Atuagagdliutit - 04.01.1968, Síða 19

Julepræst i Søndre Strømfjord
Naridut
For tredie gang, efter at jeg i 1963
flyttede til Danmark efter 5 år som
præst her på kysten, har jeg været i
Søndre Strømfjord som „julepræst".
I den anledning har redaktøren af
denne kirkeside bedt mig om at for-
tælle lidt, hvilket jeg gerne gør.
Søndre Strømfjord ligner ikke rigtig
noget, man kender. I hvert fald ligner
det ikke noget dansk og heller ikke
noget af det „rigtige" Grønland, hvor-
ved jeg forstår kysten.
Man kan næppe fornærme nogen
ved at sige, at der er noget kunstigt
over dette bylignende samfund, som er
skabt på et sted, hvor naturen ingen
frodighed og givtighed frembyder,
hverken til lands eller til vands. For
at sige det, som det er: det eneste, man
har, er en flyveplads.
Det er klart, at dette menneskemiljø,
placeret på et så barsk sted, kræver
det ganske særlige af de mennesker,
som skal bo dér. Min erfaring efter nu
gentagne gange at have besøgt stedet
er, at de mennesker, der bor der, for
en meget stor del har dette særlige,
som jeg nærmere vil karakterisere som
en almindelig og mærkbar evne og
vilje til dagen lang at vise hinanden
hensynsfuldhed og positivt kammerat-
skab. Der er for mig ingen tvivl om,
at en så isoleret og streng tilværelse
som den søndrestrømfjordske bliver et
rent helvede for de mennesker, der ar-
bejder dér, hvis man ikke hele tiden
med et særligt mål af venlighed be-
vidst søger at holde det slidende små-
nid fra døren. Jeg mener i og for sig
ikke, at man behøver at være noget
særlig ædelt menneske eller nogen stor
psykolog for at være der. Hensyns-
fuldhed er blot dér i højere grad end
andre steder en praktisk nødvendig-
hed. Alle, der ikke kan leve op til den,
glider ret hurtigt hjem.
Om den kirkelige betjening af grøn-
lændere, der bor i Danmark skriver
Kristeligt Dagblad under overskriften
„Nødløsning, når ung grønlænder efter
ordination bliver hjælpepræst i Aved-
øre" følgende:
Søndag den 17. december ordinere-
des en ung grønlænder, IlånguaK Jen-
sen, i Københavns Domkirke som
præst. Han, der er søn af overkateke-
ten i Thule, har afsluttet den særlige
præsteuddannelse for grønlændere, og
han skal i det kommende halve år
være hjælpepræst i Avedøre med sær-
lig henblik på betjeningen af grønlæn-
dere i hovedstadsområdet.
Biskop Westergård Madsen, der or-
dinerede IlånguaK Jensen, oplyste i
tv-debatten forleden, at man for at
Det siger sig selv, at der blandt de
mennesker, som har valgt sig denne
særprægede tilværelse — i de aller-
fleste tilfælde for hurtigt at lægge
nogle penge op — findes adskillige
krogede skæbner. Der er mildest talt
nok at snakke med folk om og nok at
lære for en præst dér. Dette forhold
drager mig — og så er Søndre Strøm-
fjord jo trods alt alligevel en slags
Grønland. Det smager dog af fugl!
Mine gudstjeneste-opgaver bestod i
at holde to julegudstjenester og en
nytårsgudstjeneste i den amerikanske
bases kirke. Vi søger altid at holde
disse gudstjenester så hjemligt danske
som overhovedet muligt. Der er i for-
vejen så meget ikke-hjemligt over til-
værelsen i Søndre Strømfjord, at der
er et ekstra behov for i kirken netop
at skabe noget hjemligt. Det ligger i
luften, at der ud over gudstjenesterne
også arrangeres hyggelige sammen-
komster, hvor man forventer, at præ-
sten bidrager til underholdningen,
hvilket jeg med glæde har gjort. Bør-
nene, af hvilke der ved juletid er op
imod 30, fik også deres juletræ. Også
dette holdtes på ganske almindelig
dansk maner.
