Atuagagdliutit - 12.10.1967, Page 11

G RØN LANDSPOSTEN
Postbox 39, Qodthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
, , Nungme sinenssap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
, , „ kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaKarneK uk..........kr. 37,50
naKitigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
autdlartineK atandnarpalugtOK
J. F. landsrådip katerssunera måna
KångiupoK. landsrådip OKalugtuari-
ssaunerane uvdlut nutåt Kinigkamik
sujuligtaissoKarfiussut autdlartiput a-
tarKinarpalugtumik. landsrådip nutåp
takutipå kalåtdlit måna sapingitsut,
landsrådime angnerussumik piginåu-
ssusiligaussume piumassat nåpertutu-
mik pissuseKarfigisavdlugit. inerisi-
måssuseK sujumutdlo issigisinåussu-
seK rådip nivtagå sujunigssamut isu-
mavdluarsårivoK. landsrådip Kinigka-
mik sujuligtaissua pakatsisitsingilaK.
nuånerpoK påsivdlugo måna politike-
reKalersimassugut Danmarkime poli-
tikerinut nagdlersusinaussunik.
landsrådime nutåme mumisitsiner-
tut itunik pissoKångilaK. tamåname
åma ilimagineKarsimångilaK. lands-
rådip, Kavdlunåt „pencåunago ising-
mingilai“, sordlo amerikamio avisilior-
toK agdlagtoK. Danmarkimutdle ata-
neK ersserKigsarnenarpoK, agssagdlo
siårsimassoK isåuneKarpoK Kavdlunå-
nut nunarKatinut ikingutinutdlo, ang-
nerussumik påseKatigingnigssamik su-
leKatigingnigssamigdlo.
tamåna tungavigalugo påsinerdlu-
gagssåungilaK landsrådip kigsauti-
gingmago angnerussumik aulajangé-
KatausinautitaunigssaK, nunavtinut
tungassut pineKarångata. tamåna ine-
riartorneruvoK pissusigssamisuginar-
toK inerisimanerulernerup nagsatari-
sså. nunavtame inuisa nangmingneK
ilisimaneruvait sut åndgtariaKartut.
landsrådip katerssunerane sangmi-
neKarput suliagssat Kavsit, Kularnå-
ngitsumik ineriartornermut angnertu-
mik pingåruteKartugssat. rådip kig-
sautigå aningaussalissutit avguåune-
Kartarnerata avdlångortineKarnigsså.
nunane issigtune inuneK nalorninarto-
KaKaoK. taimaingmat nunavta suju-
nigsså piorsaivfigineKarsinåungilaK
sårugdlingniarneK kisiat tungavigalu-
go, såriarfigssatdlo avdlat måtutaria-
Kångitdlat, silåinaup avdlångornerane
pingåruteKalersinaussut.
Avangnåta Kujatåtalo angnerussu-
mik isumagineKalernigssånik lands-
rådip aulajangernera isumavdlutau-
ssugssauvoK, nunavta inuinut tamanut
tungåssuteKardluinartoK.
landsrådip Kinigkamik sujuligtaisso-
Kardlune atautsimérKårnera ingmikut
pingåruteKarpoK, tåssa landsrådime
amerdlanerit kigsautigingmåssuk su-
me inungorsimaneK OKatdlisaoKissoK
pérneKåsassoK taorserneKåsassordlo
pisinåussuseK nåpertordlugo akilersu-
gaunermik. tamåna aulajangineruvoK
silatoK. nunavta Danmarkivdlo akor-
nåne inuit pilersitéinik avigsåruteKå-
nginigssamik kigsautigissaK, tamatu-
muna piviussungortineKångikaluar-
poK, KimåneKarpordle sume inungor-
simaneK ugtutåusassoK inup KanoK
naleKartigineranut. tamånalunit kisiat
pissutigalugo landsrådip aulajanger-
nera nuånårutigissariaKarpoK.
nukit nutåt inusugtutdlo måna
landsrådimut isersimåput. neriutigi-
ssariaKarpoK tamåna pivdluautåusa-
ssok nunavtinut Danmarkimutdlo.
