Atuagagdliutit - 12.10.1967, Qupperneq 3

sume inungorsimanerup
Skrabet byggeri giver
kun tvivlsom besparelse
Mindre etagehustype genindføres i boligbyggeriet. — Gennemsnitsfamilien
bor langt under dansk niveau. — Rationalisering giver større boliger til
samme pris.
En mindre etagehustype med 19 lejligheder i to etager vil efter flere års pause
i de kommende år vende tilbage til det grønlandske boligbyggeri i let ændret
form. Der ligger en række huse af denne type i Godthåb, og en boligvaneunder-
søgelse i sommer har vist ,at denne husstørrelse er meget populær. Det stemmer
overens med danske sociologiske undersøgelser, hvoraf det fremgår, at en bolig-
blok med ca. 20 familier fremmer en acceptabel form for nabokontakt, oplystes
det på De grønlandske Kvindeforeningers boligseminar i Godthåb.
(xup. sujugdl. nangitav.)
iluamérsoK tamatumuna pilersineKar-
sinaussoK.
sujuligtaissup arajutsisimångine-
rarpå iliniagaKarsimassut angneru-
ssumik akilerneKarnigssåt aningau-
ssarsiortunut avdlanut åma suniu-
kumårtoK, Kularinginerarpåle auli-
sartut sulissartutdlo angnerussumik
nåmagsissaKarnialerumårtut atug-
kamikut pitsångorsaivfigineKaru-
nik.
akilerårtartut KanoK
OKarumåpat?
Peter Heilmann navsuiauteicarpoK
sume inungorsimanerup tungavigisså-
nik. kalåtdlit nangminerssordlutik
inutigssarsiortut pivdlugit sume inu-
ngorsimaneK G-60-ip akuerssorsima-
vå, sujunersuteKartutdle pingasut ar-
dlåinåtalunit tåuko pingåruteKaKissut
QKautsimik atautsimigdlunit erKåingi-
lai.
ajornångitsorujugssuvoK akikitdlu-
nilo sume inungorsimaneK issornartor-
siusavdlugo. ilumortordle tåssa taima-
tut årxinex G-60-ip nåmaginartisimå-
ngitdluinarmago. sume inungorsima-
neK G-60-ip piliaringilå. nunavtine
åssigingisitsineKartuarsimavoK nuna-
siaxarnerup autdlarterrcårneranitdle,
G-60-imile sulinex kingunexarsimavoK
akigssautitigut åssiglngisitsinerup
migdlisineKangåtsiarneranik. angunia-
gaussariaKartordlo tåssa kalåtdlit a-
kigssautaisa xavdlunåt akigssautåinut
ångukiartuårnigssåt, ajornakusortoru-
jugssuvordle årxinigssamik sujuner-
suteKåsavdlune folketingip taimatut
(Fortsat fra forsiden).
ikke forvente, at en sådan hjemstavns-
kærlighed kunne opelskes i Grønland.
Formanden var klar over, at en
forhøjelse af de uddannedes løn-
ninger ville smitte af på andre
grupper, men han var overbevist
om, at fiskere og arbejdere ville
være indstillet på en større ydelse,
når deres kår forbedredes.
hvad siger skatteborgerne?
Peter Heilmann gjorde rede for grund-
ideen med fødestedskriteriet. Det var
af hensyn til den grønlandske frier-
hverver, G-60 gik ind for fødesteds-
kriteriet, men de tre forslagsstillere
havde ikke med et ord nævnt disse
meget vigtige grupper.
Det var meget nemt og billigt at kri-
tisere fødestedskriteriet. Sandheden
var den, at man i G-60 ikke var til-
freds med den nødvendige ordning.
Det var ikke G-60, som skabte føde-
stedskriteriet. Forskelsbehandlingen
havde eksisteret lige fra kolonisatio-
nens begyndelse, men arbejdet i G-60
betød en betydelig udjævning af løn-
forskellen. Målet måtte også være en
fortsat tilnærmelse til danske lønnin-
ger, men det var meget vanskeligt at
foreslå en løsning, som folketinget og
dermed de danske skatteborgere kunne
gå ind for.
Peter Heilmann var betænkelig ved,
at man stillede de udsendte lønmæs-
sigt ringere end i Danmark. Det kunne
få de alvorligste konsekvenser for
Grønland. Imidlertid ville han gerne
støtte tanken om, at man prøvede at
finde en sejlrende gennem de ufrem-
Torskefiskeriet
Totalindhandlingen af torsk i årets
første ni måneder var på 18.667 tons,
en tilbagegang på 1205 tons i forhold
til samme tidspunkt i fjor.
