Atuagagdliutit - 15.02.1968, Síða 16

ilagit akiler år uteKalernigssåt?
Kirkeskat?
Sisimiune ilagit aviséranit ersserpoK
ilagit sivnersaisa tåssanimiut atautsi-
minermik kingugdlit ilåne erKarsau-
tigissagssaK soKutiginartoK agtorsima-
gåt tåssa pissuseK una: Kalåtdlit-nu-
nåne ilagit nålagauvfingme atorfeKar-
figtut avdlatut igdluinarsiorpatdlårtu-
mik tigorKaissussut aningaussartutau-
ssut tungåtigut. atautsiminerme ag-
dlagtugkat åssilineråne ima OKause-
KarpoK nålagauvfiup palasivut ajoKi-
vutdlo akigssauteKartikai nålagauv-
fiup OKalugfiliortiteråtigut, nålagauv-
fiup igdlorssuit tamåkua iluarsarne-
Karnigssåt isumagigå, tamatigutdlo nå-
lagauvfik ilagingne aningaussartutigut
pissugssautitaussoK ugperissarsiorner-
Kir ke mini s ter er t aK
Bodil Koch ukiorpagssuit folkekir-
kep Kutdlerpårtarisimavå atorfingme
tåssanigungnaernera sordlulunit uva-
gut sule sungiutdluarnatigo. månalo
nålagkersuinikut ingerdlauseK sukali-
ssångårsimangmat Bodil Kochip ki-
ngorårtåta kingorårtå kirkeministeri-
tut tikitdluarKussariaKalerérsimavar-
put, tåssa Arne Fog Pedersen. Orla
Møller palase Ålborgimit pissoK Kåu-
matine 14-inarne kirkeministerisut su-
lisimavoK. Kalåtdlit-nunåne ilisariler-
simångilarput. nalungilara Orla Møl-
lerip aussamut Kalåtdlit-nunåliarnig-
ssane agsut nuånårutigigaluarå, Kåu-
matdlo migssiliordlugo nunavtiniku-
sugkaluardlune sapingisamik ilikaga-
Karumavdlune, tamånale pisinaujung-
naerpoK. kirkeminister Fog Pedersen
aussamut Kalåtdlit-nunåliarumårner-
sok sule naluvara. ajunglsagaluaKaor-
dle palasit atautsiminerånut ilausi-
naugaluarune. kirkeministerertåK
maungamut højskolerne iliniartitsissu-
nerusimavoK. palasigssatut iliniarsi-
magaluarpoK palasingorsimångisåinar-
dlunile. ukiorpålugssuit taimatutdlo
sorssungnerup nalåne Danmarkime
højskolit angnerit ilisimaneKarneritdlo
ilåne åmalume pisoKaunerssåne Rød-
ding højskolerne iliniartitsissusimavoK.
ukiune pingasune højskolerne suliami-
nit tunuarsimagatdlarpoK Danmarkiv-
dlo radiuane ingmikortortame OKalu-
giautinut tungassune Kutdlersatut a-
torfik tigugatdlarsimavdlugo. kingor-
nagut 1953-ime Røddingip højskolea-
ne sujuligtaissungorpoK, atorfigdlo
tåuna pigalugo ministeringornigssane
tikitdlugo. Fog Pedersen tamanut ag-
tumåssuteKaKaoK. højskolerne atuar-
titsissutiginerussarpai silamiut inger-
dlausiat atuagkialerssårnerdlo. issi-
gingnårtitsinerup tungånut soKutigi-
ssaKaKaoK, højskolivdlo avatåne inui-
nait Kåumarsagaunigssånut suniuteKa-
Kalune. Danmarkip radiorådiane inat-
sissartut partiata Venstrit autdlartita-
råt månalo tåssa 55-inik ukioKartoK
folkekirkep Kutdlerpårtarå.
ser
mut tungassumik sulivfiussut atatine-
Karnigssånut.