En værdig start
J F. Landsrådssamlingen er nu forbi.
Den nye epoke i landsrådets historie
med en valgt formand fik en værdig
start. Det nye landsråd beviste, at
grønlænderne nu er i stand til at ho-
norere kravene i et landsråd med
større bestemmelsesret. Den modenhed
og indsigt, som rådet lagde for dagen,
varsler godt for fremtiden. Landsrå-
dets folkevalgte formand skuffede ikke
forventningerne. Det er glædeligt at
ning. Ønsket om, at der ikke må bestå
kunstige skel mellem Grønland og
Danmark, blev ganske vist ikke ind-
friet, men man er kommet bort fra,
at fødestedstedet skal være en måle-
stok for, hvor meget et menneske er
værd. Alene af den grund må landsrå-
dets beslutning hilses med glæde.
Nye og unge kræfter er kommet ind
i landsrådet. Man må håbe, at det vil
betyde en lykke for Grønland og Dan-
mark.
Et lille østkyst-sodoma
Forfatteren Frantz Berliner har i „Politiken" givet en rystende skildring af
forholdene i Angmagssalik distrikt.
Forfatteren Franz Berliner, tidligere
telegrafist i Angmagssalik og i Godt-
håb, har for 10.000 kr. fra kulturfonden
foretaget en undersøgelse af forhol-
dene i Angmagssalik distrikt. Han gi-
ver en rystende beskrivelse af Ang-
magssalik og skriver bl. a.:
Fra spiritusbutikken i Angmagssa-
lik blev der torsdag den 31. august
solgt for 16.000 kr .spiritus, fredag den
1. september for 15.500 og lørdag for-
middag den 2. september for 10.500 kr.
Manden, der gav mig tallene, var „øv-
righedsperson" og havde dem direkte
fra handelen, sagde han.
Fra spiritusbutikken sælges også
tennissko og hæfteplaster og citron-
sodavand. Men det var ikke det, der
var sagen. Det var øl og snaps. Og
hvor stor er byen? Som en dansk
landsby . Ca. 700 fastboende grønlæn-
dere (hvoraf halvdelen er under 14 år),
125-150 fastboende udsendte. Men i
sommertiden, i skibstiden, er der flere.
En del sommerfolk plus grønlændere,
som er kommet ind fra distriktets byg-
der for kortere eller længere tid.
DEN FLYDENDE STRØM
Spiritus for 42.000 på tre dage i så
lille en by — det kan man kalde han-
del. Og det gør KGH da også. 01, spi-
ritus og tobak er så store artikler, at
de næsten synes at indtage en særstil-
ling, og man skal nok sørge for, at der
er nok. Andre varer kan udgå og gør
det. Men den flydende strøm synes
aldrig at udtørre.
KGH har monopol på alt, hvad der
indeholder alkohol. Og gud ske lov
for det. Man ville nødig se smarte,
samvittighedsløse handlende udnytte
befolkningen mere, end de gør i for-
vejen.
Men monopolet har også en slagside.
Det er en førsteklasses undskyldning
for altid at have nok af de indbrin-
gende varer. Kan vi ikke klare forsy-
ningspligten, falder de private næ-
ringsdrivende over os og kræver mo-
nopolet ophævet, er KGH melodien.
Det gamle havnepakhus i Angmag-
ssalik er i dag omdannet til en slags
øllager. Lokalt refererer man en af de
„store" i København for en udtalelse
om at KGH „af psykologiske grunde"
må sørge for at der altid er nok. Det
har ikke været muligt for mig at få
udtalelsen verificeret. Den er næsten
også en tand for uhyrlig.