I de enkelte distrikter er følgende
Resultater opnået: Sukkertoppen: 4129
tons (+ 1069), Godthåb Fiskeindustri
A/S, inel. Fiskenæsset: 3938 (-f- 304),
Holsteinsborg: 2134 (-f- 1346), Juliane-
håb: 2008 (+ 385), Egedesminde: 1737
(■*• 1008), Frederikshåb: 1706 (-f- 62),
Nanortalik: 1060 (+ 504), Narssas: 728
(+ 33), Godthåb: 631 (-H 116), Angmag-
ssalik; 307 (-i- 51, Jakobshavn: 141
(~r- 158), Christianshåb: 97 (-f- 67) og
Godhavn 51 (-H 84).
I forhold til indhandlingerne i 1966
°g i 1962 er der tale om en tilbagegang
På henholdsvis 6,1 og 31,4 pct., og i
forhold til indhandlingerne i 1965, 1964
°g 1963 er der tale om en fremgang
På henholdsvis 21,3, 55,8 og 4,6 pct.
Af indhandlingen i hele Grønland
Udgjorde KGH’s linebådes anden 7,4
Pct. (1374 tons) mod 10,2 pct. (2023 tons)
i 1966. Den totale tilbagegang i line-
bådenes torskeindhandling er 649 tons
eiler 32,1 pct.
kavdlunåt akilerårtartut akuerisinau-
ssånik.
Peter Heilmannip nangånartoKarti-
på Kavdlunåt aggersitat akigssautimi-
kut Danmarkimingarnit nåkanganeru-
lernigssåt, oKardlune tamåna imåinåu-
ngitsorujugssuarmik nunavtinut ki-
nguneKarsinaussoK. taimåikaluartor-
dle tapersersorumavå arKinigssamut
avKutigssarsiussinigssaK, nunavtine
akigssautit manilarssuartutdlusoK piu-
minaitsigissut tungaisigut.
Jørgen Olsenip ersserKigsarpå sume
inungorsimaneK pérneKaraluarpat ili-
magissariaKångitsoK nunavtine kikut
tamarmik Kavdlunåtut aggersitatut
atuganalernigssåt, kalåtdlime amer-
dlanissut isumaKartarunarmata sume
inungorsimaneK pérneKarpat tåssa
Kavdlunåtut aggersitatut akigssaute-
KartOKalisassoK. taimåitoKarnaviångi-
lardle.
akigssautit tungaisigut eKungåssu-
taussut måna ima agtigilersimåput ig-
dlersorneKarsinaujungnaersimavdlu-
tik. taimaingmat måna pivfigssångor-
simavoK udvalgeKalersitsisavdlune a-
kigssautinut tungassunik tamanik ag-
ssaissugssanik.
inatsisit akuerissånik
åssiglngisitsineKåsava?
Marius Abeisen: akigssautinut tu-
ngassut nunavta OKalugtuarissaunera-
nut atatitdlugit issigissariaKarput. u-
vagut kalåtdlit akilernerdlugaujuarsi-
mavugut atorfigtigutdlo atdleKutau-
juarsimavdluta ukiorpagssuarne. Ka-
ngaunerussoK åssiglngisitsineK tamå-
na pissariaKarsimavoK, kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo iliniartitaunermikut inoKa-
tigigtut atugkatigut kulturikutdlo ni-
kingasimaKingmata. månale nikingå-
kommelige isskruninger, som lønpoli-
tikken i Grønland bød på.
Jørgen Olsen understregede, at af-
skaffelsen af fødestedskriteriet ikke
ville betyde, at alle i Grønland fik en
udsendt status. Mange grønlændere
havde opfattet afskaffelsen af føde-
stedskriteriet som en lønmæssig lige-
stilling med de udsendte. Men det ville
langt fra blive tilfældet.
Skævhederne i de forskellige løn-
systemer var nu så store, at de ikke
længere kunne forsvares. Derfor var
tiden inde til at nedsætte et udvalg til
at kulegrave hele lønspørgsmålet.
FORSKELSBEHANDLING AD
LOVGIVNINGENS VEJ
Marius Abeisen: Lønspørgsmålet må
ses i historisk sammenhæng. Vi grøn-
lændere har været underbetalt og be-
klædt underordnede stillinger i mange,
mange år. Før i tiden var denne for-
skelsbehandling nødvendig. Der var jo
stor forskel mellem danske og grøn-
lændere, hvad angik uddannelse og det
sociale og det kulturelle stade. Nu er
forskellen i mange tilfælde så lille,
at den er ved at blive udvisket.
