Atuagagdliutit - 25.05.1967, Side 10

Det hele er en jagtudflugt
I Julianehåb-bladet „K’aKortoK-
Kujatamio" har vi fundet føl-
gende betragtninger over de ud-
sendte:
De grunde, folk har haft til at kom-
me herop til Grønland, er oftest for-
bavsende, meget ofte forvirrende,
sjældent logiske.
Mange kommer herop for at få en
fjer i hatten, eller en roset i knap-
hullet, eller simpelt hen for at opnå
en pension. Andre kommer herop for
at få en fjer på, eller en bjørn, i den
tro, at her er de langt ude af skud-
linien. Atter andre kommer herop for
at få skud på en bjørn. Ja, en tidli-
gere distriktsingeniør rådede en ny
kollega til aldrig at gå i land uden en
eller anden slags kanon, da han ellers
ville blive ædt af bamser.
Mange kommer herop efter at have
læst Freuchen, drømmende om små
varme blødlemmede kvinders villige
hengivenhed, og ganske unge menne-
sker venter heroppe at møde eventy-
ret i dets oprindeligste form i Dan-
marks ødeste og vildeste natur, og
lader sig kontraktansætte ved en el-
ler anden statsinstitution, hvorefter
de opdager, at de er låst fast i den
sædvanlig civilisation.
De, der er ude efter en fjer i hat-
ten, opdager, at de er kommet langt
ud af skudlinien og trøster sig med at
få en bjørn på! De, der kommer for
at have en stadig fjer på, opdager hur-
tigt, at også her opkræves skatter og
alimentationsbidrag!
De, der ville have skud på en bjørn,
opdager, at man kan opholde sig åre-
vis heroppe på kontrakt uden at få
så meget som et glimt at se af natur-
livet heroppe. De er bundne på hæn-
der og fødder, og de søndage, de plan-
lægger at se landet, er det enten dår-
ligt vejr, eller de er for korte til at
komme derud, hvor det er.
De, der har læst Freuchen, opdager
hurtigt, hvordan der ser ud på vore
overbebyrdede sygehuses venerologi-
ske afdeling, og de ganske unge men-
nesker, dem er det, der overalt bliver
sat til det hårdeste og kedeligste ar-
bejde. De opdager, at vore byer er om
muligt endnu værre end den lands-
by, de kom fra. Eventyret må de fort-
sat drømme om.
Men, der findes jo de sjældne men-
nesker, som har været så uheldige at
møde en bjørn. Nogle overlever det!
Og ganske enkelte kategorier af kon-
traktansatte rejser jo ustandselig
rundt. Også mange af disse har stadig
en bjørn på og ender endda med alli-
gevel at få en fjer i hatten og over-
leve det med!
Og så er der endda dem, der bliver
anbragt ude i naturen, som regel læn-
ges disse uafladeligt efter civilisatio-
nen, ender med selv at betale deres
hjemrejse, og er glade, at de over-
hovedet har overlevet det!
N. E. Knutson.
Og så er der folk, der rejser herop
uden at få hverken fjer eller bjørne
i knaphullet, uden at få skud på hver-
ken varme blødlemmede kvinder eller
bjørne, uden at få nogen af disse ka-
tegorier på og uden at ønske noget så-
dant — og dog alligevel har en ganske
akceptabel grund til at rejse herop og
endda kommer til at holde af det og
overleve i bedste velgående, — tilmed
med en overvejende positiv indstilling
til samfundet heroppe!
(Red. Fly-Hansen).
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
m-,
I everton det er den vi kan li’
B -mild og god i piben dagen lang!
V
evertan ila manutK
pikunaik, pitsak tcatsundnge!
Arbejdernes valgnederlag
må være en lærestreg
Vi arbejdere byder det nye lands-
råd velkommen med håbet om, at
landsrådet med større omhu end hid-
til vil tage sig af arbejdernes proble-
mer.
Vi mener, at Inuit-partiet, der nu
har fået en repræsentant ind i lands-
rådet, vil få indflydelse især med hen-
blik på den private handel og dermed
også på prisudviklingen. Vi håber og-
så, at folkepensionsordningen, som
arbejdersammenslutningen kæmper
for, vil være at finde blandt de op-
gaver, som landsrådet vil tage sig af.
