Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Page 10

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Page 10
Det hele er en jagtudflugt I Julianehåb-bladet „K’aKortoK- Kujatamio" har vi fundet føl- gende betragtninger over de ud- sendte: De grunde, folk har haft til at kom- me herop til Grønland, er oftest for- bavsende, meget ofte forvirrende, sjældent logiske. Mange kommer herop for at få en fjer i hatten, eller en roset i knap- hullet, eller simpelt hen for at opnå en pension. Andre kommer herop for at få en fjer på, eller en bjørn, i den tro, at her er de langt ude af skud- linien. Atter andre kommer herop for at få skud på en bjørn. Ja, en tidli- gere distriktsingeniør rådede en ny kollega til aldrig at gå i land uden en eller anden slags kanon, da han ellers ville blive ædt af bamser. Mange kommer herop efter at have læst Freuchen, drømmende om små varme blødlemmede kvinders villige hengivenhed, og ganske unge menne- sker venter heroppe at møde eventy- ret i dets oprindeligste form i Dan- marks ødeste og vildeste natur, og lader sig kontraktansætte ved en el- ler anden statsinstitution, hvorefter de opdager, at de er låst fast i den sædvanlig civilisation. De, der er ude efter en fjer i hat- ten, opdager, at de er kommet langt ud af skudlinien og trøster sig med at få en bjørn på! De, der kommer for at have en stadig fjer på, opdager hur- tigt, at også her opkræves skatter og alimentationsbidrag! De, der ville have skud på en bjørn, opdager, at man kan opholde sig åre- vis heroppe på kontrakt uden at få så meget som et glimt at se af natur- livet heroppe. De er bundne på hæn- der og fødder, og de søndage, de plan- lægger at se landet, er det enten dår- ligt vejr, eller de er for korte til at komme derud, hvor det er. De, der har læst Freuchen, opdager hurtigt, hvordan der ser ud på vore overbebyrdede sygehuses venerologi- ske afdeling, og de ganske unge men- nesker, dem er det, der overalt bliver sat til det hårdeste og kedeligste ar- bejde. De opdager, at vore byer er om muligt endnu værre end den lands- by, de kom fra. Eventyret må de fort- sat drømme om. Men, der findes jo de sjældne men- nesker, som har været så uheldige at møde en bjørn. Nogle overlever det! Og ganske enkelte kategorier af kon- traktansatte rejser jo ustandselig rundt. Også mange af disse har stadig en bjørn på og ender endda med alli- gevel at få en fjer i hatten og over- leve det med! Og så er der endda dem, der bliver anbragt ude i naturen, som regel læn- ges disse uafladeligt efter civilisatio- nen, ender med selv at betale deres hjemrejse, og er glade, at de over- hovedet har overlevet det! N. E. Knutson. Og så er der folk, der rejser herop uden at få hverken fjer eller bjørne i knaphullet, uden at få skud på hver- ken varme blødlemmede kvinder eller bjørne, uden at få nogen af disse ka- tegorier på og uden at ønske noget så- dant — og dog alligevel har en ganske akceptabel grund til at rejse herop og endda kommer til at holde af det og overleve i bedste velgående, — tilmed med en overvejende positiv indstilling til samfundet heroppe! (Red. Fly-Hansen). V. NIELSEN’s STENHUGGERI ujaragtagssiortarfik Vestre Kirkegårdsalle 28 — Kbhvn. SV. — Danmark. m-, I everton det er den vi kan li’ B -mild og god i piben dagen lang! V evertan ila manutK pikunaik, pitsak tcatsundnge! Arbejdernes valgnederlag må være en lærestreg Vi arbejdere byder det nye lands- råd velkommen med håbet om, at landsrådet med større omhu end hid- til vil tage sig af arbejdernes proble- mer. Vi mener, at Inuit-partiet, der nu har fået en repræsentant ind i lands- rådet, vil få indflydelse især med hen- blik på den private handel og