Til slut vil jeg nævne, at mit ophold
i Søndre Strømfjord var arrangeret og
bekostet af DAC (Danish Arctic Con-
tractors, som udfører serviceopgaver
for amerikanerne på basen). Firmaet
har med andre ord „hyret" mig som
præst på samme måde, som det hyrer
en bager, når det har brug for en så-
dan. Jeg finder denne „ansættelses-
måde" ikke bare pudsig, men sund og
reel. Jeg skylder DAC og alle de dan-
ske i Søndre Strømfjord en stor tak,
fordi man ville se mig igen i år, og for
deres helt beskæmmende hjælpsomhed
og venlighed på alle fronter.
betjene grønlændere i Danmark kir-
keligt må gribe til en nødløsning —
nemlig denne. En præst kan ikke an-
sættes til denne opgave. Han må knyt-
tes til et sogn, hvorefter man så at
sige under hånden lader ham løse
denne specielle opgave.
Nødløsningen bliver dog kun af kort
varighed. Efter et halvt år agter Ilå-
nguaK Jensen nemlig at søge tilbage
til Grønland som præst. Og der er
god brug for ham. Så står folkekirken
imidlertid igen med problemet, og kun
en ny nødløsning kan klare det. Ønsket
fra de i Danmark boende grønlændere
om en præst er af gammel dato. Den
midlertidige nødløsning er ingen løs-
ning.
Atuarfit Ilagitdlo nr. 10-me 1967
åma Atuagagdliutine nr. 23 (9. nov.
1967) paitsornartumik nugterinerdlui-
ssoKarsimavoK. nugternerdlugauvoK
OKautsip „aflad“-ip isumå. OKauseK
tåuna Atuagagdliutine sarKumerpoK
ilångutagssiame ima KuleKutalingme:
Den retfærdige harme — nåpertuiv-
dluartumik narrutsangneK. Atuarfit
Ilagitdlo nr. 9-me ilångutagssiaK ima
KuleKutalik sarKumersimavoK: Luther
som menneske og reformator; tåssani-
lo åma OKauseK „aflad" ardlaleriar-
dlune sarKumerpoK. Atuarfit Ilagitdlo
nr. 10-me ilångutagssiaK tåuna kalåt-
dlisut sarKumerpoK ima KuleKutaKar-
dlune: Luther inugtut iluarsaencigtu-
tutdlo. åmalo nugtigkame tåssane ku-
kuneK OKaluserissaussoK takuneKarsi-
nauvoK.
Dansk-Grønlandsk Ordbog-ime „af-
lad" ima nugterneKarsimavoK: ajortit
isumåkérneKautigssåt pisiaK. isumar-
dlo tåuna maligdlugo OKauseK erKar-
Danmarkime kalåtdlit
palaseKalersut
kalåtdlit Danmarkimitut ilagit tu-
ngåtigut sulivfigineKarnerat pivdlugo
avise Kristeligt Dagblad agdlagpoK
KuleKutaralugo: „årKigatdlarnigssaK,
kalåleK inusugtOK palasingortitauner-
me kingornagut Avedøreme palasimut
ikiortaulerpat."
sapåme uvdlOK 17. dec. kalåleK inu-
sugtOK, IlånguaK Jensen, København-
ip OKalugfissårssuane palasingortitau-
vok. Thuleme ajoKiunerup ernerå ka-
låtdlinut palasingorniartunut iliniar-
nermik ingmikut årKigssuneKartartu-
mik iliniartitausimavdlune, ukiuvdlo
agfå tugdliutOK Avedøreme palasimut
ikiortaussugssauvoK saniatigutdlo ka-
låtdlit Københavnimitut erKånitutdlo
palasitut isumagissarisavdlugit.