Det kan gå an med forskelsbehand-
ling, der bygger på naturlige forud-
sætninger, men det er altid farligt, når
man vil opretholde forskelsbehandlin-
gen ad lovgivningens vej.
Karl Skou gjorde gældende, at for-
udsætningerne for fødestedskriteriets
opretholdelse i dag ikke var de samme,
som da kriteriet blev indført i sin tid.
Elisabeth Johansen betegnede føde-
stedskriteriet som en sort plet på Grøn-
lands historie. Hun mente ikke, at kri-
teriet havde medført tilfredsstillende
forbedringer hverken for fiskere, fan-
gere eller fåreavlere. Ungdommen i
Grønland higede efter ligestilling med
sine danske jævnaldrende. Men føde-
stedskriteriet var den mur, som de
unge grønlændere altid løb panden
imod. De kunne dygtiggøre sig så me-
get de ville, men de ville aldrig opnå
lønmæssig ligestilling.
Om galt skulle være, ville Elisabeth
Johansen hellere se 10-års-reglen
(hjemstavnskriteriet) genindført. Det
var imidlertid ikke en farbar vej. Der-
for måtte fødestedskriteriet afskaffes
og erstattes med et kvalifikationskrite-
rium.
Formanden udtalte til slut, at man i
dag havde kvalifikationskriterium i
form af dispensationen. Den var bare
fordækt og tildeltes på et meget til-
fældigt grundlag. Nu måtte man lega-
lisere dispensationen ved at indføre
kvalifikationskriteriet. Man kunne
ikke længere spærre uddannede grøn-
lændere, der skulle erstatte udsendte,
vejen til Grønland.
Man måtte ikke nøjes med at standse
ved fødestedskriteriet, fordi man en-
gang havde vedtaget det. Nu må man
tage dette spørgsmål op igen, selv om
man ikke på forhånd ved, hvilke resul-
tater man vil nå frem til.
Julut.
ssut tamåna ima mikitigilersimavoK
agdlåt Kavsitigut nungutdluinalersutut
oKautigissariaKardlune.
åssiglngisitsineK atugarissat taimåi-
tugssautitåt ingassagissagssåungilax,
ulorianartordliuna åssiglngisitsineK a-
tatiniarneKartarångat inatsisit avxu-
tigalugit.
Karl Skou nalunaerpoK sume inu-
ngorsimanerup atatiniagauneranut pi-
ssutigitiniagkat uvdlumikut avdlau-
ssut taimane sume inungorsimanerup
atulersineKarneraningarnit.
Elisabeth Johansenip sume inungor-
simaneK tåssaunerarpå nunavta oxa-
lugtuarissaunerane ipertarssuardlusoK,
isumaKånginerarpordlo tamåna nåma-
ginartumik nagsataKarsimassoK auli-
sartunut, piniarlunut savautilingnut-
dlunit. nunavtine inusugtut Danmark-
ime ilutimingnut nagdlersutilernigssaK
anguniarpåt. sumile inungorsimaneK
tåssaujuåsaoK Karmax aporfigssauju-
artugssax. kalåtdlit inusugtut xanor-
dlunit pikorigsartigisinåuput, akig-
ssautitigutdle nagdlersutilernigssaK
angungisåinartugssauvåt.
avdlatut ajornåsagpat Elisabeth
Johansenip ajunginerutikumavå ukiut
Kulit Danmarkimisimanigssamik ma-
ligtarissagssap atulerserKingneKarnig-
sså. tamånale avKutigssåungilaK ilua-
mérsoK. taimaingmat sume inungorsi-
maneK pértariaKarpoK taorserneKar-
dlunilo pisinåussuseK maligdlugo akig-
ssausemeKartarnermik.
sujuligtaissoK naggatågut OKause-
KarpoK uvdlumikut akilersuineKarér-
sok pisinåussuseK najorKutaralugo,
tåssa Kavdlunåtut akigssauserneKar-
tarnigssamik ingmikut akuerssissarni-
kut. tåunale tålutatutdlusoK ipoK ator-
tineKarneralo piviussumik tungave-
Karsorinarane. taimaingmat iluamér-
sumik atortugssångortitariaKarpoK pi-
sinéussuseK tungavigalugo akigssausi-
ssarnikut. kalåtdlit iliniarsimassut
Kavdlunånik taorsiniartugssat maunga
uternigssamut matusimaneKåinarsi-
nau j ungnaerput.
sume inungorsimaneK nåmaglnarta-
riaKångilaK, akuerineKarsimangmat
pissutiglnardlugo. måna aperxut ta-
måna suliarerKigtariaKalerpoK, måssa
sujumut ilisimarérsinåungikaluardlu-
go tamatumuna angussagssat Kanok
itujumårnersut.
