet tilfælde havde man valgt
en opstigningsrute, hvor man erfa-
ringsmæssigt kan komme ud for sten-
slag og hermed også risikere løse sten.
Dette vidste englænderne naturligvis,
hvorfor de bar hjelme. Under nedstig-
ning løsnede der sig i følge englæn-
dernes egen beretning en stor sten un-
der den enes fod. Stenen ramte eks-
peditionens 44-årige leder i hovedet,
ødelagde hjelmen og forårsagede åbent
kraniebrud med døden som følge. Et
lige så sørgeligt og urimeligt dødsfald
som det første.
☆
Har de mange ekspeditioner betydet
en kærkommen afveksling i hverdagen
for visse her, har de for lokale båd-
ejere betydet en uventet ekstra ind-
tægt, hvad næppe nogen vil beklage
på et sted som dette, hvor enhver reel
indtjeningsmulighed er velkommen.
Det er nærliggende at tro, at de mange
ekspeditioner her har lagt den første
sten til turismens varde i Østgrøn-
land. Og hvilke naturlige muligheder
er der ikke for at bygge videre på
varden.
28