biskop Westergård Madsen, Ilå-
nguaK Jensenimik palasingortitsissoK,
igpagssåne fjernsynime OKatdlitoKar-
titdlugo OKarpoK kalåtdlit Danmarki-
mitut ilagigtut sulivfigineKarnerat er-
Karsautigalugo erKartorneKartutut år-
KigatdlarneK atorneKartariaKarsima-
ssok. palasimik Danmarkime kalåtdli-
nut palasiussugssamik atorfinigtitsi-
ssoitarsinåungilaK. palasiussugssaK pa-
laseKarfingmut avdlamut palasiutiga-
lune kalåtdlit akornåne palasitut suli-
ssariaKésaoK. taimatutdle årKigatdlar-
neK sivikitsuinarmik atassugssåusaoK.
ukiup agfå Kångiugpat IlånguaK Jen-
sen Kalåtdlit-nunåne palasingorniar-
dlune pilerssåruteKarpoK. tåssanilo a-
torfigssaKartineKardluarpoK. tauva
folkekirken tamatumane ajornartor-
siuteKarKilisaoK, nutåmigdlo ån-dgat-
dlarneKartariaKartugssåusaoK. kalåt-
dlit Danmarkimitut nangminerissa-
mingnik palaseKarnigssamik kigsautåt
nutåjungilaK. årKigatdlarneK tåssau-
neK ajorpoK iluarsivingneK.
IlånguaK Jensen
torneKartOK ilångutagssiame taerig-
kavtine nugterneKarsimavoK. ilångu-
tagssiat kalåtdlisut nugtigkat tatigisa-
galuaruvtigik isumaKarnåsagaluarpoK
Lutherip nalåne ilagit katuliussut a-
jortit isumåkigaunerat aningaussanik
naleKartitdlugo nuisitaråt.
tåssamiuna OKauseK tåuna „aflad"
nugternerdlungneKarsimassoK Dansk-
Grønlandsk Ordbogime agdlåt. „ajor-
tit isumåkigaunerat" Kavdlunåtut
„syndsforladelse“-mik taineKartarpoK
— aflad-ile syndsforladelsemit av-
dlauneruvoK.
aflad sunaunersoK naitsunguamik
navsuiåsavdlugo ajornakusoKaoK. ima-
Ka åssersutigalugo imatut navsuiarni-
arsinauvarput:
piaissoK igdlumut iserame aningau-
ssanik tigdleriardlune igdlup pisatai
aserorterpai Kimåvdlunilo. uvdlut ar-
dlagdlit Kångiungmata perKigsimiler-
poK palasilo orneriardlugo ångiardlu-
ne Gutivdlo isumåkérfigingningnera
piumavdlugo. tauva palasip Gute siv-
nerdlugo ajortai isumåkérfigissaria-
Karpai. tamånale nåmångilaK. sapingi-
sane nåpertordlugo ångiartup tigdlita-
ne aserortersimasanilo åma taorserta-
riaKarpai, tåssångåinaK ajortiminik
isumåkérfigineKåsaoK, ilumut penrig-
simigune, kisiåne åma taorsissugssau-
vok. taorsisinåungigpatdle palasip å-
ngiartitsissup pissugssångortitaunera-
nit tåussumånga pingitsortisinauvå.
pingitsortitsinerdlo tamåna taineKar-
tarpoK aflad, taimalo ersserKigsivoK
ajortit isumåkigaunerat åmalo taorsi-
1963-ime Danmarkimut nungnerma
kingornagut måne sinerissame ukiut
tatdlimat palasiorérdlunga tåssa pi-
ngajugsså Kangerdlugssuarme „jut-
dlimut palasiujartorpunga." tåssunga
tungassumik kirkesidenip redaktøria-
ta Kinuvigånga OKalugtualårKuvdlu-
nga. taimailiorniåsaungalo.