Julut
Gamle penge sælges til
fordel for velgørenhed
Ministeriet for Grønland har henstil-
let, at grønlandske kreditsedler og
mønter til en værdi af fem miil. kr.
bliver sat til side. Efter Peter Heil-
manns forslag sidste år skal disse
gamle sedler og mønter købes af lands-
kassen og sælges til møntsamlere, og
det indkomne beløb skal benyttes til
velgørende formål.
Formanden sagde i landsrådet, at sa-
gen er forelagt Nationalbanken af
Ministeriet for Grønland. Peter Heil-
mann udtrykte håb om, at ministeriet
opnår gode resultater i sine bestræbel-
ser.
F orbrugerud valg
også i bygderne
Landsrådet vedtog at ændre lands-
rådsvedtægten om forbrugerudvalg og
forbrugerråd. Det skete dels for at
imødekomme ønsket om, at også større
bygder kan oprette forbrugerudvalg,
dels for at ændre sammensætningen
af forbrugerrådet, så landsrådsforman-
den afløser landshøvdingen som for-
mand.
Forslagsstilleren Aron Davidsen,
Angmagssalik, gjorde opmærksom på,
at forbrugerudvalgene i byerne ikke
var i stand til at overskue de vanske-
ligheder, der opstod omkring varefor-
syningen af bygderne. Flere medlem-
mer påpegede, at pakhusene i byg-
derne er for små og derfor opstår der
hurtigt knaphed på visse varegrupper,
og der går alt for ofte måneder, inden
de varer, udstedsbestyreren rekvirerer,
kommer frem.
De mange privatbiler
skaber problemer
Det stigende antal private person-
biler i de grønlandske byer må fore-
komme betænkelig på længere sigt,
hedder det i en GTO-rapport om by-
planarbejdet til landsrådet. De eksi-
sterende vejnet er kun beregnet til en
behersket erhvervsbetonet trafik.
Konsekvensen af en uhæmmet ud-
vikling vil blive krav om vejanlæg og
parkeringsarealer i et omfang, som
vanskeligt kan opfyldes, hedder det
videre i rapporten. GTO går ind for, at
der udvikles kollektive trafiksystemer,
samtidig med at man finder midler til
at begrænse den eksplosive udvikling
inden for den private motorisering.
DE SIDSTE KVADRATMETER
Under diskussionen om boligbygge-
riets politiske og økonomiske forud-
sætninger oplyste direktør Ove Hove,
Byggecentrum, at ifølge en undersø-
gelse foretaget i Danmark kunne man
kun spare 10 pct. af byggeomkostnin-
gerne ved at bygge små skrabede lej-
ligheder. Det er installationer som køk-
ken, badeværelse, varme etc., som alle
lejligheder skal have, der koster penge,
mens de sidste kvadratmeter til at gøre
en lejlighed mere rummelig ikke bliver
nær så kostbare. Og de i første omgang
sparede penge kommer man siden af
med igen med flere hundrede procents
rente i form af vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter.
Arkitekt Ole Johannesen, GTO, be-
kræftede Ove Hoves udtalelse og er-
klærede, at kvadratmeterprisen ikke
længere var nogen præcis værdimåler
for byggeomkostninger. Almindelige
rum kostede forholdsvis ikke nær så
meget som installationsfyldte rum.
GTO er nylig gået ind for at ned-
skære byggeomkostningerne ved at
sænke byggeriets standard ned i nær-
heden af det danske sociale boligbyg-
geris niveau.
UUNDGÅELIG ENSFORMIGHED
Fra seminardeltagernes side bekla-
gedes det ensformige elementbyggeri,
hvor den ene lejlighed ligner den an-
den. Heroverfor anførte de sagkyndige,
at denne rationaliserede form for byg-
geri havde holdt byggeomkostningerne
nede på samme niveau som for fire
år siden, selv om der i løbet af disse
fire år var sket prisstigninger på til-
sammen 20 pct. I det moderne byggeri
var der faktisk tale om fabriksfrem-
stilling, og forbrugerne måtte lige som
ved bilkøb acceptere, at andre havde
nøjagtig samme model.
HVER 9. GRØNLÆNDER
BOR SANERINGSMODENT
Oplægget til diskussionen blev givet
af konstitueret landshøvding Claus
Bornemann. Han oplyste, at 62 pct.
af de nuværende boliger var byg-
get efter boligstøttebekendtgørelsens
ikrafttræden i 1953. Man regnede stort
set med ,at halvdelen af det aktuelle
boligbyggeri skulle rumme befolk-
ningstilvæksten, mens den anden halv-
del skulle gøre det muligt at „tynde
ud“ i overbefolkede lejligheder og
rømme saneringsmodne huse. I denne
forbindelse efterlyste han ensartede
retningslinier for, hvornår en bolig
må betragtes som saneringsmoden.