Vi vil minde landsrådet om, at ar-
bejdersammenslutningen lægger vægt
på, at man ved opførelse af industri-
anlæg må tænke på børnehaver, vug-
gestuer og betryggende boligforhold
for arbejderne. Vi kan som et eksem-
pel nævne Lindøværftet. På dette
værft var alle faciliteter klar, før det
blev åbnet. Hvis industrianlæggene
skal kunne svare sig, må man i pro-
jekteringen sikre gode arbejdsforhold.
Man kan ikke skaffe tilstrækkelig ar-
bejdskraft, hvis man ikke kan tilbyde
arbejderne betryggende faciliteter.
Der er overskud af arbejdskraft på
udsteder. Nogle udsteder har uden
tvivl mulighed for udbygning. På ud-
stederne har man ikke mulighed for
at give børnene en undervisning, der
står på højde med den undervisning,
som børnene i byerne får. Mange af
forældrene flytter ind til byerne af
hensyn til børnenes uddannelse. Den
fortvivlede boligsituation i byerne
kunne afhjælpes, hvis man kunne for-
syne udstederne med kvalificerede læ-
rerkræfter.
Hvis landsrådet nu på det kommen-
de møde skulle beskæftigede sig med
arbejdernes problemer så som ustabi-
litet og spiritus, så vil vi fra arbej-
dernes side ønske, at landsrådet giver
os lejlighed til at komme med rede-
gørelse. Landsrådet burde kende bag-
grunden for spiritusproblemet herop-
pe også for arbejdernes vedkommen-
de.
Grønlænderne må efterhånden over-
tage de eksisterende statsforetagender
i Grønland som værksteder og lig-
nende. I dag er det umuligt for en-
kelte grønlændere at overtage ma-
skinværksteder og lignende, fordi de
ikke har startkapital. Derfor må man
slække kravene med hensyn til eget
indskud, og så må man indføre en
mere lempelig afdragsordning.
Jeg vil benytte lejligheden til at
takke de vælgere, der har stemt på
arbejderorganisationens kandidater til
landsråds valget.
Gennem tillægsmandatordningen
prøvede vi på at få en repræsentant
ind i landsrådet, men vi led et stort
nederlag. Dette er forstemmende, men
vi har ikke tabt modet. Vi havde reg-
net for sikkert med de ca. 6000 stem-
meberettigede arbejdere. Vi kunne
have opstillet flere kandidater, men
vi var for sikre på at opnå et tilfreds-
stillende resultat.
Skuffelsen er stor. Valget har lært
os, at der altid er problemer forbun-
det med nyordninger. Vi må organi-
sere os bedre for at opnå politisk re-
præsentation.
Endnu i fire år kommer vi til at
savne en repræsentant i landsrådet,
men det er vor egen fejl. Vi kender
endnu ikke vort medansvar i det po-
litiske liv og mener, at alt skulle blive
ved det gamle. Tanken om ligestilling
er endnu fremmed for mange i Grøn-
HYGIEJNISKE ARTIKLER
De verdenskendte, luftprøvede latex-
varer al ubegrænset holdbarhed, 3-5
års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40
- 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15
stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. 1 fri-
mærker ell. eftkv. Prisliste 1 lukket ku-
vert uden afsenderadresse gratis.
nåpaufipilungnuf IgdlersQflf
pflt sllarssuarme lllslmanekardluartut
silåinarmik putdi agdlugit mlsillgtagkat
klgdlekångltsumik pluslnåussuslgdllt,
uklut 3—5 uningatlneKarsInaunerming-
nut Kularnavéncuslgkat, kr. 2,50—5 20—
6,40—8,40 dusinimut. åssiglngltsut 15-lt
mlsillgutlgssatut nagsiuneKarsInåuput
aklllutlgaluglt 6 kr. frlmærklngordluglt
lmaldnlt tlgunerlne aklligagssångordlu-
glt. akit nalunaerssfltait agdlagkat phå-
nut matussamut lkivdlugit akekångit-
sumlk nagsiunekåsåput sumit piner t
nalunaemagit.