KangerdlugssuaK nalungerigkavtitut
avdlatut ingilaK. Danmarkimitunik
imalunit „Kalåtdlit-nunånituvingnik"
åsseKångilaK, tåssuna isumagåka sine-
rissamitut avdlat.
ajuatdlagtitagssaKarunåsångilaK o-
Kåsagåine igdloKarfingmiutut itut tåu-
kua sanaorpalugtutut itut, pilersisi-
massauvdlutik najugkame naggorissu-
seKångitdluinartume nunåkut imåkut-
dlo periarfigssaitsume. atausinavik pi-
gissåt tåssa tingmissartut mitarfiat.
nalunångilaK najugkame suitsume
tåssanitugssat atugagssait inugtut atu-
gagssanik ingmikut itdluinartunik pi-
ssariaKartitsisassut. ardlaleriardlunga
tåssanitarnivne misigissara månauvoK
inuit tåssanimiut amerdlanerssaisa
ingmikut piginåussuseralugulo piumå-
ssuserigåt uvdlorssuaK ingmingnut so-
KutigeKatigigdluarnigssaK kåmalåti-
gigdluarnigssardlo. Kularingilaralo
Kangerdlugssuarmisut ingmikortitau-
tigalunilo sukangnertigissumik inune-
Karfiussume inuneK tåssa sulissunut
artornartorujugssusinaussoK isumaKa-
tigingissutikujuit anisitdlugit pivfig-
ssaK tamåt ingmingnut inugsiarnersår-
figiniångikåine. isumaKångikaluarpu-
nga tåssanitugssat pitsaussuinaussa-
riaKartut, tåssanisagåinile tarnikut
påsingnigdluartussariaKarpoK. avdla-
nut atarKingnigtutut issuseK nunaKar-
fingnit avdlanit angnerussumik tåssa-
nisavdlune pissariaKartuvoK. taima
inuniarsinåungitsut erninaK anger-
dlartarput.
soruname inuit inunermik entumit-
sumik tamatuminga KinigaKarsima-
ssut amerdlanerssait aningaussanik
nigssamut pissugssaugaluamerup pi-
ngitsortitaunera avdlauvdluinartut. —
sordlo Aage Bugge-p atuagkiåne „ila-
git kristumiut“-ne (Grønlandske Kir-
kesagip naKitertitå, 1957) agdlangne-
KarsimassoK: „... sianigerKuneKarpoK:
aflad (erKomerpåmik Kajagssussiner-
mik, OKilisåussinermik ilaginainer-
migdlunit nugtertariaKartoK) ajortit
Gutimit isumåkigaunerånut pårdlåu-
tariaKångitsoK." (Kup. 41).
soruname katugdlit palasinut tama-
tigordluinaK inerterKutausimavoK a-
jortit isumåkigaunerat aningaussanik
naleKartisavdlugo. åma Lutherip na-
låne tamåna inerterKutauvoK. ilåni-
kutdle ilagit sujulerssuissuisa taorsi-
nigssap pingitsortitaunera aningau-
ssanut atatitarsimavåt — sordlo åsser-
sume taerigkavtine palasip ångiartoK
OKarf igisimagaluarpago: tigdlitatit
taorsersinåungikugkit (sordlo igdlup
inua toKusimagpat) mingnerpåmik pit-
sunut ikiutigssanut nåkåtitsivik ani-
ngaussanik pajugsinauvat.
pissuseK tamåna ilånikut ajorpat-
dlångikaluardlune Lutherip nalåne
pissusipalångorsimagaluarpoK ator-
nerdlungneKarujugssuartardlunilo. a-
tornerdluinerdlo tamåna Lutherip nå-
pertuivdluartumik agssortorpå.
tamåko tamarmik ilagit ingerdlau-
siånut atåput, nalivtinilo amerdlaner-
tigut inuinarnit soKutigineKarpatdlå-
ratik. erKumitsumigdle isuma atauseK
atajuarpoK: inugpagssuit isumaKar-
tuarput katugdlit ajortiminik isumå-
kigaunerat pisiarissaråt. soruname tai-
måingilaK, åma taimåisimångisåinar-
poK. Gutip såimåunera aningaussanik
naleKartineKarsinåungilaK.
sipågaKalertortarput. inuit inardlutig-
dlit Kavsit takugssåuput, oKaluseri-
ssagssaKamaKalune palasimutdlo tå-
ssanitumut iliniagagssaKarnardlune.