dermed også på prisudviklingen. Vi håber og- så, at folkepensionsordningen, som arbejdersammenslutningen kæmper for, vil være at finde blandt de op- gaver, som landsrådet vil tage sig af. Vi vil minde landsrådet om, at ar- bejdersammenslutningen lægger vægt på, at man ved opførelse af industri- anlæg må tænke på børnehaver, vug- gestuer og betryggende boligforhold for arbejderne. Vi kan som et eksem- pel nævne Lindøværftet. På dette værft var alle faciliteter klar, før det blev åbnet. Hvis industrianlæggene skal kunne svare sig, må man i pro- jekteringen sikre gode arbejdsforhold. Man kan ikke skaffe tilstrækkelig ar- bejdskraft, hvis man ikke kan tilbyde arbejderne betryggende faciliteter. Der er overskud af arbejdskraft på udsteder. Nogle udsteder har uden tvivl mulighed for udbygning. På ud- stederne har man ikke mulighed for at give børnene en undervisning, der står på højde med den undervisning, som børnene i byerne får. Mange af forældrene flytter ind til byerne af hensyn til børnenes uddannelse. Den fortvivlede boligsituation i byerne kunne afhjælpes, hvis man kunne for- syne udstederne med kvalificerede læ- rerkræfter. Hvis landsrådet nu på det kommen- de møde skulle beskæftigede sig med arbejdernes problemer så som ustabi- litet og spiritus, så vil vi fra arbej- dernes side ønske, at landsrådet giver os lejlighed til at komme med rede- gørelse. Landsrådet burde kende bag- grunden for spiritusproblemet herop- pe også for arbejdernes vedkommen- de. Grønlænderne må efterhånden over- tage de eksisterende statsforetagender i Grønland som værksteder og lig- nende. I dag er det umuligt for en- kelte grønlændere at overtage ma- skinværksteder og lignende, fordi de ikke har startkapital. Derfor må man slække kravene med hensyn til eget indskud, og så må man indføre en mere lempelig afdragsordning. Jeg vil benytte lejligheden til at takke de vælgere, der har stemt på arbejderorganisationens kandidater til landsråds valget. Gennem tillægsmandatordningen prøvede vi på at få en repræsentant ind i landsrådet, men vi led et stort nederlag. Dette er forstemmende, men vi har ikke tabt modet. Vi havde reg- net for sikkert med de ca. 6000 stem- meberettigede arbejdere. Vi kunne have opstillet flere kandidater, men vi var for sikre på at opnå et tilfreds- stillende resultat. Skuffelsen er stor. Valget har lært os, at der altid er problemer forbun- det med nyordninger. Vi må organi- sere os bedre for at opnå politisk re- præsentation. Endnu i fire år kommer vi til at savne en repræsentant i landsrådet, men det er vor egen fejl. Vi kender endnu ikke vort medansvar i det po- litiske liv og mener, at alt skulle blive ved det gamle. Tanken om ligestilling er endnu fremmed for mange i Grøn- HYGIEJNISKE ARTIKLER De verdenskendte, luftprøvede latex- varer al ubegrænset holdbarhed, 3-5 års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40 - 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15 stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. 1 fri- mærker ell. eftkv. Prisliste 1 lukket ku- vert uden afsenderadresse gratis. nåpaufipilungnuf IgdlersQflf pflt sllarssuarme lllslmanekardluartut silåinarmik putdi agdlugit mlsillgtagkat klgdlekångltsumik pluslnåussuslgdllt, uklut 3—5 uningatlneKarsInaunerming- nut Kularnavéncuslgkat, kr. 2,50—5 20— 6,40—8,40 dusinimut. åssiglngltsut 15-lt mlsillgutlgssatut nagsiuneKarsInåuput aklllutlgaluglt 6 kr. frlmærklngordluglt lmaldnlt tlgunerlne aklligagssångordlu- glt. akit nalunaerssfltait agdlagkat phå- nut matussamut lkivdlugit akekångit- sumlk nagsiunekåsåput sumit piner t nalunaemagit. City en gros Lager Larsbjørnstræde 5 - København K. Telf. (01) 11 25 