pissuseK tamåna ilagingne sivner-
saussut tugdluartuinausoriungnaersi-
mavåt. tamatumunga tungatitdlugo
folkekirkep ilåne avdlame årKigssussi-
neK uparuarneKarsimavoK tåssunga
aningaussartutaussut amerdlanerssait
ilagit akilerårtarnerisigut, tåssa folke-
kirkemut ilaussortaussut akilerårtar-
nerisigut akilerneKartarmata. månar-
piaK Kalåtdlit-nunåne imailinardlune
ilagit akilerårtalernigssånik erKussini-
arnigssaK pissutsinut nalerKutusorinå-
ngilaK. Sisimiunile „ilagit kajuming-
nermit tunissuteKartamigssånik" isu-
ma (frivillig kirkeskat) ikumarigsau-
taussutut ipoK. inoKutigit igdlukutåt
ilagit akileråruteKarneråtut nang-
mingneK tunissiumåssusermut isuma-
Katausinaussut ingmingnik pissug-
ssautisassut ukios tamåt Kåumatiku-
tårtumik tunissutigssamingnik aig-
dlerfigineKartarnigssamut, angisorssu-
ngikaluamik taimåitordle igdloKarfik
tamåkerdlugo katerssuivfigisimagåine
aningaussarpålungussugssanik. tåuna
„ilagit akilerårutånik" taineKartoK so-
runame ilagit sivnersaisa KanoK ator-
neKarnigssånut ingerdlatagssaråt, tå-
ssunalo palaseKarfiup ilagingnut ani-
ngaussartutaisa ilånguinutdlunit tigu-
sisinångusavdlutik.
Kinersivingme kujatdlerme folke-
tingigssamut Kinersinerme akileråru-
tit aperKutaunerat pingåruteKangåtsi-
arpoK. taimatutdlo isagunardlune Ki-
nersivingme avangnardlerme akerssu-
neKåsagpat. Kalåtdlit-nunåne akilerå-
ruteKalersitåusaguvta ilagit akilerå-
ruteKalersinaunigssånik aperKut tut-
siukumårungnarsivoK, tauvalo nang-
mineK kajumingnermit ingerdlatauna-
ne pingitsailissutitut ingerdlassugssåu-
savdlune. erKortuvorme ilagit ani-
ngaussatigut tapersersuinigssåt inger-
dlatitatik ingerdlatineKåinarsinaor-
Kuvdlugit, inuiaKatigit ima sujuartine-
Karsimatigigpata taimailiornigssamut
nukigssaKalerdlutik. ilimanarsinauvoK
ilagingnut ilaussussut nangmingneK
taperséKataulersinaunigssåt sulissumik
akilerneKarnigssånut pissariaKartunik
akiléKataunermut, igdlorssuautimigdlo
aserfatdlagtailinigssånut.
tamåkule tamarmik eminaK pina-
viångitdlat. taimåikaluardle Sisimiu-
nit pilerssårutaussut soKutiginartuput.
nangmineK akiléKataunigssamut på-
singningnerup agdliartomera tipaitsu-
tigssåinauvoK. „kajumingnermit ilagit
akiléKataunigssånik" isumap KanoK i-
ngerdlajumårnigsså naluvara. tikuar-
tariaKarunarpordle månangåK avKU-
tigssauvdlualerérsutut suliagssanut ti-
goriåinarnut aningaussartutigssaKar-
tunutdle akiléKataunigssamut kigsaut
avKutigssiusavdlugo. nauk Kalåtdlit-
nunåne ilagissuseK nålagauvfingmut
atassutut malungnautilerujugssujuå-
sagaluaK, suliagssauteKartarpugut i-
nuit privatimik ikiorsinerisigut kisiå-
ne nåmagsineKartarsinaussunik. åsser-
sutigalugo tikuardlara Agdluitsume
mérKanut angerdlarsimavfigput priva-
tiussoK „Gertrud Rasks minde", ilagit
Kalåtdlit-nunånitut angisumik aki-
ssugssåussuseKarput angerdlarsimav-
fiup tåussuma inuvfiunigssaminut a-
ningaussat tungåtigut atugarigsårta-
riaKarneranut. ilumut „ilagit kaju-
mingnermit akiléKataunigssåt" ator-
figssaKardluinarpoK suliagssamut pi-
ssariaKartumut tamatumunga; ani-
ngaussat ilerKussartoK atordlugo OKa-
lugfingne katerssuissarnertigut pig-
ssarsiarineKåsagpata, imalunit sule a-
torneKartångitsumik aulaj angersumik
akiliuteKartartugssångortinikut pine-
Kartåsagaluarpatalunit.