taimåissutsip kajungersipånga. Ka-
ngerdlugssuardlo KanoK ikaluarunilu-
nit Kalåtdlit-nunåta ilagå, tingmissar-
tOKaKisinarpoK!
nålagiartitsiartornika ukuninga nå-
lagiartitsinertaKarput jutdlime mar-
dloriardlunga ukiortåmilo atausiar-
dlunga amerikamiut såkutoKarfiata
OKalugfiane. nålagiartitsinerit tamå-
kua sapingisamik Danmarkime pissar-
tutut itiniartarpavut. Kangerdlugssu-
arme inuneK Danmarkimerpalungeré-
Kingmat ingmikut OKalugfingme Dan-
markimérpalårtitsinigssaK pissaria-
KartarpoK. pingitsugagssåungitsutut-
dlo issigineKartarpoK nålagiarnerit sa-
niagut katisimårnerit nuånersut årKig-
ssuneKarnigssait, tåssanilo ilimagine-
Kartardlune nuånårsainermut palasip
peKataunigsså, tamånalo nuånaralugo
suliarissarpara. åmåtaoK méntat jut-
dlip nalåne 30 angumassait orpiliarti-
neKartarput. tamånåtaoK Kavdlunåt
pissarneråtut ingerdlåneKartarpoK.
naggatågut taiumavara Kanger-
dlugssuarme inera årKigssuneKardlu-
nilo akilerneKarsimangmat DAC-imit
(Danish Arctic Contractors) amerika-
miunut tingmissartunut mitarfingmiu-
nut alikusersuiniarfingmit. avdlatut
OKardlune sulisitsiviup tåussuma pa-
lasitut „åtartorpånga" sordlo igfiortoK
atorfigssaKartikuniuk taimailiorsinau-
ssok. taima „atorfinigtitsigatdlartar-
neK" Kuianartuinartut issigingilara,
kisiåne iluatingnartutut tutsuviginar-
tututdlo. DAC danskitdlo Kanger-
dlugssuarmitut tamaisa Kutsavigssa-
reKåka ukioK månåtaoK takujumar-
Kingmånga, KutsavigssareKåralo ikiui-
umatussusiat utorKatsinéinartoK, ta-
manitdlo tamånga inugsiarnisåmeK.
Bent Lumholt.
Bent Lumholt.
Grønlændere i Danmark tår en præst
Finn Lynge.
j utdlikune Kangerdlugssuarme
palaseKarnera
Jesu
lignelser
De betroede talenter I
(Matth. evang. 25, 14—18)
Jisusip
åssersutai!
Efter lignelsen om de ti brudejomfruer fortalte Jesus en
anden historie, som skulle vise, at man Ikke ved, hvornår
Herren vender tilbage, og derfor skal man være trofast 1
den tjeneste, han har givet en.
Der var en rig mand, som skulle rejse udenlands. Så kald-
te han sine medhjælpere til sig og betroede dem sin for-
mue, som de skulle forvalte for ham, medens han selv var
borte.
Den første gav han fem talenter eller mere end tyve tu-
sind kroner, den anden gav han to talenter, medens den
tredie måtte nøjes med een. Da det var gjort, rejste han
bort.
talantit pårititat I
(Matiusip ivangk. 25, 14—18)
niviarsianik Kulinik åssersuteKarnerme kingorna Jisuse
avdlamik onalugtuarpoK, påsisitsissugssamik Nålagkap sa-
Kugo uterumårnigsså kimitdlflnit ilisimaneKångitsoK, tai-
maingmatdlo suliagssissutå aulajaitdlune isumaginiartaria-
Kartok.
anguteicarpoK pisåmik nunamut avdlamut autdlartugssa-
mik. tåussuma ikiortine aggersipai pigissanilo tuniutdlugit
autdlarsimanermine ingerdlatisangmatigik.
sujugdleK talantinik tatdlimanik, 20.000 kr. sivnekartunik,
tunivå, avdla talantinik mardlungnik, pingajuatdlo atausi-
narmik. avguaerérame autdlarpoK.
19