City en gros Lager
Larsbjørnstræde 5 - København K.
Telf. (01) 11 25 40.
land, men vi må gøre vort for at op-
nå den.
Grønlands arbejdere har stor andel
i produktionen. De må have et forum
til varetagelse af deres interesser. Med
dette for øje blev der på arbejder-
kongressen sidste år vedtaget, at man
nedsætter et udvalg, der skal forbe-
rede oprettelsen af et grønlandsk ar-
bejderparti. Dette er den rette vej til
at gøre arbejderne mere politisk be-
vidste.
Men vi har vor faglige organisation,
hvor vi drøfter vore problemer. Vi må
gennem vores organisation fra i dag
af begynde på forberedelserne til at
oprette et arbejderparti. Når lands-
rådet blandt sine 17 medlemmer tæl-
ler to præster og to kateketer, må vi
også prøve på at få arbejderne repræ-
senteret ind i landsrådet.
Arbejderne må ikke tabe modet.
Tillægsmandatordningen, der skulle
gøre det muligt at opnå repræsenta-
tion i landsrådet for organisationerne,
virkede ikke efter hensigten. Vi i
Grønland er vant til at stemme på
folk i statens tjeneste, men sådan kan
det ikke blive ved. Vi arbejdere må
bedre udnytte de muligheder, som til-
lægsmandatordningen giver os adgang
til. Vi helmer ikke, før vi får en re-
præsentant ind i landsrådet.
OdåK Olsen.
Partipolitik
i Grønland
I en kommentar om landsråds-
valget skriver „Vendsyssel Ti-
dende":
Der er ved at blive indført politik
på Grønland i vor hjemlige partidelte
forstand. Dette må man konstatere,
hvad enten man nu synes om det eller
ej. Til gengæld må man også konsta-
tere, at det går langsomt, forhåbent-
lig et tegn på, at det er en organisk
vækst, der sker.
Landsrådsvalget blev i første række
en bekræftelse på den gammelkendte
grønlandske situation, hvor personer-
ne spiller en større rolle end politiske
eller erhvervsmæssige grupperinger.
For første gang var der, som følge af
indførelsen af en tillægsmandatord-
ning, opstillet egentlige politiske li-
ster, men hverken arbejdersammen-
slutningen eller fisker- og fangerfor-
eningen slap gennem nåleøjet. Kun
Inuit-partiet, der nærmest er midt-
punktsøgende, fik valgt en mand ind
i Godthåb, og der er ingen tvivl om,
at købmand Thomas Berthels mere
blev valgt takket være en dygtig ind-
sats for befolkningen på et udsted,
hvor han var bestyrer i en årrække,
end på grund af sit partis politik —
det ses af, at partiformanden, pro-
gramsekretær Ulrik Rosing led et for-
smædeligt nederlag.
På denne baggrund er det opsigt-
vækkende, at folketingsmand Knud
Hertling nu har bekendt kulør. Han
vil oprette et grønlandsk socialdemo-
krati, for at sig det kort. Det kan ikke
egentlig overraske nogen, da han en
gang har været med til at redde en
regering Krag. Men der er nok grund
til at gøre opmærksom på, at vi der-
med formentlig til næste folketings-
valg for første gang vil stå i den situa-
tion, at mindst to partier opstiller i
den grønlandske nordkreds, hvor Hert-
ling i 1966 valgtes ved fredsvalg, tak-
ket være sin rent personlige position.
Dermed bliver der for alvor indført
politik på Grønland, og for første gang
vil grønlænderne kunne komme i den
situation at måtte overveje, om de
skal stemme imod personlige hensyn
til en kandidat.
Der er grund til at gøre opmærk-
som på — blandt meget andet — a^
en af følgerne af dette må blive en
tilpasning af folketingsvalgloven, så
der indføres forholdstalsvalg for hele
Grønland efter samme retningslinier
som herhjemme.
De to grønlandske mandater må her-
efter fordeles efter en normal valg-
kamp for hele Grønland, som mere
og mere bliver ét område, ligesom
det gælder for Færøernes vedkom-
mende.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
\
10