imalunit taiiara Grønlandske kirke-
sag åmåtaoK privatiuvdluinartumik
suliniutaussoK, måna tikitdlugo ani-
ngaussartutime amerdlanerssåinik
Danmarkimingånit pigssarsissartoK. i-
nuiait kalåtdlit akigssarsivdluartari-
artornerat ingerdlaKatigalugo uvagu-
taoK månitugut grønlandsk kirkesagi-
mut suliagssanik nålagauvfingmit isu-
magissåungitsunik ingerdlataKarniar-
tumut tapersersuinerput pitsaunerule-
riartortariaKarpoK, Kanganit angneru-
ssumik inusugtut sukisaersarneKar-
nigssånik taimalo inunerdlungnernut
pitsailineKarsinaunigssånut sulissute-
Karniartumut. tamånalo akikitsungi-
laK.
imalunit taiiara sømandshjemitårni-
arnermik (umiartortut angerdlarsi-
mavfigtårniarnermik) isuma. tamatu-
ma tununinginerdlune ilagit kalåtdlit
peKatauvdluinarnigssåt aningaussati-
gut malungnartumik tapersinigssamut
Danmarkime ilagit ingmikutåt tamå-
kuninga sulissuteKartut peKatigivdlu-
inardlugit? pingårtumik Indenlandsk
Sømandmissionimik (nunap ilumine
umiarssuarmiortaminik isumaging-
ningningniarneranik sulissuteKarfing-
mik) taineKartartOK peKatigalugo? tåu-
kume tunissuteKarérsimangmata tuni-
ssuteKartuarumavdlutigdlo. tamåna
suliagssangåtsiarssuvoK nålagauvfing-
mit ingerdlåneKamigssånik imåinaK
ilimagissariaKångitsoK.
Kalåtdlit-nunåne ilagit igdloKar-
fingme ingmikutåt ilait månarpiaK a-
ngisunik nåmagsiniagagssaKarput
tåssa oKalugfigssamingnut pisårissaria-
Kartunik angnertunik. — nunaKarfing-
nile taimatut anguniagaKarfiungitsu-
ne suliagssat ilagit akiléKataunermi-
kut suliarissariaKagait ingerdlatitini-
artariaKarput. taimåitumik tipaitsuat-
dlangnartuvoK tusardlugo Sisimiune
inuit ilait isumaKalersimassut pivfig-
ssångorneranik nangmineK tigorKaigi-
narungnaerdlune akiléKataussariaKa-
lernermut.
ser.
Dagbogsoptegnelser fra
Østgrønland
Grønlandske Kirkesag har udsendt
en smuk lille publikation. Det er syge-
plejerske Sigrid Bugges dagbogsopteg-
nelser fra Angmagssalik fra 1916 til
1917. I 1915 modtog man i København
alarmerende beretninger om en stor
epidemi i Angmagssalik distrikt, og
Den grønlandske Kirkesag besluttede
at sende en sygeplejerske derop. Det
blev Sigrid Bugge, født i Julianehåb
som datter af kolonibestyrer K. Bugge.
Hun havde tilbragt det meste af sin
barndom i Grønland og beherskede
derfor det grønlandske sprog fuld-
komment. I Angmagssalik distrikt ud-
rettede hun et stort og uegennyttigt ar-
bejde som sygeplejerske. På Kirke-
sagens opfordring førte hun dagbog
over sit arbejde og disse optegnelser
giver et interessant billede af forhol-
dene i Østgrønland i disse nu så fjerne
tider. Publikationen vil kunne købes
hos præsterne for 10 kr.
Af kirkebladet fra Holsteinsborg
fremgår det, at den derværende me-
nighedsrepræsentation på et af sine
sidste møder har beskæftiget sig med
et interessant problem, nemlig det
forhold, at kirken i Grønland, ligesom
de øvrige statsinstitutioner, i meget
høj grad er ensidigt modtagende, hvad
angår hele dens økonomi. I referatet
af mødet hedder det således, at det
er staten, der aflønner vore præster
og kateketer. Det er staten, der opfø-
rer kirker. Det er'staten, der vedlige-
holder disse bygninger. Det er i det
hele staten, der er den økonomiske
garant for, at de rammer opretholdes,
inden for hvilken religionsudøvelsen
foregår.