BØRN ÆDER AFFALD
I gamle dage — og det vil spiritus-
mæssigt sige før 1956, dengang kun
udsendte måtte drikke — var der al-
drig nok. Øllet udgik rutinemæsigt
og traditionelt lige op til nytår. Skulle
man sende nok op, sagde man bekla-
gende, måtte der benyttes et tank-
skib. Vi var ca. 40 udsendte dengang.
Deraf en del børn.
Nu er der pludselig kapacitet til et
mangedoblet forbrug. Og man sælger
løs uden at blinke, til folk står med 20
kr. tilbage af ugelønnen og børnene
flakker forsømte rundt og æder affald.
Arbejdspladser og skolestuer står halv-
tomme, fordi forældrene ligger brak i
huse, hvor alting flyder, og de større,
skolesøgende børn må blive hjemme og
tage sig af de mindre.
Da der var totalforbud gjalt det uri-
meligvis kun for grønlænderne, hvilket
skabte skæve og meget uheldige for-
hold. I 1956 kom en rationeringsord-
ning, hvor man igen dummede sig ved
at lade de udsendtes ration være langt
større end de indfødtes. Og efter nogle
års forløb blev spritten helt fri.
FULDE FORÆLDRE OG
FORSØMTE BØRN
Som det er nu synes Angmagssalik
at være gået helt grassat, et lille øst-
kyst-sodoma, hvor en del af befolknin-
gen gør, hvad den kan for at ødelægge
sig selv — i et tempo, som får en til at
tænke på indianerne og ildvand. Fa-
milier, man kendte engang, prægtige
og indtagende mennesker, viser sig at
være gået helt i opløsning. Nogle af
dem, man husker, som lovende unge,
er siden blevet fyret fra arbejdsplads
efter arbejdsplads. Grund: Ustabilitet
som følge af drikkeri. Folk, man satte
pris på, er nedsyltede i sprit. Naturlig-
vis er der også mange, som er ander-
ledes. Heldigvis. Men der er desværre
alt for mange, om hvem man hører
bemærkningen: Jo da, han er skam
god nok, når bare han er ædru.
Franz Berliner har talt med talrige
autoriteter på stedet, der bekræfter, at
forholdene er som beskrevet. Lægen
udtaler bl. a.: Vi har børn indlagt, som
er direkte vanrøgtede på grund af spi-
ritus. Det er ikke kun de ældre, der
drikker — desværre også mange unge,
helt ned til 13 år, de sidste dog und-
tagelsesvis. Der er jo ikke rigtig noget
at lave til de fleste — de går ledige,
har kun små muligheder.
landsrådip måna katerssunermine
akuerissaisa pingårnerpåt ilagigunar-
påt aulajangerneK sujunigssame må-
nåkornit angnerussumik igdloKarfit
sikuneK ajortut avatånitut piorsaini-
kut isumagineKalernigssånik. Disko-
bugte Kularnångitsumik neriunaute-
KardluarpoK ineriartortineKarnigssa-
mut. rejerniarneK, takornariartitsineK
En af landsrådets vigtigste vedta-
gelser i denne samling er nok beslut-
ningen om, at man i fremtiden i høje-
re grad end hidtil tilgodeser byerne
uden for det isfrie område ved til-
delingen af bevillingerne. Diskobugten
rummer uden tvivl gode muligheder
Forstanderinden på børnehjemmet
siger bl. a.: Vi får børn ind, som er en
ynk — vanrøgtede, fulde af sår og
fnat, forsømte på legeme og sjæl. Når
alting flyder i spiritus, tænker ingen
på børnene. Og hvad vi har af bøvl
med fulde forældre.
Nyt hotel i Godthåb
Tre interessegrupper har hver
sin plan
Restauratør Th. Mortensen, Restau-
rant Kristinemut, Godthåb, har planer
om at opføre et hotel i tilknytning til
restauranten. Foreløbig regner han
med en bygning på fire etager med
ialt 60 gæsteværelser, alle med bad,
og restaurations- og selskabslokaler.