Retningslinierne varierer fra kommune
til kommune, og man har kun et usik-
kert skøn, gående ud på, at 12 pct. af
boligerne i Grønland er sanerings-
modne, og at ca. 11 pct. af befolknin-
gen bor i saneringsmodne boliger.
HALVDELEN AF BØRNENE
DELER BOLIG MED 7 ANDRE
Videre oplyste Claus Bornemann, at
lejlighederne i Grønland gennemsnit-
ligt ikke alene er mindre end lejlighe-
derne i Danmark, de rummer også
flere mennesker. I Danmark er lej-
lighedernes gennemsnitsstørrelse 75-80
kvadratmeter, mens man i Grønland
først i år er nået frem til at bygge
boligblokke med et gennemsnitsareal
på 72 kvadratmeter pr. lejlighed. I
Danmark bor der 3,1 person i hver lej-
lighed, i Grønland 5,6 — hvilket dog
delvist kan forklares ved det større
antal børn i den grønlandske gennem-
snitsfamilie — 2,7 mod 0,8 i Danmark.
Antallet af voksne pr. bolig er i Grøn-
land 2,9 mod 2,3 i Danmark. I 25 pct.
af alle grønlandske boliger bor der 8
eller flere personer, og halvdelen af
alle børn og unge under 15 år bor i
boliger med 8 eller flere beboere.
HVEM HAR RÅD TIL
STØRRE BOLIGER?
G-60 boligprogrammet forudså en
gennemsnitlig boligstørrelse på 55 kva-
dratmeter. At man allerede i år er be-
gyndt at bygge boliger med en gen-
nemsnitsstørrelse på 72 kvadratmeter
(blokkene S og T i Godthåb), skyldes
de besparelser, der er opnået gennem
rationalisering. Der er ønske om større
boliger, men det er et spørgsmål, om
folk har råd til at bo i dem. Der klages
allerede nu over huslejerne, selv om
staten yder 70 pct. i tilskud, oplyste
Claus Bornemann.
DYRT AT GØRE BYGD TIL BY
I ti-året 1966-75 opføres der 4500
boliger, heraf to trediedele i etage-
huse. Dette byggeri løser ikke bolig-
problemet, men boligbyggeriet sluger
ca. 35 pct. af investeringerne, og skulle
man bygge flere boliger, måtte det gå
ud over andre vigtige områder.
løvrigt nævnte Claus Bornemann —
meget apropos landsrådets debat om
flere byer fremfor få store byer — at
det ville koste rundt regnet 100 miil.
kr. at give en større bygd som Fiske-
næsset eller Kangåmiut bymæssig
komfort. Dette var en af grundene til
den planmæssige befolkningskoncen-
tration.
Fremstød til fordel
for lokalbladene
I forbindelse med et fremstød til for-
del for de grønlandske lokalblade er
der under landshøvdingeembedet op-
rettet en informationstjeneste, som ad-
ministreres af oplysningsafdelingen.
Lokalbladene vil derigennem få til-
sendt artikelstof af oplysende karak-
ter.
Informationstjenesten vil også frem-
over kunne påtage sig udsendelse af
annoncer, opslag og bekendtgørelser
fra institutionerne, såfremt disse har
bud til en større kreds over hele lan-
det. Det er meningen, at informations-
tjenesten skal koncentrere sig om be-
kendtgørelser af landskarakter. Den
nye afdeling vil være behjælpelig med
udarbejdelsen af annoncetekster og op-
slag i et for den grønlandske befolk-
ning forståeligt og letlæseligt sprog.
pujortaut BBB nunarssuarme pujortau-
tiliorflt angnerssane sananeicartarpoK.
taimåitumik pujortautitårniaruvit pitsau-
ssumik pisSsavdlutit Kularlsångilat sa-
naneicartarmata pujortausiagssat pitsau-
nerpåglnavit atordlugit ukiorpagssuarne
iliniardluarsimassuni tdlo nåKUtigineicar-
dlutik uningatineKarKårtartut; atulltiga-
lugit namagssartik pigerértarpåt. tupa
pitsaussOK BBB-mik puiortauserdiugc
sule mamarnerulersarpoK. Tuluit-nun5ne
sananeKartarpoK.
Model 318 pineKarsinauvoK merkilik TWO STAR, manigsoK imalunit
manilakulugtumik Kalik.
Flertal i landsrådet kræver
3