Dette forhold finder menighedsre-
præsentationen ikke uden videre pas-
sende mere. Der kan i den forbindelse
henvises til ordningen i den øvrige
del af folkekirken, hvis udgifter for en
væsentlig del betales af kirkeskatten,
altså af folkekirkens medlemmer. På
nuværende tidspunkt uden videre at
foreslå kirkeskat indført i Grønland
er vel ikke realistisk, men i Holsteins-
borg har man ventileret tanken om
indførelse af en såkaldt „frivillig kir-
keskat". Hvert husstand, som kunne
bevæges til at gå ind for tanken om
den form for kirkeskat, skulle binde
sig til at lade sig afkræve et fast må-
nedligt beløb året rundt, vel et ret
beskedent beløb, men dog så meget,
at der i en hel by ville komme en
pæn klat penge ud af det. Denne „kir-
keskat" skulle naturligvis forvaltes af
menighedsrepræsentationen, som der-
ved skulle blive i stand til at overtage
blot en lille del af de kirkelige udgif-
ter i et præstegæld.
1 valgkampen i sydkredsen spillede
skattespørgsmålet en fremtrædende
rolle, og det samme vil vel være til-
fældet, når kanonerne nu snart køres
i stilling i nordkredsen. Skal vi til at
have direkte skatter i Grønland, vil
spørgsmålet om en evt. kirkeskat na-
turligvis melde sig, og så bliver det
vel at mærke ikke en frivillig, men
tvungen kirkeskat. Og det må også
være rigtigt, at en menighed økono-
misk selv bidrager til at holde sine
funktioner i live, når samfundet i øv-
rigt er bragt så vidt frem, at det har
kræfter til at påtage sig det. Det må
være rimelig, at medlemmerne af en
kirke selv bidrager til at betale det,
det nødvendigvis koster at aflønne
sine medarbejdere og vedligeholde
sine bygninger.
Men alt dette skal næppe iværk-
sættes med det allerførste. Alligevel
fortjener planerne fra Holsteinsborg
opmærksomhed. Man kan kun glæde
sig over en voksende forståelse for det
naturlige i selv at være med til at yde
noget. Hvilken skæbne tanken om
„frivillig kirkeskat" får, ved jeg ikke,
men kunne det ikke være på sin plads
at pege på, at der allerede nu er ud-
mærket udvej for at kanallisere ønsket
om at være med til økonomisk at yde
noget hen imod opgaver, der ligger
lige for. Uanset, kirken i Grønland
stadigvæk i udpræget grad er en stats-
kirke, har vi opgaver, der kun finder
deres løsning gennem private ydelser.
Lad mig f. eks. pege på „vores" private
børnehjem i Lichtenau, Gertrud Rask’s
Minde. Menigheden i Grønland har et
stort ansvar for, at dette børnehjem
kan få økonomisk gode kår at leve
under. Man har afgjort brug for en
„frivillig kirkeskat" til dette vigtige
arbejde, enten man nu vil skaffe mid-
lerne på den traditionelle måde gen-
nem indsamlinger i kirkerne eller på
en mere utraditionel måde, f. eks. ved
at tegne sig for mere faste bidrag.
Eller lad mig nævne Grønlandske
Kirkesag, som også er et helt privat
foretagende, som hidtil har skaffet
sine fleste midler i Danmark. I takt
med en voksende indtægt i det grøn-
landske samfund, burde vi heroppe
bidrage bedre til Kirkesagen, som har
opgaver at løse, der ikke løses af sta-
ten, opgaver, som mere end tidligere
vil sigte på et forebyggende ungdoms-
arbejde. Og det kan komme til at
koste mange penge.
Eller hvad med sømandshjemstan-
ken? Ligger der ikke også her en op-
gave, hvor menigheden gennem føle-
lige bidrag må stå last og brast med
de kredse i Danmark — især Inden-
landsk Sømandsmission — der alle-
rede har ydet og fremdeles gerne vil
yde noget? Det er i hvert fald en op-
gave, som ikke uden videre kan for-
ventes løst af staten.
Mange lokalmenigheder i Grønland
er for tiden bundet af store lokale op-
gaver — store nyanskaffelser til deres
kirke — men de steder, hvor man ikke
på den måde allerede er stærkt enga-
geret, vil der kunne anvises opgaver,
som står og falder med menighedens
egne ydelser, og derfor er det glæde-
ligt at høre om, at nogle mennesker i
Holsteinsborg synes, det er på tide,
at man selv ikke bare er nydende,
men også bør være ydende.
ser.