Byggesummen forventes at blive på
3—4 mili. kr., og hotellet skulle kunne
stå klart i 1970.
Planerne er endnu på et forbere-
dende statium, men restauratør Mor-
tensen har allerede indgivet en an-
søgning til bebyggelsesudvalget om en
grund i umiddelbar nærhed af Re-
staurant Kristinemut. Han skal i nær
fremtid drøfte et skitseprojekt med
arkitekt Tage Nielsen i København.
Formanden for Grønlandsflys be-
styrelse, direktør Emil Damm, har al-
lerede givet Th. Mortensen telegrafisk
tilsagn om, at det nydannede hotel-
aktieselskab „Arctic Hotel Corpora-
tion" — hvis aktiekapital på 600.000
kr. er ligeligt fordelt mellem lands-
kassen, Grønlandsfly, SAS og det dan-
ske rejsebureau Aero-Lloyd — vil af-
stå fra at bygge hotel i Godthåb, hvis
restauratør Mortensen virkeliggør si-
ne planer.
Ejeren af Godthåb Hotel, byens før-
ste og hidtil eneste, Knud Rasmussen,
har tidligere luftet planer om en be-
tydelig udvidelse og modernisering af
sit hotel. Dannelsen af „Arctic Hotel
Corp.“ har imidlertid bekymret ham,
da han frygter ikke at kunne klare
konkurrencen fra et halvstatsligt fore-
tagende.
Kularnångitsumigdlo åma augtitag-
ssarsiorneK, tamåne nunavta inuisa
ilarparujugssuinik suliagssaKartitsisi-
nåuput, silåinaup nigdlertinerunera
aperKutiginago.
måne takugssauvoK Diskobugtime
igdloKarfit sujumukardluartut ildne
igdloKarfiup nutårtå.
for udvikling. Rejefiskeri, turisme
eventuelt også minedrift kan her give
beskæftigelse for en stor del af den
grønlandske befolkning, uanset klima-
forværringen.
Her ses et nyt kvarter i en af Disko-
bugtens driftige byer, Jakobshavn.
igdlokarfik neriunautekardluartok
En by med muligheder
konstatere, at vi heroppe har poli-
tikere, der kan måle sig med deres
danske kolleger.
Der skete ikke revolutionerende ting
i det nye landsråd. Det havde man
heller ikke ventet. Landsrådet har ikke
givet danskerne „et par verbale spark",
som en amerikansk journalist skrev.
Derimod blev samhørigheden med
Danmark understreget, og der blev
appelleret til danske landsmænd og
venner om større forståelse og samar-
bejde.
På denne baggrund kan man ikke mis-
forstå landsrådets ønske om større
medbestemmelsesret, når det gælder
landsdelens egne anliggender. Det er
en naturlig udvikling, der kommer
med en større modenhed. Det er jo
landets egen befolkning, som trods alt
bedst ved, hvor skoen trykker.
Under den overståede samling har
landsrådet drøftet en række sager, der
uden tvivl vil få stor betydning for
udviklingen. Rådet ønskede en omlæg-
ning med hensyn til fordeling af in-
vesteringerne. Livet i polaregnene er
fyldt med usikkerhedsmomenter. Der-
for kan man ikke bygge Grønlands
fremtid på torskefiskeriet alene, og
man kan ikke udelukke andre mulig-
heder, der kan få betydning under
ændrede klimaforhold.
Landsrådets beslutning om, at man
også tilgodeser yderdistrikterne, vil
være en sikkerhedsventil for udviklin-
gen, der i høj grad angår befolkningen
i hele landet.
Det første møde under en folkevalgt
formand blev historisk derved, at fler-
tallet i landsrådet nu ønskede det om-
diskuterede fødestedskriterium afskaf-
fet og erstattet med et kvalifikations-
kriterium. Det er en fornuftig beslut-
11