40. land, men vi må gøre vort for at op- nå den. Grønlands arbejdere har stor andel i produktionen. De må have et forum til varetagelse af deres interesser. Med dette for øje blev der på arbejder- kongressen sidste år vedtaget, at man nedsætter et udvalg, der skal forbe- rede oprettelsen af et grønlandsk ar- bejderparti. Dette er den rette vej til at gøre arbejderne mere politisk be- vidste. Men vi har vor faglige organisation, hvor vi drøfter vore problemer. Vi må gennem vores organisation fra i dag af begynde på forberedelserne til at oprette et arbejderparti. Når lands- rådet blandt sine 17 medlemmer tæl- ler to præster og to kateketer, må vi også prøve på at få arbejderne repræ- senteret ind i landsrådet. Arbejderne må ikke tabe modet. Tillægsmandatordningen, der skulle gøre det muligt at opnå repræsenta- tion i landsrådet for organisationerne, virkede ikke efter hensigten. Vi i Grønland er vant til at stemme på folk i statens tjeneste, men sådan kan det ikke blive ved. Vi arbejdere må bedre udnytte de muligheder, som til- lægsmandatordningen giver os adgang til. Vi helmer ikke, før vi får en re- præsentant ind i landsrådet. OdåK Olsen. Partipolitik i Grønland I en kommentar om landsråds- valget skriver „Vendsyssel Ti- dende": Der er ved at blive indført politik på Grønland i vor hjemlige partidelte forstand. Dette må man konstatere, hvad enten man nu synes om det eller ej. Til gengæld må man også konsta- tere, at det går langsomt, forhåbent- lig et tegn på, at det er en organisk vækst, der sker. Landsrådsvalget blev i første række en bekræftelse på den gammelkendte grønlandske situation, hvor personer- ne spiller en større rolle end politiske eller erhvervsmæssige grupperinger. For første gang var der, som følge af indførelsen af en tillægsmandatord- ning, opstillet egentlige politiske li- ster, men hverken arbejdersammen- slutningen eller fisker- og fangerfor- eningen slap gennem nåleøjet. Kun Inuit-partiet, der nærmest er midt- punktsøgende, fik valgt en mand ind i Godthåb, og der er ingen tvivl om, at købmand Thomas Berthels mere blev valgt takket være en dygtig ind- sats for befolkningen på et udsted, hvor han var bestyrer i en årrække, end på grund af sit partis politik — det ses af, at partiformanden, pro- gramsekretær Ulrik Rosing led et for- smædeligt nederlag. På denne baggrund er det opsigt- vækkende, at folketingsmand Knud Hertling nu har bekendt kulør. Han vil oprette et grønlandsk socialdemo- krati, for at sig det kort. Det kan ikke egentlig overraske nogen, da han en gang har været med til at redde en regering Krag. Men der er nok grund til at gøre opmærksom på, at vi der- med formentlig til næste folketings- valg for første gang vil stå i den situa- tion, at mindst to partier opstiller i den grønlandske nordkreds, hvor Hert- ling i 1966 valgtes ved fredsvalg, tak- ket være sin rent personlige position. Dermed bliver der for alvor indført politik på Grønland, og for første gang vil grønlænderne kunne komme i den situation at måtte overveje, om de skal stemme imod personlige hensyn til en kandidat. Der er grund til at gøre opmærk- som på — blandt meget andet — a^ en af følgerne af dette må blive en tilpasning af folketingsvalgloven, så der indføres forholdstalsvalg for hele Grønland efter samme retningslinier som herhjemme. De to grønlandske mandater må her- efter fordeles efter en normal valg- kamp for hele Grønland, som mere og mere bliver ét område, ligesom det gælder for Færøernes vedkom- mende. HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI HOLBÆK umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo \ 10

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.