Ny kirkeminister
Bodil Koch var i så mange år folke-
kirkens øverste chef, at man ligesom
ikke rigtig endnu har vænnet sig til,
at hun ikke mere beklæder den post.
Og nu stormer den politiske udvik-
ling så hurtigt frem, at man allerede
kan byde afløseren af Bodil Kochs af-
løser som kirkeminister velkommen,
nemlig Arne Fog Pedersen. Orla Møl-
ler, præsten fra Ålborg, nåede kun at
fungere som minister i 14 måneder. Vi
nåede ikke at lære ham at kende i
Grønland. Orla Møller havde glædet
sig meget — ved jeg — til at besøge
Grønland til sommer og ville have til-
bragt en måned heroppe for at lære og
se mest muligt, men det bliver der
altså ikke noget af. Hvorvidt kirke-
minister Fog Pedersen vil rejse til
Grønland til sommer, ved jeg endnu
ikke, men det ville være godt, om han
kunne deltage i præstekonventet. Kir-
keministeren har indtil nu først og
fremmest været højskolemand. Han
er uddannet som teolog, men har al-
drig været præst. I en lang årrække,
således under hele krigen, var han
lærer ved en af landets store og kendte'
højskoler, i øvrigt den ældste, nemlig
Rødding højskole. I 3 år havde han
orlov fra sit højskolearbejde for at
overtage posten som chef for fore-
dragsafdelingen ved Danmarks Radio.
Derefter, i 1953, blev han forstander
for Rødding højskole, en stilling han
har beklædt, indtil han nu er blevet
minister. Fog Petersen er meget alsi-
dig. Hans fag på højskolen har været
historie og litteratur. Han har været
meget engageret i Dansk Folkescene
og han har også uden for højskolen
virket for folkeoplysningen. Han er
partiet Venstres repræsentant i Ra-
diorådet, og nu altså, i en alder af 55-
år, folkekirkens øverste chef.
ser..
Jesu
lignelser
De betroede talenter II
(Matth. evang. 25, 19—30).
Jisusip
åssersutai
talantit pårititat II
(Mattuslp tvangk. 25, 19—30).
„Ja, du gav mig jo to talenter", sagde han. „Jeg har været
så heldig at få dem gjort til fire. Dem hår du her". „Du
har været tro over lidt", sagde hans herre, „jeg vil sætte
dig over meget. Gå ind til din Herres glæde"!
„talantinik mardlungnik tunivarma", OKarpoK. „iluagtit-
sigama sisamångortipåka. auko". „Kavsinguanut ilumoravit
amerdlasunut pårssissungortikumårpavkit; Nålagkavit ti-
paitsugfianut iserit"! nålagå OKarpoK.
Så kom manden med den ene talent ind og sagde: „Jeg
ved, du er en streng herre, der helst vil høste, hvor du
ikke har sået, og samle, hvor du ikke har spredt. Jeg
gravede dine penge i jorden, og her har du dem allq igen"!
tauva angut talantimik atautsimik pislmassoK iserpoK
OKardlunilo: „ilisimavavkit sukangnersdssutit. kivdluissar-
tutit siaruarterivfigingisangne katerssuissartutitdlo siåmar-
terivfigingisangne. aningaussautitit nunamut agssåukavkit
auko tamaisa tigorKingniåkit"!
Men Herren sagde: „Du dovne mand. Hvis du virkelig
vidste det, kunne du i det mindste have sat pengene på
rente, til jeg kom hjem. Men nu tager jeg den ene talent
fra dig og giver den til ham med de fem. For den, der
har, skal have mere, og den, som ikke har. skal miste det
lidet, han ejer"!
Nålagkavdle Okarfigå: „angut ekiasugtutit, iluaméralua-
ruvit aningaussat tikinigssama tungånut erniaKartugsså-
ngordlugit ilisimåsagaluarpatit. talantimigdle arsasavagit
tatdlimanigdlo pigssarsissumut tuniutisavdlugo. pekartorme
tunineKåsaok peKangålersitdlugo, peKångitsordle pigissa-
tuånguaminik arsårneKåsaoK"!
16